Rejse til Indien på egen hånd

Indien, verdens syvende største land målt på areal og det mest folkerige, fra Himalayas høje tinder i nord til strandene og junglen i syd, er et sted med enorm geografisk, men også kulturel mangfoldighed, helt unikt i verden og med uendelige rejsemuligheder for enhver smag.

Jeg har rejst rundt med rygsæk i næsten 4 måneder, hovedsagelig i den nordlige del af landet, og har kun skrabet i overfladen af det, der reelt kan betragtes som et kontinent og ville kræve år at besøge ordentligt. Men uanset om du har et par uger eller et par år til rådighed, vil jeg med denne guide fuld af oplysninger og råd hjælpe dig med at planlægge din rejse til Indien på egen hånd bedst muligt.

Hurtigmenu

↑ Menu  

Jodhpur, den blå by.

Bedste rejsetid til Indien

Generelt er den bedste tid på året at rejse til Indien fra oktober til marts, hvor dagene i det meste af landet er varme og solrige og først og fremmest tørre. Det store problem resten af året er nemlig monsunerne, der cirka i juni begynder i den sydlige del af landet og når op til nord i begyndelsen af august, som beskrevet på dette billede.

Det betyder, at selv måneder, som man normalt fraråder, som juni og juli, alligevel er en fremragende tid at besøge bjergområderne i nord, fordi monsunerne endnu ikke er kommet, og temperaturerne er ekstremt behagelige på grund af højden. Også august og september giver mulighed for at besøge nogle områder i nord, som har et særligt klima: De ligger i såkaldte »regnskygger« og får meget lidt regn, og takket være højden er temperaturerne optimale i den periode. To klassiske eksempler er Spiti Valley og Kashmir.

Det er ikke nemt at generalisere, når man taler om et så stort og geografisk forskelligartet land, og jeg anbefaler, at du researcher specifikt på det område, du vil besøge. Som en overordnet regel kan du dog huske, at man bør besøge de indiske sletter fra oktober til marts og bjergene fra maj til september.

Det røde fort.

Dokumenter og vacciner til indrejse i Indien

For at rejse ind i Indien skal man altid have et visum (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig). Hvis man ankommer til Indien med fly via en af de 28 internationale lufthavne, er processen med at få visum ret enkel: Man kan klare det hele online via den officielle portal og ansøge om det såkaldte »E-Visa«.

Der er tre muligheder: 30 dage, 1 år og 5 år. Visummet på 30 dage koster kun 10 $ i lavsæsonen (april–juni) og 25 $ resten af året, og det er et »Double Entry«-visum, hvilket betyder, at du i visummets gyldighedsperiode kan forlade landet og rejse ind igen en anden gang.

Visummet på 1 år koster til gengæld 40 $, mens det på 5 år koster 80 $, og begge er »multiple entry«-visa, altså kan du rejse ud og ind, så mange gange du vil. Husk dog, at du ikke må opholde dig mere end 90 dage ad gangen. Alle e-visa begynder desuden at gælde fra den dag, de udstedes, og ikke fra den dag, du rejser ind i landet. Husk også, at du i teorien kan blive bedt om at vise en billet ud af landet inden for visummets gyldighed, når du ankommer. Personligt er jeg to gange aldrig blevet spurgt om noget, men jeg er altid rejst ind over land, i lufthavnen kan de være mere nøjeregnende. Her kan du se, hvordan du rejser med en enkeltbillet.

Khajuraho-templerne.

E-Visa er uden tvivl den mest praktiske og billigste mulighed for alle, der vil besøge Indien, men husk, at dette visum kun gælder, hvis du rejser ind via en af de 28 internationale lufthavne eller en af de 5 havne (Mumbai, Cochin, Mormugao, Chennai og New Mangalore). Hvis du i stedet rejser ind over en landegrænse, som jeg gjorde – jeg kom fra Nepal – skal du skaffe visummet via ambassaderne eller konsulaterne i dit hjemland eller, som i mit tilfælde, i Kathmandu i Nepal. Ansøgningen skal under alle omstændigheder indsendes online via den officielle side, inden du tager hen til ambassaden eller konsulatet.

NB: Hvis du har et »multiple entry«-e-visum, altså dem på 1 og 5 år, kan de indrejser, der kommer efter den første, ske over land.

Indien kræver ingen obligatoriske vaccinationer, bortset fra for rejsende fra lande med risiko for gul feber. Hepatitis A og hepatitis B anbefales altid, og under alle omstændigheder er det en god idé at tale med en rejselæge.

Hvis du vil have opdaterede oplysninger om visum og andet, anbefaler jeg, at du tjekker rejsevejledningen fra udenrigsministeriet i dit eget land (for eksempel Udenrigsministeriets rejsevejledninger i Danmark).

 

Trekking i Himalaya.

Seværdigheder og oplevelser i Indien

I betragtning af landets størrelse har jeg besluttet at dele dette afsnit af guiden op i tre områder/rejseruter: det nordlige, det centrale og det sydlige Indien, som groft sagt dækker henholdsvis alt, hvad der ligger nord for New Delhi, regionen mellem New Delhi og Mumbai og endelig det, der ligger syd for Mumbai. For hver region finder du et mere detaljeret kort, og hvis du rejser længe, kan de forskellige ruter sagtens kombineres.

Selvfølgelig har selv jeg, trods de fire måneder i Indien, kun skrabet i overfladen af alt det, der er at se, og selv om jeg har gjort mit bedste for at gøre guiden så komplet som muligt, er det følgende stort set kun de destinationer, der har størst turistmæssig interesse.

I denne guide er priserne angivet i den lokale valuta, der hedder »indisk rupee« og ofte forkortes »INR«. Kursen er cirka 1€ = 106 INR. For at se den aktuelle kurs vil jeg anbefale, at du kigger på denne side.

Det centrale Indien

Vi starter med det, man kan betragte som det centrale-nordlige Indien, men som jeg for nemheds skyld blot vil kalde det centrale Indien. Det dækker stort set delstaterne Haryana, Uttar Pradesh og Rajasthan og følger i store træk det, der sandsynligvis er den mest populære rejserute overhovedet. Her finder du videoen af den første del af min rejse (på italiensk, men du kan slå undertekster til) og af tiden i Rajasthan (på italiensk, men du kan slå undertekster til).

I alle disse regioner er der virkelig varmt om sommeren, så det anbefales at besøge dem i perioden oktober–marts.

New Delhi

Landets hovedstad og for mange også første stop på en rejse til Indien. Jeg tilbragte kun et par dage der, og tidspunktet (slutningen af maj) var bestemt ikke ideelt klimamæssigt, men lad os sige, at jeg ikke ligefrem blev imponeret af denne gigantiske by, som er ekstremt kaotisk og forurenet. Når det er sagt, er her nogle ting, du kan lave, hvis du har et par dage til rådighed.

Seværdigheder og oplevelser i New Delhi

Delhi kunne holde dig beskæftiget i en hel del dage, men jeg tror, at et par dage er nok til at se de vigtigste seværdigheder.

Inde i Det røde fort.

Den historiske bydel

Den ældste del af byen samler mange af de vigtigste turistmål, og man kan lave en fin rundtur: Hvis man går ud ved metrostationen Chandni Chowk (Google Maps), kan man besøge Det røde fort (Google Maps) og sagtens bruge et par timer der. Entréen koster 950 INR (900 INR, hvis man betaler med kort), og det er ret dyrt, og hvis du har et lille budget, tror jeg, at det er nok at kigge på det udefra – efter min mening er haverne indenfor ikke ligefrem imponerende.

Fra Det røde fort går du videre langs Chandni Chowk Road og besøger de to templer Shri Digambar Jain Lal Mandir (Google Maps) og Bhagwan Shri Kalki Mandir (Google Maps) der ligger i begyndelsen af gaden, og derefter går du hen til det ikoniske krydderimarked (Google Maps), stadig langs Chandni Chowk Road. Herfra anbefaler jeg, at du vender om gennem de smalle stræder i Kinari Bazar og Dariba Kalan, før du når frem til Jama Masjid-moskeen (Google Maps).

Det, jeg lige har beskrevet, er i store træk den klassiske rute i Delhis historiske bydel. Personligt har jeg også besøgt Swaminarayan Akshardham-templet (Google Maps), entréen er gratis, og bygningen er virkelig imponerende, og det ligger et stenkast fra metrostationen Akshardham (Google Maps), hvilket gør det rigtig nemt at komme til. Jeg har også været i Lodhi-haverne (Google Maps), gratis entré og bestemt et fredfyldt hjørne midt i den kaotiske by, og desuden er der et par gamle bygninger og monumenter, som man kan besøge inde i parken.

Andre ikoniske steder, som jeg dog ikke selv har besøgt, er uden tvivl Humayuns grav (Google Maps), der ligner Taj Mahal arkitektonisk, Qutub Minar (Google Maps), hvor man finder verdens højeste minaret af mursten, og det ikoniske India Gate (Google Maps), et krigsmindesmærke. Sikh-templet Sri Bangla Sahib Gurudwara (Google Maps) er rart, og om aftenen serverer de gratis mad til alle tilstedeværende i »kantinen«, en interessant oplevelse.

Templet Sri Bangla Sahib Gurudwara.

Transport til New Delhi

Der er forbindelser til og fra Delhi til stort set alle større byer inden for en radius af mindst 1.000 km, uanset om det er med tog/bus eller fly. Inde i byen anbefaler jeg i stedet at bruge metroen, som tager dig stort set overalt til nærmest ingen penge, også til og fra lufthavnen.

Overnatning i New Delhi

Jeg sov på Joey’s Hostel og kan anbefale det. Prisen er rigtig god, personalet er virkelig venligt og hjælpsomt, morgenmaden er inkluderet og god, og især hvis man er i Delhi om sommeren, er de airconditionerede fællesrum et ret godt plus, og beliggenheden tæt på metrostationen er virkelig praktisk.

Agra

Byen Agra, der ligger kun et par timer fra Delhi, rummer Indiens vigtigste attraktion overhovedet, Taj Mahal.

Seværdigheder og oplevelser i Agra

Taj Mahal

Også her synes jeg, at entréprisen er mildt sagt uforholdsmæssig høj og selvfølgelig i konstant stigning. Entréen koster i hvert fald 1.100 rupee (1.050, hvis man betaler med kort) plus 200 rupee for at komme ind i mausoleet. Det er kun et par euro mere, men hvis du har et rigtig lille budget, tror jeg ærlig talt ikke, det er det værd, og jeg anbefaler at nøjes med standardbilletten.

Taj Mahal er åbent hver dag fra 6:00 til 19:00 undtagen fredag. Jeg anbefaler at gå ind gennem den østlige port (Google Maps), fordi der er færre mennesker. Billetkontoret åbner cirka 5:30, og jeg anbefaler også at møde op der på det tidspunkt, så du kommer ind så tidligt som muligt: Allerede ved 8:00-tiden er der ekstremt mange mennesker.

Taj Mahal.

Agra Fort

Bygningen ligner Det røde fort i Delhi, men er bedre bevaret. Fra fortet (Google Maps) har man en fremragende udsigt over Taj Mahal, og det besøges ofte samme dag. En tuk tuk fra Taj Mahal til fortet koster cirka 30–50 rupee, mens entréen koster 600 rupee, men der er 50 rupee i rabat, hvis du viser entrébilletten til Taj Mahal.

Til sidst er et andet interessant sted, der ligger kun 40 km fra Agra, Fatehpur Sikri (Google Maps), en virkelig imponerende befæstet citadel, der får en brøkdel af Agras turister, og som du sagtens kommer til med bus som dagstur.

Transport til Agra

Agra ligger ved en af landets vigtigste jernbanestrækninger, men det er også en af de mest trafikerede, så det er svært at få reserveret en plads, især med kort varsel, men det er alligevel værd at prøve. Alternativt kan du tage en bus, fra New Delhi tager det 4–5 timer.

Overnatning i Agra

Også her sov jeg på Joey’s Hostel og kan varmt anbefale det. Der er en dejlig terrasse med udsigt til Taj Mahal, og hostellet ligger fem minutters gang fra indgangen, morgenmaden er inkluderet og slet ikke dårlig, og personalet er super hjælpsomt.

Orchha

Orchha ligger lidt uden for den klassiske rute, men jeg synes absolut, at det er værd at besøge. Det er en lille middelalderlandsby ved bredden af floden Betwa med et virkelig imponerende fort og en række virkelig interessante templer.

Orchha set oppefra.

Seværdigheder og oplevelser i Orchha

Alle attraktionerne ligger inden for få kilometer, og derfor tror jeg, at én dag er nok til at se byen. Jeg anbefaler at starte besøget tidligt om morgenen, fordi selve fortet sagtens kan kræve et par timer, og man skal desuden huske, at man med entrébilletten, der koster 200 rupee, også kan besøge katakomberne (Google Maps) og templet Lakshmi Narayan Mandir (Google Maps).

Til sidst anbefaler jeg også at besøge templet Chaturbhuj Mandir (Google Maps), hvorfra der er en flot udsigt over fortet, og hvis man giver vagten et par rupee, kan man også komme op på templets tag og nyde et smukt panorama over hele byen.

Orchhas katakomber.

Transport til Orchha

Orchha har en meget lille togstation (Google Maps), der kun betjenes et par gange om dagen. Hvis du skal videre til Khajuraho, skulle der ved 7:25 om morgenen være et passagertog, som ikke kan bestilles. Under alle omstændigheder kommer man til Orchha via Jhansi, der ligger cirka 15 km derfra. I Jhansi er der en togstation med mange afgange (Google Maps), samt en busstation (Google Maps) med forbindelser til alle de større byer i nærheden. Fra Jhansi til Orchha i tuk tuk tager det cirka 45 minutter, jeg betalte 220 rupee og delte den med en ven. Et billigere alternativ, som jeg dog ikke har prøvet, er at tage en af de delte tuk tuks, som tilsyneladende, når de er fyldt op, kører fra busstationen, og som skulle koste 20 rupee pr. person.

Overnatning i Orchha

Shree Ram Homestay er sandsynligvis den bedste mulighed i landsbyen. Et godt alternativ ser ud til at være Temple View Guesthouse. Under alle omstændigheder er landsbyen virkelig lille, og stort set alle overnatningssteder ligger i centrum, så det burde slet ikke være noget problem at finde et sted at bo.

Orchhas fort.

Khajuraho

Khajuraho er en lille by halvvejs mellem Agra og Varanasi og derfor et fremragende stop til at dele rejsen op mellem de to populære destinationer. Her finder man talrige grupper af hindu- og jainatempler, som er med på UNESCOs verdensarvsliste på grund af den vidunderlige stenskærerkunst, der kendetegner dem.

Et af templerne i Khajuraho.

Seværdigheder og oplevelser i Khajuraho

Mange kommer til Khajuraho udelukkende for at besøge det såkaldte hovedkompleks (vest) eller »Western Group«: Her finder man helt sikkert de mest imponerende og bedst bevarede templer. Entréen koster 600 rupee, og komplekset åbner 6:00 om morgenen, og jeg anbefaler at opleve solopgangen inde i komplekset.

Når du har besøgt hovedkomplekset, anbefaler jeg også at besøge gruppen af templer mod øst og gruppen mod syd. Sidstnævnte er bestemt ikke så smukke som dem i den vestlige gruppe, men jeg synes alligevel, de er det værd. Der er ingen entré at betale, bortset fra et par templer, hvor der kræves et lille bidrag. Hvis du har et rigtig lille budget, kan du endda overveje kun at besøge disse og springe den vestlige gruppe over.

Templerne ligger alle tæt på hinanden, og en god måde at besøge dem på er helt sikkert på cykel, som man kan leje for 100 rupee eller lidt mere. Alternativt kan du altid prutte om en tuk tuk i et par timer.

Dem, jeg har fået anbefalet og selv har besøgt, er: Vamana Temple, Javari Temple, Jain Temples, Duladeo Shiva Temple, Beejamandal Temple og Chaturbhuji Temple.

