Trekking på Annapurna Circuit, Base Camp og Poon Hill

Trekkingturene på Annapurna Circuit, til Annapurna Base Camp og til Poon Hill i Nepal kan gennemføres lige efter hinanden i en slags stor rundtur (længere nede finder du alle oplysningerne), men der er tale om tre helt forskellige ruter, som kan gås hver for sig.

Sammen med Everest Base Camp er de uden tvivl blandt de mest populære og spektakulære trekkingture i hele Himalaya. Jeg har selv gennemført alle tre på egen hånd, uden guide og uden bærere, sammen med min nu ikke længere helt unge far! Her finder du videoen fra trekkingturen (på italiensk, men du kan slå undertekster til).

Uanset om du er en uafhængig rejsende, der elsker at klare tingene selv, eller du bare indsamler oplysninger for derefter at overlade det til et lokalt rejsebureau eller en lokal guide, finder du her på bloggen alle oplysninger og tips til at gøre det og til at planlægge din rejse til Nepal bedst muligt, men først skal vi, som lovet, have lidt klarhed over tingene.

Hurtigmenu

↑ Menu

Solopgang i Manang.

I denne guide er priserne angivet i den lokale valuta, som hedder »nepalesisk rupee« og ofte forkortes bare »NPR«. Kursen er omkring 1€ = 170 NPR. Hvis du vil have den aktuelle kurs, anbefaler jeg, at du kigger på denne side.

Forskellen på Annapurna Circuit, Annapurna Base Camp og Poon Hill

Som sagt bliver de tre trekkingture ofte forvekslet med hinanden, og nogle tror, at det er det samme, fordi mange (mig selv inklusive) ender med at gå dem lige efter hinanden og dermed i bund og grund kombinerer dem til én enkelt trekkingtur, men det forholder sig ikke sådan, og kortet herunder burde være ret forklarende på det punkt.

Derudover skal man huske på, at de ruter, der regnes for »standardruter« eller i hvert fald for de obligatoriske, fordi der ikke er veje, især når det gælder Annapurna Circuit, har ændret sig, og det ikke så lidt, siden 1977, hvor området officielt blev åbnet for turisme, og frem til i dag.

I dag giver vejen, som i vid udstrækning har erstattet den oprindelige sti, i bund og grund uendelig mange start- og slutpunkter langs ruten. Også de to andre trekkingture (Base Camp og Poon Hill) tilbyder flere varianter og kan kombineres med hinanden, hele eller i dele, som man har lyst.

Her er en kort introduktion til de tre ruter, som jeg håber giver lidt klarhed.

Trekking på Annapurna Circuit (Annapurna Circuit Trek)

Først og fremmest: selv om det er en rundtur, og man kunne tro, at den kan gås i begge retninger, går 99 % af folk den mod uret, for på den måde er den daglige højdeforskel mere gradvis, og man har mere tid til at akklimatisere sig, før man tager fat på Thorong La-passet på 5.416 meter.

Den oprindelige rute startede i landsbyen Dumre og sluttede i Beni og blev gået på cirka 23 dage. I dag kræver kun 5 af de 23 dage egentlig trekking, og resten af ruten kan man, hvis man vil, tage med bus og – på de strækninger, hvor busserne ikke kommer frem – med jeep, men at gøre det på fem dage er stadig urealistisk af hensyn til akklimatiseringen og meningsløst, fordi man ville gå glip af størstedelen af ruten.

Heldigvis er der dog i 2010 opstået et projekt kaldet NATT (New Annapurna Trekking Trail), som i bund og grund består af en alternativ rute, hvor man for en stor del undgår at gå langs vejen. Nogle strækninger af den oprindelige rute har dog endnu ikke noget alternativ og bliver derfor helt sprunget over, hvilket forkorter hele ruten betydeligt, så den kan gennemføres på cirka 10–15 dage, afhængigt af hvilken rejserute man vælger.

Hvis du er interesseret i at gå NATT, finder du her en fantastisk guide (på engelsk), fra Besisahar til Nayapul, med præcise anvisninger i, hvordan man undgår vejen, hvor det er muligt. Gåtiden er i dette tilfælde cirka 15–20 dage.

Som du nok har gættet, starter ingen længere i Dumre, det nye startpunkt regnes for at være landsbyen Besisahar, men her ender mange (mig selv inklusive) med at tage en bus eller jeep til en af landsbyerne længere oppe i dalen. I mit tilfælde til landsbyen Ngadi 13 km længere oppe, fordi denne strækning (Besisahar – Ngadi) bestemt ikke er spektakulær og nødvendigvis skal gås langs den støvede og ret befærdede vej. Længere fremme i guiden finder du alle oplysninger om de mulige startpunkter.

Opstigningen mod Thorong La-passet.

Også slutpunktet, som oprindeligt lå i Beni, har ændret sig ikke så lidt gennem årene. I dag slutter langt de fleste deres rundtur i landsbyen Muktinath, så snart de er kommet over Thorong La-passet. Herfra kan du nemlig tage en bus eller jeep, der kører dig helt til Pokhara, men også her er der virkelig mange muligheder, og jeg vil gøre mit bedste for at opremse dem.

Med det håber jeg, du har et ret klart indtryk af, hvad der regnes for Annapurna Circuit. Nu er tiden kommet til kort at tale om de to andre trekkingture.

Annapurna Circuit i sammendrag:

Fra 10 til 20 dage afhængigt af den rejserute, man vælger, og af ens eget tempo.

Hvad sværhedsgrad angår, er dette uden tvivl den hårdeste af de tre ruter, især hvis man stiger hurtigt op og ikke er helt i form. Højden kan virkelig mærkes, og Thorong La-passet på 5.416 meter kan være en uoverstigelig forhindring.

Det er under alle omstændigheder en trekkingtur, som rigtig mange kan gennemføre. Nogle har måske brug for et par dage mere eller måske hjælp fra en bærer, men hvis du kan gå mindst 4–5 timer om dagen flere dage i træk, så har du gode chancer for at klare det!

Annapurna Base Camp eller Annapurna Sanctuary (Annapurna Base Camp eller Annapurna Sanctuary Trek, ofte forkortet til bare ABC)

Først og fremmest: alle de netop nævnte navne dækker i bund og grund over den samme rute. Trekkingturen fører, som navnet siger, til Annapurna Base Camp (4.130 meter). Det er ikke en rundtur, men man går i bund og grund op og ned ad den samme sti, og de mulige varianter findes kun nede i dalen. For at gøre en lang historie kort: fra Chomrong og opefter er der kun én sti, og denne gang er der ingen veje, man skal undgå.

Hele trekkingturen kan gennemføres på kun 5 dage fra Pokhara, og at man »kun« når op på Base Camps 4.130 meter, gør den langt mere populær og forholdsvis nem sammenlignet med Circuit. Stien til Annapurna Base Camp er uden tvivl den mest brugte i hele landet, og det er stort set umuligt at gå uden at have andre trekkere i syne i løbet af efteråret og foråret.

Annapurna-massivet.

Trekkingturen til Annapurna Base Camp i sammendrag:

Fra 5 til 8 dage afhængigt af den rute, man vælger nede i dalen, og selvfølgelig af ens eget tempo. Sværhedsgraden er ikke høj, stien er ekstremt veltrådt, og den næste lodge ligger aldrig for langt væk, men man skal selvfølgelig gå. Jeg har set flere mennesker, der tydeligvis var ude af form, nå helt op til Base Camp, så med lidt tålmodighed og udholdenhed er det en rute, som mange kan klare.

Poon Hill Trek eller Ghorepani Poon Hill Trek

Poon Hill er den nemmeste af de tre trekkingture, og for at være ærlig, selv om den kan tages som en trekkingtur for sig, kan den i virkeligheden ses som den sidste del af den nuværende Annapurna Circuit, gået den modsatte vej. Det højeste punkt på ruten er Poon Hill på 3.210 m, en høj, der rejser sig ved siden af landsbyen Ghorepani og byder på fantastisk udsigt over Annapurna-massivet.

Ruten kan gås som en rundtur, hvilket gør den mindre ensformig end stien til Base Camp. Fra Pokhara er 4 dage i store træk nok, og sammen med den lave gennemsnitlige højde gør det den utvivlsomt nemmeste af de tre. Hvad popularitet angår, kan den sammenlignes med Annapurna Base Camp, med den forskel at der på denne rute er mange lokale turister.

Solopgang på Poon Hill.

Poon Hill Trek i sammendrag:

Fra 4 til 5 dage er mere end rigeligt. Hvad sværhedsgrad angår, er det uden tvivl den nemmeste rute af de tre. Hvis du kan gå 4–5 timer om dagen, får du ingen problemer med at gennemføre den, og højden burde absolut ikke være et problem.

For at afslutte denne korte introduktion: som du vil se længere nede, er det muligt at kombinere de tre trekkingture og gennemføre hele ruten på 20–30 dage.

Annapurna Circuit eller Everest Base Camp?

Hvis du læser denne artikel, har du sikkert allerede taget en beslutning, men hvis du stadig er i tvivl, vil jeg gerne bruge et par ord på det, som for mange er et svært valg, når man måske kun har to uger til rådighed til en trekkingtur i Nepal: Annapurna Circuit eller Everest Base Camp?

Først og fremmest er de begge to smukke trekkingture, men hvis jeg endelig skal sige, hvilken jeg foretrækker, ville jeg vælge Circuit, fordi landskabet er langt mere afvekslende. Man starter i et næsten tropisk klima og ender på passets 5.416 meter, og fordi det er en rundtur, er hver dag forskellig, og man er ikke tvunget til at gå op og ned ad den samme sti.

To andre ting, der får mig til at hælde til Circuit, er, at den er ekstremt meget mindre trafikeret og populær end trekkingturen til Everest Base Camp. For at bruge et udtryk fra far, efter at vi var stødt på en decideret kø ved en hængebro: »Det er som at gå på stien til Tre Cime di Lavaredo!« Og vores oplevelse var om foråret, jeg tør ikke tænke på, hvordan det er om efteråret.

En anden grund til, at jeg vil anbefale Circuit, er udgifterne. Mad og overnatning er i gennemsnit 30 % billigere end ved Everest Base Camp, og især hvis man beslutter sig for at gå sidstnævnte med et fly til Lukla (et næsten tvunget valg, hvis man kun har to uger til rådighed), så kommer Circuit til at koste dig stort set det halve af Everest Base Camp.

Når alt dette er taget i betragtning, har Everest Base Camp stadig sin charme, og det endelige valg er selvfølgelig dit. Det, jeg har sagt indtil nu, er kun min ydmyge mening.

Lige uden for landsbyen Churi Letdar.

Tilladelser og visum, der er nødvendige for at gå trekkingturene og rejse ind i Nepal

Visum til indrejse i Nepal

Lad os starte med visummet til at rejse ind i landet. Visum er obligatorisk, men heldigvis får indehavere af et italiensk pas (med mere end 6 måneders gyldighed) et visum kaldet Visa On Arrival (VOA), når de rejser ind i landet (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig). Processen er ekstremt enkel og ligetil, men desværre ikke gratis.

Der er tre muligheder:

15 dage – 30 USD.

30 dage – 50 USD.

90 dage – 125 USD.

Visummet kan nemt forlænges op til maksimalt 150 dage pr. kalenderår (1. januar – 31. december), selv om det ikke ligefrem er billigt. Her finder du priserne. Det er sandsynligvis bedre at rejse ud og ind igen med et nyt visum, men med et turistvisum kan du under alle omstændigheder ikke blive i landet i mere end 150 dage pr. kalenderår.

