Rejse til Nepal på egen hånd

Dette lille land uden kyst, der ligger mellem Tibet og Indien, rummer hele otte af verdens ti højeste bjerge – blandt dem naturligvis Mount Everest – byen Lumbini, hvor Gautama Buddha, buddhismens grundlægger, blev født, og endelig en kulturarv, der bestemt ikke er til at kimse ad.

Jeg tilbragte næsten to måneder i Nepal på backpackingrejse, hvor jeg gennemførte flere trekkingture og besøgte de vigtigste turistattraktioner. Uanset om din rejse handler om bjergene eller om kulturen, finder du i denne guide alle de råd og al den information, du skal bruge for at planlægge den bedst muligt – som altid med et vågent øje på budgettet.

Hurtigmenu

↑ Menu

Monkey Temple i Kathmandu.

Bedste rejsetid til Nepal

Det meste af Nepal har et tempereret klima hele året med fire tydeligt adskilte årstider. Mange betragter efteråret (september, oktober og november) som den bedste periode at besøge landet i (især dem, der vil på trekking), fordi monsunen om sommeren fører forurening og støv væk, så sigtbarheden til bjergene er optimal, og temperaturerne hverken er for høje i lavlandet eller for lave i højderne. Desuden finder to af landets vigtigste festivaler – Dasain og Tihar – netop sted i denne periode.

Som du nok har gættet, er efteråret klart den dyreste periode og den, hvor der er flest mennesker (især i oktober), og overnatningsstederne i stor højde langs de vigtigste trekkingruter er hele tiden udsolgt.

Under alle omstændigheder kan Nepal sagtens besøges hele året, så længe de aktiviteter og destinationer, rejsen omfatter, passer til årstiden. Her er et overblik over de andre årstider.

Vinter (december, januar og februar): byder på et klima, der som regel er solrigt og stabilt. Det er en rigtig god periode til at besøge hele Terai, altså regionen i landets sydlige del ved foden af Himalayas kæmper, og Kathmandu-dalen, hvor den ret lave gennemsnitlige højde gør, at der ikke falder sne, og selvom morgenerne kan være virkelig kølige, er resten af dagen behagelig temperaturmæssigt.

I denne periode er det muligt at gå på trekking i lav højde, og med det rette udstyr er det, medmindre der falder rigeligt med sne, teknisk set muligt at komme op i højderne og gennemføre nogle af de mest populære trekkingture som turen til Everest Base Camp og Annapurna-rundturen, men det er bestemt ikke den ideelle periode til det.

Forår (marts, april og maj): det er den næstmest populære årstid at besøge landet i. Temperaturerne og sigtbarheden er gode til trekking, men om eftermiddagen samler der sig ofte fugt, og tinderne bliver dækket af skyer.

Under alle omstændigheder gør fordelen ved stier med færre mennesker, kombineret med blomstringen af mange planter og blomster (først og fremmest rhododendronerne), foråret til en rigtig god periode at besøge landet i, især hvis du vil på trekking og undgå efterårets absolutte højsæson.

Sommer (juni, juli og august): i Nepal er det monsunens tid, som typisk kommer i løbet af de første uger af juni og kan vare helt til september. Det er helt sikkert en interessant periode at besøge landet i, hvor naturen bogstaveligt talt vågner til live, luften er ren, og sommerfuglene er overalt. Det frarådes dog generelt at gå på trekking, bortset fra nogle områder, der kendes som »rain shadow«. Her er nedbøren markant lavere end i resten af landet, og det bedste eksempel er den nordlige del af Annapurna-rundturen (Manang, Upper Pisang, Muktinath), hvor der falder meget mindre regn, men især i lav højde er risikoen for blokerede veje på grund af jordskred og forekomsten af igler under alle omstændigheder noget, du virkelig skal tage med i betragtningen.

Pashupatinath-templet i Kathmandu.

Dokumenter og vacciner til indrejse i Nepal

Lad os starte med visummet til at komme ind i landet. Visum er obligatorisk, men heldigvis får indehavere af et italiensk pas (med mere end 6 måneders gyldighed tilbage) et visum kaldet Visa On Arrival (VOA), når de rejser ind i landet (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig). Processen er ekstremt enkel og ligetil, men desværre ikke gratis.

Der er tre muligheder:

15 dage – 30 USD.

30 dage – 50 USD.

90 dage – 125 USD.

Visummet kan let forlænges til højst 150 dage pr. kalenderår (1. januar – 31. december), selvom det ikke ligefrem er billigt. Her finder du priserne, og det er sandsynligvis bedre at rejse ud og ind igen med et nyt visum, men uanset hvad kan man med et turistvisum ikke opholde sig i landet i mere end 150 dage pr. kalenderår.

Officielt kræves der desuden to pasfotos (i pasformat) for at gennemføre udstedelsen af visummet, når du er ankommet til lufthavnen eller landgrænsen, men hvis du udfylder onlineformularen (den ligger i systemet i 15 dage, så lad være med at gøre det for tidligt), er de ikke nødvendige, og du sparer med al sandsynlighed en hel del tid, når du ankommer, især i Kathmandus lufthavn, hvor du kan gå direkte hen til immigrationen uden at skulle stå og udfylde formularen der. Jeg anbefaler at gøre det.