Endelig kan man fra Khajuraho tage på en tur til den nærliggende Panna National Park, der er kendt for sin høje tæthed af tigre, som stort set altid bliver set under besøget. Prisen er »pr. jeep«, som hvis jeg ikke tager fejl kan deles af op til 4 personer, så hvis du vil spare penge, er det en god idé at gøre det i en gruppe.

Transport til Khajuraho

Hvis du kommer fra Varanasi, er den mest bekvemme og billigste måde at tage nattoget, der kører tre gange om ugen (mandag, onsdag og lørdag) og har Khajuraho som endestation. Hvis du i stedet kommer fra Orchha, anbefaler jeg at tage toget i Jhansi; fra Agra anbefaler jeg at tage nattoget (afgang hver dag).

Hvis du fortsætter til Orchha (via Jhansi) og vil bestille dit tog online, skal du indtaste Datia som destination, ellers viser systemet ingen tog. Jeg har fået at vide, at der også er et direkte tog til Orchha med afgang 12:30, men det er ofte forsinket, og det er et tog uden pladsreservation, så der er ekstremt mange mennesker, og det koster kun 50 rupee.

Overnatning i Khajuraho

Moustache Khajuraho er et rigtig fint hostel et stenkast fra hovedkomplekset (vest).

Varanasi

Varanasi, en af de ældste byer i Indien og i verden, er også en af landets mest hellige: Her besøger millioner af pilgrimme hvert år byens gamle ghats (trapper, der fører helt ned i floden) for at bade i Ganges’ vand.

Et af de mange ghats i Varanasi.

Seværdigheder og oplevelser i Varanasi

Varanasi er ikke en af de byer, hvor der er decideret must-attraktioner. Her er den virkelige attraktion at se ceremonierne, der udspiller sig langs floden. Her dypper mere end 60.000 mennesker sig hver dag i Ganges’ vand, især ved solopgang og solnedgang. På de to tidspunkter af dagen tilbydes de meget populære »boat tours«, som består af en lille bådtur på cirka en time, der giver et andet perspektiv på de forskellige ceremonier, som finder sted langs ghats. Den klassiske rute ved solnedgang begynder som regel ved Dasaswamedh Ghat (Google Maps) og fortsætter derefter mod Manikarnika Ghat (Google Maps), hvor man kan se ligbrændingerne, og til sidst Dasaswamedh Ghat for Aarti-ceremonien.

Jeg anbefaler simpelthen at fortabe sig i labyrinten af små stræder i den gamle del af Varanasi, hvor man mellem køer, pilgrimme og street food virkelig mærker en helt unik stemning.

Transport til Varanasi

Fra Khajuraho er der tre tog om ugen (tirsdag, fredag og søndag), mens der fra Agra er tog hver dag. En anden mulig destination er Lucknow, cirka 8 timer med bus. Der er desuden en daglig bus, der forbinder Varanasi direkte med Kathmandu i Nepal.

Overnatning i Varanasi

Jeg tilbragte nogle dage på Good Vibes Hostel, central beliggenhed og virkelig billigt, men ikke mere end det. Derefter flyttede jeg til Gostops Varanasi, der ligger uden for den gamle by i en klart pænere bygning og alt i alt er en bedre mulighed, tror jeg. Længere mod syd langs Ganges ligger der en Moustache.

Floden Ganges i Varanasi.

Lucknow

Jeg afslutter dette afsnit om det centrale-nordlige Indien med en destination, som jeg ikke selv har besøgt, men som flere rejsende har anbefalet mig: Lucknow, hovedstaden i Uttar Pradesh og historisk en virkelig vigtig by, så meget at den betragtes som hjertet af Nordindiens kultur.

Hovedattraktionen er Bara Imambara (Google Maps), et stort gravkompleks bygget i 1783 med en interessant labyrint indeni, og den nærliggende Chhota Imambara (Google Maps), et imponerende mausoleum fra 1837. Der er én fælles entrébillet, og den koster 500 INR for udlændinge.

Transport til Lucknow

Med tog er der forbindelse fra Agra og New Delhi, mens den eneste mulighed, hvis du er i Varanasi, er bussen. Man kan desuden komme til Lucknow fra byen Sunauli ved grænsen til Nepal.

Det, jeg lige har beskrevet, er en populær rejserute, der stort set begynder i New Delhi og slutter i Varanasi. En anden rute, der måske er endnu mere populær, er den, der går gennem delstaten Rajasthan, og som mange kombinerer i én rejse.

Jaipur

Jaipur, hovedstaden i Rajasthan og også kendt som »den lyserøde by«, er på grund af nærheden til New Delhi og Agra for mange det første stop på en rejse i regionen.

Abetemplet i Jaipur.

Seværdigheder og oplevelser i Jaipur

Der er talrige steder at besøge i Jaipur og omegn, og glem desuden ikke, at Jaipur er en af Indiens vigtigste byer, når det gælder produktion af stoffer og tøj, så man kan gøre rigtig gode handler.

Jaipur City Palace og Hawa Mahal

Disse to bygninger er uden tvivl de mest ikoniske i Jaipurs centrum, og de ligger ikke langt fra hinanden. Personligt besøgte jeg ikke Jaipur City Palace, fordi jeg kom for sent til indgangen – paladset er nemlig åbent hver dag fra 9:30 til 17:00, og entréen for udlændinge koster 500 rupee. Hawa Mahal, også kendt som vindens palads, ligger ikke langt derfra, men man frarådede mig at besøge indersiden, fordi paladsets yderside er langt mere betagende, især om aftenen, når det er oplyst.

Endelig er der Jantar Mantar, som ligger bogstaveligt talt midt imellem og er et UNESCO-sted, der er berømt for at have det største af de fem astronomiske observatorier, som Maharaja Jai Singh lod bygge i perioden 1727–1734. Det er åbent hver dag fra 9:00 til 16:30, og entréen koster 200 INR for udlændinge.

NB: Overvej at købe kombibilletten, der giver adgang til Jantar Mantar, Amber Fort, Central Museum, Hawa Mahal, Isarlat og Nahargarh Fort for 1.000 INR. Billetten er gyldig i to dage og kan købes på et hvilket som helst af de netop nævnte steder.

Der er desuden en anden kombibillet, som for 500 INR, ligeledes gyldig i to dage, omfatter entré til City Palace, Royal Gaitor og kenotaferne for Maharanis og Jaigarh.

Hawa Mahal.

Amber Fort, Jaigarh Fort og Nahargarh Fort

Hvis det her er et af dine første stop i Rajasthan, eller mere generelt i Indien, har du sandsynligvis ikke fået nok af at se forter endnu, men personligt havde jeg allerede set rigeligt, uden at regne dem med, jeg skulle besøge senere, så jeg nøjedes med et kort besøg på Amber Fort! Under alle omstændigheder er her nogle oplysninger om de forskellige forter.

Amber Fort

Det ligger cirka 11 km nord for Jaipurs centrum (Google Maps) og regnes for det smukkeste af de tre forter. De ydre haver og en god del af de første forsvarslinjer kan besøges gratis, men hvis du vil besøge det indre af citadellet, koster billetten 500 INR. Hovedattraktionen inde i fortet er »Sheesh Mahal«, et rum dækket af tusindvis af små spejle.

Hvis man vil, kan man komme til fortet med offentlig transport takket være bus nummer 5, som kører forbi Hawa Mahal og New Gate.

Amber Fort.

Jaigarh Fort

Dette fort (Google Maps) ligger cirka en kilometer fra Amber Fort. Det er aldrig blevet erobret i kamp og er kendt for at have verdens største kanon, Jaivana. Tilsyneladende er de indre haver og udsigten over det store Amber Fort-kompleks nedenfor også rigtig meget værd. Entréen for udlændinge koster 500 INR.

Nahargarh Fort

Endelig er der Nahargarh Fort (Google Maps), det mindste af de tre og nemt at nå til fods fra Jaipurs centrum, som byder på fremragende udsigt over selve byen og søen Man Sagar.

Andre interessante steder i byen og omegnen er Jal Mahal (Water Palace), et delvist nedsunket palads, der ligger bogstaveligt talt midt i søen og kan ses fra vejen, der fører til Amber Fort. Et af de berømte Step Well, ikke langt fra Amber Fort, med gratis adgang, og endelig Monkey Temple (Galtaji) et tempelkompleks midt i skoven i helt særlige omgivelser, som man når efter en kort gåtur, gratis adgang.

Til at komme rundt mellem de forskellige attraktioner anbefaler jeg at betale for en tuk tuk for hele dagen. Priserne under mit besøg i lavsæsonen var cirka 600 INR for én person og 800 INR for to.

Til sidst kan man fra Jaipur på en dag besøge Chand Baori, som er bygget for mere end 1.000 år siden, og som er en af de største og smukkeste trappebrønde i verden. Besøget kombineres ofte med Bhangarh Fort, der ligger mere eller mindre halvvejs mellem Jaipur og Chand Baori. At besøge begge steder med offentlig transport er ifølge min research muligt, men ikke ligefrem nemt. Hvis du er interesseret, tilbyder ethvert rejsebureau i byen en dagstur med transport til begge destinationer.

Step Well i Jaipur.

Transport til Jaipur

Man kan komme til Jaipur med tog fra alle de større byer i nærheden (Delhi, Agra, Ajmer, og der er også direkte forbindelser til Mumbai). Også busforbindelserne er virkelig hyppige og går stort set til enhver by af betydning inden for en radius af hundredvis af kilometer.

Overnatning i Jaipur

Moustache Hostel Jaipur er et af de bedste hostels, jeg nogensinde har boet på. Det ligger ikke ligefrem tæt på centrum, men et stenkast fra busstationen, bygningen er splinterny og virkelig komfortabel.

Pushkar

Pushkar er en rigtig populær destination blandt rejsende. Det er en hellig by, der er berømt for templet for Brahma, en hindugud, der betragtes som skaberen af denne verden, og som af mystiske årsager har meget få templer viet til sig. Helt ærligt syntes jeg, at byen var ekstremt turistpræget, og jeg blev ikke særlig imponeret, men jeg tror alligevel, det er værd at stoppe op for at dele rejsen til Jodhpur op.

Solnedgang over Pushkar-søen.

Seværdigheder og oplevelser i Pushkar

Mange ser Pushkar som en destination, der egner sig til afslapning, og der er faktisk ikke meget at lave. Den lille by er bygget rundt om Pushkar-søen, som siges at være skabt af Lord Brahma, og derfor er den et pilgrimsmål. Der er hele 52 ghats rundt om den, og ceremonierne følger efter hinanden hele dagen.

Netop i forbindelse med disse ceremonier skal du være opmærksom, for der er mange ikke ligefrem ærlige munke, som vil forsøge at velsigne dig, farve din pande osv. osv. med det ene formål at få penge af dig bagefter.

Basaren er fuld af souvenirs af enhver art, og der mangler bestemt ikke yoga- og meditationscentre. Det her er et fremragende sted at se solnedgangen, og hvis du har lyst til en god gåtur ved solopgang, byder Savitree-templet på fremragende udsigt, og i løbet af dagen kan du også tage svævebanen op.

Transport til Pushkar

Fra Jaipur tilbyder Jai Ambay teknisk set en direkte bus med aircondition for 300 rupee, men da jeg nåede til Ajmer, satte de mig (for deres egen regning) på en lokal bus, fordi der ikke var nok passagerer til Pushkar.

Grundlæggende tror jeg, det er bedre at tage en af de mange busser (også de statslige RSRTC), der kører fra Jaipur, Jodhpur og Bundi til Ajmer, og derfra tage den lokale bus for 20 rupee, som kører dig til Pushkar med virkelig hyppige afgange. Det samme gælder, når du skal forlade Pushkar: Tag først bussen til Ajmer, for derfra har du mange flere muligheder.

Hvis du vil, er der også togforbindelser, og tilsyneladende burde det alligevel være muligt at tage bussen til Pushkar fra togstationen uden at skulle til busstationen.

Overnatning i Pushkar

Også her anbefaler jeg Moustache, en fremragende bygning med en dejlig tagterrasse, der har udsigt over hele byen. Et andet godt alternativ kunne være Zostel. Hvis du i stedet leder efter noget mere luksuriøst, så tag et kig på Inn Seventh Heaven.

Bundi

Jeg har ikke selv været der på grund af tid og vejr (byen havde netop været ramt af kraftig regn og var delvist oversvømmet), men det er helt sikkert en destination, der er ret populær blandt rejsende.

Byen har over 50 trappebrønde, men de fleste af dem er efterhånden i elendig stand, med undtagelse af Rani Ji Ki Baori (Dronningens brønd). Et andet interessant sted er Taragarh-fortet, der er bygget i det 16. århundrede og er et af de mest berømte i Rajasthan, og entréen koster 500 INR for udlændinge.

Transport til Bundi

Busforbindelserne til Jaipur og Ajmer er virkelig hyppige, 4–5 timer. Bundi har desuden en togstation, men den betjenes ikke særlig meget. Et alternativ er byen Kota, cirka en time derfra, hvorfra der kører busser mellem de to byer cirka hvert 15. minut.

Overnatning i Bundi

Bhavyam HomeStay ser ud til at være en fremragende billig mulighed, ligesom Blue Door, og hvis du i stedet leder efter noget mere luksuriøst, så tag et kig på Dev Niwas Heritage Hotel.

Jodhpur

Jodhpur er den næststørste by i Rajasthan, ligger bogstaveligt talt i udkanten af Thar-ørkenen og er kendt som den blå by: De fleste af husene i den gamle bydel er nemlig malet blå.

Solnedgang over den blå by.

Seværdigheder og oplevelser i Jodhpur

Af de cirka tusind forter i Indien er det i Jodhpur helt sikkert et must, og i modsætning til mange andre er det entréprisen værd.

Mehrangarh Fort

Fortet i Jodhpur (Google Maps), der troner over byen fra toppen af en høj, er det største i hele Rajasthan. Det blev bygget i 1458 og har aldrig været erobret i kamp.

I modsætning til alle de andre forter, jeg har besøgt i Indien, indeholder entréen på 600 rupee en virkelig interessant og velstruktureret audiotur (også på italiensk). Man kan sagtens bruge et par timer på at udforske de forskellige rum og haver med en fremragende udsigt over byen nedenfor.

Jaswant Thada og Singhoria Hill

Det er kongefamiliens marmorgrave, der ligger cirka 1 km fra fortet (Google Maps), og du kan derfor sagtens gå derhen. Entréen koster kun 30 rupee.

Et andet sted, som jeg varmt anbefaler, er Singhoria Hill (Google Maps), et udsigtspunkt, der heller ikke ligger langt fra fortet, og som ved solnedgang byder på spektakulær udsigt over selve fortet og byen nedenfor. Der er gratis adgang, man skal bare gå op ad trapperne ved siden af vejen.

Fortet i Jodhpur set fra Singhoria Hill.

Den blå by

Der tilbydes ture overalt, men helt ærligt tror jeg, det er nok at fortabe sig i den gamle bys stræder for at fornemme stemningen. Hele den del af byen ved foden af fortet mod vest er virkelig fin, og hvis du vil, er der også en sekundær udgang fra fortet, som fører bogstaveligt talt ind i hjertet af den blå by.

Jeg fandt desuden dette udsigtspunkt ved at gå tilfældigt rundt, og det er tilsyneladende et af de foretrukne steder for de forskellige ture.

Centrum af den nye del af Jodhpur er ikke ligefrem imponerende, men det er alligevel værd at gå en tur der, området omkring urtårnet er ikke dårligt.

Transport til Jodhpur

Jeg tog til Jodhpur med den statslige bus (RSRTC) fra Ajmer, 205 rupee, cirka 5 timer. Der er under alle omstændigheder hyppige forbindelser både fra Ajmer og fra Jaisalmer. Til byer, der ligger længere væk, er de direkte forbindelser som regel natbusser. Også togstationen betjenes regelmæssigt med direkte daglige forbindelser, der går til Delhi mod nord og Mumbai mod syd.

