Trekking til Everest Base Camp på egen hånd

Trekkingen til Everest Base Camp i Nepal er uden tvivl en drøm for alle, der elsker bjerge og trekking, for nogle er det et regulært Mekka.

Der er flere muligheder for at gennemføre denne smukke oplevelse, fra det klassiske fly til Lukla til de mindre befærdede udgangspunkter, hvor man ikke behøver at flyve, som Salleri/Phaplu og Jiri. I denne guide finder du alle de relevante oplysninger, inklusive alle varianterne som Three Passes-trekkingen og Island Peak.

Jeg gennemførte selv trekkingen (her finder du videoen fra trekkingen – på italiensk, men du kan slå undertekster til), uden guide og uden bærere sammen med min efterhånden ikke længere unge far og helt på egen hånd. På denne blog finder du alle oplysninger og råd til at planlægge din rejse til Nepal på egen hånd og gennemføre trekkingen, der fører til Everest Base Camp.

Hurtigmenu

↑ Menu

Solopgang ved Chukhung Ri.

I denne guide er priserne angivet i den lokale valuta, som hedder »nepalesisk rupee« og ofte forkortes blot »NPR«. Valutakursen er cirka 1€ = 170 NPR. For den aktuelle kurs anbefaler jeg, at du kigger på denne side.

Rejsen til Everest Base Camp (de forskellige rejseruter og de mulige varianter)

Inden vi går i gang, er her et kort, som jeg håber giver klarhed over, hvilke muligheder der er for at nå Everest Base Camp, og de mulige varianter, der er beskrevet i denne guide.

Kort sagt er her de fire vigtigste alternativer:

Everest Base Camp eller Annapurna Circuit?

Hvis du læser denne artikel, har du sandsynligvis allerede truffet en beslutning, men hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal gøre, vil jeg gerne sige et par ord om det, der for mange er et svært valg, når man måske kun har to uger til rådighed til en trekking i Nepal: Annapurna Circuit eller Everest Base Camp?

Først og fremmest er de begge smukke trekkinger, men hvis jeg endelig skal sige, hvad jeg foretrækker, ville jeg vælge Annapurna Circuit, fordi landskabet er meget mere varieret. Man starter i et næsten tropisk klima og ender oppe på 5.416 meter ved Thorong La-passet, og fordi det er en rundtur, er hver dag forskellig, og man er ikke tvunget til at gå op og ned ad den samme sti.

To andre ting, der får mig til at hælde mod rundturen, er, at den er ekstremt meget mindre trafikeret/populær end trekkingen til Everest Base Camp. For at bruge et udtryk fra min far, efter at vi havde mødt en regulær kø ved en hængebro: »Det føles som at gå på stien til Tre Cime di Lavaredo!« Og vores oplevelse var om foråret, jeg tør ikke tænke på, hvordan situationen er om efteråret.

En anden grund til, at jeg vil anbefale rundturen, er udgifterne. Mad og overnatning er i gennemsnit 30 % billigere end ved Everest Base Camp, og især hvis man beslutter sig for at gennemføre sidstnævnte med et fly til Lukla (et stort set tvunget valg, hvis man kun har to uger til rådighed), vil rundturen komme til at koste dig stort set det halve af Everest Base Camp.

Når alt dette er taget i betragtning, har Everest Base Camp stadig sin charme, og det endelige valg er naturligvis dit. Det, jeg har sagt indtil nu, er blot min ydmyge mening.

Hvis du er interesseret, kan du kigge på min guide til Annapurna Circuit, Annapurna Base Camp og Poon Hill.

Trekking fra Phaplu til Nunthala.

Tilladelser og visum, der er nødvendige for at gå på trekking og rejse ind i Nepal

Vi starter med visummet til indrejse i landet. Visummet er obligatorisk, men heldigvis får indehavere af et italiensk pas (med udløbsdato mere end 6 måneder frem) et visum kaldet Visa On Arrival (VOA), når de rejser ind i landet (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig). Processen er ekstremt enkel og ligetil, men desværre ikke gratis.

Der er tre muligheder:

15 dage – 30 USD.

30 dage – 50 USD.

90 dage – 125 USD.

Visummet kan nemt forlænges til højst 150 dage pr. kalenderår (1. januar – 31. december), selvom det ikke ligefrem er billigt. Her finder du priserne. Det er sandsynligvis bedre at rejse ud og ind igen med et nyt visum, men under alle omstændigheder er det med et turistvisum ikke muligt at blive i landet i mere end 150 dage pr. kalenderår.