Visummet i Tribhuvan-lufthavnen kan i teorien betales med kreditkort, men i praksis afhænger det efter det, jeg har læst, lidt af dagen! Jeg prøvede, og de sagde, at det ikke var muligt. Alle de store valutaer (euro inklusive) bliver under alle omstændigheder accepteret, og for at undgå dårlige vekselkurser ville det ideelle være at betale i amerikanske dollars, men jeg ville ikke gøre mig for store anstrengelser, medmindre du allerede har nogle.

Hvad angår landgrænserne (her finder du den komplette liste), er det tilsyneladende kun amerikanske dollars, der bliver accepteret, så indret dig efter det.

Nepal kræver ingen obligatoriske vaccinationer, men hepatitis A og B anbefales.

For opdaterede oplysninger om visum og andet anbefaler jeg at tjekke rejsevejledningen fra udenrigsministeriet i dit eget land (for eksempel Udenrigsministeriets rejsevejledninger i Danmark).

På gaderne i Kathmandu.

Seværdigheder og oplevelser i Nepal

I denne guide er priserne angivet i den lokale valuta, der hedder »nepalesisk rupi« og ofte forkortes til »NPR«. Kursen er cirka 1€ = 170 NPR. For den aktuelle kurs anbefaler jeg dig at kigge på denne side.

Kathmandu

Kathmandu er landets største by og hovedstad. Her ligger også den eneste internationale lufthavn, og byen er derfor udgangspunktet for de fleste, der besøger Nepal. Her finder du en kort video fra de dage, jeg tilbragte i Kathmandu (på italiensk, men du kan slå undertekster til).

Seværdigheder og oplevelser i Kathmandu

Byen og dens omegn kan sagtens holde dig beskæftiget i dagevis med pladser, templer og historiske bydele. Der er virkelig meget at vælge imellem, og selvfølgelig har det også sin charme at gå rundt i gaderne i Thamel, byens turistkvarter, især hvis du leder efter souvenirs at tage med hjem. Her er de vigtigste turistseværdigheder i Kathmandu og omegn.

Kathmandu Durbar Square

Det er uden tvivl Kathmandus mest ikoniske plads og mere generelt Nepals (Google Maps). Den er et UNESCO-sted, der rummer adskillige templer og paladser. Desværre har bygningerne, ligesom de fleste historiske steder i denne by, lidt alvorlige skader efter jordskælvet i 2015 og er stadig under genopbygning, men de er bestemt et besøg værd.

Du kan sagtens gå til pladsen fra Thamel, og ærligt talt anbefaler jeg det: gaderne, man går igennem, myldrer af liv. Jeg anbefaler at besøge den tidligt om morgenen, når pladsen bogstaveligt talt vågner til live, og mange lokale fylder de forskellige templer og bringer deres ofringer.

Entréen for udlændinge er virkelig dyr, der er tale om 1.000 NPR, men det er slet ikke svært at komme ind ved at blande sig med folkemængden eller via en sidegade.

Kathmandu Durbar Square.

Swayambhunath Stupa (Monkey Temple)

Dette tempel, der ligger på toppen af en høj, som hæver sig over Kathmandu (Google Maps), byder på fantastisk udsigt over byen og hele dalen. Hovedstupaen med Buddhas øjne og den gyldne spids, der strækker sig mod himlen, er virkelig fascinerende, ligesom alle de små templer omkring den.

Hele området myldrer bogstaveligt talt med aber (det er ikke tilfældigt, at templet har fået tilnavnet »Monkey Temple«), hvilket gør det endnu mere interessant, især for dem, der aldrig har haft med disse sjove skabninger at gøre.

Glem ikke også at besøge den nederste del af komplekset, som vender mod vest. Jeg havde fået at vide, at entréen kostede 200 NPR, men da jeg sandsynligvis kom ind ad en sidetrappe, undgik jeg ufrivilligt at betale.

For at komme til stedet kan du sagtens gå fra Thamel, der er kun 3 km gennem nogle kvarterer, hvor der virkelig kommer meget få turister, eller tage en af de mange minibusser, der kører ad denne vej nord for Thamel. Destinationen, som du vil høre råbt, eller som du skal spørge efter, er »Swayambhu«, og det koster kun 15 NPR.

Swayambhunath Stupa (Monkey Temple).

Pashupatinath-templet

Der er snarere tale om et kompleks af hinduistiske templer end om ét enkelt tempel (Google Maps). Det vigtigste, der er viet til Shiva, er det største i landet og et af de helligste. Adgangen til dette tempel er forbeholdt hinduer, men resten af komplekset er åbent for alle.

Entréen er også her ret dyr, 1.000 NPR, men når man er nået til hovedindgangen, skal man bare dreje til højre og krydse floden for at udforske komplekset gratis.

For at komme til stedet fra Thamel gik jeg blot til fods, der er kun 4 km, men hvis du foretrækker offentlig transport, kan du stige på den blå linje her i nærheden af Ratna Park, 20 rupi. Taxa er naturligvis altid en mulighed.

Pashupatinath-komplekset.

Boudhanath Stupa

Det er en af de største i verden, og det er faktisk et virkelig imponerende sted. Stupaen ligger midt på en cirkulær plads, som er helt fantastisk, og er uden tvivl et af mine yndlingssteder i Kathmandu (Google Maps).

Jeg anbefaler at kombinere besøget med det nærliggende Pashupatinath-tempel, som ligger mindre end 2 km derfra til fods. Også her kan man, hvis man vil, undgå at betale entréen på 400 NPR ved at komme ind ad en af de mange sideindgange til pladsen.