Officielt kræves der desuden to pasfotos (i pasformat) for at gennemføre udstedelsen af visummet, når du er ankommet til lufthavnen eller landgrænsen, men hvis du udfylder onlineformularen, er de ikke nødvendige, og du sparer med al sandsynlighed en hel del tid ved ankomsten, især i lufthavnen i Kathmandu, hvor du kan gå direkte hen til immigrationen uden at skulle stå og udfylde formularen. Jeg anbefaler at gøre det.

Visummet i Tribhuvan-lufthavnen kan i teorien betales med kreditkort, men i praksis afhænger det, efter hvad jeg har læst, lidt af dagen! Jeg prøvede, og de sagde, at det ikke var muligt. Alle de vigtigste valutaer (euro inklusive) bliver under alle omstændigheder accepteret. For at undgå dårlige vekselkurser ville det være ideelt at betale i amerikanske dollars, men jeg ville ikke bryde mit hoved for meget med det, medmindre du allerede har dem.

Hvad angår landgrænserne (her finder du den komplette liste), er det tilsyneladende udelukkende amerikanske dollars, der accepteres, så indret dig derefter.

Nepal kræver ingen obligatoriske vaccinationer, men hepatitis A og B anbefales.

Toppen af Annapurna II set fra Upper Pisang.

Tilladelser til trekkingture i Annapurna-regionen

For at gå de tre ruter, jeg skriver om i denne guide (Circuit, Base Camp, Poon Hill), skal du have to tilladelser:

TIMS (Trekker’s Information Management System)

TIMS er i bund og grund en instans, der indsamler generelle oplysninger om de forskellige trekkere, herunder deres ruter, så eventuelle redningsaktioner bliver lettere og kan finansieres, og som desuden regulerer trekkingaktiviteterne i landet. Tilladelsen er gyldig i et år og kræves også til andre trekkingture (ikke Everest).

Prisen er 2.000 rupees, cirka 15 €.

NB: Desværre er det fra den 1. april 2023 ikke længere muligt at få TIMS, medmindre man har en guide med. I praksis er det ikke længere tilladt at gennemføre nogen trekkingtur i Annapurna-regionen uden guide. Jeg synes, det er en regulær skandale, endnu en beslutning dikteret af den grådighed, der gemmer sig bag »sikkerhedsspørgsmål«. Jeg håber, at den nepalesiske regering vil revidere beslutningen i fremtiden, men indtil videre er det sådan, det forholder sig.

Opdatering oktober 2023:

En læser af bloggen har gjort mig opmærksom på, at de indtil videre slet ikke er strenge. Jeg gengiver, hvad hun skrev: »Ved checkpointene spørger de, om man har guide eller porter med, men selv hvis man svarer nej, får man stemplet og god rejse, sådan er det indtil videre.«

Opdatering april 2024:

Jeg har mødt en rejsende, der bekræftede det, jeg lige har sagt.

Opdatering maj 2024:

Det er stadig muligt at få TIMS uden at have en guide med.

Opdatering oktober 2024:

Tilsyneladende er TIMS ikke længere nødvendigt for at gå trekkingture i Annapurna-regionen.

ACAP (Annapurna Conservation Area Project)

ACAP er i bund og grund den nationalpark, der omfatter Annapurna-massivet, og som rummer alle tre ruter, der er beskrevet i denne guide. Det er den første nationalpark og samtidig det største beskyttede område i landet.

Tilladelsen gælder kun til én indrejse, så hvis du går alle tre ruter lige efter hinanden, er der ikke noget problem. Men hvis du for eksempel går Circuit, vender tilbage til Pokhara (og dermed forlader parken) og derefter vil gå Base Camp eller Poon Hill, skal du betale igen.

Prisen er 3.000 rupees, cirka 20 €.

Jeg anbefaler at skaffe begge tilladelser i Kathmandu eller Pokhara. I teorien er det også muligt i Besisahar (til en højere pris på 6.000 rupees for ACAP, TIMS kan tilsyneladende ikke fås i Besisahar).

Det er virkelig nemt. I Kathmandu skal du bare møde op hos Tourism Board, som ligger cirka 2 km fra det vigtigste turistområde, Thamel (du kan roligt gå derhen). Kontoret er åbent fra 10:00 til 17:00, og jeg anbefaler at møde op, så snart det åbner, så du undgår unødvendige køer.

Til gengæld ligger turistkontoret i Pokhara et stenkast fra busstationen, også her med åbningstider fra 10:00 til 17:00.

Selvfølgelig kan du også henvende dig til et lokalt rejsebureau for at få tilladelserne, men så stiger udgifterne, og jeg tror absolut ikke, det er nødvendigt: processen er i store træk hurtig og enkel, og det hele bliver udstedt på stedet.

Begge tilladelser kræver to pasfotos (fire i alt), men i hvert fald på kontoret i Kathmandu bliver de taget gratis på stedet, så jeg ville ikke bekymre mig for meget om det. Jeg forestiller mig, at det er det samme i Pokhara.

NB: Når du udfylder formularerne, bliver du blandt de forskellige oplysninger (pasnummer, rejseruter osv. osv.) også bedt om nummeret på din rejseforsikring. De eneste tre forsikringer, der dækker en sådan aktivitet (så vidt jeg ved), er World Nomads, som gør det muligt at forsikre trekkingture op til 6.000 meter, hvis du tilføjer det som ekstra aktivitet, TrueTraveller, som med tillægget »Extreme Pack« tilbyder dækning til trekkingture over 4.600 m, og endelig SafetyWing, som dækker trekkingture op til 6.000 meter, hvis du tilføjer tillægget »Adventure Sports«. Som jeg har sagt tidligere, stopper de fleste andre forsikringer ved 3.500 meter, nogle endda lavere.

Opdatering oktober 2024:

Tilsyneladende er det ikke længere obligatorisk at dokumentere, at man har en rejseforsikring, men jeg anbefaler alligevel at tegne en.

For at afslutte: Nepal kræver ingen obligatoriske vaccinationer, men hepatitis A og B anbefales.

Manang set ovenfra.

Vejr, temperaturer og bedste rejsetid

Lad os med det samme sige, at med den rette fysiske forberedelse og det rette udstyr kan alle tre ruter teknisk set gennemføres hele året. Forår og efterår er dog uden tvivl den bedste tid at gå trekkingture på i Annapurna-regionen.

Kort fortalt:

Forår (marts, april og maj)

Temperaturerne er behagelige, og dagene er for det meste klare, bortset fra nogle få sjældne dage og sidst på eftermiddagen, når tinderne begynder at blive dækket af skyer.

Det er desuden sæsonen for blomstringen af de gule, røde og lyserøde rododendroner, som i lav højde skaber et farvespektakel. Efter efteråret er det den anden højsæson og den næstbedste periode (klimamæssigt) at gå trekkingture i. Jeg tror, det er det rette kompromis mellem vejr og antal mennesker på stierne. I stor højde og tidligt på sæsonen kan du, afhængigt af året, finde meget sne.

Hvis du er interesseret, er maj også tidspunktet for Tiji Festival i Lo-Manthang i regionen Upper Mustang. Festivalen varer tre dage og foregår inde i kongens palads.

Sommer (juni, juli og august)

Sommeren er monsunsæson i Nepal. Især i lav højde kan der være rigtig varmt, men jo højere du kommer op, jo mere behagelige bliver temperaturerne. Det meste af regionen får en god del regn, og der er blodigler og myg. Der er dog en enorm forskel mellem massivets sydvendte side (Base Camp og Poon Hill), hvor det regner rigtig meget, og nordsiden (Manang, Upper Pisang, Muktinath), hvor nedbøren er markant mindre.

Vegetationen er i denne periode særlig frodig, og man kan beundre blomstringen af vilde blomster, og floder og vandfald viser sig fra deres bedste side.

Alt i alt kan sommeren være en god tid at gå Circuit eller i hvert fald at tage til regionen nord for massivet, mens den er en elendig tid for Poon Hill og Annapurna Base Camp. Der er virkelig meget lidt trafik på stierne, og priserne er derfor lave.

Hvis du er interesseret, kan du ved fuldmåne i august deltage i Yarlung mela-festivalen i Muktinath.

Solopgang i Muktinath.

Efterår (september, oktober og november)

Det regnes for den perfekte sæson til trekking i Nepal. Efter monsunen er dagene klare, temperaturerne fremragende, og der er stort set ingen sne, heller ikke i stor højde.

Det siger sig selv, at det også er klart den mest velbesøgte og dyreste periode på året, især oktober, for september kan være lidt regnfuld, især i lav højde, mens temperaturerne i november begynder at falde, men stadig er behagelige.

Hvis du er interesseret, er efteråret også festivalsæson i Nepal. To af de vigtigste hinduistiske festivaler finder sted i denne periode, Dashain og Tihar.

Vinter (december, januar og februar)

Om vinteren kan det være rigtig koldt, og især i stor højde kan det ikke anbefales at gå trekkingture på grund af den sandsynlige mængde sne. Alt i alt er det stadig en god sæson, især i lav højde. Nedbøren er ikke hyppig, og dagene er som regel klare.

Annapurna Circuit kan dog slet ikke anbefales (Thorong La-passet er lukket på grund af sne helt til marts), men Base Camp og især Poon Hill kan gennemføres uden de store vanskeligheder.

Hvis du er interesseret, er festivalerne i denne periode: Tamu Loshar, Gyalpo Losar og Mageshangrati, og der fejres også jul.

Trekking på Annapurna Circuit

Før jeg fortæller om de forskellige startpunkter, er her et komplet kort over Circuit og en oversigtstabel over de rejseruter, der i store træk er de mest populære.

De mest populære ruter på Annapurna Circuit

Vi valgte en slags standardrute, dog uden strækningen fra Muktinath til Jomsom, og tilføjede i stedet trekkingturene til Poon Hill og til Annapurna Base Camp. Selvfølgelig er alle muligheder gode, den eneste, jeg vil fraråde, er den korte rute: at reducere trekkingturen til i bund og grund kun Thorong La-passet ville være virkelig ærgerligt, og så har jeg ikke nævnt, at det at komme så højt op så hurtigt kan give dig problemer med højden.

Set i bakspejlet ville jeg nok have valgt at gå helt til Jomsom, for både fra bussen og fra andre rejsendes beretninger er ruten virkelig spektakulær, mens landskabet fra Jomsom og nedefter ligner den første del af Circuit. Hvis man ikke har ret meget tid til rådighed, kan du derfor springe den helt over eller tage bussen Jomsom – Tatopani og fortsætte derfra.

De forskellige startpunkter på Annapurna Circuit

I bund og grund kan du starte din trekkingtur hvor som helst mellem Besisahar og Manang, men med bus kommer du kun til Ngadi, og derfra går du enten videre til fods eller tager en jeep. Også her er alle muligheder gode, men jeg anbefaler kraftigt ikke at gå fra Besisahar til Ngadi, for der er ingen alternativer til vejen, som på denne strækning er virkelig befærdet og støvet, og stort set ingen gør det.

De to mest populære startpunkter er Syange og Jagat, og dem kommer man til med jeep, hvor det andet som regel foretrækkes frem for det første. Vi valgte bussen til Ngadi, henholdsvis 10 og 14 kilometer længere nede, hvilket i store træk svarer til en ekstra dags gang. Hvis du har tiden, anbefaler jeg det, for stien er virkelig dejlig, og bussen er billigere end jeepen.