Der kræves desuden officielt to pasfotos (pasformat) for at færdiggøre processen med at få udstedt visummet, når du er ankommet til lufthavnen/landgrænsen, men hvis du udfylder onlineformularen (den bliver i systemet i 15 dage, så lad være med at gøre det for tidligt), er de ikke nødvendige, og du sparer med al sandsynlighed en hel del tid, når du ankommer, især i lufthavnen i Kathmandu, hvor du kan gå direkte til immigrationen uden at stå og udfylde formularen. Jeg anbefaler at gøre det.

Visummet i Tribhuvan-lufthavnen kan teoretisk set betales med kreditkort, men i praksis er det, efter hvad jeg har læst, lidt op og ned fra dag til dag! Jeg prøvede, og de sagde, at det ikke var muligt. Under alle omstændigheder accepteres alle de vigtigste valutaer (euro inklusive). For at undgå dårlige vekselkurser ville det ideelle være at betale i amerikanske dollar, men jeg ville ikke bekymre mig for meget om det, medmindre du allerede har dem.

Hvad angår landgrænserne (her finder du den komplette liste) accepteres der tilsyneladende udelukkende amerikanske dollar, så indret dig efter det.

Nepal kræver ingen obligatoriske vaccinationer, men hepatitis A og B anbefales.

Trekking fra Bupsa til Surke.

Tilladelser til trekkingen til Everest Base Camp

NB: TIMS (Trekker’s Information Management System), som kræves for at gennemføre mange trekkinger i Nepal, er ikke længere nødvendigt i Everest-regionen siden 2018. Stol ikke på dem, der siger det modsatte.

For at nå Everest Base Camp skal du bruge to–tre tilladelser afhængigt af det valgte udgangspunkt:

Khumbu Pasang Lhamu Rural Municipality Entry Permit

Det er en ny tilladelse, som stort set siden oktober 2018 erstatter TIMS. Det er en afgift, der går til den lokale regering i Khumbu. Tilladelsen kan fås i Lukla eller i Monjo, hvis du beslutter dig for at starte din trekking i Jiri eller Salleri. Det er ikke muligt at få tilladelsen i Kathmandu.

Prisen er 3.000 rupier, cirka 25 €.

Sagarmatha National Park Entry Permit

Som du nok har gættet, er det tilladelsen til at komme ind i Sagarmatha Nationalpark. Den kan fås hos Tourism Board i Kathmandu, som ligger cirka 2 km fra det vigtigste turistområde Thamel (man kan sagtens gå), og kontoret er åbent fra 10:00 til 17:00.

Alternativt, som mange gør, kan den fås direkte i Monjo, hvor indgangen til nationalparken ligger.

Prisen er 3.000 rupier, cirka 25 €.

Gaurishankar Conservation Area

Denne tilladelse skal kun fås, hvis du beslutter dig for at gennemføre trekkingen til base camp med start fra Jiri. Tilladelsen skal fås hos Tourism Board i Kathmandu.

Prisen er 3.000 rupier, cirka 25 €.

NB: Desværre vil det fra den 1. april 2023 ikke længere være muligt at gennemføre mange trekkinger i Nepal uden at blive ledsaget af en guide. Jeg synes, det er en regulær skandale, endnu en beslutning dikteret af den grådighed, der gemmer sig bag »sikkerhedshensyn«. Jeg håber, at den nepalesiske regering i fremtiden kan genoverveje beslutningen, men i øjeblikket er det virkeligheden. Heldigvis ligger problemet, efter hvad jeg har forstået, i, at man skal have TIMS (Trekker’s Information Management System), som dog ikke er nødvendigt for at gennemføre trekkingen til Everest Base Camp, og derfor ser det ud til, at Everest-regionen for øjeblikket er blevet skånet, som man kan læse her: https://explorersweb.com/solo-trekking-banned-nepal/.

Solopgang ved Kala Patthar.

Bedste rejsetid: vejr, temperaturer og den bedste periode

Forår (marts, april og maj)

Det er perioden før starten på monsunen, som kendetegner sommermånederne (juni, juli og august). Der kan komme enkelte snefald i begyndelsen af sæsonen, men vejret er generelt stabilt og tørt, perfekt til trekking i stor højde.

Marts, selvom den er koldere, er at foretrække frem for april og maj for dem, der vil undgå menneskemængderne. April og maj bringer ud over mildere temperaturer en base camp, der er virkelig meget mere befolket og fascinerende. Mod slutningen af maj, lige før monsunen, er det nemlig den mest gunstige periode til at forsøge at nå toppen. Uden for disse måneder (april og maj) er base camp stort set en ismark.