Overnatning i Jodhpur

Også her sov jeg på goStops Jodhpur og kan anbefale det. Tagterrassen, og generelt hele bygningen, er virkelig fin med rummelige sovesale. Den eneste ulempe er måske beliggenheden, for det ligger nemlig på den modsatte side af den blå by; jeg gik dog altid til fods uden problemer, og den offentlige busstation er virkelig tæt på.

Den blå by.

Jaisalmer

Også kendt som den gyldne by ligger den i den yderste vestlige del af Rajasthan midt i Thar-ørkenen, ikke langt fra grænsen til Pakistan.

Seværdigheder og oplevelser i Jaisalmer

Også her er fortet, der troner over byen, hovedattraktionen. I modsætning til de andre forter i regionen er dette dog et beboet fort: Indeni findes der en egentlig beboet citadel med butikker, restauranter, hoteller og så videre.

Fortet i Jaisalmer.

Fortet i Jaisalmer

Da det er en citadel (Google Maps), kan man gå ind og besøge fortet, som man har lyst, uden at betale nogen entré, og det er virkelig behageligt at gå rundt i de små stræder – selv om man, som det ofte sker i Indien, hele tiden bliver inviteret ind i butikker og restauranter. Der er desuden talrige udsigtspunkter, hvorfra man kan se byen nedenfor og ørkenen i det fjerne.

Man kan desuden besøge det kongelige palads, der ligger ved indgangen til citadellet. Personligt gjorde jeg det ikke, fordi jeg fik at vide, at der ikke er meget at se, og entréen på 500 rupee er ikke ligefrem billig (audioturen er inkluderet).

Til gengæld besøgte jeg jainatempelkomplekset, som også ligger inde i citadellet (Google Maps). Templerne er berømte for de virkelig imponerende stenudskæringer, og hvis du ikke har set andre værker af den slags, tror jeg, de er det værd. De er åbne for offentligheden fra 8:00 til 12:00, og entréen koster 200 rupee.

Haveli

Det er en samling af luksuriøse boliger, bygget i begyndelsen af 1800-tallet til sønnerne af en rig købmand i Jaisalmer. Patwon Ki Haveli er den mest imponerende af de fem og er blevet omdannet til museum. Indeni kan man se kunstværker og møbler, der vidner om tidens ekstremt luksuriøse livsstil. Entréen koster 250 rupee, mens den til de andre haveli, som alle ligger langs den samme gade, er 100 rupee.

Ydre facade på en af haveli’erne.

Gadisar-søen

Denne kunstige sø (Google Maps) blev i fortiden brugt som vandreservoir til byen, men er nu mest en turistattraktion. Der er et par templer og grave på bredden og også midt i søen. Forvent ikke noget særligt, men det er helt sikkert værd at tage en tur herhen for at se solopgangen eller solnedgangen, mens man sidder på ghats.

Der er rigtig mange malle i søen, og de kommer ind til bredden, tiltrukket af de mange lokale, der fodrer dem: Ikke noget særligt, men det er helt sikkert noget usædvanligt at se på, og der mangler selvfølgelig ikke folk, der vil forsøge at tilbyde dig fiskefoder! Hvis du vil, tilbydes der også bådture.

Gadisar-søen.

Nat i ørkenen

En nat i Thar-ørkenen, ofte med en tur på kamelryg, er uden tvivl den mest populære tur, der tilbydes i byen. Til det hele hører næsten altid også et besøg i Kuldhara, en landsby cirka 18 km fra Jaisalmer, som blev fuldstændig forladt i begyndelsen af 1800-tallet af ukendte årsager.

Aktiviteterne og de besøgte destinationer samt komfortniveauet varierer meget fra firma til firma. Personligt var jeg ved at tage på tur med et firma, der hedder desert man, med fremragende anmeldelser, men da det var lavsæson, var der ikke mange mennesker, og det ville have kostet mig 1.750 rupee, og hvis de havde fundet en mere, ville prisen være faldet til 1.500 rupee. Til sidst endte jeg med at tage af sted med nogle unge, jeg tilfældigt mødte ved Gadisar-søen, som under ingen omstændigheder ville ride på kamel af etiske årsager. For mig var det ikke afgørende, og så sluttede jeg mig til dem mest for selskabets skyld, betalte 1.250 rupee og besøgte nogle landsbyer i ørkenen i stedet for at ride på kamel.

Uanset hvad du vælger, synes jeg absolut, at det er værd at sove i ørkenen, selv bare for at se en imponerende stjernehimmel!

Til sidst anbefaler jeg varmt at nyde solnedgangen fra dette udsigtspunkt, der ligger på toppen af en lille høj. Der er ingen entré at betale, og udsigten er virkelig fremragende. Nogle foreslår måske, at du tager hen for at se solnedgangen ved Vyas Chhatri, som udover at ligge længere væk også har en entré at betale. Jeg synes, at stedet nævnt ovenfor er en klart bedre mulighed.

Kuldhara, den forladte landsby.

Transport til Jaisalmer

Man kan nemt komme til Jaisalmer med tog fra Jodhpur eller med bus. Toget er lidt billigere og helt sikkert mere komfortabelt, men rejsetiden er den samme, cirka 6 timer. Jeg tog den statslige bus til 275 rupee. Hvis du i stedet kommer fra syd (Udaipur), er der natbusser. Det bedste firma er Hanuman, og kontoret i Jaisalmer ligger her, jeg betalte 800 rupee for en køjeplads ved at gå direkte ind på kontoret, mod 987 rupee hos Redbus.

Overnatning i Jaisalmer

Også her, for hvem ved hvilken gang i Rajasthan, sov jeg på Moustache, hostellet er virkelig fint, men ligger uden for citadellet. Indeni er et hostel, som jeg fik varmt anbefalet, Zostel, tilsyneladende er den historiske bygning med hostellet indeni virkelig fin.

Solopgang i ørkenen.

Udaipur

Udaipur var et af mine sidste stop i Indien, så som det ofte sker mod slutningen af mine rejser, blev der slappet meget af og udforsket meget lidt. Når det er sagt, er her nogle af de vigtigste attraktioner i Udaipur.

Seværdigheder og oplevelser i Udaipur

Paladset i Udaipur, der er bygget udelukkende af granit og marmor, er uden tvivl byens attraktion nummer ét. Hvis du har et lille budget (entréen koster 500 rupee) og allerede har set andre forter/paladser i Rajasthan, synes jeg, man sagtens kan springe det over, men gå absolut ikke glip af udsigten over paladset om aftenen fra Ambrai Ghat.

En anden bygning, der helt sikkert er interessant, er Jagdish-templet, med virkelig imponerende udskæringer i marmor og gratis adgang. To virkelig betagende udsigtspunkter over byen er templet Shri Manshapurna Karni Mata, som man gratis kan nå til fods eller med svævebane for 110 rupee, og Monsoon Palace, hvor det koster 300 rupee at komme op, oven i udgiften til transporten, fordi paladset ligger uden for byen.

Jeg anbefaler at se folkloreshowet, der foregår i et teater præcis på denne placering. Det er meget fint at se og koster kun 150 rupee, plus yderligere 150 rupee, hvis du vil tage billeder. Det finder sted hver aften fra 19:00 til 20:00, og prøv at komme tidligt, for selv i lavsæsonen var der propfuldt.

Paladset i Udaipur.

Kumbhalgarh-fortet og Ranakpur-templet

Jeg har ikke selv været der, men det er en populær tur, der starter fra Udaipur. Murene omkring Kumbhalgarh-fortet (Google Maps) er de næstlængste i verden efter Den Kinesiske Mur, mens Ranakpur-templet (Google Maps) regnes for det mest spektakulære af alle jainatemplerne.

At besøge begge steder på én dag med offentlig transport ser ud til at være umuligt. Et alternativ, som man havde anbefalet mig, er at leje en motorcykel og tage turen på en dag eller også overnatte i Ranakpur; byen ser ud til at være ret fin, og så får du også delt rejsen op.

Til sidst: Hvis du leder efter en god kaffe, serverer Jheel’s Ginger Coffee en kop af fremragende kvalitet, selv om stedet er virkelig dyrt efter indiske standarder, og den lille terrasse ved søen er virkelig fin; jeg tilbragte bogstaveligt talt timer der med at læse. Hvis du i stedet leder efter et sted, hvor du kan æde dig mæt i en fremragende thali (sandsynligvis den bedste på hele min rejse i Indien), så tag en tur til Natraj Dining Hall, også her er prisen ikke ligefrem backpackervenlig, men set i lyset af »all you can eat«-formatet er det absolut det værd, jeg var der to gange!

Femstjernet hotel midt i søen i Udaipur.

Transport til Udaipur

På grund af den ret centrale beliggenhed er der fra Udaipur direkte busforbindelser til alle de større byer i Rajasthan på 8–10 timer (Jaisalmer, Jodhpur, Ajmer, Jaipur) og direkte forbindelser fra Delhi og Mumbai på 14–16 timer.

Med tog er der derimod kun direkte forbindelser fra Ajmer, Jaipur, Delhi og Mumbai. Hvis du kommer fra Jaisalmer eller Jodhpur, skal du skifte tog i Ajmer og mister en masse tid, så det er bedre at tage bussen.

Overnatning i Udaipur

Også her sov jeg på Moustache, og jeg vil helt klart anbefale det. Dejlig tagterrasse, fremragende fællesområder, rene og rummelige værelser. De har også et bordtennisbord. Hvad mere kan man bede om?

Etnisk dans i Udaipur.

Nordindien

Med Nordindien mener jeg stort set alt, hvad der ligger nord for Delhi, og især Himalaya-regionen på tværs af delstaterne Himachal Pradesh og Kashmir, hvor jeg tilbragte det meste af min tid på min rejse i Indien (her finder du videoen af denne del af rejsen, på italiensk, men du kan slå undertekster til).

I alle disse regioner er der virkelig koldt om vinteren, så det anbefales at besøge dem i perioden april–september, hvilket gør hele dette område til et fremragende alternativ til resten af landet, som netop i disse måneder som regel er ramt af den hedebølge, der kendetegner den indiske sommer på sletterne.

Resten af året (og også de første forårsmåneder) kan det være ekstremt svært at komme rundt over land på grund af sneen, og nogle veje og passer er helt lukkede.

Mig, der er ved at dø af kulde på Konmaru La-passet.

Rishikesh

Byen ligger ved foden af Himalaya og gennemskæres af floden Ganges og regnes for verdens yogahovedstad. Den blev ekstremt berømt, efter at Beatles besøgte den i 1968.

Seværdigheder og oplevelser i Rishikesh

Jeg må sige, at jeg på grund af perioden før monsunerne (slutningen af maj) og skoleferien i Indien fandt, at byen var fyldt med ekstremt mange mennesker, og vejret var frygteligt, men jeg forestiller mig, at resten af året er meget mere udholdeligt.

Yoga og meditation

Hvis du ikke er interesseret i at tilmelde dig yogakurser (de kurser, hvor man bliver yogalærer, er ekstremt populære, og jeg forestiller mig, at priserne er virkelig konkurrencedygtige), meditation, veganske restauranter og alt det, der på en eller anden måde kan knyttes til yogiernes verden, har byen i sig selv efter min mening ikke ret meget at byde på, og du kan sagtens koncentrere dig om andre destinationer. Men hvis du har tid, er det værd at blive nogle dage, før du fortsætter mod nord.

Rishikesh set oppefra.

Besøg vandfaldene

En aktivitet, der ikke har noget med yoga at gøre, er at besøge nogle vandfald i byens omegn: Neer Garh (Google Maps), Garud Chatti (Google Maps), Patna (Google Maps) og HimShail (Google Maps). Den bedste måde at besøge dem på er at leje en scooter, cirka 300 rupee om dagen.

Solopgang ved templet Maan Kunjapuri Devi

Desværre lykkedes det mig ikke at finde nogen at dele en taxa med (alene var det for dyrt) for at komme op til templet Maan Kunjapuri Devi, hvorfra det efter sigende er fantastisk at se solopgangen. Hvis du vil, kan du både gå op og ned ad stien (lagt ind i Organic Maps), selv om mange vælger at tage en taxa op og gå ned. I løbet af dagen kan du komme dertil med offentlig transport med busserne mod Gangotri.

Til sidst er rafting på floden Ganges ekstremt populært og tilbydes stort set overalt i byen. Rishikesh er desuden ofte udgangspunktet for et besøg i den »nærliggende« Valley of Flowers.

Transport til Rishikesh

Rishikesh ligger kun 230 km fra Delhi, og derfor vælger byens indbyggere den som feriemål, selv bare til en weekend. Den mest praktiske og direkte måde er at tage bussen til Rishikesh, det er 5–7 timers rejse. Toget er i dette tilfælde mere besværligt, fordi den nærmeste station ligger i Haridwar, hvorfra der er mindst en time mere på vejen. Andre destinationer med direkte busforbindelser er Jaipur og Agra mod syd, Shimla, Chandigarh og Manali mod nord.

NB: Fra busstationen i Rishikesh til Lakshman Jhula (den turistede del) kan det, hvis der er trafik, selv om det kun er få kilometer, tage næsten en time!

Overnatning i Rishikesh

I Rishikesh blev jeg syg, så jeg nåede at prøve en hel del hostels under mit ophold, som varede meget længere end planlagt. Det allerbedste er Blue Jay Hostel, lidt dyrt, men virkelig rent og moderne, varmt anbefalet. Derefter boede jeg på Shalom Backpackers og Hashtag Hostel, og ingen af dem er dårlige, men Blue Jay er klart bedre.

Landsbyen Chitkul

Shimla

Fra Rishikesh tager mange direkte mod Manali, men hvis du har tænkt dig at besøge Spiti Valley (som jeg ikke kan anbefale nok, og som jeg kommer til at fortælle om i detaljer om lidt), synes jeg personligt, det er meget bedre at tage mod Shimla og besøge Manali bagefter.

Seværdigheder og oplevelser i Shimla

Shimla er en by, der altid har haft stor betydning for Indien, så meget at den i 1864, i kolonitiden, blev sommerhovedstad. Byen ligger nemlig i 2.276 meters højde og byder på et behageligt klima i den varme indiske sommer. Efter uafhængigheden blev den først hovedstad i Punjab og derefter i Himachal Pradesh, og det er den stadig.

The Mall og The Ridge

De to områder svarer til byens centrum (Google Maps), og her kan man se den victorianske arkitektur, der er typisk for kolonitiden; områderne er ekstremt behagelige at opholde sig i, fulde af barer, butikker og restauranter, det ideelle sted at gå en tur. Et andet fint område at udforske er Lower Bazaar (Google Maps), hvor der er plads til grøntsagsmarkedet og nogle ekstremt billige restauranter, som de lokale kommer i.

Jakhu Hill

Jakhu Hill (Google Maps) og det tilhørende tempel i 2.445 meters højde er byens højeste punkt, hvorfra man, hvis vejret tillader det, har et smukt panorama på 360 grader. Man kan sagtens komme derop til fods (det anbefaler jeg) eller tage svævebanen her. En enkelttur koster 295 rupee, mens tur-retur koster cirka 550, efter min mening virkelig dyrt i forhold til den strækning, den dækker.

Landsbyen Hikkim i Spiti Valley.

Transport til Shimla

Jeg kom til Shimla med en bus fra nord og tog en virkelig mærkelig tur, men den mest spektakulære måde at komme til byen på er med tog fra syd. Første skridt er at komme til stationen Kalka, som ligger 4–7 timers togrejse fra Delhi, og her stiger man på bjergtoget, der forbinder Kalka med Shimla. Denne strækning af jernbanen er for nylig blevet optaget på UNESCOs liste, går gennem hele 103 tunneler og byder tilsyneladende på spektakulær udsigt.

Alternativet er at komme til byen med bus. Der er forbindelser til og fra Shimla fra stort set alle byerne omkring, med direkte forbindelser også mod syd fra Delhi.

Overnatning i Shimla

Byen, som er ekstremt populær blandt indiske turister, er af en eller anden mærkelig grund slet ikke populær blandt udenlandske rejsende, og det kan man se på det lave antal hostels i byen. Jeg sov på Thira Shimla, lidt uden for centrum på en virkelig mærkelig beliggenhed, men stedet er hyggeligt og personalet virkelig rart. Alternativet er YMCA Shimla, hvor beliggenheden er bedre, men det er dyrere, og anmeldelserne er dårligere.