Chame og Tal, lidt længere oppe, er to andre gode muligheder, hvis man ikke har ret meget tid til rådighed. Efter Tal tror jeg personligt ikke, det giver ret meget mening.

De forskellige slutpunkter på Annapurna Circuit

Ligesom med startpunkterne er der også flere muligheder for slutpunkterne, når man er kommet over Thorong La-passet. Som sagt tidligere valgte vi Muktinath, og derfra tog vi en bus mod Tatopani og begyndte trekkingturen mod Poon Hill. Mange tager direkte tilbage til Pokhara, når de er nået til Muktinath.

Et andet rigtig populært slutpunkt er Jomsom, hvorfra man, hvis man vil og budgettet tillader det, kan tage et fly til Pokhara. Alternativet er at tage en bus Jomsom – Tatopani (et populært valg, fordi mange tror, at man nødvendigvis skal gå langs vejen, men hvis man følger NATT, behøver man ikke det) eller en bus Jomsom – Pokhara eller gennemføre hele Circuit helt til Nayapul.

Også her er valget selvfølgelig udelukkende dit, men jeg tror, at de to bedste muligheder, især hvis man ikke har ret meget tid til rådighed, er Muktinath og Jomsom.

Rejserute dag for dag og anbefalede etaper på Annapurna Circuit

Den rejserute, der følger, er lagt til rette, så man kun går fra morgenen og til tidligt på eftermiddagen (bortset fra nogle få sjældne undtagelser), i alt 5–6 timer om dagen, og først spiser frokost, når man er nået frem. I store træk er afgangen omkring 7 eller halv otte og ankomsten senest omkring 13–14. Vi er sandsynligvis lidt hurtigere end en gennemsnitlig person, så hvis regnestykket ikke går op efter de første dage, så ret dig efter det.

Der er mindst tre gode grunde til at vælge denne strategi:

Vejret er hele året generelt bedre om morgenen, så du får bedre udsigt og mindre risiko for regn.
Slip for at holde pause: du bryder ikke rytmen, og du undgår især at gå med fuld mave, hvor blodet ledes hen til fordøjelsessystemet, hvilket, især i stor højde, er en elendig idé. Når du er nået frem, har du al den tid, du har brug for, til at slappe af og komme dig.
Hvis du først ankommer og derefter spiser frokost, sparer du meget ofte pengene til værelset. 99 % af lodgerne, især i lav højde, er mere end villige til at give dig værelset gratis til gengæld for de tre måltider, men hvis du stopper for at spise undervejs, bliver det til to måltider, og lodgen kan være mere tilbageholdende med at give dig værelset gratis.

En anden ting, du skal have i baghovedet, er, at man i virkeligheden kan stoppe stort set hvor som helst på ruten. Især i lav højde ligger landsbyerne alle sammen tæt på hinanden, og de anbefalede etaper kan uden problemer ændres til den næste landsby. Desuden er der også rigtig mange lodges/tea houses mellem landsbyerne, hvilket i bund og grund giver uendelig mange muligheder for at stoppe, hvis du er træt, eller hvis du bare gerne vil gå lidt længere, efter at du er nået frem til det planlagte mål.

Til sidst anbefaler jeg at downloade Organic Maps. Appen virker også offline, når man har downloadet kortene, og jeg tror, det er et fantastisk værktøj til at gennemføre trekkingturene.

NB: Hele ruten er afmærket med farverne hvid og rød, men jeg tror, at der, især på den første del (cirka fra Ngadi til Timang), er strækninger, hvor det er smartere at gå langs vejen i stedet for at følge denne afmærkning, som ofte får dig til at tage en stor højdeforskel for derefter at lade dig komme ned på vejen igen en kilometer længere fremme. Kig altid på Organic Maps og vurder, om det virkelig er umagen værd.

Højdeprofil for Annapurna Circuit.

Dag 1. Bus Pokhara – Besisahar (4 timer, 108 km) eller bus Kathmandu – Besisahar (7 timer, 184 km) / Bus Besisahar – Ngadi (1 time, 13 km) / Gåtur Ngadi – Ghermu (2:45 timer, 9,3 km)

Besisahar (760 m) – Ngadi (840 m) – Lampata (1.017 m) – Bahundanda (1.223 m) – Ghermu (1.108 m)

Vi tog vejen om Pokhara, fordi vi havde tid, og vi syntes, det var en god idé at dele rejsen op, men det er absolut ikke nødvendigt. Tværtimod ville jeg set i bakspejlet måske have valgt den direkte bus fra Kathmandu.

Fra Kathmandu afgår bussen fra Gongabu-busstationen (Gongabu Bus Park), og prisen er 500–600 rupees. Der er flere daglige afgange, men jeg anbefaler at tage af sted tidligt om morgenen (den første bus skulle afgå 6:45) – tag til busstationen dagen før, køb billetten og bekræft afgangstiden.

Hvis du i stedet vil over Pokhara, afgår bussen Kathmandu – Pokhara fra dette sted. Næsten alle overnatningssteder/rejsebureauer forlanger 700 rupees, men vi fik to billetter for 1.300. Bussen Pokhara – Besisahar afgår derimod fra Tourist Bus Park (ankomststedet for bussen Kathmandu – Pokhara), første afgang 7:00. Vi betalte 500 rupees hver via hotellet, men man kan tilsyneladende betale mindre.

Fra det sidste stop i Besisahar (hvor alle stiger af) er det muligt at arrangere transport med jeep til en hvilken som helst destination langs ruten, men jeg anbefaler at vente på den lokale bus, som kommer forbi ofte, og fortsætte til Ngadi (sidste stop). Prisen er 300 rupees. Hvis du vil, kan du stå af i Bhulbhule (200 rupees) og gå videre til fods, men du ville gå langs vejen, og helt ærligt går du ikke glip af noget. Hvis du derimod ikke har tid, eller bare vil starte højere oppe, er det nu, du skal tage en jeep til et af de andre startpunkter.

I store træk kan du, hvis du beslutter dig for at komme til Syange eller Jagat med jeep i løbet af denne dag, stadig følge rejseruten til punkt og prikke og kun ændre startpunktet for dag 2. Under alle omstændigheder skal du have dine tilladelser ved hånden, for i Bhulbhule er der det første checkpoint. Det vidste jeg ikke, og jeg måtte klatre op på bussens tag for at hente dem fra rygsækken.

Fra Ngadi er stien til Ghermu virkelig dejlig, og jeg anbefaler den. Vi overnattede i Crystal-lodgen, med værelse, wifi og varm bruser gratis, når man betaler for aftensmad og morgenmad. Fyren fik os dog næste morgen til at betale 10 % af totalen i servicegebyr. Det var den første nat, og vi vidste det ikke, men det er absolut ikke normalt, ingen andre langs ruten prøvede det overhovedet. Der er sandsynligvis bedre muligheder i landsbyen.

Stien til Ghermu.

Dag 2. Gåtur Ghermu – Tal (5 timer, 15 km)

Ghermu (1.108 m) – Jagat (1.250 m) – Chyamch (1.367 m) – Tal (1.633 m)

Hvis du starter fra Syange/Jagat, er det henholdsvis cirka 1 km og 4 km mindre, så det tager sandsynligvis 4 til 4 og en halv time at nå Tal.

Fra Ngadi kan du, hvis du vil, blive oppe i højden og tage en øvre sti, der helt undgår vejen, men den er meget hårdere og forlænger ruten med 3 km. Eller du kan gå ned mod landsbyen Syange, krydse floden og følge vejen til Chamje, hvor man krydser floden igen og kommer ind på stien, der fører til Tal.

Vi valgte vejen, og helt ærligt var det slet ikke noget problem. Det er måske, fordi der stadig kun er lidt trafik tidligt om morgenen, men på de cirka 7 km vej fra Syange til Chamje kom der ikke mere end 10 jeeps forbi. På disse 7 km er det desuden muligt at tage nogle små omveje, der fører dig ind på stier, som løber parallelt med vejen, men de består bare af et i bund og grund unødvendigt op og ned. Efter at have gået den første blev vi trætte af det og gik langs vejen.

I Chamje krydser man floden igen og går et par kilometer ad en rigtig dejlig sti, før den sidste stigning fører op til landsbyen Tal.

I Tal overnattede vi på River View Guest House. Også her fik vi værelset (med badeværelse og varmt vand) gratis til gengæld for udgiften til måltiderne, men ingen wifi.

Landsbyen Jagat.

Dag 3. Gåtur Tal – Timang (5 og en halv time, 13 km)

Tal (1.633 m) – Karte (1.781 m) – Dharapani (1.844 m) – Odar (2.131 m) – Bagarchhapad (2.059 m) – Danque (2.139 m) – Timang (2.578 m)

Fra Tal anbefaler jeg kraftigt at gå ad stien, som, når man har ryggen til landsbyen, løber på dalens højre side (mens vejen løber på venstre side på den anden side af floden) helt til landsbyen Dharapani, hvor vej og sti mødes igen. Stien er lidt hårdere end vejen, men udsigten er det værd, og alt i alt er det en rigtig dejlig strækning.

Fra Dharapani til Timang anbefaler jeg at gå langs vejen. Der er et par skiltede genveje, som er værd at tage, men for størstedelens vedkommende skal du bare følge vejen.

Timang er en rigtig sød landsby omgivet af bjerge. Vi sov på Hotel Manaslu, søde værelser, en fremragende varm bruser og wifi, alt sammen gratis, og vi betalte kun for måltiderne.

Landsbyen Chame.

Dag 4. Timang – Dhikur Pokhari (6 timer, 20 km)

Timang (2.578 m) – Chhitepu (2.636 m) – Koto (2.656 m) – Chame (2.726 m) – Talekhu (2.838 m) – Bratan (2.932 m) – Dhikur Pokhari (3.211 m)

Denne dag går man stort set hele tiden langs vejen, men jeg må sige, at det endnu en gang slet ikke var noget problem: stort set ingen trafik, og en gang imellem er der mulighed for at tage stien, der løber langs vejen.

Indtil Brathang er ruten forholdsvis nem, til tider flad, og så begynder en konstant stigning op til landsbyen Dhikur Pokhari.

Vi sov på Hotel Kamala, og også her vil jeg anbefale det, et sødt værelse og gratis wifi, når man betaler for måltiderne, varm bruser mod betaling.

Solopgang i Dhikur Pokhari.

Dag 5. Dhikur Pokhari – Ngawal (5 og en halv time, 14 km)

Dhikur Pokhari (3.211 m) – Upper Pisang (3.303 m) – Ghyaru (3.695 m) – Ngawal (3.669 m)

Fra Dhikur Pokhari har du to muligheder: følge skiltene mod Lower Pisang og gå langs vejen til Manang eller sigte mod Upper Pisang og tage stien, der løber højt oppe (man når næsten 4.000 m højde) på dalens anden side. Jeg anbefaler kraftigt den anden mulighed, stien er virkelig spektakulær, men hvis du ikke føler dig i form, er det sandsynligvis bedre at undgå at overanstrenge dig og fortsætte mod Lower Pisang.

En anden ting, du kan gøre, er at sigte mod Upper Pisang (hvorfra der er fantastisk udsigt over Annapurna II) og derefter gå ned mod Lower Pisang og fortsætte langs vejen til Manang.

Fra Dhikur Pokhari til Upper Pisang er stien næsten flad og rigtig dejlig, men når man har forladt landsbyen, er der en kraftig stigning (400 meter højdeforskel) op til landsbyen Ghyaru. Sidstnævnte er en rigtig charmerende lille landsby, alle bygningerne er helt lavet af sten, og det er værd at udforske den kort.