Sommer (juni, juli og august)

Regn, regn og atter regn. Det er monsunsæsonen, og det er bestemt ikke en periode, man kan anbefale til trekking. Jeg mødte en gruppe franske unge, som fortalte mig om en ven af dem, der gennemførte ruten i juni ved at tage af sted 5 om morgenen hver dag for at undgå regnen, og det virkede tilsyneladende.

Under alle omstændigheder er det bestemt ikke ideelt, for udsigten ville næsten helt sikkert lide under det. Juli og august er endnu mere regnfulde, så jeg synes bestemt ikke, det er værd at begive sig ud.

Hvis du vil på trekking i denne periode, er Annapurna Circuit klart et bedre alternativ.

Efterår (september, oktober og november)

Det betragtes som den bedste sæson, hvad angår vejret. Regnen i sommermånederne tager al dis med sig, og udsigten betragtes som årets bedste. Pas dog på med september, som stadig kan være relativt regnfuld afhængigt af året.

Generelt er det lidt koldere end om foråret, men det er stadig den bedste periode til trekking, og derfor også den mest besøgte. I stor højde kan der være ekstremt mange mennesker på lodgerne, især i oktober, hvor antallet af turister i regionen topper.

Vinter (december, januar og februar)

Det er absolut muligt at gå trekkingen, men i stor højde kan det blive virkelig koldt med temperaturer, der kan nå ned til -30 grader om natten. Dagene er korte, og der kan være meget sne med lukning af nogle pas til følge (generelt ikke den traditionelle sti til base camp).

Hvis kulde og sne ikke skræmmer dig, kunne det under alle omstændigheder være en god periode til at gå trekking i regionen og undgå masserne. Sørg dog for at have det rigtige udstyr!

Landsbyen Cheplung.

Sværhedsgrad og forberedelse til trekkingen til Everest Base Camp

Trekkingen er bestemt ikke en gåtur i skoven, og højden, især i nærheden af base camp, mærkes helt sikkert, men alle i nogenlunde god form kan gennemføre trekkingen.

For at give et objektivt datapunkt: Jeg gennemførte trekkingen sammen med min far, som selvom han er klart mere veltrænet end de fleste jævnaldrende, alligevel er 63 år og bestemt ikke har samme restitutionstid som langt yngre mennesker. Og så er der ikke regnet med, at vi startede fra Phaplu, så vi tilføjede seks dage med trekking, der ikke ligefrem var nemme, i forhold til rejseruten fra Lukla, og vi havde ingen bærere.

Hvis du derfor beslutter dig for at starte fra Lukla og måske oven i købet tager en bærer med, kommer trekkingen inden for manges rækkevidde. Når det er sagt, anbefaler jeg at tage forberedelsen seriøst. I månederne op til skal du prøve at gå mindst et par gange om ugen i 4–5 timer i træk for at simulere en typisk dag på ruten. Ideelt set bør du også pakke rygsækken ordentligt, måske med den samme vægt, som du skal bære under trekkingen. Flere oplysninger og råd om, hvordan du håndterer højden, kommer senere i guiden.

Three Passes-trekkingen er derimod klart hårdere end trekkingen til Everest Base Camp, men også her burde det slet ikke være noget problem, hvis man er i god form.

Solnedgang i Thame.

Rejseruterne for trekkingen til Everest Base Camp

Som vi så tidligere, er der stort set tre rejseruter til Everest Base Camp. Jeg begynder med at beskrive den klassiske rejserute fra Lukla i detaljer. For de to andre rejseruter med start fra Jiri og Salleri beskriver jeg kun strækningen frem til Lukla i detaljer, for når man først er nået til Lukla, er den rute, man skal følge, den samme.

Endelig er der Three Passes-trekkingen, som teknisk set ikke inkluderer et besøg ved Everest Base Camp, men i praksis inkluderer mange denne korte omvej, når de er nået til Lobuche.

Den rejserute, der følger, er lagt til rette, så man kun går fra morgenen til den tidlige eftermiddag (med enkelte sjældne undtagelser), i alt 5–6 timer om dagen, og spiser frokost først, når man er nået frem til destinationen. Generelt er afgangen omkring 7 eller halv otte, og ankomsten senest omkring 13–14. Vi er sandsynligvis lidt hurtigere end en gennemsnitlig person, så hvis regnestykket ikke går op efter de første dage, så ret dig efter det.