Landsbyen Kibber i Spiti Valley.

Spiti Valley

Spiti Valley, på italiensk la Valle dello Spiti, er en kold bjergørken midt i Himalaya, der kendetegnes af surrealistiske landskaber, gamle klostre og en ekstremt gæstfri befolkning med stærk tibetansk indflydelse. Regionen Spiti Valley er uden tvivl et af højdepunkterne på min rejse i Indien.

Som nævnt tidligere vælger folk som regel at besøge regionen med udgangspunkt i Manali eller Shimla, men efter min mening er det sidste det ideelle sted, for i begyndelsen af sommersæsonen kan begge passer (Rohtang på 3.978 m og Kunzum La på 4.590 m), som du skal krydse, hvis du kommer ind fra nord, være lukkede på grund af sneen. Vejen, der fører ind i Spiti-dalen fra syd, er derimod tilsyneladende åben hele året. Fra Shimla stiger man desuden meget langsommere i højde, og du ville have passerne til sidst, hvilket er ideelt, især hvis du kommer direkte fra sletten. NB: Rohtang-passet kan nu undgås takket være den nyligt byggede tunnel.

Det, du finder nedenfor, er i store træk den »klassiske rejserute«. Man kunne selvfølgelig bruge måneder på at rejse rundt i regionen, men det, du ser på kortet, burde alligevel holde dig beskæftiget i mindst 2–3 uger.

For at besøge regionen, og mere præcist for at krydse regionen nær grænsen til Tibet, skal udlændinge have en tilladelse, der hedder »Inner Line Permit«, og som koster 400 rupee, 200 for tilladelsen og 200 til rejsebureauet. Det ser ud til ikke at være muligt at ordne det selv. Den gælder i 14 dage, og så vidt jeg ved kan den fås i Shimla, Reckong Peo (hvor jeg anbefaler at gøre det) og Kaza.

NB: Den beskrevne rejserute og transporten er bygget op omkring offentlig transport (altså som jeg gjorde det), men hvis du vil, er der rigtig mange ture og private chauffører, som nemt kan arrangeres både fra Manali og fra Shimla. Et andet ekstremt populært transportmiddel blandt rejsende er motorcyklen, men i betragtning af tilstanden på de veje, man kører på, anbefaler jeg kun denne mulighed til dem, der har en vis erfaring. Endelig blaffing, det har jeg selv gjort, især omkring Kaza, og det fungerede perfekt. Der er selvfølgelig ture og delte taxaer/jeeps til rådighed, som nemt kan arrangeres, igen fra Manali.

Rejserute på egen hånd i Spiti Valley

Spiti Valley begynder officielt ved Tabo, men jeg anbefaler at stoppe mellem Sangla og Chitkul i et par dage, før du fortsætter mod Reckong Peo. Hvis du fra Shimla vil dele rejsen yderligere op, ser Narkanda og Rampur ud til at være to interessante stop.

Endelig har jeg forsøgt at samle så mange oplysninger som muligt om busserne, men jeg opfordrer dig kraftigt til at få det hele bekræftet, når du er kommet frem. Hvis du leder efter en side, der ofte opdateres med busplaner og passenes tilstand, så kig her, der er mange nyttige artikler.

Hvad angår overnatning, er der stort set ingen hostels i disse områder, kun guesthouses. Jeg var heldig at rejse sammen med en gruppe unge og kunne derfor altid dele værelse, selv om priserne under alle omstændigheder er rigeligt overkommelige.

Dhankar set oppefra.

Sangla

Fra Shimla anbefaler jeg at tage 7:30-bussen, den næste skulle gå 10:30, det er 9–10 timers rejse, 530 rupee. Vejen er virkelig spektakulær det meste af tiden!

Du ankommer til Sangla sidst på eftermiddagen/om aftenen, så tag et værelse for natten, der er mange muligheder på hovedtorvet, og priserne er nogenlunde ens. Dagen efter anbefaler jeg at stå tidligt op og besøge den nærliggende landsby Kamru til fods, gå op til fortet og vende tilbage til Sangla i tide til at nå 12:00-bussen mod Chitkul, som stopper på hovedtorvet og koster 48 rupee, cirka 2 timer.

Chitkul

I Chitkul anbefaler jeg at tilbringe højst en til to nætter. Det er en lille bjerglandsby i 3.450 m højde, den højest beliggende i Sangla Valley, man kan nå ad vej. At udforske landsbyen kræver ikke mere end et par timer, men man kan tage nogle korte ture. Man kan især tage stien, der går op ad bjerget bag byen; derfra har man en fremragende udsigt over hele dalen, eller du kan følge vejen til militærbasen, hvor udlændinge ikke må gå længere, for grænsen til Tibet ligger ikke ret langt derfra.

Landsbyen Kalpa.

Reckong Peo og Kalpa

Jeg blev to nætter i Chitkul og tog 6:30-bussen om morgenen mod Reckong Peo (120 rupee, 3,5 timer). Jeg tror, der også er en 13:30-bus om eftermiddagen, som du kunne bruge for kun at overnatte én nat i Chitkul og få formiddagen til at se dig lidt omkring, men jeg ved ikke, om du ville nå frem i tide til at ordne tilladelsen. Kontoret burde være åbent fra 10:00 til 17:00.

Så snart du ankommer til Reckong Peo, anbefaler jeg, at du ordner din »Inner Line Permit«. Rejsebureauerne har aftalt priserne indbyrdes, så det ene er lige så godt som det andet. Jeg gjorde det hos The Monk Travels: Du udfylder formularen, betaler 400 rupee, og på under en time burde du have din tilladelse. Reckong Peo er også det sidste sted med hæveautomater, før du kommer til Kaza, hvor hæveautomaterne ikke altid har kontanter.

Når du har fået tilladelsen, anbefaler jeg at tage op til Kalpa. Den lille, virkelig fine landsby troner over Reckong Peo, og udsigten over dalen og toppene hele vejen rundt er virkelig imponerende; et fremragende sted at tilbringe dagen, før du tager ned til Reckong Peo dagen efter for at tage bussen. Alternativt kan du tage op til Kalpa om eftermiddagen og så tage ned til Reckong Peo for at overnatte.

Cirka hver time er der busser mellem Kalpa og Reckong Peo, 20 rupee, cirka en halv times rejse, afgang herfra. Hav tilladelse og pas ved hånden på rejsen, og tag den direkte bus til Kaza, stationen ligger her, prøv at komme lidt i forvejen og køb din billet for at sikre dig en siddeplads. Der er en bus 6:30 og en 13:00, og prisen er 195 INR, 4–5 timer. Søndag morgen går den første bus ned mod Reckong Peo omkring 10:00, det vidste vi ikke, så vi måtte gå ned til stationen til fods!

NB: Hvis du vil springe Sangla og Chitkul over, er der direkte busser både fra Shimla og fra Manali til Reckong Peo (og omvendt). Jeg tror, det er mindst 16 timer i bus i begge tilfælde.

Landsbyen Nako.

Nako

Jeg anbefaler at overnatte i Nako og fortsætte dagen efter, men hvis du har det travlt, kan du tage bussen fra Reckong Peo om morgenen, tilbringe eftermiddagen i Nako og derefter fortsætte mod Tabo med 13:00-bussen fra Reckong Peo.

I Nako kan man besøge klosteret (ikke noget særligt), vandre rundt i stræderne i den ældste del af landsbyen, som bogstaveligt talt ser ud til at have stået stille i hundredvis af år, og til sidst gå en tur rundt om den lille sø. Hvis du vil have en rigtig flot udsigt, kan du gå op til bedemøllen, du kan se på toppen af landsbyen, og herfra kan du fortsætte ad stien (lagt ind i Organic Maps) og tage en tur på nogle timer.

Vi sov på Amar Guesthouse, ikke dårligt.

Tabo

Efter at have overnattet i Nako tager du den samme bus som dagen før, der kørte fra Reckong Peo 6:30 og ankommer omkring 11:30, og fortsætter til Tabo, 120 rupee, cirka 3 timer. På denne strækning bliver din tilladelse kontrolleret for anden og sidste gang.

Klosteret i Tabo (Google Maps), grundlagt i 996, regnes for det ældste uafbrudt beboede buddhistiske kloster i hele Indien og Himalaya-regionen, og et besøg er et must. På en kort gåtur kan du gå op til meditationshulerne, der ligger langs bjergsiden, med fremragende udsigt over dalen og landsbyen.

Vores guesthouse var ikke noget særligt, men jeg anbefaler til gengæld Kunzom Top til at spise: fremragende mad og gode priser.

Klosteret i Tabo.

Dhankar

Det gamle kloster i Dhankar (Google Maps) er et af de mest betagende, jeg nogensinde har set. Det klamrer sig fast til kegleformede klippeformationer og troner over dalen fra oven ved sammenløbet af floderne Pin og Spiti.

Desværre ligger Dhankar cirka 7 km fra vejen, der forbinder Tabo med Kaza, og er ikke dækket af offentlig transport. Det, vi gjorde, var at tage 9:00-bussen fra Tabo, og på cirka en time lod vi os sætte af ved foden af vejen, der fører op til klosteret, 42 rupee.

Her blaffede vi i cirka en halv time, indtil et ældre fransk par tog tre af os med. Jeg og to andre unge ventede lidt længere uden held og endte med at gå. Afstanden er ikke stor, men højden kan mærkes, og hvis du skal gå, anbefaler jeg at tage genvejene, der skærer over hårnålesvingene, de er tegnet ind på Organic Maps.

Udforsk landsbyen og klosteret resten af dagen, mens jeg om morgenen dagen efter anbefaler at gå op til søen (Google Maps), panoramaet og de første lysstråler om morgenen, der rammer dalen, er helt fantastisk.

I Dhankar anbefaler jeg at sove på guesthouset ved det nye kloster, bygget over for det gamle: Fra terrassen er der fremragende udsigt over landsbyen og det gamle kloster, maden er god, og det samme gælder priserne.

 

Solnedgang i Dhankar.

Kaza

Dagen efter gik vi ned til hovedvejen til fods for at tage den samme bus som dagen før, der kom fra Tabo omkring 10:00, cirka en time, 50 rupee.

Kaza er den vigtigste by i Spiti Valley, og her kan du med lidt held også få internetforbindelse. Under mit besøg var der kun et par steder med wifi, et af dem er Travellers Shed.

Du kan selv bestemme, om du vil overnatte her eller fortsætte til en af landsbyerne omkring Kaza. Kunzum Homestay tilbyder private værelser til smalle priser og er slet ikke dårligt.

Hvordan fungerer transporten i Kaza og omegn? Hvis du vil besøge landsbyerne omkring, skal du vide, at der fra Kaza stort set går 3 busser hver dag, én der kører ruten Ki Gompa – Kibber – Chicham, overnatter der og vender tilbage til Kaza næste morgen i modsat retning. En anden kører ruten Langza – Hikkim – Komic, hvor den overnatter og vender hjem næste morgen. Endelig er der en direkte bus til Mud i Pin Valley, som gør præcis det samme. Det gør, at landsbyernes beboere kan tage til Kaza for at gå i skole, på marked osv. osv. og så vende hjem om aftenen.

Landsbyen Kibber.

Pin Valley

På grund af tidsnød måtte jeg springe Pin Valley over, men hvis du har tid, er det efter det, der er blevet fortalt mig, virkelig værd at besøge. En rejserute kunne være følgende: Tag bussen fra Kaza mod Mud, landsbyen troner over dalen og byder på et smukt panorama, overnat her og derefter næste morgen, når bussen kører tilbage mod Kaza, stiger du af i Sagnam, som du kan bruge som base til at udforske landsbyerne Kungri og Ka og tage nogle ture til fods.

I Sagnam havde man varmt anbefalet mig et guesthouse, som ligger mere eller mindre på dette sted, navnet skulle være »Shanta Rakshita«.

En flerdages trekking forbinder Parvati Valley (som jeg kommer til at fortælle om senere) med Pin Valley. Der er ingen landsbyer undervejs, så man må medbringe mad og campingudstyr. Jeg mødte et polsk par, der fortalte mig, at det havde været smukt, selv om det på nogle strækninger var virkelig hårdt.

Key Gompa

Det er sandsynligvis det mest ikoniske sted i hele dalen. Klosteret (Google Maps), der ligger på toppen af en bakke og troner over dalen, er helt utroligt, indtil videre et af de mest spektakulære steder, jeg nogensinde har set.

Tag bussen Key – Kibber – Chicham, der kører fra Kaza 17:00 og bruger cirka 45 minutter på at nå klosteret, og prisen er 30 rupee. Hjemturen har mere eller mindre disse tider: Chicham 6:30, Kibber 7:30, Key Gompa 8:30.

Tag stien, der går op ad bjerget, for at få den bedste udsigt over klosteret, og dagen efter kan du overvære bønnen 8:00.

Under mit besøg var klosterets guesthouse under renovering, så vi måtte sove i det, der ligger nær parkeringspladsen ved foden af bygningen.

Klosteret i Key.

Kibber

Det ligger få kilometer fra klosteret i Key. Her tog jeg afsked med mine rejsefæller, som om eftermiddagen den dag tog ned til dalen igen ved at blaffe, mens jeg dagen efter gik mod den endnu mere afsidesliggende landsby Tashigang.

For at komme til Kibber gik vi morgenen efter at have overværet bønnen til krydset, der fører til klosteret, og her blaffede vi. Efter ikke engang ti minutter tog en gruppe indiske turister os med. Alternativt kan du, som du ved, vente på bussen fra dagen før.

Her er der ikke så meget at lave, jeg nøjedes med at gå en tur rundt i landsbyen, men i teorien kan man gå til landsbyen Chicham eller nå toppen af Dangmachan Peak.

Jeg sov på Norling Home, fint fællesområde med udsigt over landsbyen, rent værelse og god mad.

 

Landsbyen Kibber.

Tashigang

Den lille landsby Tashigang, hvor der bor 22 mennesker i sommersæsonen, ligger bogstaveligt talt ved verdens ende. Den kan dog prale af at have planetens højest beliggende valgsted. Den er ikke dækket af offentlig transport, selv om der er en grusvej, som motorkøretøjer kan køre på. Jeg besluttede at gå dertil fra Kibber.

Jeg brugte lidt under 3 timer med rask gang, fremragende panorama hele vejen, det eneste guesthouse i landsbyen koster 600 rupee med tre måltider inkluderet, det ældre par taler højst 10 ord engelsk, men man kan godt forstå dem, og de tager bogstaveligt talt imod dig i deres hjem som et medlem af familien, en fantastisk oplevelse!

Ellers er der ikke meget at lave i landsbyen, jeg begyndte som altid at følge tilfældige stier i området, ellers kan du simpelthen nyde udsigten og den ro, man mærker, gemt væk blandt Himalayas tinder.

Hvis jeg ikke har misforstået det, er der en bil, der kører ned mod Kaza næsten hver morgen omkring 8:00, men jeg besluttede at tage stien, der forbinder Tashigang med klosteret i Key, og som tager cirka to timer, og her tog jeg bussen mod Kaza. Hvis du beslutter dig for at gå, så spørg om vej i den lille landsby Gette, stien lagt ind i Organic Maps er ikke korrekt, og jeg brugte en masse tid på at finde den rigtige indgang til nedstigningen.

Den lille landsby Tashigang.

Komic

Tag bussen Langza – Hikkim – Komic, der kører fra Kaza 17:00 og bruger cirka halvanden time på at nå Komic, og prisen er 48 rupee.

Landsbyen Komic i 4.587 meters højde er den højeste i verden, man kan nå ad en asfalteret vej. Jeg overnattede på Jordan In World Homestay, 600 rupee for værelset med aftensmad, morgenmad og madpakke til frokost, en fantastisk oplevelse, tre forskellige generationer bor under samme tag, manden, der tager sig af gæsterne, taler fremragende engelsk og er ekstremt venlig, maden er lækker.