For at komme tilbage mod Thamel skal du bare stige på en af de blå linjebusser, der kører ad vejen foran stupaens hovedindgang, og som sætter dig af i nærheden af Ratna Park for 25 rupi.

Boudhanath Stupa.

Patan Durbar Square

Patan er teknisk set den ældste by i hele Kathmandu-dalen, og da den kun ligger 5 km fra hovedstadens centrum, er den i dag reelt en del af Kathmandus storbyområde, og det er næsten umuligt at skelne den fra resten af byen.

Patan har en raffineret arkitektur med mange historiske paladser, der kulminerer i en af de smukkeste pladser i hele regionen, Patan Durbar Square (Google Maps). Pladsen er ekstremt behagelig at opholde sig på og fuld af mennesker, især sidst på eftermiddagen, når de lokale bruger den som mødested.

Også her er entréen ret dyr, 1.000 NPR, men hvis du vil, kan du komme ind ad en af sideindgangene uden at betale.

For at komme til Patan fra Thamel anbefaler jeg at tage en minibus mod »Lagankhel« her. Det koster 15–20 rupi, og jeg anbefaler at stå af ved dette stoppested og derfra gå videre til fods mod pladsen, som kun ligger 1 km derfra.

Patan Durbar Square.

Kirtipur

Kirtipur er en langt mindre populær destination end dem, jeg har nævnt indtil nu, så meget at jeg i løbet af min eftermiddag, hvor jeg gik rundt i Kirtipurs gader, ikke mødte en eneste anden turist.

Byen ligger kun 5 km fra Kathmandus centrum, og den gamle del ligger på toppen af en høj, hvor trafikken praktisk talt er fraværende og begrænset til nogle få scootere. Alle seværdigheder har gratis adgang. Det er en rigtig god måde at lære det gamle Nepal at kende, væk fra masseturismen, men alligevel et stenkast fra hovedstaden.

En halv dag er mere end nok til at udforske byen: de vigtigste seværdigheder er Tri Ratna-templet, Dev Pukko (byens centrum med det tilhørende dronningepalads), Bagh Bhairab-templet og endelig Uma Maheshwor-templet. At gå rundt og fare vild i den gamle bys gader er i sig selv virkelig interessant og en rigtig god måde at få et par timer til at gå på.

Endelig anbefaler jeg på det varmeste at spise på restauranten Newa Lehana, før du tager tilbage til Kathmandu. Her serveres der virkelig god traditionel mad, og kvaliteten er virkelig fremragende, så mange lokale besøger Kirtipur udelukkende for at spise her.

Det er virkelig nemt at komme til Kirtipur. Busserne afgår hyppigt fra Ratna Bus Park og er cirka 25 minutter om at nå Naya Bazaar ved foden af den gamle by, 20 rupi.

Uma Maheshwor-templet.

Bhaktapur

Byen Bhaktapur ligger cirka 12 km fra Kathmandu og kendes under mange navne: kulturens by, levende kulturarv, frilandsmuseum osv. osv. Bhaktapur var nemlig hovedstad i Kathmandu-dalen indtil det 15. århundrede og rummer mange historiske bygninger og monumenter. Desværre blev mange af disse bygninger alvorligt beskadiget under jordskælvet i 2015, men byen har alligevel bevaret sin charme.

Det vigtigste sted er helt sikkert den berømte Bhaktapur Durbar Square (Google Maps), hvor paladset, der husede kongefamilien indtil 1769, ligger. I dag er det hjemsted for National Art Gallery. Andre seværdige steder i Bhaktapur er Taumadhi-pladsen og Dattatreya-templet.

Det er virkelig nemt at komme til Bhaktapur fra Kathmandu, for der afgår hyppigt busser fra Bhaktapur Bus Park, 30 rupi.

Bhaktapur Durbar Square.

Namo Buddha

Namo Buddha er en lille landsby, der rummer klostret Thrangu Tashi Yangtse (Google Maps), som er et af de vigtigste pilgrimssteder for buddhister i hele Nepal og et af de helligste i verden. Legenden siger, at det er stedet, hvor Buddha i et tidligere liv som prins gav sin krop som føde til en tiger og dens unger.

Det er forholdsvis nemt at komme til landsbyen fra Kathmandu: du kan tage en lokal bus fra Ratna Park Bus mod Banepa (2–3 timer) og skifte der til en bus mod Namo Buddha.

Thrangu Tashi Yangtse-klostret.

Overnatning i Kathmandu

Jeg tilbragte to uger i Kathmandu og prøvede forskellige overnatningssteder, først sammen med min far og derefter alene, mens jeg ventede på visummet til Indien. Her er mine anbefalinger.

Gurung’s Home – Spotbillige priser både for sovesal og privatværelser.

The Sparkling Turtle Backpackers Hostel – Et rigtig godt hostel til en rigtig god pris med et virkelig venligt personale. Den eneste ulempe er beliggenheden, for det ligger omkring 3 km fra centrum af Thamel i nærheden af Monkey Temple, men ellers kan det varmt anbefales.

Andes House – Rene og billige privatværelser midt i Thamel.

Patan Durbar Square.

Pokhara

Pokhara er den næststørste by efter Kathmandu og det ideelle udgangspunkt for de fleste trekkingture i Annapurna-regionen.