Der er mindst tre gode grunde til at vælge denne strategi:

  • Vejret er året rundt generelt bedre om morgenen, så bedre udsigt og mindre risiko for regn.
  • Undgå at holde pause: Det ødelægger ikke din rytme, og først og fremmest undgår du at gå med fuld mave, hvor blodet ledes mod fordøjelsessystemet, hvilket især i stor højde er en rigtig dårlig idé. Når du er nået frem til destinationen, har du al den tid, du skal bruge, til at slappe af og komme dig.
  • Hvis du først når frem til destinationen og så spiser frokost, sparer du ofte pengene til værelset. 99 % af lodgerne, især i lav højde, er mere end villige til at give værelset gratis til gengæld for de tre måltider, men hvis du stopper for at spise undervejs, bliver det til to måltider, og lodgen kan være mere tilbageholdende med at give dig værelset gratis.

En anden ting, du skal huske, er, at man i virkeligheden kan stoppe stort set hvor som helst undervejs. Især i lav højde ligger landsbyerne alle tæt på hinanden, og de anbefalede etaper kan sagtens ændres til den næste landsby. Desuden er der også rigtig mange lodges/tehuse mellem landsbyerne, så der er stort set uendeligt mange muligheder for at stoppe, hvis du er træt, eller hvis du bare vil fortsætte lidt længere, efter at du er nået frem til den planlagte destination.

Endelig anbefaler jeg, at du downloader Organic Maps. Appen virker også offline, efter at man har downloadet kortene, og jeg tror, det er et fantastisk værktøj til at gennemføre trekkinger.

Rejserute for trekkingen til Everest Base Camp med start fra Lukla på 12 dage

Det er den korteste version af trekkingen, og den eneste måde at nå base camp hurtigere på er stort set at tage derhen i helikopter. Selvom det er den korteste version af de tre rejseruter, er det også den dyreste, fordi selve flyveturen tur-retur fra Kathmandu til Lukla koster mere end 300 $ for knap 30 minutters flyvning, og den kan købes på Yeti Airlines’ hjemmeside.

Når man tager i betragtning, at prisen for hele trekkingen – med start fra Salleri og med nogle varianter i forhold til den korteste version, i alt 20 dage – var cirka 370 € pr. person, kunne du, hvis du har tid og lyst, sagtens finansiere hele trekkingen med de penge, du ville bruge på flyveturen til Lukla.

Jeg forstår, at tid for nogle er en ikke ligegyldig variabel, og at penge kommer i anden række, så her er rejseruten med start fra Lukla.

Landsbyen Pangboche.

Dag 1. Fly Kathmandu – Lukla (cirka 30 minutter) / Gå Lukla – Phakding (4 timer, 8 km)

Lukla (2.860 m) – Phakding (2.610 m)

Jeg anbefaler stærkt at tage flyet tidligt om morgenen, så du har hele dagen foran dig, også med tanke på eventuelle forsinkelser, som tilsyneladende er hyppige. Flyveturen er blevet beskrevet for mig som ekstremt spektakulær, så nyd landskabet.

Når du er landet i Lukla, venter der en ekstremt let strækning til Phakding, for det meste flad eller endda svagt nedad.

Dag 2. Phakding – Namche Bazar (6–7 timer, 10 km)

Phakding (2.610 m) – Monjo (2.835 m) – Namche Bazar (3.440 m)

Også her anbefaler jeg at tage tidligt af sted for at undgå køen, der opstår ved indgangen til nationalparken i Monjo. Da vi kom midt på formiddagen længere nede fra dalen, stod vi 40 minutter i kø for at købe billetterne.

Under alle omstændigheder er strækningen fra Phakding til Monjo ekstremt let at gå og kan sammenlignes med dagen før. Når man er nået til Monjo og er gået ind i nationalparken, begynder der dog en uendelig opstigning, som stort set aldrig slipper op, helt til Namche Bazar.

Det er kun 5 km opad, men den anbefalede tid er 6 timer, hvilket sandsynligvis er overdrevet. Vi var allerede akklimatiseret fra Annapurna Circuit og gik op på under 3 timer. Det er under alle omstændigheder en solid tur, og højden begynder netop her at kunne mærkes for mange.

NB: Hvis du ikke har købt din Khumbu Pasang Lhamu Rural Municipality Entry Permit i Lukla, skal du gøre det i Monjo. Det lille kontor ligger før indgangen til nationalparken. Du skal under alle omstændigheder ikke bekymre dig, for du bliver helt sikkert bedt om at vise, eller i givet fald købe, tilladelsen. Her stod vi ikke i kø, fordi de fleste allerede havde tilladelsen, med al sandsynlighed fået i Lukla.

Solopgang i Namche Bazar.

Dag 3. Namche Bazar (hviledag / akklimatisering)

Vi sprang denne dag over, fordi vi som netop nævnt allerede var akklimatiseret fra Annapurna Circuit. Hvis det ikke gælder dig, er det absolut tilrådeligt at tilbringe dagen i Namche Bazar, så din krop får mulighed for at tilpasse sig højden.