I Ghyarus gader.

Fra Ghyaru til Ngawal er stien i bund og grund en næsten flad strækning, som er ekstremt nem at gå på, med spektakulær udsigt over Annapurna-massivet. Det var den strækning, jeg bedst kunne lide på hele Circuit.

I Ngawal sov vi i den første (helt bogstaveligt) lodge ved indgangen til landsbyen, også her wifi og værelse gratis, og vi betalte kun for måltiderne, varm bruser mod betaling. Familien var rigtig sød, og maden var fremragende, men bygningen var ikke den bedste, især sammenlignet med dem, vi så bagefter dagen efter.

NB: Denne dag foretrækker mange at gå det hele i ét stræk og nå Manang, men på den måde bliver det en rigtig lang dag. Hvis du ikke har det for travlt, vil jeg fraråde det, men hvis du beslutter dig for at gøre det, så spring bare dag 6 over og gå direkte videre til dag 7. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du beslutter dig for ikke at tage den øvre sti: nå Manang på én dag og gå direkte videre til dag 7.

Landsbyen Ngawal.

Dag 6. Ngawal – Manang (2:45 timer, 9 km)

Ngawal (3.669 m) – Munchi (3.500 m) – Braga (3.519 m) – Manang (3.560 m)

Det er en dag med halv hvile. Fra landsbyen Ngawal har du to muligheder: tage stien, der lige uden for landsbyen går ned mod dalen og mødes med vejen ved Mungii, eller blive oppe i højden lidt længere og gå ned til Braka.

Den første sti er bedre afmærket, veltrådt og kort, og de fleste vælger denne mulighed (os selv inklusive), selv om ideen var at tage den anden. Vi lod os guide af trekkerne foran os, men hvis du er opmærksom og kigger på Organic Maps, er den anden sandsynligvis mere spektakulær, men det gør under alle omstændigheder ikke den store forskel.

Når man er nået ned i bunden af dalen, går man langs den flade vej til Manang. Her skulle vi, før vi fandt et sted at sove gratis mod kun at betale for måltiderne, spørge et par steder, men til sidst nåede vi til enighed med Himalayan Singi Hotel, værelse med badeværelse, varm bruser (solvarme) og wifi gratis, så vi betalte kun for de seks måltider (vi blev to nætter for at akklimatisere os, hvilket kraftigt anbefales).

Da dagens gåtur var kort, udforskede vi om eftermiddagen byen og den nærliggende Gangapurna-sø.

Byen Manang.

Dag 7. Manang (hviledag / akklimatisering)

Selv om du har det fysisk godt, anbefales det kraftigt at tilbringe dagen i Manang og ikke stige yderligere, så du undgår problemer de følgende dage. Det er dog tilrådeligt at tage en kort udflugt i nærheden, både for at få tiden til at gå og for at fremme akklimatiseringen. Som det berømte engelske ordsprog »climb high sleep low« (klatr højt, sov lavt) siger, er den bedste måde at tilpasse sig højden på at stige i løbet af dagen og derefter gå ned, så kroppen får mulighed for at restituere.

Til det formål er der flere muligheder omkring Manang (herunder ser du et rigtig fint kort). De to, jeg vil anbefale, er: udsigtspunktet ChongKor og Praken Gompa. Begge er udflugter på 2–3 timer tur-retur, perfekte til at vinde nogle hundrede højdemeter og derefter bruge resten af dagen på at hvile.

Kort over udflugterne i Manang.

Vi valgte ChongKor og var tilfredse med panoramaet (udsigten over gletsjeren er fremragende), men også Praken Gompa på den anden side af dalen ser ud til at være en fremragende mulighed, begge ligger i cirka 3.900 meters højde. Et andet populært valg, men klart mere krævende, er et besøg ved Ice Lake i 4.200 m højde.

Endelig kan man fra Manang beslutte sig for at gå op til Tilicho Lake, verdens højest beliggende sø (af den størrelse), som dog ikke er en del af den officielle rute på Annapurna Circuit. Hvis du har to ekstra dage til rådighed, kan du, før du stiger op mod passet, nå Tilicho Lakes base camp på én dag og så dagen efter, når du har besøgt søen, genoptage Circuit. Hvis du vil, kan du også fortsætte mod Jomsom uden at skulle gå den samme vej tilbage, ad en variant, som er meget lidt befærdet, og som i bund og grund afkorter strækningen Manang – Jomsom.

Vi ville gå varianten på to dage, men stien var i midten af april stadig lukket på grund af sne, hvilket er usædvanligt, men absolut muligt.

NB: Hvis du ikke føler dig særlig i form på grund af højden, tror jeg, at Manang er det ideelle sted at tilbringe et par ekstra dage for at komme dig, før du fortsætter trekkingturen. En hel del tilbringer også en tredje nat i byen. Manang er desuden det ideelle sted at købe eventuelt manglende udstyr: her ender vejen, og priserne er stadig konkurrencedygtige. Når man har forladt byen, er det en anden sag.

Udsigtspunktet ChongKor.

Dag 8. Manang – Churi Letdar (4:30 timer, 11 km)

Manang (3.560 m) – Tengi (3.719 m) – Ghunsang (3.947 m) – Yak Kharka (4.050 m) – Churi Letdar (4.248 m)

Opstigningen til Churi Letdar er virkelig dejlig. Den første del byder på smuk udsigt over Manang nede i dalen, mens den anden (til tider flad) gav os fremragende udsigt over de omkringliggende tinder og talrige ørne, før vi nåede Yak Kharka, hvor den sidste stigning ligger.

Churi Letdar ligger i 4.200 m højde mod Manangs 3.500 m. I denne højde anbefales det at stige højst 500 meter om dagen, vi havde ingen problemer. Men hvis du ikke føler dig særlig i form, er et andet populært stop landsbyen Yak Kharka i 4.100 m højde, cirka en kilometer før man når Churi Letdar. Nogle gange kan selv bare 100 meter gøre en forskel!

Her sov vi i SnowLand lodge, værelse og wifi gratis, når man betaler for måltiderne. Bygningen er ikke ligefrem ny, men udsigten er fantastisk, og personalet er venligt.

Indgangen til landsbyen Churi Letdar.

Dag 9. Churi Letdar – High Camp (3:45 timer, 6 km)

Churi Letdar (4.248 m) – Deurali Tea House (4.440 m) – Thorung Phedi (4.548 m) – High Camp (4.884 m)

Den første, let stigende del er virkelig dejlig med fremragende udsigt. Derefter går man ned for at krydse floden, stiger op igen (ikke sjovt i denne højde) og går ad en næsten flad strækning til Thorung Pedi.

Fra Thorung Pedi til High Camp er der en kort, men hård stigning, tag den med ro! Jeg anbefaler at tage af sted tidligt om morgenen. Især i højsæsonen er risikoen for at stå uden værelse og blive nødt til at sove i fællesområdet i High Camp høj, hvis man kommer sent, for der er kun én bygning, som, selv om den er stor, har et begrænset antal værelser. Her er det umuligt at sove gratis og kun betale for maden, vores dobbeltværelse kostede os 350 rupees pr. person.

Om eftermiddagen kan du, hvis du har lyst, gå op til det nærliggende udsigtspunkt, som byder på en fremragende 360-graders udsigt over dalen. Det er kun omkring ti minutter til fods, og det er særlig populært til at se solopgangen, men vi havde ikke viljestyrken til at komme ud af soveposen på det tidspunkt.

Et alternativ, der ser ud til at være ret populært, er at sove i Thorung Pedi, men helt ærligt tror jeg ikke, det er en fremragende idé, fordi det ville gøre dagen efter, som allerede er den hårdeste og længste på hele Circuit, endnu hårdere.

Når det er sagt, kan det at sove i en lavere højde, før man tager fat på passet, gavne nogen, der har problemer med højden og ikke føler sig særlig i form. Nogle tilbringer endda en nat i Thorung Pedi og en i High Camp, før de tager fat på passet. I bund og grund: lyt til, hvad din krop siger, men hvis du har det godt, tror jeg, at natten til dag 9 er bedst tilbragt i High Camp.

Solopgang i High Camp.

Dag 10. High Camp – Muktinath (7 timer, 13 km)

High Camp (4.884 m) – Thorong La Pass (5.416 m) – Chambar Bir (4.200 m) – Muktinath (3.611 m)

Klokken halv fire hørte jeg de første folk gøre sig klar til opstigningen mod passet, men vi havde besluttet at vente på solopgangen. Vi begyndte at gå klokken kvart over seks, og i High Camp var der næsten ikke nogen tilbage. Den første strækning var ikke ligefrem behagelig, med stien delvist stadig frosset og en skrænt på vores højre side.

At nå op til passet var ikke nemt, og det føltes ofte, som om vi var ved at nå toppen, men så stod vi foran endnu en stigning. Under en af disse episoder gik en af mine vandrestave endda i stykker. Da vi endelig nåede passet, var det en virkelig fantastisk fornemmelse.

Det obligatoriske foto ved Thorong La-passet.

Efter de obligatoriske fotos begyndte dagens sværeste del, den lange nedstigning mod Muktinath, 1.600 meter højdeforskel nedad, som ikke ligefrem var behagelige, især på grund af sneen og mudderet, der gjorde stien ekstremt glat.

Da vi endelig nåede frem, fandt vi et fremragende værelse på Hotel The Paths of Dream, også her varm bruser, wifi og værelse gratis, og vi betalte kun for måltiderne.

NB: Det var den eneste dag, hvor et par stegjern helt sikkert ikke ville have været af vejen, men det skal siges, at det var et virkelig unormalt år, og efter hvad jeg har fået at vide, er der normalt ikke meget sne i april/maj.

Er du i gang med at planlægge rejsen? Hvis du endnu ikke har tegnet en forsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Når du køber den via linkene i guiden, støtter du denne side uden nogen ekstra udgift.

Som sagt i begyndelsen af guiden er der på dette punkt flere muligheder. Vi besluttede at tage bussen mod Tatopani og begynde trekkingturen mod Poon Hill, men for fuldstændighedens skyld beskriver jeg den anbefalede rejserute, hvis man vil gennemføre Circuit til fods.

Hvis du beslutter dig for at tage bussen, er det i store træk priserne til de vigtigste destinationer (for jeeps skal du regne med at betale mindst det dobbelte)

Jomsom – 350 rupees – 2 timer

Tatopani – 1.200 rupees – 7 timer

Pokhara – 1.450 rupees – 12 timer

Upper Pisang.

Dag 11. Muktinath – New Jomsom via Lupra (6 timer, 22 km)

Muktinath (3.611 m) – Lupra (2.983 m) – Jomsom (2.784 m)

Her har du to muligheder: hvis du helt vil undgå vejen, skal du gå via landsbyen Lupra mod syd, alternativet er at gå via Kagbeni (ser ud til at være en smuk landsby, og et besøg var blevet anbefalet mig) mod nord og gå til tider langs vejen. Landskabet (også set fra bussen) er virkelig imponerende, og jeg forestiller mig, at det er det endnu mere set fra stien, der går højere oppe.

Når du er nået til Lupra, har du igen to muligheder: blive oppe i højden og gå langs bjergsiden eller gå ned i dalen og gå langs floden. Begge stier mødes igen cirka 5 km fra Jomsom, hvor man er nødt til at gå langs siden af vejen.