Byen ligger ud til Phewa-søen og har en markant mere afslappet og mindre kaotisk atmosfære end hovedstaden, men for dem, der leder efter historiske og kulturelle seværdigheder, skuffer den nok en smule. Hvis det er naturen, du leder efter, bliver du til gengæld helt sikkert ikke skuffet.

Seværdigheder og oplevelser i Pokhara

De fleste besøger byen kortvarigt før eller efter en af de mange trekkingture, som regionen byder på, men hvis du har et par dage til rådighed, er her nogle steder, du kan besøge i Pokhara og omegn.

Phewa-søen

Phewa-søen, som byen ligger ud til, er et rigtig godt sted at tilbringe et par timer, blot ved at gå langs dens bredder eller måske ved at leje en robåd med eller uden roer.

Midt i søen ligger der også en lille ø, der rummer et af byens mest berømte hinduistiske templer (Google Maps).

Phewa-søen.

Sarangkot Viewpoint

Dette er sandsynligvis det mest spektakulære udsigtspunkt i hele byen. Solopgang er uden tvivl det ideelle tidspunkt at besøge stedet på og se solen stå op over Annapurna-massivet.

Prøv at komme mindst 20 minutter før solopgang. Fra Pokhara er der omkring 40 minutter i taxa ad en vej, der ikke ligefrem er i topstand, og taxaen koster 2.000 rupi (Google Maps).

International Mountain Museum

Et interessant museum om Nepals bjerge, de lokale samfund, bjergbestigerne samt regionens flora og fauna (Google Maps). Der fortælles også om historiske ekspeditioner og om den globale opvarmnings indvirkning på bjergene, kort sagt et sted, som alle bjergentusiaster helt sikkert vil finde interessant.

Entréen koster 500 rupi, og du kan gå til museet fra Lakeside på cirka 45 minutter. En taxa koster omkring 300 NPR.

The World Peace Pagoda

Den er også kendt som Pokhara Shanti Stupa (Google Maps) og er en buddhistisk pagode, der troner over byen og søen fra toppen af Anadu Hill. Der er flere måder at komme derop på. Da den ligger lidt over 5 km fra Lakeside (hvor stort set alle hoteller ligger), kan man sagtens gå, og ruten er tegnet ind i Organic Maps.

Alternativerne er en kort sejltur over søen i båd (700 rupi enkeltbillet, 1.000 tur-retur) og derefter gå videre til fods i cirka 45 minutter, eller tage en taxa hele vejen til pagoden og gå det sidste stykke til fods.

World Peace Pagoda.

Mahendra Gupha og Chameri Gufa

Det er to huler, der ikke ligefrem er spektakulære, og som ligger omkring 10 minutters gang fra hinanden. Den første (Google Maps) rummer et lille tempel, og der er nogle interessante klippeformationer, mens den anden (Google Maps) i bund og grund er fuld af flagermus.

Devis Falls

Et lille vandfald et stenkast fra byen, men det holder dig bestemt ikke beskæftiget i timevis. Entréen koster 100 rupi (Google Maps).

Andre aktiviteter, man kan arrangere i Pokhara, er paragliderflyvning, hvor en tandemtur koster cirka 50 $, rafting, bungyjump, ziplining og yogaretreats.

Overnatning i Pokhara

HOTEL FORESTWAY Hostel & Backpackers – Et rigtig godt billigt hostel 50 meter fra søen, som også tilbyder privatværelser.

Hotel Santana – Hvis du udelukkende leder efter et billigt privatværelse at sove i før eller efter din trekking, skal du ikke lede længere.

Rejsen til Pokhara

Fra Kathmandu til Pokhara afgår turistbusserne hver morgen 7:00 fra dette sted nord for Thamel og når frem til Pokharas Tourist Bus Park på cirka 6–7 timer. Det koster fra 600–700 NPR for standardbusserne op til næsten 3.000 NPR for luksusbusserne. De lokale mikrobusser koster 400–600 rupi, men turen kan være virkelig ubehagelig. Hvis du vil, kan du også tage en natbus, men på grund af vejens beskaffenhed er det nok ikke det bedste. Der er også mange daglige fly, omkring 40 minutter, cirka 100 $ for en enkeltbillet.

Hvis du kommer fra Indien, er der fra grænsebyen Sunauli daglige busser til Pokhara for 600 NPR, cirka 8 timer.

Talbarahi-templet.

Er du i gang med at planlægge rejsen? Hvis du endnu ikke har fået en forsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Når du køber den via linkene i guiden, støtter du denne side uden at det koster dig noget ekstra.

Lumbini

Lumbini er Buddhas fødested og et pilgrimsmål for alle, der interesserer sig for buddhismens verden.

Der er rigtig mange templer, bygget af talrige lande, og de ligger alle samlet i et afgrænset område, som sagtens kan besøges i løbet af én dag, måske på en lejet cykel (Google Maps).

Overnatning i Lumbini

Lumbini Garden Lodge – beskedne privatværelser til rimelige priser. Hvis du leder efter noget luksuriøst, så tag et kig på Hotel Buddha Maya Garden.

Rejsen til Lumbini

Fra Pokhara og Kathmandu er der daglige busser, men det er også muligt at komme til Lumbini fra Varanasi, da byen ligger få kilometer fra grænsen til Indien ved Sunauli. Når du er kommet over grænsen, tager du en delt jeep til Bhairahawa og stiger derefter på en bus mod Lumbini.