Det er desuden tilrådeligt at holde sig aktiv alligevel, måske ved at gå op til et af de mange udsigtspunkter, der omgiver byen. Hvis du mangler et stykke udstyr, eller måske vil forkæle dig selv ved at spise noget andet end den typiske lokale mad, er det det ideelle sted at gøre det. Mere end en landsby er det nemlig en regulær by med restauranter, barer, wifi, butikker, hæveautomater osv. osv.

Også overnatningsmulighederne er her virkelig mange, inklusive hoteller af fremragende kvalitet som Hotel Khangri, men hvis du som os rejser med fokus på at spare, anbefaler jeg denne lodge. Til gengæld for måltiderne er familien, som i øvrigt er rigtig sød, villig til at give værelse, wifi og bruser (kold, men hvis du vil, kan du betale og få den varm) gratis, og jeg kan love dig, at det i Namche er et regulært kup.

Dag 4. Namche Bazar – Tengboche (4–6 timer, 8 km)

Namche Bazar (3.440 m) – Tengboche (3.870 m)

Når man forlader Namche, er de første kilometer virkelig behagelige og ekstremt lette at gå, for det meste flade. Efter cirka to timer når man dalbunden, hvor der ligger et checkpoint; herfra begynder en solid opstigning til Tengboche, 600 meter i højdeforskel, der mærkes i denne højde, men når man er nået op på toppen, slutter dagens gåtur.

I Tengboche ligger der også et buddhistisk kloster, som man kan besøge, og som er meget interessant at opdage. Lille kuriositet: Den berømte Tenzing Norgay voksede op i den nærliggende landsby Thame. For dem, der ikke ved det, er Tenzing Norgay sherpaen, der sammen med Edmund Hillary som de første nåede toppen af Everest i 1953.

Tengboche-klosteret.

Dag 5. Tengboche – Dingboche (4–6 timer, 10 km)

Tengboche (3.870 m) – Pangboche (3.930 m) – Dingboche (4.360 m)

Dagen begynder nedad, men derefter går stien stort set konstant opad. Undervejs på denne strækning begynder træerne at forsvinde, og vegetationen reduceres til buske, og derfor er man udsat for solen under hele turen. Udsigten begynder at blive virkelig interessant.

NB: I højsæsonen, cirka april, maj, september og oktober, anbefaler jeg stærkt, at du på dette tidspunkt booker din overnatning mindst dagen før. Herfra og frem er der ikke mange lodges, og etaperne er stort set givet på forhånd, så risikoen for at stå uden værelse og være nødt til at overnatte i spisestuen i Lobuche og Gorak Shep er virkelig høj. For at booke skal du bare bede lodgen, hvor du befinder dig, om at ringe, de kender alle hinanden og ved, hvad de skal gøre.

Dag 6. Dingboche (hviledag / akklimatisering)

Også her sprang vi denne dag helt over, fordi vi allerede var akklimatiseret fra Annapurna Circuit, men hvis det ikke gælder dig, er det tilrådeligt at tilbringe dagen i Dingboche, så din krop får mulighed for at tilpasse sig højden. Hvis du føler dig ekstremt godt tilpas, kunne du fortsætte og gå videre til dag 7, men det er helt subjektivt: Lyt til din krop.

Mulig variant til Chukhung

Hvis du har to ekstra dage til rådighed, har du her mulighed for at gøre en virkelig interessant variant, som jeg kan anbefale. Hvis du ikke har problemer med højden, kunne du denne dag (eller endda dagen før) gå helt til Chukhung og i store træk følge rejseruten for Three Passes-trekkingen og næste morgen bestige Chukhung Ri og vende tilbage til Dingboche eller Pheriche ad den samme sti. Det er ikke nødvendigt at bestige toppen af Chukhung Ri (den ligger over 5.500 m). Det første udsigtspunkt, på 5.375 m, byder på et tilstrækkeligt spektakulært panorama og var uden tvivl et af højdepunkterne (highlights) på hele trekkingen.

Vi var allerede akklimatiseret og gik op på lidt over halvanden time med start omkring halv fem fra lodgen i Chukhung, men ellers ville vi sandsynligvis have brugt mindst to timer. Det er helt sikkert flottere at gøre det ved solopgang, men du kan sagtens også gøre det i løbet af dagen.

Lodgerne i Chukhung holder kartel, 500 rupier for et dobbeltværelse, og det er ikke til diskussion, så man kan lige så godt vælge den bedste, Khangri Resort er toppen. Hvis du vil forlænge varianten endnu mere, kan du fra Chukhung også beslutte at besøge Island Peak Base Camp som dagstur.