Hikkim

Dagen efter anbefaler jeg at gå til den nærliggende landsby Hikkim, hvor verdens højest beliggende postkontor ligger i 4.400 meters højde (Google Maps), hvorfra man, hvis man vil, kunne fortsætte mod Langza, overnatte og dagen efter tage bussen tilbage mod Kaza. På grund af tidsnød foretrak jeg at vende tilbage til Kaza ved at blaffe og sprang dermed Langza over.

Verdens højest beliggende postkontor.

Chandratal-søen

Den sidste store attraktion, før du forlader Spiti Valley. For at komme dertil med offentlig transport skal du tage bussen Kaza – Manali, der kører hver dag 4:30 om morgenen. Så har du tre muligheder: Stige af øverst på Kunzum-passet (Google Maps), hvor du burde ankomme omkring 8:30 (140 rupee), og gå i cirka 3 timer ad stien (lagt ind i Organic Maps), som ikke er særlig hård, men i betragtning af højden ikke ligefrem en gåtur i parken; under alle omstændigheder anbefaler jeg det varmt, utroligt panorama!

Stien munder på et tidspunkt ud i vejen, og du kan simpelthen blaffe til området, hvor alle campingpladserne ligger, og hvor du kan overnatte (dette sted).

To mindre hårde alternativer er: Blive i bussen og stige af, hvor grusvejen, der fører til søen, begynder (dette sted) og gå langs vejen til campingpladserne. Vejen er sammenlignet med stien for det meste flad og kortere i afstand, men panoramaet er ikke lige så spektakulært, cirka 2 timer. Hvis du vil, kan du prøve at blaffe.

Eller hvis du ikke har lyst til at gå, kan du blive i bussen helt til den lille landsby Batal, hvorfra man kan arrangere en taxa.

Chandratal-søen.

Uanset hvad du vælger, så overnat på en af de mange campingpladser. Der er muligheder for enhver pengepung, fra enkle telte med et liggeunderlag på jorden til rigtige telte med seng og eget badeværelse. Vi havde valgt det allerbilligste og betalte 1.000 rupee pr. person med frokost, aftensmad og morgenmad (efter at have pruttet), men fyrene på campingpladsen blev gode venner med os under frokosten og gav os en gratis opgradering til et af teltene med seng og eget badeværelse!

Tilbring resten af dagen ved søen, og hvis du ikke er træt af at gå, kan du i stedet for at følge grusvejen til søen tage en rigtig fin sti, der løber parallelt med vejen. Den er ikke tegnet ind på Organic Maps, men er virkelig nem at følge, det var fyrene på campingpladsen, der anbefalede os den. Alternativt burde du ikke have problemer med at blaffe, vi gik derhen til fods og blaffede tilbage.

Dagen efter skal du være ved krydset senest 8:40 for at nå med bussen fra Kaza, den samme som du tog dagen før. Herfra tager det cirka 6 timer at nå til Manali, 207 rupee.

NB: Hvis du har tænkt dig at fortsætte mod Leh med bus, anbefaler jeg, at du stiger af her og venter på bussen mod Keylang.

Er du i gang med at planlægge rejsen? Hvis du endnu ikke har tegnet en forsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Hvis du køber den via linkene i guiden, støtter du denne side uden ekstra omkostninger for dig.

»Vejen« fra Chandratal-søen til Rohtang-passet.

Manali

Manali er sandsynligvis den mest populære »hill station« i hele Indien. I 2.050 meters højde byder byen på afkøling fra den varme indiske sommer, og især i juni, hvor lokale har skoleferie, er den bogstaveligt talt invaderet af turister.

Seværdigheder og oplevelser i Manali

Først og fremmest skal det præciseres, at byen er bogstaveligt talt delt i to: den gamle del, kaldet »Old Manali«, og den nye del. Den gamle del med charmerende bygninger og små stræder, der er typiske for bjerglandsbyer, er objektivt set pænere, men virkelig meget turistpræget.

I byen er der ikke ret meget at lave, den eneste virkelige attraktion er Hadimba Devi Temple, men der er mange restauranter og barer, og for dem, der er interesserede, gror marihuana vildt her omkring og er stort set lovlig, og natlivet er heller ikke dårligt.

Jeg kunne især godt lide Rocky’s Cafe, der troner over byen fra oven, og man har en smuk udsigt over hele dalen; en anden bar, som er meget mere spartansk, men fin, hvor man kan drikke en chai og læse en god bog, er River Valley View Cafe, under alle omstændigheder er der virkelig rigeligt at vælge imellem.

Hadimba Devi Temple.

Jogini Falls og Vashisht

Det er en fin vandretur, som man kan gøre som dagstur fra Manali til fods. Tag stien, der begynder nær Rocky’s Cafe og gå mod landsbyen Goshal, og herfra krydser du floden mod Jogini-vandfaldet. Stien, lagt ind i Organic Maps, er behagelig og virkelig nem at følge. Du kan gå op til foden af vandfaldet (det er det værd!) og derefter fortsætte til Vashisht, hvor der, hvis man vil, er nogle varme kilder, selv om de efter min mening ikke er så tillokkende. Herfra kan du tage tilbage til Manali i tuk tuk.

NB: Hvis du vil, kan du i stedet for Manali bruge Vashisht som base, hvor der er et par hostels, og landsbyen er helt sikkert mere rolig og mindre turistpræget.

 

Jogini-vandfaldet.

Naggar

Jeg har ikke selv været der, men det ser ud til at være en god idé til en tur fra Manali, eller hvis du vil, som et mindre turistpræget alternativ, hvor man kan blive et par dage. Det er en gammel landsby, der har været regionens hovedstad og bevarer nogle historiske bygninger som slottet og et par templer.

Endelig er Manali udgangspunktet for flere trekkingture, de mest populære er sandsynligvis Beas Kund Trek (2–3 dage) og Chandrakhani Pass Trek (5–6 dage). Dagsturen til Rohtang-passet er også ekstremt populær, den fraråder jeg, det er udelukkende et meget trafikeret bjergpas, du kommer til at bruge timer i bil, og passet, som næsten altid er dækket af skyer, byder ikke på en spektakulær udsigt.

Transport til Manali

Der er direkte busser fra mange byer, inklusive natbusser fra Delhi og Rishikesh mod syd, cirka 14 timer. Andre destinationer er Shimla, Dharamsala og Leh (med stop i Keylong)

NB: I Manali er der to busstationer, den første i centrum bruges af de statslige busser (HRTC), mens den til de private busser ligger nogle kilometer mod syd, på denne placering.

Overnatning i Manali

Jeg tilbragte en hel del tid i Manali og prøvede en hel del hostels. Madpackers Manali er min favorit, i et roligt område med en dejlig have og en inkluderet morgenmad, der skifter hver dag, og ikke langt derfra ligger et andet fint hostel, Orchards House. Folklore er et fremragende alternativ, når man ser på forholdet mellem pris og kvalitet. Endelig er der Alt Life, som ligger lidt afsides og er lidt dyrere, men som man varmt har anbefalet mig.

Parvati Valley

Parvati Valley ligger halvvejs mellem Manali og Shimla langs bredden af floden Parvati. Dalen er særligt populær blandt israelere, så meget at Kasol, regionens vigtigste landsby, har fået tilnavnet »Mini Israel«.

Seværdigheder og oplevelser i Kasol og omegn

Hele dalen er berømt for sin afslappede stemning og først og fremmest for, hvor nemt det er at finde hash og marihuana, men jeg forsikrer dig om, at der er meget mere, og jeg anbefaler et besøg til alle, ikke kun til dem, der elsker joints.

Rashol

Den lille landsby Rashol når man efter en trekking fra Kasol, stien er forholdsvis kort, men ret stejl, så især på vej op kan det tage op til 3 timer, men når man først er kommet op, er udsigten det værd. Stien er lagt ind på Organic Maps og er særligt betagende, når rododendronerne blomstrer fra marts til juli afhængigt af højden (All Trails).

Landsbyen Pulga.

Manikaran

Også med udgangspunkt i Kasol når man landsbyen Manikaran efter en trekking, denne gang for det meste flad, som løber på den anden side af floden i forhold til vejen, kort og behagelig, cirka en time. Når du er kommet frem til landsbyen, kan du besøge markedet og de varme kilder.

Hvis du ikke vil gå tilbage, er der busser med ret hyppige afgange mod Kasol (Google Maps).

Malana

Denne virkelig atypiske landsby er især berømt blandt hash-elskere, for her fremstilles den berømte »Malana cream«, en ekstremt stærk hash, der sælges på hvert eneste hjørne i landsbyen.

En anden grund til at besøge landsbyen er, at de lokale anser sig selv for at tilhøre en »højere« kaste. Ikke-hinduer, som mig, må ikke have direkte kontakt med folk for at give hinanden ting, man skal nemlig først lægge dem på jorden, folk på gaden viger udenom dig, og det er også forbudt at gå ind i bygningerne.

Det er ikke ligefrem nemt at komme til landsbyen, der er ingen offentlig transport, den mest praktiske måde er at tage en delt taxa fra Jari, som man nemt kan komme til med bus fra Kasol. Prisen er 1.600 rupee, tur-retur, og chaufføren venter tre timer ved begyndelsen af den korte sti, der fører til landsbyen. Jeg delte den med 2 andre unge, alene tror jeg slet ikke, det er det værd. Alternativet er at blaffe, men trafikken på vejen er virkelig sparsom.

Kilderne ved Khirganga.

Kalga, Tulga, Pulga og Tosh

Disse fire landsbyer ligger, hvor vejen slutter, cirka 15 km fra Kasol. Mere præcist slutter vejen i Barshani, og herfra skal man fortsætte til fods, undtagen til Tosh, som man kan komme til med taxa.

Alle fire landsbyer har en ekstremt afslappet stemning, langt fra civilisationen, og er det ideelle sted at tilbringe et par dage i fuldstændig afslapning. Personligt valgte jeg Kalga, hvor jeg sov fire nætter på Blue Star Guesthouse, dejlig stemning og fremragende mad. Derefter besøgte jeg Tulga og Pulga som dagsture, og den sidste er ret turistpræget. Jeg har ikke været i Tosh, men det er tilsyneladende den mest populære og turistede af de fire landsbyer overhovedet.

Uanset hvad du vælger, anbefaler jeg at besøge de nærliggende varme kilder i Kheerganga (Google Maps), som man når efter 2–3 timers trekking afhængigt af, hvilken landsby man starter fra (All Trails). De varme kilder med udsigt over bjergene er virkelig et unikt sted, desværre er populariteten vokset betydeligt, og der er campingpladser overalt ved foden. Jeg synes alligevel, det er værd at tage turen, mange vælger at overnatte her (derfor er der en masse campingpladser), men jeg tog selv tilbage til Kalga samme dag.

Hver dag er der flere busser på ruten Kasol – Barshani, 40 rupee. Når du beslutter dig for at forlade dalen, kan du tage bussen Barshani – Kullu, 110 rupee.

Transport til Parvati Valley

Fra Manali er der mindst et par busser om dagen mod Kasol. Jeg ankom for sent til stationen og måtte tage Manali – Kullu 70 rupee, Kullu – Bunthat 15 rupee og til sidst Bunthat – Kasol 62 rupee. Jeg ventede aldrig mere end 10 minutter mellem busserne, cirka 6 timer. Der er desuden direkte busser fra Delhi og Chandigarh

Overnatning i Kasol

Jeg sov på Hostel Cozy beds, ikke noget særligt, men alt i alt kan jeg anbefale det, rolig beliggenhed lidt uden for centrum ved flodbredden.

Landsbyen Kalga.

Dharamsala, McLeod Ganj og Bhagsu

Dharamsala »opstår« stort set i 1959 med Dalai Lamas ankomst og Tibets regering, der flygtede fra sit land efter den kinesiske invasion. Her ligger stadig Dalai Lamas officielle residens, selv om han tilsyneladende ikke ofte er her!

McLeod Ganj og Bhagsu er stort set to satellitbyer, som rejsende vælger som base for deres færden. Især i Bhagsu ligger stort set alle hostels, det er en lidt hippieagtig landsby, hvor hash og marihuana er udbredt tolereret. Der er en del virkelig fine barer og restauranter, hvor man kan tilbringe nogle afslappende dage, men også mange muligheder for at tage kurser af enhver art fra madlavning til yoga og massage.

Seværdigheder og oplevelser i Dharamsala, McLeod Ganj og Bhagsu

Som netop nævnt har mange base i Bhagsu og forlader bogstaveligt talt ikke landsbyen, men der er mindst et par interessante aktiviteter i området.

Dalai Lamas tempel og Tibetmuseet

Et besøg i Dharamsala kan ikke betragtes som afsluttet uden at gå ind i Dalai Lamas tempel, men forvent dig ikke et eller andet vidunder, templet er nemlig efter min mening langt fra imponerende. Det, der derimod virkelig gjorde indtryk på mig, er det nærliggende Tibetmuseum, hvor der er gratis adgang.

Triund

Denne landsby/lejr ligger cirka 3 timer fra Bhagsu, og du kommer dertil ad en behagelig sti, som er virkelig nem at følge (All Trails), lidt mindre, hvis du i stedet beslutter dig for at tage en af genvejene, der starter fra centrum af Bhagsu, og som munder ud i hovedstien.

Når du er kommet frem til Triund, kan du, hvis du har lyst, fortsætte mod toppen af Triund Hill (mindst halvanden time mere), ellers kan du slappe af, nyde panoramaet og så vende tilbage til dalen. Hvis du vil, kan du overnatte her, det ser ud til at være virkelig populært især blandt de lokale, og hvis du ikke har campingudstyr, burde det være muligt at leje det på stedet.

Fra Triund kunne man, hvis man vil, fortsætte gennem bjergene og over Indrahar-passet helt til landsbyen Lamu og dermed gennemføre en flerdages trekking, som jeg ikke har oplysninger om, men jeg tror, det er tilrådeligt at have en guide.

Triund med Dharamsala i det fjerne.

Galu Waterfall og Bhagsu Waterfall

Det er to andre fine ture, som er klart mindre krævende, især Bhagsu-vandfaldet, der ligger cirka 20 minutter fra landsbyen, og selv om der ofte er mange mennesker, er det alligevel værd at tage en tur.

Gallu Waterfall er til gengæld lidt afsides, og du kommer derhen på cirka en time fra Bhagsu (All Trails), ikke ligefrem imponerende, men med meget færre mennesker og absolut et dejligt sted at tilbringe nogle timer i ro og mag.

Transport til Dharamsala

Fra Manali er der natbusser, cirka 8 timer. Der er desuden direkte busser fra Delhi, 12–13 timer. NB: Disse busser tilhører private firmaer, som ikke må bruge det statslige busselskabs station i centrum, så du bliver sat af her, hvor der er en tankstation, der fungerer som busstation. Herfra gik jeg til Bhagsu, men det er en ordentlig tur opad, alternativt kan du tage en taxa. I løbet af dagen er der tilsyneladende lokale minibusser, der kører frem og tilbage, men natbusserne ankommer virkelig tidligt, så hvis du ikke vil gå, er taxaen den eneste mulighed.

Overnatning i Dharamsala

Som nævnt tidligere overnatter stort set ingen i Dharamsala, alle hostels ligger i den lille Bhagsu, hvor jeg anbefaler Eevolve Dharamkot – An Eco Hostel og The Hosteller Mcleodganj, Upper Bhagsu.

Landsbyen Nako i Spiti Valley.

Leh

Leh er hovedstad i unionsterritoriet Ladakh og det ideelle udgangspunkt for at besøge regionen og slippe for monsunerne, der kendetegner sommerperioden i resten af landet. Her er højsæsonen nemlig fra maj til oktober med et virkelig behageligt klima i den periode og lidt nedbør. Du skal dog vide, at hvis du vil nå til Leh over land fra Manali, åbner vejen normalt først omkring juni.

Seværdigheder og oplevelser i Leh

I byen er der mindst et par steder, der er værd at besøge, men som allerede sagt er Leh bedst brugt som base til at udforske regionen, hvilket mange rejsende vælger at gøre på de ikoniske »Enfield«-motorcykler.