Maya Devi-templet.

Bandipur

Bandipur er en destination, der stadig er ret ukendt. Det er en lille landsby mellem Nepals bakker, som byder på et roligt sted, der er ideelt for dem, der vil tilbringe nogle dage i ro og mag eller på korte gåture.

Den vigtigste attraktion er sandsynligvis Tundikhel, et udsigtspunkt, hvor man på en klar dag kan se de snedækkede tinder i det fjerne. Der er dog også andre korte udflugter, som den der fører op til toppen af Gurunche Dada (Google Maps).

Overnatning i Bandipur

Samira Homestay og Kayastha Lodge er begge rigtig gode og virkelig billige muligheder. Hvis du leder efter noget mere luksuriøst, så tag et kig på Bandipur Kaushi og Bandipur Chhen, begge ser ud til at være rigtig gode.

Rejsen til Bandipur

Fra Pokhara eller Kathmandu tager du en hvilken som helst bus mod Dumbre Bazaar eller i de fleste tilfælde en bus, der kører via Dumbre Bazaar. Derfra afgår der delte jeeps mod Bandipur relativt hyppigt.

Tundikhel.

Chitwan National Park

I Chitwan National Park lever der mange dyr, blandt andet næsehorn, elefanter, tigre, krokodiller og talrige fuglearter. Parken strækker sig over et fladt, fugtigt og frodigt område, især i monsuntiden.

De to byer, der fungerer som knudepunkt og udgangspunkt for at udforske parken, er Sauraha og Meghauli. Herfra kan man sagtens arrangere ture og safarier til alle smag og prisklasser. Hvis du vil, kan du arrangere det hele fra Kathmandu eller Pokhara, eller online, men på stedet får du helt sikkert de bedste priser.

For enhver aktivitet i parken skal man betale en entré på 1.700 NPR, og det er på ingen måde muligt at komme ind uden en guide/organiseret tur.

Personligt har jeg ikke besøgt parken, så jeg opfordrer dig til at læse denne guide (på engelsk).

Rejsen til Chitwan National Park

Uanset om du vælger at besøge parken fra Sauraha eller Meghauli, skal du igennem byen Narayangarh, hvorfra der afgår hyppige busser til begge destinationer. Her ligger der også en lufthavn med fly til og fra Pokhara og Kathmandu.

Til Meghauli er der desuden direkte busser fra Kathmandu, som afgår hver morgen fra Kalanki Bus Park. Turistbusserne, der afgår fra Kathmandu og Pokhara med destinationen »Chitwan National Park«, kører som regel til Sauraha, men stopper ved en station cirka 7 km fra byen, og derfra skal du formentlig tage en taxa.

Næsehorn i Chitwan National Park.

Trekking i Nepal

NB: Desværre vil det fra 1. april 2023 ikke længere være muligt at gennemføre mange trekkingture i Nepal uden at være ledsaget af en guide. Jeg synes, det er direkte skammeligt, endnu en beslutning drevet af grådighed, som gemmer sig bag »sikkerhedshensyn«. Jeg håber, at den nepalesiske regering kan genoverveje beslutningen i fremtiden, men indtil videre er det virkeligheden. Heldigvis ligger problemet, så vidt jeg har forstået, i at få TIMS (Trekker’s Information Management System), som dog ikke er nødvendigt for at gennemføre trekkingturen til Everest Base Camp, så Everest-regionen ser ud til indtil videre at være sluppet for restriktionen, som man kan læse her: https://explorersweb.com/solo-trekking-banned-nepal/. Når det er sagt, tror jeg, det er bedre at vente på nogle førstehåndsberetninger, før du tager af sted med tanken om, at guiden ikke er nødvendig. For alle de trekkingture, der kræver TIMS, er det helt sikkert afslutningen på trekking på egen hånd.

For mange er en rejse til Nepal synonym med trekking, og under mine to måneder i landet fyldte trekking en stor del af min tid. De to klart mest populære og lettest tilgængelige regioner til at gennemføre flerdages trekkingture er uden tvivl Annapurna-regionen og Khumbu, hvor Everest ligger.

Jeg har skrevet to detaljerede guider til begge regioner, som omfatter flere trekkingture og mulige varianter.

Trekking i Annapurna-regionen: på denne side finder du en detaljeret beskrivelse af Annapurna-rundturen, trekkingturen til Poon Hill og trekkingturen til Annapurna Base Camp.

NB: For at gå på trekking i Annapurna-regionen skal der søges om tilladelser (alt er forklaret i detaljer på linket ovenfor). Blandt de forskellige oplysninger (pasnummer, ruter osv. osv.) bliver du også bedt om nummeret på din rejseforsikring. Hvis du har tænkt dig at gennemføre enten rundturen eller base camp-turen, anbefaler jeg på det varmeste at tegne en World Nomads-police, den eneste police, jeg kender til, der (blandt de ekstra aktiviteter) tilbyder forsikringsdækning op til 6.000 meters højde.

På denne side forklarer jeg, hvordan du vælger denne dækning, og hvis du ikke skulle være overbevist, så tag et kig på min artikel om rejseforsikringer.

Trekking i Khumbu-regionen (Everest): på denne side finder du en detaljeret beskrivelse af den klassiske rute til Everest Base Camp, de mulige varianter og endelig trekkingturen over de tre pas (Three Passes Trek).