Panorama fra Chukhung Ri.

Dag 7. Dingboche – Lobuche (4–6 timer, 7 km)

Dingboche (4.360 m) – Lobuche (4.940 m)

Dagen begynder med en behagelig, svagt stigende strækning gennem en smuk dal, indtil man krydser en lille å, hvor der lidt længere oppe ligger en lille lodge, som fungerer som rastested. Herfra begynder en solid stigning på cirka 300 meter, hvor der øverst oppe er et smukt udsigtspunkt med et mindesmærke, som dominerer hele dalen.

Efter denne anstrengelse flader stien ud og kan sammenlignes med den svagt stigende strækning, vi gik tidligere, helt til den lille landsby Lobuche. Vi overnattede på Mother Heart Lodge. Værelset var blevet booket til os to dage før fra lodgen i Chukhung, så vi havde ikke noget valg, men jeg tror, der er bedre muligheder. New EBC Guesthouse ser ud til at være klart den bedste mulighed, men turoperatørerne booker tilsyneladende alt op mange dage i forvejen. Under alle omstændigheder holder lodgerne også her kartel, 700 rupier for et dobbeltværelse.

NB: Her er der et rigtig interessant alternativ for dem, der ikke har problemer med budgettet, og frem for alt en grund til stolthed for os italienere. Cirka 1,5 km fra landsbyen Lobuche i retning af Gorak Shep ligger der nemlig et italiensk forskningscenter kendt som »La Piramide«, hvor man kan overnatte. Jeg har talt med to personer, som har gjort det, og de fortalte mig, at stedet er rigtig flot. Man betaler cirka 50 $, alle måltider og varm bruser er inkluderet, og hvis du leder efter lidt komfort i stor højde, kunne det være noget for dig.

Landsbyen Lobuche.

Dag 8. Lobuche – Gorak Shep – Everest Base Camp – Gorak Shep (5–8 timer, 15 km)

Lobuche (4.940 m) – Gorak Shep (5.160 m) – Everest Base Camp (5.364 m)

Det er dagen, hvor man endelig når Everest Base Camp. Den første strækning minder om slutningen af dagen før og fortsætter i dalbunden, men efter et par kilometer begynder et virkelig irriterende op og ned, som sammen med det virkelig ujævne, stenede terræn og tragteffekten, der opstår på dette sted, kan tage ret lang tid.

Vi tog tidligt af sted og brugte knap to timer på at nå Gorak Shep, men igen var vi allerede akklimatiseret, så jeg tror, at 3–4 timer er mere rimeligt. Når du er nået til Gorak Shep, skal du efterlade din rygsæk på lodgen (eller i hvert fald tømme den for det, du ikke skal bruge) og fortsætte mod Everest Base Camp. Jo tidligere du tager af sted, jo bedre, så du undgår mulige skyer om eftermiddagen.

Fra Gorak Shep til base camp er det cirka 1–2 timer. Der er ingen store stigninger, men ruten minder om den sidste del, inden man når Gorak Shep (ujævnt terræn og tragteffekt). Når du er nået frem til base camp, så nyd det, tag de obligatoriske fotos, og vend så tilbage til Gorak Shep for at hvile dig inden dagen efter, hvor opstigningen til Kala Patthar venter.

Her overnattede vi på Yeti Resort, den værste lodge på hele trekkingen, men værelset var blevet booket til os to dage før, så vi havde ikke noget valg. Jeg tror alligevel, der er bedre muligheder. 700 rupier for et dobbeltværelse.

NB: Hvis det ikke interesserer dig, eller du bare ikke føler dig i form, er det absolut ikke nødvendigt at overnatte i Gorak Shep. Det er kun nyttigt, hvis man næste morgen vil op på toppen af Kala Patthar (5.545 m), men hvis du vil, kunne du bare efterlade din rygsæk i Lobuche, gå op til base camp og så vende tilbage for at overnatte i Lobuche, inden du begynder at gå ned dagen efter.

Everest Base Camp.