Blandt stederne i byen anbefaler jeg absolut Shanti Stupa ved solnedgang, panoramaet over Leh er virkelig det værd, og når solen er gået ned, bliver stupaens lys tændt, virkelig betagende. Det ikoniske Leh-paladset, pænere udefra end indeni (eller i hvert fald fik jeg det at vide), entréen koster 300 rupee, og jeg besluttede derfor at springe det over, men man kan alligevel gå op og kigge på det udefra, før man fortsætter mod Tsemo Maitreya-templet, hvorfra man kan se ned over paladset ovenfra, her koster entréen 100 rupee.

Af regionens hundredvis af klostre er de mest ikoniske sandsynligvis Thiksay, der ligger langs hovedvejen, og som du sagtens kommer til med bus, Spituk, som også er nem at nå med bus, mens Likir og Hemis kræver en kombination af bus og blaffing, hvis man ikke vil leje en motorcykel/taxa.

Der er desuden talrige ture og trekkingture, som kan arrangeres fra Leh. Nedenfor opregner jeg to muligheder, som jeg selv valgte, og som jeg vil anbefale.

Shanti Stupa.

Trekking i Markha Valley

Denne trekking er blevet ret populær i de seneste år, den er virkelig fin, og der findes flere varianter, lige fra den korte version, som jeg gennemførte, og som kan klares på fire dage og tre nætter, til andre versioner, der sagtens kan forlænge trekkingen til seks dage eller mere.

Nogle opdaterede oplysninger fra en læser af bloggen, der gennemførte trekkingen med start fra Zingchen i sommeren 2023:

  • Priserne på overnatning på trekkingen er steget, nemlig 1.500 rupee for alle landsbyerne, den sædvanlige pakke med aftensmad, morgenmad, madpakke og overnatning, undtagen i Nimaling, hvor man betaler 2.000 rupee.
  • De har forlænget vejen to steder, så på en del af trekkingen går man på grusvej, men landskaberne ændrer sig for den sags skyld ikke en tøddel. Helt konkret går man fra Zinchen til Rumbak på grusvej, fra Rumbak til Yurutse på en blanding af grusvej og sti, selv om jeg tror, at det, de har prøvet at gøre (grusvejen), ikke kommer til at holde længe. Da vi kom forbi, så den ud til at være nyanlagt, og den var allerede skredet sammen flere steder. Fra Yurutse til Skyu kun sti, i øvrigt smuk. Fra Skyu til Sara har de nu lavet en grusvej i bunden af dalen med træbroer over floden (gælder for august, tror jeg, ellers skal man under alle omstændigheder krydse vadesteder). Fra Sara dukker der ind imellem stykker af vej op, men mindre sammenhængende og tydelige, som kun kan køres af rigtige terrængående køretøjer, det gælder helt til Markha. Fra Markha til Chogdo kun sti.
  • På den korte version af trekkingen så vi flere personer, der lod sig køre i terrængående bil helt til Markha, hvilket betyder, at man gennemfører trekkingen på 3 dage og to nætter.

Den største forskel er udgangspunktet. Hvis du beslutter dig for at starte fra Spituk, vil du bruge de første to-tre dage på at gå for at nå selve Markha Valley via Gandala-passet i 4.970 meters højde. Når du har krydset passet, er rejseruten stort set den samme som på trekkingen på fire dage.

Trekking i Markha Valley med start fra Spituk

Hvis du er interesseret i denne version, kan du teknisk set arrangere en taxa fra Spituk til »Zingchen«, hvor vejen slutter, og spare en dags gang. Dagen efter når man Rumbak og herfra tager man fat på Gandala Pass, inden man når Shingo, hvor man overnatter.

Fra Shingo følger man samme rute som den korte version af trekkingen, og man kan nå Sara på én dag. Herfra kan du følge den rejserute, der er beskrevet nedenfor.

Trekking i Markha Valley med start fra Chilling/Skyu

Det er den korteste og mest populære version af trekkingen, som jeg selv gennemførte på fire dage og tre nætter (All Trails).

Dag 1, Leh – Skyu – Sara

Hvis du er heldig som mig, kan du tage den eneste bus om ugen mod Skyu, der kører søndag 9:00 fra den lokale busstation, cirka 3 timer, 140 rupee. Alternativet er at arrangere en privat taxa. Nogle vælger at stige af i Chilling i stedet for at køre helt til Skyu, efter min mening er det ikke det værd, man går langs vejen, og panoramaet er stort set det samme.

Fra Skyu til Sara er det cirka 2–3 timer, og når du er kommet til Sara, anbefaler jeg at sove i guesthouset, der ligger oppe til højre. Damen er ekstremt venlig. Overnatning, aftensmad og morgenmad og madpakke for 1.200 rupee.

Mit guesthouse i Hankar.

Dag 2, Sara – Hankar

Fra Sara til Hankar er det 5–7 timers gang, og hvis du vil dele dagen op, kunne du eventuelt overnatte i Markha. I Hankar anbefaler jeg at fortsætte til enden af landsbyen, hvor der er et rigtig fint guesthouse med solpaneler til varmt vand. Også her 1.200 rupee for aftensmad, morgenmad og madpakke.

Dag 3, Hankar – Nimaling

Fra Hankar til Nimaling, kaldet »Tent Restaurant« på Organic Maps, er det cirka 3–4 timer. Panoramaet begynder at blive virkelig spektakulært, fra den næsten ørkenagtige dal begynder man at stige i højden, og man kan se de snedækkede toppe af Himalayas giganter. Også højden begynder at kunne mærkes, og nogle vælger at dele opstigningen op ved at stoppe i Tachungtse. Hverken i Tachungtse eller i Nimaling er der guesthouses, kun nogenlunde godt udstyrede campingpladser, hvor man får alt, hvad man skal bruge. I Nimaling koster det 1.400 rupee pr. telt, med aftensmad, morgenmad og madpakke.

Udsigt fra Konmaru La-passet. 

Dag 4, Nimaling – Chogdo – Leh

Nimaling ligger ved foden af passet Kongmaru La Pass, det tager cirka en time at nå op til toppen, hvorfra der er en smuk udsigt på 360 grader over bjergene omkring. Fra toppen af passet er det cirka 3–4 timer nedad langs bækken, som skal krydses flere gange; nogle steder er det ikke ligefrem tydeligt hvor, men under alle omstændigheder ikke noget umuligt.

Når man er kommet frem til Chogdo, har de fleste rejsende en taxa (arrangeret før afgang), der venter på dem for at køre tilbage til Leh. Jeg nøjedes med at spørge andre trekkere, og et par tilbød mig gratis et lift i deres private jeep. En delt taxa koster cirka 2.800 rupee, som deles efter antallet af passagerer.

Alternativt kan du fortsætte til Shang Sumdo, overnatte her og tage den lokale bus, der kører hver morgen mod Leh.

Endelig er stien virkelig nem at følge, den er lagt ind på Organic Maps, og som mange foreslår, er det nok at »følge hestenes lorte«. Det eneste »problem« er, at man i hvert fald i 2019 skulle krydse nogle strækninger af floden på vadested »med skoene i hånden«, fordi der ikke er broer. Under alle omstændigheder er det absolut muligt at gennemføre trekkingen på egen hånd, og det er det værd!

Murmeldyr langs trekkingen.

Nubra Valley og Pangong Tso-søen

De to udflugter tilbydes også hver for sig, og hvis du har et lille budget, kan Pangong Tso-søen teknisk set besøges med offentlig transport, men hvis det kan rummes i budgettet, anbefaler jeg at tilslutte sig en »tour« for at besøge begge steder.

Mere end en egentlig tour er det, de fleste rejsebureauer tilbyder, en »shared taxa«, der kører dig fra sted til sted over tre dage. Den første dag kører man op til passet Khardung La i 5.359 meters højde, derefter ned mod Nubra Valley, hvor man besøger Diskit-klosteret, og så fortsætter man mod Hunder, hvor man besøger sandklitterne (man kan tage en tur på kamel) og derefter tager ind til landsbyen, hvor man overnatter. Mine rejsefæller havde allerede arrangeret overnatning, jeg tog selv hen og sov på et virkelig fint guesthouse med privat værelse, aftensmad og morgenmad til 800 rupee.

Den anden dag når man søen efter 6–7 timers kørsel gennem et surrealistisk landskab. Man tilbringer resten af dagen ved bredden af den smukke sø, der er delt på midten mellem Indien og Kina, og næste morgen kører man tilbage til Leh over Changla-passet, i 5.360 meters højde. Ved søen betalte jeg 1.000 rupee for et værelse med aftensmad og morgenmad. Vi besluttede som gruppe at betale 50 rupee ekstra (300 i alt) for også at besøge Hemis-klosteret, inden vi kørte tilbage til Leh.

Khardung La-passet.

Prisen for en »shared taxa« for de tre dage er 19.000 rupee, højst 6 personer. Jeg tog rundt til et par rejsebureauer, indtil jeg fandt et, der havde bilen fuld, og betalte derfor 3.200 rupee. Til denne pris skal lægges 600 rupee til Inner Line Permit, som er nødvendig for at besøge både Nubra Valley og Pangong Tso-søen. Ethvert rejsebureau kan ordne det, og det er ikke muligt at ansøge selv.

Hvis du er interesseret i at rejse til Pangong Tso-søen på egen hånd, finder du på denne side en komplet guide, men der er stort set kun to direkte busser, der kører til søen fra Leh lørdag og søndag, og de samme busser kører tilbage til Leh henholdsvis søndag og mandag. Så det ideelle er at tage af sted lørdag og vende tilbage søndag, og prisen er cirka 500 rupee tur-retur.

Pangong Tso-søen.

Transport til Leh

Mange vælger at flyve for at undgå den lange rejse over land, men hvis du som jeg foretrækker den billigste mulighed, kan man nå til Leh over land fra Manali via Keylong eller fra vest med udgangspunkt i Srinagar.

Med det statslige busselskab (HRTC) fra Manali skal du først tage bussen mod Keylong, cirka hver time med sidste afgang om eftermiddagen. Jeg tog 13:00-bussen, 208 rupee, 6–7 timer. Overnat i Keylong, og dagen efter kører den samme bus 5:00 om morgenen, 550 rupee, cirka 14 timer, en rejse, der er lige så uendelig som spektakulær.

Et mere komfortabelt, men dyrere alternativ er HPTDC’s turistbus, prisen er 2.700 rupee inklusive en nat i sovesal, aftensmad og morgenmad på HPTDC-hotellet i Chandrabhaga. Endelig kan man arrangere minibusser eller delte taxaer via ethvert rejsebureau i Manali, men prisen stiger selvfølgelig endnu mere.

Hvis du skal køre ruten den modsatte vej, kører bussen mod Keylong fra Leh 3:30 om natten. Fra og til Srinagar er den billigste mulighed den statslige bus JKSRTC, som klarer strækningen på to dage med stop i Kargil (470 rupee). Selskabet tilbyder to mere komfortable alternativer (670–1.058 rupee, semi deluxe og deluxe). Endelig er der private minibusser, der kører strækningen om natten, 1.200–1.500 rupee.

Paladset i Leh.

Overnatning i Leh

Personligt tog jeg, dødtræt af den lange busrejse, et privat værelse på hotel Jan Palace, hvor jeg endte med at blive hele mit ophold i Leh, hverken godt eller dårligt, men fremragende beliggenhed. De gav mig et værelse bagest i bygningen til en spotpris, efter at jeg havde pruttet.

Srinagar

NB: Jeg har ikke besøgt Srinagar, fordi jeg var i Leh i august 2019, netop da protesterne begyndte, og byen blev bogstaveligt talt afskåret fra resten af verden. Det er sket flere gange tidligere, fordi den politiske situation har været ustabil i årevis, og jeg anbefaler at researche ordentligt, før du besøger byen.

Srinagar er sommerhovedstad i delstaten Jammu og Kashmir og også den største by i regionen Kashmir.

Hunders klitter i Nubra Valley.

Seværdigheder og oplevelser i Srinagar

Byen bruges mest som base til at besøge de nærliggende dale, hvor trekking er en af de vigtigste aktiviteter, men byen byder også på flere interessante attraktioner som for eksempel de forskellige haver. De vigtigste er: Shalimar Bagh Mughal, Nishat Mughal, tulipanhaven (festivalen finder sted i april) og til sidst Chashma Shahi. For en fremragende solnedgang med udsigt over søen og byen kan du gå op til Pari Mahal Palace. Et andet virkelig populært udsigtspunkt er Shankaracharya-templet.

Et andet højdepunkt i byen er et besøg på de søer, der omgiver den. Mange vælger at leje en båd for dagen og besøge Dal-søen og Nigeen-søen, hvor man hver morgen kan besøge det flydende marked.

Endelig kan du besøge byens historiske bydel, hvor der ligger talrige vigtige moskeer som Jamia Masjid, den største i Kashmir, og Shah Hamdan, hvis indre er særligt velplejet.

Til sidst er mulighederne for at gå trekking, som allerede sagt, stort set uendelige, og ethvert rejsebureau i byen burde tilbyde flere muligheder.

Transport til Srinagar

Som tidligere nævnt tilbyder JKSRTC busser fra Leh, der når Srinagar i løbet af to dage med overnatning i Kargil, eller der er private firmaer, der tilbyder direkte busser. Fra Jammu i syd er det derimod 12 timer i bus.

Jammu

Tanken var at besøge Jammu, efter at jeg havde været i Srinagar, men af åbenlyse årsager måtte jeg springe det over. Når det er sagt, er byen vinterhovedstad i delstaten Jammu og Kashmir og skiftes dermed med Srinagar.

Seværdigheder og oplevelser i Jammu

Jammu er kendt som tempelbyen, og de vigtigste er Raghunath, Ranbireshwar, Bawey Wali Mata og Maha Maya. Andre interessante steder er Bagh-E-Bahu-parken og Amar Mahal-museet.

Transport til Jammu

Jammu har gode togforbindelser mod syd, Amritsar ligger cirka 5 timer væk, mens Delhi er cirka 10 timer. Hvis du vil fortsætte mod nord (Srinagar), er det under alle omstændigheder bedst at tage toget til Udhampur og derfra fortsætte med bus. Alternativt er der direkte busser fra og til Srinagar, cirka 12 timer.

Buddhaen i Diskit-klosteret i Nubra Valley.

Amritsar

Byen regnes for sikh-religionens åndelige og kulturelle hovedstad. Byen er ikke kaotisk, og den lille bymidte er et behageligt sted at gå en tur.

Seværdigheder og oplevelser i Amritsar

Det gyldne tempel (Golden Temple eller Harmandir Sahib) i byens centrum er det vigtigste i sikh-religionen og er absolut et besøg værd. Der er gratis adgang, og det er særligt betagende ved solnedgang, når det, oplyst, bogstaveligt talt vågner til live. Det har jeg ikke selv prøvet, men en interessant oplevelse er at sove i templets sovesale, hvor mad og overnatning er helt gratis, men det er selvfølgelig en god idé at efterlade en gave.

Et andet tempel, der ligner meget, selv om det ikke er helt så spektakulært, er Durgiana Temple, det ligger lidt uden for centrum, og der er meget færre mennesker end i Golden Temple, jeg anbefaler et besøg.

Golden Temple.

Ceremonien ved Wagah-grænsen

Grænsen ved Wagah (på pakistansk side) eller Attari (på indisk side) er den eneste åbne grænse mellem de to lande, og her finder der hver dag en ret særlig ceremoni sted. Grænsen er kun åben fra 10:00 til 16:00, og omkring 15:00 begynder en egentlig lukkeceremoni, hvor grænsestyrkerne fra de to stater paraderer i traditionelle dragter og giver et show, mens folk ser på fra tribunerne.

Jeg overværede ceremonien fra den indiske side, men man er selvfølgelig også velkommen på den pakistanske side. Der er gratis adgang, og – selv om jeg ikke bryder mig om de her konkurrencer om, hvem der har den største, mellem de to lande, som bestemt ikke har brug for at øge spændingerne – synes jeg absolut, at det er et must.