Min far og jeg ved Thorong-passet på Annapurna-rundturen.

Andre trekkingture til mere afsidesliggende regioner, som formentlig kræver hjælp fra lokale guider/rejsebureauer og i nogle tilfælde, at man skal campere nogle nætter, er:

Manaslu: det er en trekkingtur på cirka 14 dage, der går rundt om verdens ottende højeste bjerg (8.156 m). Med hensyn til sværhedsgrad kan den sammenlignes med Annapurna-rundturen og Everest Base Camp, og den gennemføres kun af cirka 2.000 mennesker om året, hovedsageligt af to grunde: Før 2010 var det nødvendigt at campere mindst én nat, og stadig i dag er lodgerne meget basale sammenlignet med dem, man møder på andre ruter. Desuden kræver regionen stadig en særlig tilladelse, som i bund og grund kræver, at to eller flere guider er med. Det siger sig selv, at udgifterne stiger for dem, der leder efter en oplevelse på egen hånd, til gengæld er der klart færre mennesker på ruten, og den er mere autentisk end Annapurna og Everest. På denne side finder du en guide.

Kanchenjunga: trekkingturen til Kanchenjunga Base Camp (verdens tredjehøjeste bjerg) varer cirka ti dage og ligger i et afsidesliggende område i det østlige Nepal, som man kommer til med fly fra Kathmandu på cirka 40 minutter eller efter 40 timer i bus. Også her er der tale om et beskyttet område, som kun er tilgængeligt med hjælp fra en guide/organiseret tur. På denne side finder du en guide (på engelsk).

Upper Mustang: regionen blev officielt åbnet for udenlandske trekkere for kun cirka 15 år siden, og adgangen er stadig stærkt begrænset, og man skal ledsages af en guide. Indtil 1950 var regionen faktisk uafhængig af resten af Nepal. Da området ligger i den såkaldte »rain shadow«, egner det sig til trekking, også i monsuntiden.

Andre områder med begrænset adgang er Dolpo, Mugu og Jumla. Der findes naturligvis snesevis af andre trekkingture, som er mere eller mindre lange og populære, men de netop nævnte er som regel de vigtigste.

Everest Base Camp.

Forslag til rejseruter i Nepal

Det er virkelig svært at anbefale en rejserute for Nepal, for mange besøger landet udelukkende for at gå på trekking uden at afsætte tid til andre destinationer. Derfor nøjes jeg med at anbefale en kort rejserute, hvis du ikke er interesseret i nogen trekking, og så kommer jeg med nogle overvejelser, hvis du har mere tid til rådighed og er interesseret i en af de mest populære trekkingture.

Rejserute på 10 dage

Ti dage er ikke ret mange, men det er bestemt muligt at se Kathmandu og omegn ordentligt plus et par andre destinationer. Afhængigt af dine interesser kan du tilføje en af de kortere trekkingture som turen til Ghorepani – Poon Hill eller Annapurna Base Camp.

Hvis du beslutter dig for at gå på flerdages trekking, anbefaler jeg, at du med så lidt tid til rådighed gør det i begyndelsen af rejsen for at undgå eventuelle uforudsete problemer. Hvis du derimod beslutter dig for slet ikke at gå på trekking, kan du fordele dagene sådan her.

Kathmandu (3 nætter)

Dag 1:

Kom dig over jetlag, udforsk Thamel kort.

Dag 2:

Om morgenen besøger du Pashupatinath-templet og den nærliggende Boudhanath Stupa. Om eftermiddagen går du op til Swayambhunath Stupa (Monkey Temple), og til sidst tager du hen til Kathmandu Durbar Square til solnedgang, når pladsen fyldes med mennesker.

Dag 3:

Jeg anbefaler at bruge dagen i Patan og Bhaktapur.

Chitwan (2 nætter)

Dag 4:

Bus Kathmandu – Chitwan om morgenen. Arranger aktiviteterne til næste dag eller eventuelt også til samme dag.

Dag 5:

Chitwan National Park.

Pokhara (3 nætter)

Dag 6:

Bus Chitwan – Pokhara.

Dag 7–8:

Udforsk Pokhara og omegn.

Kathmandu (2 nætter)

Dag 9:

Bus Pokhara – Kathmandu.

Dag 10:

Hjemrejsen.

Rejserute på 15 dage

Med to uger til rådighed er lange trekkingture som Annapurna-rundturen og Everest Base Camp mulige, men tiden er virkelig knap, og du bliver tvunget til at prioritere. Til Everest Base Camp er flyvningen til Lukla nødvendig, og der er under alle omstændigheder ikke store marginer, mens jeg til Annapurna-rundturen anbefaler at starte mindst fra Jagat og afslutte sin trekking i Muktinath.

Bedre muligheder for dette tidsrum er efter min mening kortere trekkingture som turen til Ghorepani – Poon Hill eller Annapurna Base Camp og så bruge de resterende dage på en anden destination eller simpelthen følge rejseruten på 10 dage nogenlunde.

Rejserute på 3 uger

Med tre uger har du tid nok til at overveje en af de længere trekkingture som Annapurna-rundturen (cirka 10–20 dage afhængigt af den valgte rute) eller Everest Base Camp (cirka 12–20 dage afhængigt af den valgte rute). Du har desuden nogle ekstra dage, hvis noget ikke skulle gå efter planen, eller du kan udforske en anden destination i landet.