Dag 9. Gorak Shep – Kala Patthar – Gorak Shep – Pheriche (5–8 timer, 15 km)

Gorak Shep (5.160 m) – Kala Patthar (5.545 m) – Gorak Shep (5.160 m) – Lobuche (4.940 m) – Pheriche (4.280 m)

At gå op på toppen af Kala Patthar er ikke ligefrem en spadseretur og absolut ikke nødvendigt, men hvis du har lyst og føler dig godt tilpas, anbefaler jeg at gøre det. Jeg tog af sted i mørke for at nå toppen ved solopgang og brugte cirka halvanden time (jeg var allerede akklimatiseret), men du kunne også bruge 2–3 timer. Du kunne under alle omstændigheder beslutte kun at gå op til midtvejs. Derfra bliver udsigten ikke meget bedre, og det ville mest handle om at kunne sige: »Jeg nåede toppen!«

Hvis du beslutter dig for at gå op tidligt om morgenen, som jeg gjorde, anbefaler jeg at klæde dig ordentligt på. Mens man går op, bliver man hurtigt varm, men i den tid, jeg tilbragte på toppen med at vente på, at solen skulle stå op, frøs jeg bogstavelig talt.

Når du er kommet tilbage til Gorak Shep, går du ned ad den samme sti, som du gik dagen før, til bunden af stigningen, der fører op til mindesmærket, inden man når Lobuche, hvor man i stedet for at sætte kursen mod Dingboche går ned mod Pheriche.

Her anbefaler jeg at overnatte på White Yak. Ejeren er villig til at give værelset gratis til gengæld for måltiderne. Maden er fremragende, portionerne er rigelige, og der er et dejligt udendørs rum, hvor man kan slappe af, og som takket være drivhuseffekten giver en ekstremt behagelig temperatur i løbet af dagen.

Solnedgang i Pheriche.

Dag 10. Pheriche – Namche Bazar (6–8 timer, 15 km)

Pheriche (4.280 m) – Pangboche (3.930 m) – Tengboche (3.870 m) – Namche Bazar (3.440 m)

Det er en ret lang dag, men at komme ned i højde burde hjælpe dig med at finde kræfterne igen. Desuden er stien, som er den samme som på vej derop, overvejende nedad, hvilket burde hjælpe ikke så lidt.

I et virkelig rask tempo brugte vi 6 timer, men 7–8 timer er sandsynligvis mere realistisk.

Dag 11. Namche Bazar – Lukla (6–8 timer, 18 km)

Namche Bazar (3.440 m) – Monjo (2.835 m) – Phakding (2.610 m) – Lukla (2.860 m)

Også det er en ret lang dag, som følger den samme sti som på vej derop og for det meste er nedad. Knæene kan på dette tidspunkt råbe om hjælp, men det er den sidste anstrengelse, så bid tænderne sammen!

Dag 12. Fly Lukla – Kathmandu (cirka 30 minutter)

Tilbage til Kathmandu. Hvis du har tid og lyst, kunne du her, hvis du vil, også vælge at vende tilbage til Kathmandu via et af de to andre udgangspunkter, der er beskrevet herefter. Så sparer du lidt penge, men frem for alt går du en del af trekkingen, der er klart mindre kommerciel og befærdet end strækningen, der starter fra Lukla.

Generelt ville det være 2–3 ekstra dage, hvis du beslutter dig for at vende tilbage fra Phaplu/Salleri, og 6–8 dage fra Jiri.

Tusmørke fra Kala Patthar, Everest til venstre.

Planlægger du rejsen? Hvis du endnu ikke har en rejseforsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Når du køber den via linkene i guiden, støtter du siden uden ekstra omkostninger.

Rejserute for trekkingen til Everest Base Camp med start fra Salleri / Phaplu på 18 dage

Det er den rejserute, jeg selv fulgte, og den er ideel for dem, der vil nå Everest Base Camp uden at flyve og bruge så lidt som muligt, naturligvis forudsat at man har et par ekstra dage til rådighed. Det er desuden en fin måde at gå gennem klart mindre befærdede områder af regionen og landsbyer, der er mindre berørt af massaturismen, når man tænker på, at over 90 % af dem, der når Everest Base Camp, sandsynligvis gør det ved at starte med et fly til Lukla.

I forhold til rejseruten med start fra Lukla skal der bruges seks dage mere, tre på vej derop og tre på vej tilbage. Måske er endda fire nok, hvis du er villig til at gå 8–10 timer om dagen, selvom jeg personligt fraråder det. En anden måde at forkorte trekkingen med en dag på vej derop og en på vej tilbage er at tage en jeep fra Salleri mod Kharikhola, som beskrevet længere fremme.

Landsbyen Surke.

Dag 1. Bus/jeep Kathmandu – Salleri (9–16 timer, 260 km)

Til rejsen fra Kathmandu har du to muligheder: Den hurtigste er at tage jeepen, afgang 5:30, 9–10 timer med et par pauser til frokost, morgenmad og toiletbesøg. Det er den mest ubekvemme mulighed, for jeepen tager hele ti personer – to foran, fire bagved og så yderligere fire på det, der normalt er bagagerummet.