Hostellerne arrangerer delte tuk tuks, eller alternativt er der egentlige organiserede busser. Jeg kom fra Pakistan og fandt let en minibus med en ekstra plads, som kørte mig til Amritsar for 100 rupee.

NB: Åbnings- og lukketiderne for grænsen ser ud til at variere ofte, og derfor starter ceremonien også på forskellige tidspunkter, så jeg opfordrer dig til at tjekke det på stedet. Desuden er det ikke tilladt at gå ind i »stadionet« med bagage, jeg måtte efterlade den store rygsæk i opbevaring.

Til sidst: hvis du er til Kulfi, skal du absolut prøve Bombay Kulfi, det virker utroligt, men de har også sugar free-smagsvarianter!

Ceremonien ved Wagah-grænsen.

Transport til Amritsar

Amritsar er en vigtig jernbanestation og har derfor forbindelse til alle de større byer i landets nordvest med direkte forbindelser, der går helt til Mumbai og Varanasi. Der er også busforbindelser til alle de større byer, inklusive Manali mod nord, hvorfra mange starter deres rejse ind i Himalayas hjerte.

Hvis du ankommer til eller fortsætter din rejse til Pakistan (det er den eneste grænse mellem de to lande, man kan krydse), koster den offentlige bus, der kører i løbet af dagen, 35 rupee fra stationen i Amritsar, cirka hver time. Fra buslinjens sidste stop til immigrationen er der et par kilometer, 20 rupee for en tuk tuk. Grænsen lukker officielt 15:30 pakistansk tid, 16:00 indisk tid, ceremonien begynder 18:00, 17:30 i Pakistan.

Overnatning i Amritsar

Jeg sov på Gostops Amritsar og kan anbefale det.

Durgiana Mandir-templet.

Sydindien

Med Sydindien mener jeg stort set alt, hvad der ligger syd for Mumbai. I denne region er der virkelig varmt om sommeren, så det anbefales at besøge området i perioden oktober–marts.

Det følgende er en kort beskrivelse af de vigtigste destinationer i regionen. Min rejse i Indien sluttede netop i Mumbai, så jeg har ikke besøgt den sydlige del af landet. Det, du finder herunder, er grundlæggende mest oplysninger indsamlet på internettet med det formål at gøre guiden så komplet som muligt.

Mumbai

Denne gigantiske metropol med en befolkning på omkring 20 millioner indbyggere er Indiens største by og hovedstaden i delstaten Maharashtra. Den regnes desuden for landets handelshovedstad og en af Indiens største havne.

Seværdigheder og oplevelser i Mumbai

Jeg tilbragte under 24 timer i Mumbai, men det var mere end nok til at få en fornemmelse af byens kaos. Jeg tilbragte eftermiddagen i selskab med venner uden at se ret meget af byen og tilbragte det meste af tiden på stranden Girgaum Chowpatty, som især anbefales ved solnedgang, ekstremt behagelig og med en masse virkelig billige små restauranter, hvor man kan sidde et par timer. Hvis du bor længere mod nord, er Juhu Beach et fremragende alternativ.

Andre attraktioner i den sydlige del af byen er Gateway Of India, Chhatrapati Shivaji Maharaj Vastu Sangrahalaya-museet, Fashion Street, Chhatrapati Shivaji Maharaj Terminus (UNESCO-sted) og Colaba. Endelig tilbydes der guidede ture i Mumbais slumkvarterer, Dharavi er sandsynligvis den mest populære, mange ture bruger deres indtægter til at finansiere velgørende projekter inde i slumområderne.

Solnedgang fra stranden Chowpatty.

Transport til Mumbai

Byen har ekstremt gode forbindelser til resten af landet, jernbanestationen og lufthavnen er blandt Indiens vigtigste, og der er direkte forbindelser stort set til alle hjørner af Indien.

Overnatning i Mumbai

Jeg sov på Nap on Map Hostel og kan anbefale det, strategisk beliggende virkelig tæt på lufthavnen og togstationen. Hvis du foretrækker at være tættere på Mumbais historiske bydel, så tag et kig på Hebbar’s Heritage Home og Backpackers Panda Colaba.

Ajanta og Ellora

For at besøge begge steder er det en god idé at have Aurangabad som base.

Ellora-hulerne er et UNESCO-sted, et imponerende kompleks af klippehelligdomme fra hele tre forskellige religioner: buddhisme, hinduisme og jainisme. For at komme til hulerne fra Aurangabad burde en tuk tuk koste cirka 600 rupee, på vejen kan du stoppe ved Daulatabad-fortet, entréen til hulerne koster 600 rupee for udlændinge.

Dagen efter kan du i stedet besøge Ajanta-hulerne, en taxa burde koste 1.200 rupee og er det værd, hvis man deler den, ellers koster bussen 150 for en enkeltbillet. Ajanta-hulerne er en gruppe på tredive buddhistiske klostre, som også er hugget ud i klippen, og også her koster entréen 600 rupee.

Ajanta-hulerne.

Transport til Aurangabad

Der er direkte forbindelser fra Mumbai både med tog og bus, cirka 7 timer.

Overnatning i Aurangabad

Zostel Aurangabad er sandsynligvis det bedste hostel i byen.

Nashik

Det er en gammel by, som nogle sammenligner med Varanasi, og for hinduer er den en af de helligste byer i verden. Her er ghats mere »autentiske« og endnu ikke berørt af masseturismen, så hvis du leder efter et sted, hvor du kan overvære hinduistiske ritualer uden at blive forfulgt af nogen, der vil sælge dig en bådtur eller den ceremoni, der nu er på programmet, ser Nashik ud til at være det ideelle sted at tilbringe en dag eller to.

Transport til Nashik

Nashik ligger kun 180 km fra Mumbai, og der er hyppige busser, 4 eller 5 timers rejse, mens det til Aurangabad er cirka 6 timer.

Overnatning i Nashik

Kubera Dormitory ser ud til at være det eneste ordentlige hostel i byen.

Ghats i Nashik.

Bidar og Bijapur

Bidar og Bijapur ligger endnu længere fra de klassiske turistruter. Bidar-fortet er et af de største i landet, men tiltrækker besynderligt nok ikke store menneskemængder. Indtil videre er der nemlig gratis adgang, og du kan være en af de få personer til stede under dit besøg.

For at komme til Bidar fra Nashik skal du først over Gulbarga, hvorfra der er cirka tre timer med bus.

Bijapur har til gengæld en hel del seværdige steder. Paladser, grave, templer og minareter, der er bygget helt af basalt, gør byens arkitektur særligt interessant. Også her med fordelen af at kunne nyde alle de vigtigste steder uden ret mange andre turister.

For at komme til Bijapur fra Bidar er det cirka 7 timer med bus.

Bidar-fortet.

Hampi

Her vender man tilbage til langt mere veltrådte stier, Hampi er blevet en ekstremt populær destination i årenes løb. Byen er berømt blandt rejsende for sine rismarker, de gigantiske kampesten, templerne og den afslappede stemning. Den var i gamle dage hovedstad i Vijayanagar, et imperium fra det fjortende århundrede, og ruinerne er spredt over et areal på hele 26 kvadratkilometer.

Guide til en rejse til Hampi med rygsæk (på engelsk).

Transport til Hampi

Fra Bijapur tager du den direkte bus til Hospet (3–4 timer), og herfra er det cirka 30 minutter i tuk tuk eller med den lokale bus. Hospet fungerer som knudepunkt, også hvis du rejser med tog, for her ligger den nærmeste togstation.

Overnatning i Hampi

Camping er en virkelig populær mulighed her omkring, og hvis du leder efter et mere komfortabelt sted at bo, så tag et kig på Sunrise Guest House.

Virupaksha-templet i Hampi.

Goa

Uden tvivl en af landets mest populære destinationer, og den lille delstat har en ret særlig historie. Regionen var nemlig portugisisk koloni i hele 450 år og blev først indlemmet i resten af landet i 1961!

Oplevelsen varierer tilsyneladende meget afhængigt af, hvilken strand man vælger, for nogle er blevet fuldstændig invaderet og forvandlet af masseturismen. To strande har stadig en autentisk stemning: Palolem og Patnem.

Hvis du besøger regionen for første gang og også vil opleve lidt kulturturisme, er Panaji, delstatens hovedstad, helt sikkert et godt sted at starte. Bardez er centrum for natlivet, mens Pernem regnes for »afslapnings«-området.

Transport til Goa

Der er direkte forbindelser fra Mumbai i nord med tog såvel som natbusser, cirka 13 timer. Fra Hampi med bus er det cirka 10 timer.

Strand i Goa.

Gokarna

Gokarna minder om Goa før masseturismen, men situationen ændrer sig tilsyneladende hurtigt, især langs hovedstranden.

Der er dog mange strande, som du ofte kun kommer til med båd, hvor man stadig kan mærke den hippiestemning, som mange søger her omkring, og en af disse strande ser ud til at være Om Beach.

Bangalore

Byen er Indiens tredjestørste og landets tech-startup-hovedstad. Den er hurtigt ved at blive populær blandt rejsende som en by, hvor man kan tilbringe nogle vilde nætter med klubber og barer, især i kvarteret Indiranagar.

Bortset fra det ser der ikke ud til at være meget andet at lave, byen har ringe historisk interesse, men er i det mindste meget mere beboelig end de andre store indiske metropoler.

Guide til en rejse til Bangalore med rygsæk (på engelsk).

Bangalore.

Kodagu

Kun seks timer med bus fra Bangalore ligger denne vilde region, perfekt for alle naturelskere. Madikeri, hovedstaden, er det ideelle sted at arrangere udflugter til de talrige vandfald fra, omgivet af et landskab, der er usædvanligt bjergrigt til Sydindien.

På denne side finder du interessante idéer.

Kaffeplantage i Kodagu.

Mysore

Byen, også kendt som »Mysuru«, regnes for den kulturelle hovedstad i delstaten Karnataka og er rangeret som Indiens næstreneste by! Den gamle by har en ikke ubetydelig arkitektonisk arv, hvor Mysore Palace uden tvivl er attraktion nummer ét. Der er desuden talrige parker spredt rundt i centrum.

En populær dagstur går til Srirangapatna, en gammel fæstningsby, der ligger kun 20 km fra Mysore, hvor der er talrige steder af historisk interesse.

Guide til en rejse til Mysore med rygsæk (på engelsk).

Mysore Palace.

Kochi

Havnebyen er særligt berømt for de gamle kinesiske fiskenet, som den kinesiske kejser forærede kongeriget Kochi i det fjortende århundrede som tegn på venskab. Et andet særligt interessant sted er Hill Palace Museum, hvor den kongelige Cochin-krone er udstillet, 1,75 kg rent guld med hele 95 diamanter og over 2.000 andre ædelsten.

Alleppey

Den eneste grund til at besøge Alleppey er for at arrangere en houseboat og udforske backwaters. Backwaters er ikke andet end et netværk af laguner, søer, floder og kanaler, der udgør et egentligt økosystem, som de lokale bruger til fiskeri, landbrug og transport af varer.

Der er hundredvis af både og ture at vælge imellem, og den mest populære mulighed er tre dage og to nætter.

Houseboat i Alleppey.

Munnar og Periyar National Park

Munnar er den klassiske hill station, som englænderne brugte til at flygte fra de varme indiske somre. Teplantagerne dominerer, og i byens omegn er der talrige muligheder for at gå trekking.

Periyar National Park, cirka 100 km længere mod syd, blev oprettet som reservat for tigre og elefanter og dækker nu hele 925 kvadratkilometer og rummer talrige truede arter. Adgangen til parken sker fra byen Thekkady, hvorfra der kan arrangeres guidede ture.

Munnar.

Varkala

I det yderste sydlige Indien er Varkala en kystby uden for masseturismens rækkevidde, hvor man kan tilbringe nogle afslappende dage på stranden. Papanasam er den mest populære strand.

Strand i Varkala.

Forslag til rejseruter i Indien

For at besøge alle de steder, jeg har skrevet om indtil nu, skal der måneder, hvis ikke ligefrem år til. Nedenfor opregner jeg nogle af de klassiske rejseruter i landet, delt op efter region, som sagtens kan kombineres med hinanden, så de danner rejseruter på flere måneder.

Som i ethvert land findes der ikke den perfekte rejserute for en given tidsperiode, så tag det følgende som inspiration og tilpas eller lav rejseruten ud fra dine interesser/budget og årstiden!

Rejserute på 7 dage i Indien

En uge er ikke meget tid, men burde være nok til at se nogle highlights og få en smagsprøve på Indien.

New Delhi (2 nætter)

Dag 1:

Afhængigt af, hvor meget tid du har, kan du besøge Humayuns grav, der ligner Taj Mahal arkitektonisk, Qutub Minar, hvor man finder verdens højeste minaret af mursten, og det ikoniske India Gate eller nogle timers afslapning i Lodhi-haverne.

Dag 2:

Besøg den historiske bydel ved at følge den rejserute, der er beskrevet i afsnittet om New Delhi.

Agra (1 nat)

Dag 3:

Transfer fra Delhi til Agra. Hvis du vil, kan du besøge Taj Mahal om eftermiddagen, men hvis du vil undgå varmen og mængderne, er det bedre at gøre det næste morgen.

Jaipur (3 nætter)

Dag 4:

Besøg Taj Mahal ved solopgang og lige efter Agra Fort. Transfer til Jaipur om eftermiddagen.

Dag 5:

Besøg den historiske bydel og mindst et af fortene i Jaipur.

Dag 6:

Shopping, afslapning, besøg andre steder i Jaipur, eller arranger en tur til Chand Baori og Bhangarh Fort.

Dag 7:

Tilbage til Delhi.

Rejserute på 10 dage i Indien

Hvis du har et par dage mere til rådighed, anbefaler jeg at følge den rejserute, der netop er beskrevet, til og med dag 4, og så har du to alternativer.

Første mulighed.

Varanasi (2 nætter)

Dag 4:

Besøg Taj Mahal ved solopgang og lige efter Agra Fort. Nattog til Varanasi.

Dag 5:

Udforsk byen og dens ghats.

Khajuraho (2 nætter)

Dag 6:

Tilbring formiddagen i Varanasi, og om eftermiddagen tager du nattoget til Khajuraho.

Dag 7:

Udforsk Khajuraho-templerne.

Orchha (2 nætter)

Dag 8:

Transfer til Orchha.

Dag 9:

Udforsk fortet og byens templer.

Dag 10:

Tilbage til New Delhi.

Anden mulighed. Denne rejserute kan betragtes som en rundtur i Rajasthan på 10 dage med et kort stop i Agra. Følg den rejserute, der er beskrevet tidligere, til og med dag 5.

Typisk look hos mændene i Rajasthan.

Jodhpur (1 nat)

Dag 6:

Transfer til Jodhpur. Besøg den blå by om eftermiddagen og gå op til Singhoria Hill for at se solnedgangen.

Jaisalmer (3 nætter)

Dag 7:

Besøg fortet i Jodhpur om formiddagen og derefter transfer mod Jaisalmer om eftermiddagen.

Dag 8:

Hvis du vil, kan du udforske fortet tidligt om morgenen og derefter starte ørkensafarien om eftermiddagen.

Dag 9:

Hvis du har valgt ørkensafarien, er du tilbage i Jaisalmer sidst på formiddagen, så du har god tid til at tage natbussen/nattoget mod Delhi.

Dag 10:

Tilbage til New Delhi.

Rejserute på 15 dage i Indien

Med 15 dage til rådighed ville jeg personligt vælge den anden version af rejseruten på 10 dage og måske tilføje et eller to stop, som kunne være Pushkar og Udaipur.

Chang La-passet.