Under alle omstændigheder er mit råd at prioritere trekkingen, som på grund af dårligt vejr eller diverse uforudsete hændelser kan tage nogle dage mere end planlagt, og først derefter bruge de resterende dage på en anden destination.

Solopgang ved Chukhung Ri.

Transport rundt i Nepal

På trods af landets beskedne størrelse tager enhver rejse over land meget længere tid, end man skulle tro, så lad dig absolut ikke narre af antallet af kilometer. Vejen, der forbinder Kathmandu og Pokhara, landets to vigtigste byer, er kun 200 km lang, men med stop, trafik og et terræn, der ikke ligefrem er ideelt til landtransport, er man i bus ikke under 6–7 timer om det.

Busser i Nepal

Busserne i Nepal kan inddeles i tre kategorier:

Microbus: de er især populære på strækninger i byerne og er i bund og grund minibusser med 10–12 pladser, som dog sagtens kan komme op på at have 20 personer med, hvis det er nødvendigt. De er en hurtig og effektiv måde at komme rundt på, men især i myldretiden kan de være virkelig fyldte og ikke ligefrem behagelige.

Lokale busser (Local Bus): systemet er ikke ligefrem velorganiseret, og det er ofte svært at finde ud af, hvor de afgår fra, men med lidt research er de en virkelig billig måde at komme rundt på, langsommere end microbusser og Tourist Bus. De lokale busser stopper nemlig bogstaveligt talt overalt for at tage folk på og af, hvilket koster en masse tid. Desuden er det almindelig praksis at fylde bussen helt op til randen, midtergangen inklusive.

Tourist Bus: som navnet siger, er det busserne til turister eller mere generelt til dem, der har råd til at bruge lidt mere. Forvent ikke noget luksuriøst, men der er i det mindste en tildelt plads, der er ingen stående passagerer, og bortset fra nogle få planlagte stop for at spise eller gå på toilettet forløber turen som regel ret glat. Denne type bus betjener dog i bund og grund kun fire destinationer: Kathmandu, Chitwan, Lumbini og Pokhara.

Jeep: til mange destinationer er der jeeps, der fungerer som busser. De forbinder ofte afsidesliggende destinationer, hvor vejforholdene er elendige, men i nogle tilfælde kører de også på de samme strækninger som busserne og tilbyder en hurtigere service, selvom den ikke ligefrem er mere behagelig. Det er nemlig standard at placere en person ved siden af chaufføren og derefter to rækker med 4 personer i stedet for 3 (der er en række sæder i stedet for bagagerummet), hvilket kan være virkelig ubehageligt på lange strækninger.

Vores bus blandt Nepals bjerge.

Taxaer i Nepal

Taxaer er virkelig billige efter europæiske standarder og generelt en rigtig god måde at komme rundt på over korte og mellemlange afstande for dem, der har et budget, der ikke ligefrem er stramt, og som leder efter lidt ekstra komfort. Husk at aftale prisen, før du stiger ind, det er absolut tilrådeligt at prutte.

En taxa fra den internationale lufthavn til centrum af Thamel koster officielt 700 NPR, men ved at prutte kan man komme ned på 500–600 NPR. Der er cirka 8 km, og afhængigt af tidspunktet på dagen tager det 20–30 minutter.

Indenrigsfly i Nepal

Der er et par selskaber, der tilbyder indenrigsfly mellem landets største byer, men også til afsidesliggende destinationer. Ofte er der tale om små tomotorsfly i ikke ligefrem fremragende stand, og priserne er ikke ligefrem lave; i mange tilfælde sparer man dog bogstaveligt talt snesevis af timer sammenlignet med transport ad vej, så hvis dit budget tillader det, kan de være en rigtig god mulighed.

Man skal desuden tage i betragtning, at mange fly ofte bliver aflyst på grund af vejret, især til destinationer højt i bjergene, hvor vejret kan være ustabilt, selv i den gode årstid, så giv dig altid nogle dages margin.

De vigtigste flyselskaber er: Yeti Air og Buddha Air.

Rejse til Nepal: udgifter

Hvad koster en rejse til Nepal? Ikke meget, rigtig lidt, til rejser på egen hånd på 2–3 uger. Hvis man rejser billigt, vil prisen på flyet og din rejseforsikring formentlig overstige de udgifter, du har, når du først er nået frem. Her er et overblik over udgifterne.

NB: Hvis du har tænkt dig at gå på trekking, så husk, at jo højere op du kommer, jo mere stiger priserne, i nogle tilfælde helt op til 7 eller 8 gange den pris, du ville betale nede i dalen.

Udgifter til mad i Nepal

Maden er ekstremt billig. Nationalretten, der hedder »Dal Bhat«, består som regel af ris, kogte grøntsager og linsesuppe, men kan til tider være meget mere forseggjort og serveres med kød, yoghurt, roti (brød) osv. osv.

En sådan ret på en lokal restaurant kan koste helt ned til 100 NPR, og ofte er der endda en ekstra portion med. Selv på restauranter, der ikke ligefrem er billige, eller i landets turistområder er det alligevel svært at bruge mere end 500 NPR på en enkelt ret.

En tallerken momo (ligner ravioli).