Bus fra New Jomsom:

Tatopani 880 rupees – 5 timer

Pokhara 1.110 rupees – 10 timer

Kathmandu 1.700 rupees – 20 timer

Det er desuden muligt at flyve til Pokhara.

Dag 12. New Jomsom – Tukuche (4 og en halv time, 15,5 km)

Jomsom (2.784 m) – Thini (2.836 m) – Chhario (2.704 m) – Tukuche (2.615 m)

Cirka 500 meter uden for byen tager man den, der var hovedvejen, før den nye blev bygget. Man krydser i praksis floden og går hele dagen på dalens modsatte side i forhold til den befærdede vej.

Stien/vejen går hele tiden op og ned helt til landsbyen Chhario, hvorfra ruten bliver til en næsten flad strækning, der fører til landsbyen Tukuche.

Dag 13. Tukuche – Ghasa (8 timer, 30 km)

Tukuche (2.615 m) – Sauru (2.570 m) – Kokhethanti (2.533 m) – Konjo (2.700 m) – Titi Lake (2.700 m) – Chhoya Deurali (2.505 m) – Ghasa (2.072 m)

Her er der mindst tre forskellige muligheder: hvis du helt vil undgå vejen og gå via Titi Lake, er det cirka 30 km og næsten 8 timers gang. Hvis du, når du er nået til Kokhethanti, følger floden i stedet for at sigte mod søen, er det cirka 25 km. Den sidste mulighed er at følge vejen (befærdet) til Larjung og fortsætte ad den korteste rute, som Organic Maps viser, og i så fald er det cirka 20 km, hvoraf en stor del er langs vejen.

Stigningen op til Ghorepani.

Dag 14. Ghasa – Tatopani (17 km, 5 timer)

Ghasa (2.072 m) – Pairothapla (1.937 m) – Kopchepani (1.765 m) – Narchyang (1.448 m) – Tatopani (1.362 m)

Også her går man størstedelen af tiden på den modsatte side af floden i forhold til hovedvejen, bortset fra den sidste kilometer, før man når Tatopani, hvor man krydser floden og skal gå langs den befærdede vej.

Landsbyen er virkelig turistpræget og velbesøgt, fordi den bruges som start-/slutpunkt for mange trekkingture i området. Vi ankom med bus fra Muktinath, og i modsætning til, hvad vi troede (på grund af den lave højde), var det umuligt at få et værelse gratis og kun betale for maden, og vi endte med at betale 200 rupees for et dobbeltværelse på Hotel Himalaya, et beskedent logi, men fremragende wifi og mad.

Om eftermiddagen besøgte vi de nærliggende varme kilder, ikke noget imponerende, men det var alligevel dejligt at tilbringe en times tid i blød, især efter det, der for os havde været 10 dages trekking. Entreen koster 150 rupees.

Dag 15. Tatopani – Ghorepani (6 timer, 17 km)

Tatopani (1.362 m) – Ghara (1.745 m) – Shikha (1.934 m) – Phalate (2.272 m) – Chitre (2.370 m) – Ghorepani (2.800 m)

Det er et rigtig ordentligt slid: der er nemlig 1.600 meter højdeforskel og et uendeligt antal trin, som sammen med varmen gjorde dagen til en af de hårdeste på hele Circuit. På trods af alt nåede vi frem omkring 2 og indlogerede os i Lodge Mountain View, hvor vi efter lidt forhandling fik værelse og varm bruser gratis til gengæld for frokost, aftensmad og morgenmad.

Efter at have gået cirka 1 km langs hovedvejen skal man krydse broen, der fører til flodens modsatte side. Herfra er stien godt skiltet og skifter med en sidevej næsten uden trafik i mange kilometer. Derefter finder du en uendelig række trin helt til landsbyen Ghorepani, hvor vi fortsatte mod Annapurna Base Camp, mens ruten på Circuit sigter mod Nayapul, hvor trekkingturen slutter.

Hvis det virker for meget at gå 17 kilometer med 1.600 meter højdeforskel, anbefaler jeg at overnatte i Shikha, som bogstaveligt talt ligger halvvejs.

Ghyaru til venstre og Annapurna II til højre.

Dag 16. Ghorepani – Poon Hill – Nayapul – Bus Pokhara (6 og en halv time, 22 km)

Ghorepani (2.800 m) – Poon Hill (3.200 m) – Ghorepani (2.800 m) – Nangethanti (2.524 m) – Banthanti (2.306 m) – Ulleri (2.110 m) – Tikhedhunga (1.536 m) – Hile (1.554 m) – Birethanti (1.120 m) – Nayapul (1.117 m)

Den første del af dagen består af opstigningen til Poon Hill for at se solopgangen. Fra Ghorepani til toppen af Poon Hill er der kun halvanden kilometer, men det er næsten 400 meter højdeforskel, så det er ikke ligefrem en spadseretur. Vi brugte cirka 40 minutter, så hvis du vil se solopgangen, så ret dig efter årstiden. Jeg anbefaler selvfølgelig at tage af sted med en headlamp eller i det mindste mobilens lommelygte, men vær ikke bange, det er umuligt at fare vild, alle går op for at se solopgangen, og stien er ekstremt nem at følge. I begyndelsen af stien skal man betale entré til Poon Hill, 100 rupees.

Når du er kommet tilbage til Ghorepani, spiser du morgenmad og begynder nedstigningen mod Nayapul, hvor Circuit slutter. Hvis du i stedet vil gøre som os og også gennemføre trekkingturen til Annapurna Base Camp, så sigt mod Tadapani.

Hvis du vil dele denne dag i to, er det sandsynligvis ideelt at stoppe i Ulleri og gå til Nayapul dagen efter. Fra Nayapul er der ofte busser til Pokhara, det er to timer, cirka 200–300 rupees. Her slutter Annapurna Circuit.

Klosteret ved indgangen til Manang.

Trekking til Annapurna Base Camp

Før jeg fortæller om startpunkterne, er her et komplet kort over rundturen med de forskellige ruter og en oversigtstabel over de tre rejseruter, der i store træk er de mest populære, og som i bund og grund kun adskiller sig på startpunktet.

De mest populære ruter på trekkingturen til Annapurna Base Camp

I bund og grund anbefaler jeg, hvis du har tid, at starte fra Nayapul og tage trekkingturen til Poon Hill med eller fra Phedi via de varme kilder i Jhinu Danda. Hvis du derimod har knap tid, er den bedste mulighed at starte fra Siwai.

Under alle omstændigheder kan alle tre startpunkter også bruges som slutpunkter og kombineres, som man har lyst. For eksempel kan du starte fra Nayapul og vende tilbage til Pokhara fra Siwai eller starte fra Phedi og vende tilbage til Pokhara fra Nayapul osv. Valget er helt op til dig og afhænger i bund og grund af, hvor meget tid du har.

Rejserute dag for dag og anbefalede etaper til Annapurna Base Camp

For overskuelighedens skyld beskriver jeg dag for dag alle tre af de mest populære rejseruter, men kun i den første rejserute beskriver jeg detaljeret strækningen fra Chomrong til Base Camp, som er den samme på alle tre ruter.

Også busstationen til de tre startpunkter er den samme, og i alle tilfælde anbefaler jeg at starte tidligt om morgenen og tage en taxa til Baglung Bus Park. Fra lakeside i Pokhara (turistområdet langs søen, hvor alle hotellerne/hostellerne ligger) fik vi efter at have pruttet prisen ned på 300 rupees for turen. Hvis du vil, kan du også komme dertil med offentlig transport og betale en brøkdel af vores pris, men vi fik at vide, at man skal skifte bus to gange, og det havde vi ikke lyst til! Det er desuden muligt at tage en jeep til alle destinationer, men regn med at betale mindst det dobbelte.

En anden ting, du skal have i baghovedet, er, at man i virkeligheden kan stoppe stort set hvor som helst på ruten. Landsbyerne ligger alle sammen tæt på hinanden, og de anbefalede etaper kan uden problemer ændres til den næste landsby. Og så er der ikke at forglemme, at der også er rigtig mange lodges/tea houses mellem landsbyerne, som i bund og grund giver uendelig mange muligheder for at stoppe, hvis du er træt, eller hvis du bare gerne vil gå lidt længere, efter at du er nået frem til det planlagte mål. I stor højde ligger etaperne dog mere fast.

Højdeprofil for trekkingturen til Annapurna Base Camp.

NB: Alle lodgerne ved Annapurna Base Camp blev ødelagt af en lavine i begyndelsen af 2019. I øjeblikket er det højeste sted, hvor man kan sove, Machhapuchhre Base Camp nogle få kilometer længere nede.

Selv om der her er 5 lodges, og vi var ankommet sidst på formiddagen (længe før de fleste andre trekkere), var det ikke muligt for os at overnatte, fordi de var fuldt booket, og far ville ikke sove i fællesområdet. Det skete i april, som ikke engang er allerhøjeste højsæson. Så hvis du vil være sikker på at få et privat værelse at sove i, anbefaler jeg kraftigt at reservere i dagene forinden. Enhver lodge kan gøre det for dig. Hvis du er med på en organiseret tur, burde der selvfølgelig ikke være problemer.

Trekking til Annapurna Base Camp med start fra Siwai på 5 dage

Denne rejserute er tænkt til at gennemføre trekkingturen på kortest mulig tid. Hvis du ikke er særlig i form, døjer med højden eller bare foretrækker at tage den med ro, må du gerne dele opstigningen mod Base Camp op ved at tilføje 1–2 ekstra etaper.

Dag 1. Bus Pokhara – Siwai (3 og en halv time, 50 km) / Gåtur Siwai – Chomrong (4 og en halv time, 11 km)

Siwai (1.250 m) – Chomrong (2.170 m)

Fra Pokhara til Siwai er det cirka 3 og en halv time, billetprisen er 300–400 rupees. Når man er nået til Siwai, går man et kort stykke langs vejen, som i bund og grund ender i denne landsby, og så begynder man at gå ad en næsten flad strækning, der er virkelig dejlig og går gennem talrige typiske landsbyer.

Når man er nået til Samrung, krydser man en lang hængebro, og der begynder en rigtig hård stigning, der slutter i Chomrong. Under busturen skal du prøve at have dine tilladelser ved hånden, for der er et checkpoint undervejs.

Vi gik ruten den modsatte vej og ændrede etaperne en smule, så jeg har ingen anbefalinger hvad angår overnatning i Chomrong, men jeg forsikrer dig om, at der er virkelig mange muligheder her.

Landsbyen Chomrong.

Dag 2. Chomrong – Himalaya (6 timer, 12 km)

Chomrong (2.170 m) – Himalaya (2.950 m)

Dagen begynder med en stor nedstigning helt ned i dalen, hvorfra der derefter begynder en ret jævn stigning til landsbyen Himalaya. Ruten består for en stor del af trapper gennem skoven, udsigten er ikke spektakulær på denne strækning, men stien ligger i det mindste for det meste i skygge.

Hvis du ikke har lyst til at gå så langt, er to mulige alternative stop landsbyen Bamboo eller Dovan. Her er det ikke muligt at prutte om prisen på værelset, 500 rupees for et dobbeltværelse.