Rejserute på 3 uger i Indien

Tre uger er et godt kompromis for at besøge en stor del af de destinationer, der er med i de rejseruter, der er beskrevet indtil nu. Helt konkret anbefaler jeg at følge den første version af rejseruten på 10 dage og så, når du er kommet til Orchha, tage mod Jaipur og besøge Rajasthan som beskrevet i den anden version af rejseruten på 10 dage. Kort sagt:

New Delhi (2 nætter)

Agra (1 nat)

Varanasi (2 nætter)

Khajuraho (2 nætter)

Orchha (2 nætter)

Jaipur (3 nætter)

Jodhpur (2 nætter)

Pushkar (1 nat)

Jaisalmer (3 nætter)

Udaipur (2 nætter)

New Delhi (1 nat)

Rejserute på 15 dage i Nordindien

Det er en perfekt rejserute til sommerperioden, når temperaturerne i resten af landet er uudholdelige. Jeg har taget Spiti Valley med, fordi jeg synes, den virkelig fortjener det, men hvis du ikke er interesseret, anbefaler jeg at erstatte den uge med nogle dage i Parvati Valley og Dharamshala.

To andre byer, der nemt kan »presses ind« i rejseruten, er Amritsar og Rishikesh, men temperaturerne her bliver ikke lige så behagelige om sommeren.

Endelig er Leh helt sikkert en by, hvor du sagtens kan tilbringe en uge med trekking og forskellige udflugter, og den er absolut et besøg værd, især når der i resten af landet er regn og varme. Med kun to uger til rådighed anbefaler jeg dog varmt at flyve, fordi busturen fra Manali tur-retur alene ville æde 4 dage af din tid.

Trekking mod Chandratal-søen.

New Delhi (2 nætter)

Dag 1:

Afhængigt af, hvor meget tid du har, kan du besøge Humayuns grav, der ligner Taj Mahal arkitektonisk, Qutub Minar, hvor man finder verdens højeste minaret af mursten, og det ikoniske India Gate eller nogle timers afslapning i Lodhi-haverne.

Dag 2:

Besøg den historiske bydel ved at følge den rejserute, der er beskrevet i afsnittet om New Delhi. Natbus mod Shimla eller tog.

Shimla (1 nat)

Dag 3:

Udforsk The Mall og The Ridge, gå op til Jakhoo Hill.

Spiti Valley (8 nætter)

Dag 4:

Bus Shimla – Reckong Peo. Ansøg om tilladelsen. Overnat i Kalpa.

Dag 5:

Bus Reckong Peo – Nako. Udforsk landsbyen og overnat her.

Dag 6:

Bus Nako – Tabo. Besøg klosteret og overnat her.

Dag 7:

Bus Tabo – Dhankar. Besøg klosteret og overnat her.

Dag 8:

Bus Dhankar – Kaza. Tilbring eftermiddagen i byen og tag derefter bussen mod Key Gompa. Overnat her.

Dag 9:

Overvær morgenbønnerne i klosteret, og hvis du vil, kan du blaffe til Kibber, tilbringe nogle timer her eller tage direkte tilbage til Kaza.

Dag 10:

Bus mod Chandratal-søen. Overnat her.

Dag 11:

Bus mod Manali.

Manali (2 nætter)

Dag 12:

Udforsk byen og slap af på en af de mange caféer.

Dag 13:

Tur til Jogini-vandfaldet og det nærliggende Vashisht. Natbus mod Delhi.

Dag 14:

Tilbage til Delhi.

Rejserute på tre uger i Nordindien

Den ekstra uge burde give dig mulighed for uden de store problemer at tilføje nogle stop til den netop beskrevne rejserute. De to bedste muligheder er sandsynligvis en uge i Leh, og i så fald anbefaler jeg at flyve fra Delhi i begyndelsen af rejsen og derefter køre ned mod Manali med bus, for på den måde skal du, hvis budgettet er lille, kun flyve én gang.

Ellers kan du tilbringe den ekstra uge mellem Parvati Valley og Dharamshala.

Rejseruter i Sydindien

Som nævnt tidligere har jeg ikke været syd for Mumbai, og oplysningerne her er udelukkende resultatet af research. Når det er sagt, kunne to rejseruter i den sydlige del af landet være følgende.

Fra Mumbai til Goa på to-tre uger

Mumbai -> Ajanta -> Ellora -> Nashik -> Bidar -> Bijapur -> Hampi -> Goa

Fra Bangalore til Varkala på to-tre uger (Kerala)

Bangalore -> Kodagu -> Mysore -> Kochi -> Munnar -> Periyar -> Varkala

Transport rundt i Indien

I et land af denne størrelse kan afstandene give bekymringer, men jeg garanterer dig, at transporten er overraskende effektiv, også for dem, der rejser med et lille budget og ikke har råd til at tage indenrigsfly.

Tog i Indien

Tog er uden tvivl den bedste måde at rejse rundt i Indien på. De er behagelige, forholdsvis hurtige og billige og ideelle for alle backpackere. Jernbanesystemet er veludviklet, og stort set alle de større byer har togforbindelse, bortset fra den nordlige del af landet, hvor bjergene gør det upraktisk.

Her er nogle praktiske råd. De fleste tog har 5 klasser, i prisorden:

  • »2s« eller »Second sitting« er den billigste, men jeg fraråder den kraftigt, folk er pakket sammen. Ingen aircondition.
  • »SL« eller »Sleeper« er allerede en god mulighed, kupeerne har otte »senge«, og man rejser forholdsvis komfortabelt, men der er ikke aircondition, så i sommermånederne dør man af varme.
  • »3A« eller »AC 3-Tier« er den mest populære mulighed blandt rejsende, indretningen er identisk med »Sleeper«, men her er der aircondition, og personligt rejste jeg næsten altid her. Der leveres lagen og pude til natten.
  • »2A« eller »AC 2-Tier« har sammenlignet med »3A« to senge mindre, og hver seng har sit eget gardin.
  • »1A« eller »AC First Class«, første klasse, har virkelig rummelige kupeer med to eller fire senge, og toiletterne har tilsyneladende også bruser.

Indretning af 3AC og Sleeper.

Det eneste problem med togene er, at de på de fleste strækninger skal bestilles mindst et par dage i forvejen, og på ekstremt trafikerede strækninger endda uger!

Stort set ethvert hostel/hotel/rejsebureau kan bestille et tog, men det koster selvfølgelig noget, så jeg anbefaler simpelthen at registrere dig på den officielle side, og på denne side finder du en detaljeret guide på engelsk, hvis du skulle få problemer. Jeg brugte et indisk nummer og havde ingen problemer, hvis du bruger et udenlandsk nummer, kan registreringen blive besværligere.

Nogle klager over, at de ikke kan betale med et udenlandsk kort, men du skal bare aktivere muligheden, hvis den ikke er der: Gå til »my profile«, derefter »preferred bank list« og vælg »international cards«.

Endelig kan du under bestillingen se en billet, der sælges som »WL« eller »Waiting list«, hvilket betyder, at du står blandt »reserverne«, hvis nogen aflyser sin billet; der oplyses desuden ofte en sandsynlighed for at få billetten, for eksempel hvis du er WL10 en uge før afrejse, er billetten stort set sikker.

Hvis du ikke gider bøvle så meget med registreringen på siden og er villig til at betale lidt ekstra, kan du simpelthen bruge 12Go.

Busser i Indien

Hvor togene ikke kommer til, kan du roligt regne med, at busserne gør, og de er også et fremragende alternativ for dem, der ikke har lyst til at bestille deres togbillet i forvejen. Busserne har nemlig som regel ledige pladser selv i sidste øjeblik.

Stort set hver delstat i Indien har sit eget busselskab, som meget ofte er den billigste mulighed, selv om det ikke altid er den mest komfortable. De såkaldte VIP-busser, som tilbyder en køje i togstil, drives nemlig af private selskaber.

Busforholdene er meget mindre komplicerede: Redbus har nemlig en ekstremt komplet liste over langdistance- og mellemdistancebusser, uanset om de er private eller statslige, og udenlandske kort accepteres uden problemer.

Ud fra egen erfaring er det, hvis man vil spare penge, alligevel bedre at købe billetten direkte hos det pågældende selskab uden at gå via Redbus. Jeg har flere gange blot søgt efter bussen i appen og derefter gået hen og købt billetten på kontoret og sparet penge, selv om det nogle gange er virkelig upraktisk.

En anden app, der fungerer virkelig godt, både til busser og til tog, er Ixigo, og der tilbydes desuden ofte cashback og forskellige rabatter både på Ixigo og på Redbus.

Taxaer i Indien

Taxaer og tuk tuks findes stort set overalt i Indien, det er afgørende at kunne prutte, og en god strategi er at spørge dit hostel/hotel, hvad en bestemt strækning bør koste, hvis du skal et bestemt sted hen. En anden teknik, hvor du ikke kan tage fejl, er at tilbyde det halve af det, de beder om.

Især i byerne er det billigere at bruge apps som Uber og Ola, hvis du har et lokalt SIM-kort, og den sidste er grundlagt netop i Indien og er lidt billigere. I begge tilfælde er den tilbudte pris alligevel bedre end den, du ville få efter at have pruttet i 10 minutter.

En taxa i Nubra Valley.

Motorcykel i Indien

Rigtig mange rejsende vælger at købe en motorcykel under deres rejse i Indien, og det er særligt populært i den nordlige del af landet, hvor spektakulære veje og bjergpas er et rent paradis for motorcyklister. Med sit eget køretøj kan man desuden nå steder, der ellers er svære at komme til. De ikoniske Royal Enfield sælges normalt for omkring 2.000 dollar på brugtmarkedet.

Lejen varierer afhængigt af motorens størrelse, men ligger som regel mellem 1.000 og 2.000 rupee om dagen. Mange vælger at leje motorcykler for at udforske Spiti Valley fra Manali og omegnen af Leh. I betragtning af vejenes tilstand anbefaler jeg det kun til erfarne motorcyklister.

Blaffing i Indien

Blaffing fungerer ret godt, og især i den nordlige del af landet har jeg brugt det en hel del gange uden nogensinde at vente særlig længe. Hvis du absolut ikke vil betale for turen, er det en god idé at sige det, for det kan ske, at de beder om en lille betaling. Blaffing kan ikke anbefales til kvinder, der rejser alene.

Rejse til Indien: udgifter

Så, hvad koster en rejse til Indien? Ikke ret meget, hvis du er backpacker eller i hvert fald rejser billigt. Indien er uden tvivl et af de billigste lande i verden, og hvis man gør en indsats og rejser langsomt, kan man sagtens klare sig med et budget på kun 10–15 € om dagen.

Selv hvis man ofte skifter sted og under sig selv lidt ekstra, altså rejser med lidt mere »stil«, kommer man sjældent til at bruge mere end 20–25 € om dagen.

Udgifter til overnatning i Indien

I de større byer og turistdestinationer er der mange hostels, de er billige og for det meste virkelig fine og rene, trods hvad man skulle tro. Et godt hostel koster normalt omkring 4–5 € pr. nat i sovesal, og for et privat værelse skal du regne med at betale cirka det dobbelte.

Nogle hostelkæder, som for eksempel Moustache (men ikke kun), tilbyder rabatterede priser til dem, der booker deres ophold direkte på hostellet eller via deres officielle hjemmeside. Det er værd at tage et kig eller spørge i receptionen.

Uden for de klassiske turistmål er der få hostels, og de erstattes af såkaldte guesthouses. Min erfaring med dem varierer meget: Jeg har haft fremragende ophold, nogle gange lidt mindre gode, men under alle omstændigheder ikke noget skandaløst. Tag et kort kig på stedet, så burde du ikke få problemer.

Til sidst couchsurf, især i de større byer, ser ud til at være ekstremt populært. Hvis du har et rigtig lille budget eller simpelthen vil i kontakt med de lokale, så tag et kig.

Souvenirs i Indien.

Udgifter til transport i Indien

Som allerede sagt er offentlig transport, selv om det er et udviklingsland, ekstremt effektiv, men også virkelig billig! En langdistancebus (10–12 timer) koster omtrent 6–8 €, og togene, især hvis man nøjes med »Sleeper Class«, koster endnu mindre!

Udgifter til seværdigheder i Indien

Det eneste, der er »virkelig dyrt«, er entréen til monumenter og forskellige attraktioner, som for turister normalt er 10–20 gange dyrere end for de lokale. 600 rupee, cirka 7 €, ser ud til at være ret standard, når det gælder bygninger og monumenter, som staten driver.

Gratis hævninger i Indien

To banker, som aldrig har givet mig problemer, og som gør det muligt at hæve penge uden nogen form for gebyr (hvis du bruger det rigtige kort), er Bank Of Baroda og State Bank of India.

Til sidst: Glem absolut ikke at forhandle om enhver pris. Af alle de lande, jeg har været i, er Indien klart det, hvor forhandlingskulturen er mest rodfæstet, og især når det gælder turister, drejer det sig om egentligt bondefangeri. Desværre ses den hvide person tit og ofte som en gående pengepung. Alt kan forhandles: tuk tuks, der 9 gange ud af 10 skyder med helt absurde priser, overnatning, souvenirs og endda mad!

Rejse til Indien: sikkerhed

Er Indien et sikkert land? Er det sikkert at rejse i Indien? Det er spørgsmål, jeg er blevet stillet flere gange. Det korte svar er ja, jeg tror, det er ekstremt svært at føle sig i fare i Indien. Hvad angår sikkerhed, kan den på mange måder sammenlignes med Sydøstasiens, voldelig kriminalitet er ekstremt sjælden, og selv om jeg absolut ikke anbefaler at gå alene om natten i de store byers udkanter, vil du, hvis du bruger lidt sund fornuft og følger nogle praktiske råd, næppe få nogen problemer. Det er noget andet, når det gælder bondefangeri, som beskrevet i det foregående afsnit, men det har meget lidt at gøre med din sikkerhed.

Et af de største problemer, som rejsende møder, gælder kun kvinder. Selv om jeg af indlysende årsager ikke selv har oplevet det på egen krop, har jeg mødt mindst et par piger, der har haft nogle problemer under deres rejse i Indien, som for eksempel ubehagelige blikke. En pige fortalte mig, at hun var blevet befamlet i en natbus, og generelt kan indernes adfærd over for udenlandske piger være ekstremt upassende. Jeg har ingen særlige råd i den forbindelse, bortset fra at prøve at klæde sig beskedent og om muligt vælge sæder ved siden af andre piger (Redbus viser dem i lyserødt).

At rejse i Indien uden at få diarré ser ud til at være stort set umuligt, især hvis du er nyankommet til landet og ikke har den nødvendige tid til at tilpasse din mave. Undgå altid at børste tænder med vand fra hanen. Pas generelt på, hvad du drikker, og hvis du vil gøre både miljøet og din pengepung en tjeneste, så brug en drikkedunk med filter!

Selv om brugen af marihuana er ekstremt tolereret i den nordlige del af landet, især af turister, er det en god idé at være ekstremt forsigtig, for politiet ved, heldigvis eller desværre, at det kan malke dig for en pæn sum penge. Jeg taler udelukkende efter hørensagn, men også efter de lokales udsagn kan alt ordnes ved at betale det rigtige beløb, så for at undgå mere alvorlige problemer er det en god idé at trække kontanterne frem og løse sagen så hurtigt som muligt, før der er for mange involverede!

Til sidst, især hvis du har tænkt dig at gå trekking over 3.500 meter i den nordlige del af landet, er de eneste to forsikringer, der dækker en sådan aktivitet (så vidt jeg ved), World Nomads, som gør det muligt at forsikre trekking op til 6.000 meter (ved at tilføje det som ekstra aktivitet, som vist på denne side) og TrueTraveller, som med tilkøb af pakken »Extreme Pack« giver dækning for trekking over 4.600 m. Som nævnt tidligere stopper de fleste andre forsikringer ved 3.500 meter, nogle endda lavere.

Planlægger du en rejse til Indien? Tag et kig på disse indlæg:

Hvilken rejserygsæk skal du vælge

Hvad du skal tage med på rejse

Har du spørgsmål? Har du opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar eller skriv til mig på Instagram!

Da jeg ikke længere har annoncer på siden: Hvis du fandt artiklen nyttig, kan du købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde, uden at det koster dig noget ekstra. Bor du i EU eller Storbritannien, anbefaler jeg True Traveller. Til alle andre anbefaler jeg HeyMondo, som giver 5 % rabat. Tak for støtten!

Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂

Kunne du lide indlægget? Pin det!



Skriv et svar