Udgifter til transport i Nepal

Ture med lokale busser i byerne koster sjældent mere end 15–25 rupi, taxaer koster cirka 50–100 rupi pr. kilometer, men på lange strækninger falder prisen betydeligt. En Tourist Bus fra Kathmandu til Pokhara eller Chitwan koster cirka 700–2.000 NPR afhængigt af den valgte service. Indenrigsfly er ret dyre, fly på 30–40 minutter koster cirka 100 $.

Alt i alt burde et dagsbudget på 15–20 € pr. dag i Nepal være mere end rigeligt for de fleste. Hvis du vil have nogle råd til, hvordan du sparer penge på rejsen, så tag et kig på denne artikel.

Udgifter til overnatning i Nepal

En plads i sovesal på et godt hostel koster fra 400 til 600 NPR.

Et privat værelse på et guesthouse eller hostel fra 800 til 1.000 NPR.

Et godt hotelværelse fra 1.000 til 2.000 NPR.

Lodges/teahouses langs trekkingrutene giver ofte værelset gratis, så længe man spiser sine måltider der. Ellers koster værelset som regel fra 100 til 500 NPR afhængigt af højden.

Typisk lodge i bjergene.

For at mindske gebyrerne til valutaveksling og hævning finder du her min guide til de bedste rejsekort.

Rejse til Nepal: sikkerhed

Nepal er generelt et virkelig sikkert land, også for dem, der rejser alene. De eneste reelle forholdsregler skal tages i bjergene, især i stor højde, hvor højdesyge kan få alvorlige konsekvenser.

Her er fire nyttige råd til at undgå højdesyge:

Den allervigtigste regel er at undgå at overanstrenge dig, så stig i et jævnt tempo. Det ideelle er at stige langsommere, end du føler, du kunne holde til.
Undervurder ikke symptomerne. Så længe det er en let hovedpine, før du går i seng, og du har det godt dagen efter, er der ikke noget problem, men hvis symptomerne bliver ved, så undgå at komme højere op. Ofte er en dags akklimatisering/hvile mere end nok til at fortsætte bagefter. I nogle tilfælde er det tilrådeligt at gå ned nogle hundrede meter og, når du har det bedre, genoptage opstigningen. Kort sagt: fortsæt aldrig opad, hvis du har det dårligt.
Over 3.000 meters højde er det tilrådeligt aldrig at sove mere end 500 meter højere end natten før. For at være ærlig har vi ofte overskredet denne anbefaling uden problemer, men under alle omstændigheder ville jeg højst nøjes med 700–800 meter.
Drik rigeligt med vand. At holde sig hydreret er afgørende.

Der findes desuden nogle lægemidler som Diamox (acetazolamid), der hjælper med at forebygge højdesyge, men ærligt talt har jeg ingen erfaring med dem, og jeg er ikke den store fan af medicin. Efter min mening er det bedre at lytte til sin krop i stedet for at stole på medicin: akklimatisér dig i ro og mag, og stig ned, hvis symptomerne forværres. Husk dog, at Diamox er et lægemiddel, der kræver recept, og som nogle trekkere tager forebyggende, så hvis du overvejer at bruge det, så tal med din læge, før du tager af sted.

For resten burde du med et minimum af sund fornuft ikke få nogen sikkerhedsrelaterede problemer, men især i Kathmandu er nogle »svindelnumre« ret almindelige. Undgå de »hellige mænd«, der tilbyder at velsigne dig og derefter plager dig for penge til gengæld, eller de mødre, der kommer hen til dig og siger, at de ikke vil have penge, men så tager dig med hen for at købe mad, som de afleverer tilbage igen, så snart du er rundt om hjørnet, for at få kontanter. Generelt skal du i hovedstaden være mistænksom over for enhver, der henvender sig til dig med mistænkelige tilbud eller forespørgsler.

Under alle omstændigheder opfordrer jeg dig til at tage et kig på mine råd til at rejse sikkert overalt i verden.

Til sidst, især hvis du har tænkt dig at gå på trekking over 3.500 meters højde, er de eneste tre forsikringer, der dækker denne aktivitet (så vidt jeg ved), World Nomads, som gør det muligt at forsikre trekking op til 6.000 meters højde ved at tilføje det som ekstra aktivitet, TrueTraveller, som ved tilkøb af pakken »Extreme Pack« tilbyder dækning for trekking over 4.600 m, og endelig SafetyWing, som dækker trekking op til 6.000 meters højde ved tilkøb af pakken »Adventure Sports«. Som nævnt tidligere stopper de fleste andre forsikringer ved 3.500 meters højde, nogle endda lavere.

NB: På grund af svigagtige metoder fra nogle lokale turoperatører er det vigtigt, hvis du virkelig får brug for en evakuering i helikopter, at prøve at kontakte forsikringsselskabet for at organisere det hele, så du undgår tvister.

Planlægger du en rejse til Nepal? Tag et kig på disse indlæg:

Hvilken rejserygsæk skal du vælge

Hvad du skal have med på rejsen

Har du spørgsmål? Har du opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar eller skriv til mig på Instagram!

Da jeg ikke længere har annoncer på siden: Hvis du fandt artiklen nyttig, kan du købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde, uden at det koster dig noget ekstra. Bor du i EU eller Storbritannien, anbefaler jeg True Traveller. Til alle andre anbefaler jeg HeyMondo, som giver 5 % rabat. Tak for støtten!

Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