Dag 3. Himalaya – Annapurna Base Camp – Machhapuchhre Base Camp (6 og en halv time, 12 km)

Himalaya (2.950 m) – Annapurna Base Camp (4.130 m) – Machhapuchhre Base Camp (3.700 m)

Det er klart den flotteste dag på trekkingturen. Ved Himalaya kommer man ud af skoven og begynder tydeligt at se tinderne, der omgiver dalen. Når man er nået til Deurali, går man ned i nogle hundrede meter, og så begynder en konstant stigning op til Machhapuchhre Base Camp. Her anbefaler jeg at efterlade sin rygsæk og fortsætte mod Annapurna Base Camp, hvor man kan nyde den spektakulære udsigt og tage de obligatoriske fotos, før man vender tilbage til Machhapuchhre Base Camp for at overnatte.

Nogle beslutter sig for at gå op til Annapurna Base Camp næste morgen, men hvis sigtbarheden er god, tror jeg, det er bedre at gøre det denne dag og dermed undgå at forlænge dagen efter, selv om der er større sandsynlighed for bedre vejr om morgenen. Toppen kan under alle omstændigheder også ses fra Machhapuchhre Base Camp, valget er dit!

Her er det ikke muligt at prutte om prisen på værelset, 500 rupees for et dobbeltværelse.

Annapurna Base Camp.

Dag 4. Machhapuchhre Base Camp – Bamboo (4 og en halv time, 11 km)

Machhapuchhre Base Camp (3.700 m) – Bamboo (2.345 m)

Som lige sagt kan du begynde dagen med at gå op til Annapurna Base Camp, eller hvis du allerede har gjort det dagen før, kan du begynde at gå ned mod Bamboo.

I bund og grund går man hele dagen nedad ad den sti, man gik op ad. Hvis du, når du er nået til Bamboo, stadig har lyst, kan du beslutte at gå længere ned til Sinuwa eller Bhanuwa for at forkorte dagen efter, som er ret lang.

Dag 5. Bamboo – Siwai (6 og en halv time, 17 km) / Bus Siwai – Pokhara (3 og en halv time, 50 km)

Bamboo (2.345 m) – Siwai (1.250 m)

Nedstigningen mod Chomrong går virkelig hurtigt, men trappen for at komme op igen er uendelig, og der kan være rigtig varmt, så jeg anbefaler at tage af sted tidligt om morgenen, også fordi den sidste bus til Pokhara kører 16:00.

Ruten er også her den samme som på vejen derop, så når du er nået til Chomrong, venter der stort set kun nedstigning til Siwai, hvor du kan tage bussen/jeepen eller endda en taxa tilbage til Pokhara. Også her skal du huske at have tilladelserne ved hånden, for man stopper ved det samme checkpoint som på vejen derop.

I Bamboo er det muligt at få et værelse gratis og kun betale for måltiderne. The Buddha Guest House er ikke dårligt, og den søde dame er mere end villig til at forhandle.

Hængebro mellem Bamboo og Siwai.

Trekking til Annapurna Base Camp plus Poon Hill med start fra Nayapul på 8 dage

Denne rejserute er i bund og grund tænkt til at kombinere trekkingturen til Poon Hill først med trekkingturen til Annapurna Base Camp bagefter. Hvis du vil, er det også muligt at sigte direkte mod Annapurna Base Camp fra Nayapul og dermed i praksis gå den netop beskrevne rejserute fra Siwai med en ekstra dags gang, men personligt tror jeg ikke, det giver ret meget mening, fordi man går langs vejen, og landskabet bestemt ikke er spektakulært.

Dag 1. Bus Pokhara – Nayapul (2 og en kvart time, 40 km) / Gåtur Nayapul – Ulleri (4 timer, 12 km)

Nayapul (1.117 m) – Birethanti (1.120 m) – Hile (1.554 m) – Ulleri (2.110 m)

Bussen fra Baglung Bus Park til Nayapul koster 200 rupees. Når du er nået frem, skal du gå gennem byen og krydse broen i retning af Birethanti, her er de to første checkpoints, hvor du skal vise dine tilladelser.

Herfra er ruten, man skal følge, ret oplagt, men du kan altid få hjælp af Organic Maps. Den første del er langs vejen, derefter er det udelukkende sti til landsbyen Hile, hvor du kan overnatte, hvis du vil. Jeg anbefaler at fortsætte til Ulleri, fordi strækningen Hile – Ulleri er rigtig hård, og den tager cirka 2 timer.

Dag 2. Ulleri – Ghorepani (3 timer, 8 km)

Ulleri (2.110 m) – Banthanti (2.210 m) – Nangethani (2.430 m) – Ghorepani (2.780 m)

Det er en ret kort dag, så du kan tage den med ro, før du tager af sted, medmindre du er stoppet længere nede i dalen. Stien går gennem skoven og forbi flere landsbyer, vandfald og bække. Hele turen går i bund og grund opad.

I Lodge Mountain View fik vi efter lidt forhandling værelse og varm bruser gratis ved at spise frokost, aftensmad og morgenmad der.

Himalayas ørn.

Dag 3. Ghorepani – Poon Hill – Tadapani (3 timer, 8,3 km)

Ghorepani (2.780 m) – Poon Hill (3.200 m) – Ghorepani (2.780 m) – Tadapani (2.630 m)

Jeg anbefaler selvfølgelig at tage af sted med en headlamp eller i det mindste mobilens lommelygte, men vær ikke bange, det er umuligt at fare vild, alle går op for at se solopgangen, og stien er ekstremt nem at følge. Stort set i begyndelsen af stien skal man betale entré til Poon Hill, 100 rupees.

Når du er kommet tilbage til Ghorepani, spiser du morgenmad og begynder stigningen mod passet, hvorfra der er fantastisk udsigt over Annapurna-massivet. Derefter venter der et konstant op og ned helt til Tadapani. Dagen efter når man Chomrong, hvorfra du kan følge den netop beskrevne rejserute og vende tilbage til Pokhara fra Siwai ved i bund og grund at gøre følgende.

Dag 4. Tadapani – Chomrong (3 og en halv time, 9,3 km)

Tadapani (2.630 m) – Chomrong (2.170 m)

Afstanden er kort, men det er hele tiden op og ned, og det er ret trættende, men man går i det mindste for det meste i skovens skygge. Hvis du vil, kan du kombinere dag 3 og 4 til én lang gåtur og dermed reducere rejseruten til 7 dage, men hvis du har tid til rådighed, ser jeg ikke behovet for at gøre det.

Dag 5. Chomrong – Himalaya (6 timer, 12 km)

Chomrong (2.170 m) – Himalaya (2.950 m)

Dag 6. Himalaya – Annapurna Base Camp – Machhapuchhre Base Camp (6 og en halv time, 12 km)

Himalaya (2.950 m) – Annapurna Base Camp (4.130 m) – Machhapuchhre Base Camp (3.700 m)

Dag 7. Machhapuchhre Base Camp – Bamboo (4 og en halv time, 11 km)

Machhapuchhre Base Camp (3.700 m) – Bamboo (2.345 m)

Dag 8. Bamboo – Siwai (6 og en halv time, 17 km) / Bus Siwai – Pokhara (3 og en halv time, 50 km)

Bamboo (2.345 m) – Siwai (1.250 m)

Toppen af Annapurna.

Trekking til Annapurna Base Camp med start fra Phedi på 7 dage

Denne rejserute er sandsynligvis den mindst populære rejserute/det mindst populære startpunkt af de tre, men den egner sig virkelig godt til at besøge de varme kilder i Jhinu Danda.

Dag 1. Bus Pokhara – Phedi (cirka 1 time, 18 km) / Gåtur Phedi – Photana (cirka 3 timer, 7 km)

Phedi (1.130 m) – Photana (1.990 m)

Bussen fra Baglung Bus Park til Phedi koster 100–200 rupees. Når du er nået frem, skal du gå i retning af Dhampus og derefter fortsætte gennem skoven til Pothana. Hele strækningen er i let stigning.

Dag 2. Photana – Jhinu Danda (cirka 5 timer, 13 km)

Photana (1.990 m) – Jhinu Danda (1.720 m)

Den første strækning er opad til landsbyen Pittam Deurali, derefter følger en nedstigning helt ned i dalen, før man stiger op igen mod Jhinu Danda, hvor du kan tilbringe eftermiddagen med at slappe af ved de varme kilder.

Da jeg ikke selv har gået denne rejserute, men foretrak vejen mod Siwai, ved jeg ikke, om det virkelig er umagen værd at besøge de varme kilder, men anmeldelserne ser ikke dårlige ud.

Langs stien til Base Camp.

Dag 3. Jhinu Danda – Bamboo (cirka 5 timer, 9,4 km)

Jhinu Danda (1.720 m) – Bamboo (2.345 m)

Fra Jhinu Danda sigter man mod Chomrong og kommer ind på standardruten mod Annapurna Base Camp. På vejen tilbage er det sandsynligvis bedre at gå til Siwai og dermed spare en dags gang, men du kan selvfølgelig gå den samme sti, som du kom ad, og vende tilbage til Pokhara fra Phedi. Under alle omstændigheder kan rejseruten være noget i den stil.

Dag 4. Bamboo – Deurali (3 og en halv time, 7 km)

Bamboo (2.345 m) – Deurali (3.220 m)

Dag 5. Deurali – Annapurna Base Camp – Machhapuchhre Base Camp (5 og en halv time, 12 km)

Deurali (3.220 m) – Annapurna Base Camp (4.130 m) – Machhapuchhre Base Camp (3.700 m)

Dag 6. Machhapuchhre Base Camp – Bamboo (4 og en halv time, 11 km)

Machhapuchhre Base Camp (3.700 m) – Bamboo (2.345 m)

Dag 7. Bamboo – Siwai (6 og en halv time, 17 km) / Bus Siwai – Pokhara (3 og en halv time, 50 km)

Bamboo (2.345 m) – Siwai (1.250 m)

Stien fra Ghorepani til Tadapani.

Trekking til Poon Hill Ghorepani

Nogle starter fra Kimche (tæt på Siwai) og slutter i Nayapul, men den klassiske rejserute er den modsatte vej, som i bund og grund for en stor del er den samme rejserute, som er beskrevet tidligere: »Trekking til Annapurna Base Camp plus Poon Hill med start fra Nayapul på 8 dage«.

Uanset om du beslutter dig for at starte fra Kimche eller fra Nayapul, anbefaler jeg at begynde den første dag af trekkingturen tidligt om morgenen med en taxa til Baglung Bus Park. Fra lakeside i Pokhara (turistområdet langs søen, hvor alle hotellerne/hostellerne ligger) er det cirka 10 minutter og 300 rupees. Hvis du vil, kan du også komme dertil med offentlig transport, men man skal skifte et par gange, og det havde vi ikke lyst til.

Rejserute dag for dag og anbefalede etaper

Dag 1. Bus Pokhara – Nayapul (2 og en kvart time, 40 km) / Gåtur Nayapul – Ulleri (4 timer, 12 km)

Nayapul (1.117 m) – Birethanti (1.120 m) – Hile (1.554 m) – Ulleri (2.110 m)

Herfra er ruten ret oplagt at følge, men du kan altid få hjælp af Organic Maps. Den første del er langs vejen, og derefter er det udelukkende sti til landsbyen Hile, hvor du kan overnatte, hvis du vil. Jeg anbefaler at fortsætte til Ulleri, strækningen fra Hile til Ulleri er rigtig hård, og den tager cirka 2 timer.

Dag 2. Ulleri – Ghorepani (3 timer, 8 km)

Ulleri (2.110 m) – Banthanti (2.210 m) – Nangethani (2.430 m) – Ghorepani (2.780 m)

Det er en ret kort dag, så du kan tage den med ro, før du tager af sted, medmindre du er stoppet længere nede i dalen. Stien går gennem skoven og forbi en del landsbyer, vandfald og bække. Hele turen går i bund og grund opad.

I Lodge Mountain View fik vi efter lidt forhandling værelse og varm bruser gratis ved at spise frokost, aftensmad og morgenmad der.

Dag 3. Ghorepani – Poon Hill – Tadapani (3 timer, 8,3 km)

Ghorepani (2.780 m) – Poon Hill (3.200 m) – Ghorepani (2.780 m) – Tadapani (2.630 m)

Dagen er i bund og grund delt i to. Den første del består af opstigningen til Poon Hill for at se solopgangen. Fra Ghorepani til toppen af Poon Hill er der kun halvanden kilometer, men det er næsten 400 meter højdeforskel, så det er ikke ligefrem en spadseretur. Vi brugte cirka 40 minutter, så hvis du vil se solopgangen, så ret dig efter årstiden.

Udsigten fra Poon Hill.

Dag 4. Tadapani – Kimche (3 timer, 9 km)

Tadapani (2.630 m) – Kimche (1.550 m)

Afstanden er kort, og i bund og grund går man udelukkende nedad gennem skoven. Når du er nået til Ghandruk, kan du spise frokost, nyde panoramaet og derefter gå ned til Kimche, hvorfra du kan tage en jeep/bus og vende tilbage til Pokhara.

Hvis du ikke har læst det foregående, kan du, hvis du vil, uden problemer kombinere trekkingturen til Poon Hill med trekkingturen til Annapurna Base Camp. Rejseruten finder du i det dertil hørende afsnit.

Hvad du skal have med på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Alle tre trekkingture kræver i bund og grund det samme udstyr, og da man ikke behøver at campere, skal man ikke bruge ret meget. Her er den komplette liste over udstyr og tøj.

Rygsæk – 50 liter er mere end nok, men hvis du beslutter dig for ikke at tage en sovepose med, rækker 40 sandsynligvis. Far brugte sin Berghaus TrailHead 50, mens jeg brugte min rejserygsæk Kelty Redwing 50. Begge er fremragende rygsække, den første er specifikt til trekking, den anden er en hybrid.

Smartphone – Stierne er godt skiltet, men at have Organic Maps ved hånden kan virkelig hjælpe i visse situationer.

LifeStraw, vandfilter eller drikkedunk med filter – Alle tre er gode muligheder, som sparer dig en hel del penge. I stor højde kan en flaske vand koste op til 300 rupees. Jeg fraråder tabletter, da de efter min mening er upraktiske og i længden dyre.

Headlamp – De fleste lodges har lys på værelset, og du ville sandsynligvis kunne klare dig med bare mobilen, men det er mere praktisk at have en headlamp, især hvis du vil se solopgangen på Poon Hill, eller hvis du begynder at gå tidligt, for eksempel på dagen for Thorong La-passet.

Sovepose – Vi havde begge en med og fortrød det ikke, men i princippet kunne du undvære den, især hvis du kun skal gå trekkingturen til Poon Hill. Lodgerne stiller altid mindst ét tæppe til rådighed, og ofte kan man få et andet gratis, hvilket er nok i de fleste situationer, men jeg ville tage en let sovepose med, også af hensyn til hygiejnen.

Halsvarmer – Nyttig både til at beskytte mod kulde og mod sol. Jeg tager personligt aldrig af sted uden min buff i merinould, som jeg også bruger mod støv/smog. Hvis du ikke er fan af buffen, anbefaler jeg dig at tage en hat med, solen kan virkelig gøre skade.

Termotøj – Aldrig brugt i løbet af dagen, men virkelig nyttigt om aftenen i lodgerne og som pyjamas, let og fylder ikke meget.

Syntetisk håndklæde – Praktisk, let og tørrer hurtigt.

Vandtæt etui – Hold dine dokumenter og tilladelser beskyttet mod vand.

Kindle paperwhite – Det er selvfølgelig ikke nødvendigt, men både jeg og far var mere end glade for at have den med i de eftermiddage, vi tilbragte med at slappe af i lodgerne.

Solbriller – Helst polariserede.

Kort – Vi gennemførte alle trekkingturene uden et fysisk kort, men det kan komme til nytte. I Pokhara/Kathmandu koster det ikke mere end 400 rupees.

Powerbank – Du kan næsten altid lade gratis op i lodgerne, men i stor højde skal man betale, og det kan spare dig en hel del penge at have en powerbank. 10.000 mAh er mere end nok, hvis du kun skal oplade mobilen.

Førstehjælpssæt – Køb et færdigpakket eller sæt et sammen selv.

Trekkingsko – Et par trekkingsko er mere end nok til at gennemføre alle ruterne, men hvis du foretrækker vandrestøvler, så vælg et par lette. Jeg brugte et par Columbia Peakfreak, mens far brugte et par Salomon LTR GTX.

Badesandaler – Virkelig behagelige om aftenen til at lade fødderne trække lidt frisk luft og til at bade i. Jeg fraråder klipklapper, da de er ubehagelige at have på sammen med sokker, som i stor højde er nødvendige.

Sokker i merinould – Intet slår merinould, når det kommer til trekkingsokker. Vi valgte begge et par Danish Endurance og var tilfredse. Mindst 2–3 par, så du kan nå at vaske dem.

Lette stegjern – Dem havde vi ikke, men på dagen for Thorong La-passet og på dagen for Annapurna Base Camp ville de have været praktiske. Det skal dog siges, at der normalt i april (da vi gik trekkingturene) ikke burde ligge sne længere. Det afhænger i bund og grund af året og af, hvornår på året du beslutter dig for at gå trekkingturene. Om efteråret og sent på foråret tror jeg altid, de er overflødige.

Vandrestave – Jeg tror ikke, man behøver at bruge en formue. Disse AdventureAustria har tjent os godt og er virkelig billige. Hvis du er skeptisk over for vandrestave, opfordrer jeg dig til at ombestemme dig, især på lange strækninger hjælper de rigtig meget.

Dunjakke – Hvis du gennemfører Circuit / Base Camp i en periode, der ikke ligefrem er varm, er disse jakker virkelig praktiske, de fylder ikke meget og holder virkelig varmen.

Fleece – Om aftenen, men også mens man går over en vis højde, er det ikke ligefrem varmt, og det er virkelig praktisk at have en fleece. Jeg havde min på stort set hver aften.

Regnjakke eller poncho – På over 20 dage blev vi kun våde af regn én gang, men det er altid bedre at forebygge end at helbrede.

Toilettaske – Solcreme, læbepomade, sæbe med æske og måske et stykke Marseille-sæbe til at vaske undertøj, tandbørste, tandpasta, deodorant og toiletpapir (aldrig stillet til rådighed af lodgerne).

Til alt dette ville jeg tilføje 2–3 syntetiske T-shirts, som tørrer virkelig hurtigt, når de er vasket, et par lette konvertible bukser (pigerne kan vælge et par leggings) og et par tykkere bukser til aftenen eller til de koldere dage i stor højde, og endelig 3 par undertøj.

Det er i bund og grund alt, hvad du har brug for til trekkingturen, men du kan altid kigge på min komplette liste over ting, du skal have med på rejsen, så du slet ikke glemmer noget.

Det er selvfølgelig absolut ikke nødvendigt, men personligt forsøger jeg altid at sætte min krop i de bedst mulige forhold, og at have mineralsalte ved hånden (i lav højde kan der være rigtig varmt, og man sveder en hel del), magnesium til at tage om aftenen for at slappe af i musklerne og måske omega-3 til at bekæmpe inflammation, især efter 10–20 dages trekking, ville slet ikke skade.

Øjeblikke fra hverdagen.

Guide, bærer eller på egen hånd til trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

De, der kender mig, ved, at jeg er en kæmpe fan af at klare tingene selv, og at jeg kun benytter mig af organiserede ture / guider, hvis det er absolut nødvendigt. Jeg foretrækker det, fordi jeg for det første virkelig godt kan lide planlægningsprocessen, og for det andet fordi det næsten altid er den billigste mulighed. Under alle omstændigheder forstår jeg godt dem, der vil holde ferie på en mere afslappet måde uden at gøre sig for store anstrengelser.

Det er absolut ikke nødvendigt at have en guide for at gennemføre trekkingturene. Ruten er godt skiltet, det er stort set umuligt at fare vild, og i de sjældne situationer, hvor du kunne være i tvivl (især på den anden del af Circuit, som er mindre befærdet), burde det at have Organic Maps ved hånden løse al din tvivl.

Hvis du vil vælge en organiseret tur, tilbyder GetYourGuide et par muligheder, som du kan booke direkte hjemmefra, men alternativet er at bruge et lokalt rejsebureau, når du er nået til Kathmandu, hvor du helt sikkert ville spare noget. Du skal under alle omstændigheder regne med at betale mindst det dobbelte i forhold til at klare det selv.

Et godt kompromis kunne være at finde en bærer / guide ved at spørge de forskellige rejsebureauer i Pokhara og Kathmandu eller endda undervejs på ruten, hvor man ofte kan læse skilte på lodgerne af typen »Porters and guides available«. Denne løsning er sandsynligvis endnu billigere.

Under alle omstændigheder har jeg set virkelig mange par bruge én enkelt person, som i bund og grund hjælper dig ved at bære det meste af vægten og samtidig fungerer som guide. Prisen er cirka 20 dollars om dagen, og de kan bære op til 20–25 kilo, hvilket efter min mening også er perfekt til 3 personer. Prisen inkluderer normalt også deres kost og logi.

Rygende Manang.

Oversigt over mad og overnatning på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Lad os begynde med de lodges (som af og til kaldes teahouses), man møder langs ruten, og som jeg blev positivt overrasket over. Stort set alle de steder, vi var på, havde wifi, varmt vand og elektricitet, og selv om disse ting i stor højde ofte koster penge, var det en rigtig overraskelse, at de næsten altid var der.

Der bliver desuden altid stillet mindst ét tæppe til rådighed (rigtig tykt), og man kan bede om et andet uden ekstra udgifter. Da vi havde sovepose, havde vi aldrig brug for det. Den eneste gang, jeg så et skilt om, at det ekstra tæppe ville koste penge, var i High Camp, som også er det eneste sted, hvor toilettet var en latrin, men i 4.900 meters højde synes jeg, det er acceptabelt! I alle de andre guesthouses har toiletterne altid været anstændige. Nogle gange er der også almindelige toiletter, men ofte er der hugtoiletter med en spand til at skylle med.

Værelserne er virkelig enkle, og for det meste er det dobbeltværelser med to enkeltsenge og et lille natbord imellem. I lav højde er det også muligt at få badeværelse på værelset. Der er så altid et fællesområde (dining room), som i bund og grund fungerer som spisestue, og det er også det eneste rum, der bliver varmet op om aftenen, når højden kræver det.

For at afslutte: forvent ikke luksushoteller, men logierne er absolut anstændige. Det er rigtigt, at jo højere man kommer op, jo mere basale bliver de: stikkontakterne (man behøver ikke adaptere) forsvinder fra værelserne, den varme bruser og wifi begynder at koste penge, og så videre.

En tallerken dal bhat.

Maden er derimod stort set en konstant langs hele ruten. Der serveres hovedsageligt fire slags køkken: nepalesisk, indisk, kinesisk og endelig nogle vestlige retter. Menuerne har som regel: pasta, ris eller stegte nudler med grøntsager/kylling/bøffel/æg/ost, kogte æg/omelet, dal bhat (en typisk lokal ret med ris, grøntsager og linsesuppe), supper (tomat, æg, kartofler, hvidløg, grøntsager, kylling, nudler osv. osv.), pizza, pancakes, porridge, müsli, forskellige slags te, kaffe og forskellige læskedrikke.

NB: Jeg fraråder kød for at undgå maveproblemer, da opbevaringsmetoderne måske ikke ligefrem er de bedste.

Som du kan se, er der ret stor variation, men personligt endte vi ofte med at spise to portioner dal bhat om dagen, som klart er den bedste ret, hvis man ser på forholdet mellem pris og mængde, da det er stort set givet, at man får mere, og man meget ofte kan blive ved med at få fyldt tallerkenen op, til man er ved at revne.

Hvad angår vand, tilbyder nogle landsbyer sikre påfyldningsstationer, der garanterer, at vandet er drikkeligt, og som er en klart mere miljøvenlig løsning end plastikflasker. Som sagt tidligere anbefaler jeg kraftigt en af disse: LifeStraw, vandfilter og drikkedunk med filter: du sparer penge og behøver ikke stole på påfyldningsstationerne.

Oversigt over udgifter på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Mad

Morgenmad (porridge, omelet, müsli)

I lav højde: 300–400 rupees.

I stor højde (over 3.000–3.500 m): 500–600 rupees.

Frokost/aftensmad (stegt ris, pizza, pasta, dal bhat osv. osv.)

I lav højde: 450–500 rupees.

I stor højde (over 3.500 m): 700–800 rupees.

Supper

I lav højde: 200–250 rupees.

I stor højde (over 3.500 m): 300–450 rupees.

I lav højde: 50 rupees.

I stor højde (over 3.500 m): 120 rupees.

Vand

I lav højde: 50–100 rupees.

I stor højde (over 3.500 m): 200 rupees.

Som sagt flere gange i denne guide anbefaler jeg kraftigt en LifeStraw eller et vandfilter eller en drikkedunk med filter.

Overnatning

Overnatningen er virkelig billig, meget ofte endda gratis, når man spiser 2–3 måltider, især hvis man gider prutte. Vi betalte for eksempel kun for værelset i High Camp (350 rupees pr. person) og i Deurali (500 rupees for et dobbeltværelse).

Det giver helt sikkert en fordel at være to, når man skal forhandle om prisen, men også alene kan man i lav højde nemt sove gratis eller i hvert fald betale højst 100–200 rupees.

Langs ruten mod Base Camp er lodgerne klart mere tilbageholdende med at give værelset gratis, især fra Bamboo og opefter. Jeg forestiller mig, at man med så mange mennesker ikke har brug for at give værelserne væk gratis.

En typisk lodge langs ruten.

Samlede udgifter til vores trekkingtur (Circuit + Poon Hill + Base Camp)

For at afslutte: udgifterne til vores trekkingtur, inklusive to dage i Kathmandu (før og efter trekkingturen), tilladelser, mad, overnatning og transport (altså virkelig alt i løbet af de 22 dage bortset fra visummet til indrejse i landet), var 310 € pr. person, hvilket svarer til cirka 15 € om dagen pr. person. Hvis du er alene, ender du sandsynligvis med at bruge lidt mere, og det samme gælder, hvis du forkæler dig selv med en alkoholisk drik eller en anden luksus.

Jeg anbefaler under alle omstændigheder at begynde trekkingturen med et beløb svarende til mindst 20 € i rupees i kontanter. Langs ruten er der helt sikkert hæveautomater i Besisahar og Jomsom, men jeg ville ikke regne for meget med dem, og det er stort set umuligt at betale med kort.

Fyld lommerne med kontanter i Kathmandu eller Pokhara. Nabil Bank gør det muligt at hæve op til 35.000 rupees med et gebyr på 500 rupees (med mit Maestro-kort fra CheBanca), mens Standard Chartered Bank gør det muligt at hæve op til 25.000 uden gebyrer (med mit Mastercard-kort fra N26, men sandsynligvis hæver Visa-kort også gratis). Det er de to bedste muligheder for at hæve penge, afhængigt af hvilket kort du har til rådighed.

For mere information om, hvilke kort du skal bruge i udlandet (uden at bruge en formue på bankgebyrer), anbefaler jeg kraftigt, at du kigger på denne artikel.

Stien, der starter fra Upper Pisang.

Sikkerhed på stierne på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Hele området (og mere generelt Nepal) er ekstremt sikkert, jeg har aldrig følt mig truet, og de lokale er ekstremt venlige og hjælpsomme langs hele ruten. Stierne er godt afmærkede og veltrådte, nemme at følge, men som sagt flere gange kan du altid konsultere Organic Maps, hvis du er i tvivl.

Den eneste egentlige fare kan være højden. Især hvis du beslutter dig for at gennemføre Circuit, kan du opleve den såkaldte højdesyge. Efter 3.000–3.500 meter kan nogle mennesker nemlig begynde at mærke nogle symptomer: appetitløshed, åndedrætsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, træthed, opkastning osv.

Her er fire nyttige råd:

Den allervigtigste regel er at undgå at overanstrenge dig, stig i et jævnt tempo. Det ideelle er at stige langsommere, end du føler, du kunne holde til.
Undervurder ikke symptomerne. Så længe det er en let hovedpine, før du går i seng, og du har det godt dagen efter, er der ingen problemer, men hvis symptomerne fortsætter, så undgå at stige yderligere. Ofte er en dags akklimatisering / hvile mere end nok, før du fortsætter. I nogle tilfælde er det tilrådeligt at gå ned nogle hundrede meter og, når du har det bedre, genoptage opstigningen. I bund og grund: fortsæt aldrig med at stige, hvis du har det dårligt.
Efter 3.000 meter anbefales det aldrig at sove mere end 500 meter højere end natten før. For at være ærlig overskred vi ofte denne anbefaling uden nogen problemer, men jeg ville under alle omstændigheder højst gå op til 700–800 meter.
Drik rigeligt med vand. Det er afgørende at holde sig hydreret.

Der er desuden nogle lægemidler som Diamox (acetazolamid), der hjælper med at forebygge højdesyge, men ærligt talt har jeg ingen erfaring med det, og jeg er ikke en kæmpe fan af lægemidler. Efter min mening er det bedre at lytte til sin krop i stedet for at stole på medicin: akklimatiser dig i ro og mag, og hvis symptomerne forværres, så gå ned i højden. Husk dog, at Diamox er et lægemiddel, der kræver recept, og som nogle trekkere tager forebyggende, så hvis du overvejer at bruge det, så tal med din læge, før du tager af sted.

Til sidst: tag aldrig af sted uden rejseforsikring. Hvis du kun har tænkt dig at gennemføre trekkingturen til Poon Hill, har du flere gode muligheder (kig på artiklen), men hvis du i stedet vil gennemføre Circuit eller Annapurna Base Camp, er de eneste tre forsikringer, der dækker en sådan aktivitet (så vidt jeg ved), World Nomads, som gør det muligt at forsikre trekkingture op til 6.000 meter, hvis du tilføjer det som ekstra aktivitet, TrueTraveller, som med tillægget »Extreme Pack« tilbyder dækning til trekkingture over 4.600 m, og endelig SafetyWing, som dækker trekkingture op til 6.000 meter, hvis du tilføjer tillægget »Adventure Sports«. Som sagt tidligere stopper de fleste andre forsikringer ved 3.500 meter, nogle endda lavere.

NB: I lyset af svigagtig praksis hos nogle lokale turoperatører er det, hvis du virkelig skulle få brug for en evakuering med helikopter, vigtigt at forsøge at kontakte forsikringsselskabet for at få arrangeret det hele, så man undgår tvister.

En af de mange hængebroer.

Overnatning i Kathmandu og Pokhara

Det er højst sandsynligt, at du på din rejse i Nepal skal tilbringe mindst en nat i en af de to byer, så her er nogle overnatningssteder, der kan passe dig.

Kathmandu

Jeg tilbragte to uger i Kathmandu, hvor jeg prøvede flere forskellige overnatningssteder, først sammen med far og derefter alene, mens jeg ventede på visummet til Indien. Her er mine anbefalinger.

Gurung’s Home – Rigtig lave priser både til sovesal og til private værelser.

The Sparkling Turtle Backpackers Hostel – Et fremragende hostel til en rigtig god pris med virkelig venligt personale. Den eneste skavank er beliggenheden, det ligger nemlig cirka 3 km fra centrum af Thamel i nærheden af Monkey Temple, men ellers kan det varmt anbefales.

Andes House – Rene og billige private værelser lige i centrum af Thamel.

Pokhara

HOTEL FORESTWAY Hostel & Backpackers – Et fremragende billigt hostel 50 meter fra søen, som også tilbyder private værelser.

Hotel Santana – Hvis du udelukkende leder efter et billigt privat værelse at sove i før eller efter din trekkingtur, skal du ikke lede længere.

Har du spørgsmål? Har du opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar eller skriv til mig på Instagram!

Hvis du fandt denne artikel nyttig, så overvej at købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde uden nogen ekstra omkostninger for dig. Den forsikring, jeg anbefaler til denne type rejse, er TrueTraveller, som med tillægget »Extreme Pack« tilbyder dækning til trekkingture over 4.600 meter, eller alternativt SafetyWing med tillægget »Adventure Sports« og dækning op til 6.000 meter

Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂

Trekking på Annapurna Circuit, Base Camp og Poon Hill

Forskellen på Annapurna Circuit, Annapurna Base Camp og Poon Hill

Trekking på Annapurna Circuit (Annapurna Circuit Trek)

Annapurna Base Camp eller Annapurna Sanctuary (Annapurna Base Camp eller Annapurna Sanctuary Trek, ofte forkortet til bare ABC)

Poon Hill Trek eller Ghorepani Poon Hill Trek

Annapurna Circuit eller Everest Base Camp?

Tilladelser og visum, der er nødvendige for at gå trekkingturene og rejse ind i Nepal

Visum til indrejse i Nepal

Tilladelser til trekkingture i Annapurna-regionen

Vejr, temperaturer og bedste rejsetid

Forår (marts, april og maj)

Sommer (juni, juli og august)

Efterår (september, oktober og november)

Vinter (december, januar og februar)

Trekking på Annapurna Circuit

De mest populære ruter på Annapurna Circuit

De forskellige startpunkter på Annapurna Circuit

De forskellige slutpunkter på Annapurna Circuit

Rejserute dag for dag og anbefalede etaper på Annapurna Circuit

Trekking til Annapurna Base Camp

De mest populære ruter på trekkingturen til Annapurna Base Camp

Rejserute dag for dag og anbefalede etaper til Annapurna Base Camp

Trekking til Annapurna Base Camp med start fra Siwai på 5 dage

Trekking til Annapurna Base Camp plus Poon Hill med start fra Nayapul på 8 dage

Trekking til Annapurna Base Camp med start fra Phedi på 7 dage

Trekking til Poon Hill Ghorepani

Rejserute dag for dag og anbefalede etaper

Hvad du skal have med på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Guide, bærer eller på egen hånd til trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Oversigt over mad og overnatning på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Oversigt over udgifter på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Mad

Overnatning

Samlede udgifter til vores trekkingtur (Circuit + Poon Hill + Base Camp)

Sikkerhed på stierne på trekkingturene på Annapurna Circuit, til Base Camp og til Poon Hill

Overnatning i Kathmandu og Pokhara

Kathmandu

Pokhara

Kunne du lide indlægget? Pin det!

Skriv et svar Annuller svar