Hvis du er så heldig at sidde foran sammen med chaufføren, forestiller jeg mig, at turen ikke er så slem, men vi tog turen derop på bagerste række og hjemturen på den i midten (lidt bedre), men under alle omstændigheder en af de mest ubekvemme ture i mit liv, og tro mig, jeg har taget mange. Mit råd, hvis du ikke er nærig som mig og vil have den mest komfortable tur, er at købe to pladser eller hele rækken, hvis du rejser med en eller to andre.

Prisen for jeepen er 1.400–1.500 rupier. Den pris kan man nemt få på hjemturen, men på vej derop er det sværere, fordi man skulle tage til Chabil personligt (stedet, hvorfra både jeeps og busser kører til Salleri), og det er næsten 5 km til fods fra Thamel, i taxa 300–400 rupier én vej. Alternativet er at tage en lokal bus fra Ratna Park. Vi foretrak at bruge lidt mere og betalte 1.800 rupier til et af rejsebureauerne i Thamel.

Den anden mulighed er at tage den lokale bus, som altid kører fra Chabil. Den er helt sikkert mere komfortabel, for man har i det mindste et ordentligt sæde, men med de forskellige stop, hvor folk stiger af og på, kan den bruge op til 16 timer på at nå frem. Prisen er 1.000–1.100 rupier. Teknisk set er der også en tredje mulighed: flyet fra Kathmandu (Phaplu har en lufthavn), men set i lyset af priserne kan det på det tidspunkt måske betale sig at flyve direkte til Lukla.

Uanset hvad du vælger mellem bussen og jeepen, anbefaler jeg, at du, når du er nået til Salleri, går et par kilometer til Phaplu bare for at strække benene og forkorte dagen efter en smule.

I Phaplu gav Hotel New Shrestha, lige overfor lufthavnen, os værelse og wifi gratis til gengæld for måltiderne, og på hjemturen solgte de os jeepbilletten for 1.500 rupier med afhentning direkte på hotellet. Kan anbefales.

NB: Når du er nået til Salleri, kunne du, hvis du har tidspres, tage en jeep mod Kharikhola og spare halvanden dags gang. Vejen fra Salleri til Kharikhola er dog i en elendig forfatning, og turen er sandsynligvis endnu mere traumatisk end den fra Kathmandu, for den bruger 5–6 timer på 30 km. Prisen er 1.300–1.400 rupier.

Kharikhola set oppefra.

Dag 2. Phaplu – Nunthala (6–7 timer, 18 km)

Phaplu (2.500 m) – Ringmu (2.810 m) – Taksindu (2.930 m) – Nunthala (2.220 m)

Den første del af turen går man langs vejen i svag stigning. Der er stort set ingen trafik, så det er slet ikke et problem. Når man når Ringmu, forlader man vejen, og stien løber sammen med den, der kommer fra Jiri.

Her begynder stien, som lejlighedsvis krydser vejen, opstigningen mod passet, hvorfra man, når man er nået op, har en fremragende udsigt over dalen. Der er desuden en rigtig fin stupa, som de var i gang med at restaurere, da vi kom forbi. Herfra er det så kun nedad til landsbyen Nunthala, og det er et spørgsmål om en time eller lidt mere.

Jeg anbefaler at overnatte på Shangrilla Lodge, et fremragende sted med fremragende mad og gratis wifi. De er desuden villige til at give værelset med fælles bad gratis til gengæld for måltiderne.

Dag 3. Nunthala – Bupsa (5–6 timer, 11 km)

Nunthala (2.220 m) – Jubing (1.660 m) – Kharikhola (2.100 m) – Bupsa (2.300 m)

Dagen begynder nedad, for det meste gennem skoven og nogle små bondelandsbyer. Når man er nået til dalbunden, krydser man en hængebro, og så begynder en lang stigning til Kharikhola, hvor stien flader ud i et par kilometer, inden den igen begynder at stige mod Bupsa.

Her anbefaler jeg at overnatte på Bupsa Guesthouse, som ligger ved indgangen til landsbyen. Værelse og wifi gratis til gengæld for måltiderne, fremragende mad og fremragende udsigt over dalen. Hvis du vil forkorte dagen efter en smule, kan du fortsætte med at gå et par kilometer til Kharte eller Puiya. På vej derop ville vi nå Puiya, men så begyndte det at regne, og vi stoppede i Kharte, hvor lodgerne er meget basale. I Puiya er niveauet klart bedre, men det bliver en ret lang dag.

Passet, før man går ned til Nunthala.

Dag 4. Bupsa – Cheplung (7 timer, 17 km)

Bupsa (2.300 m) – Kharte (2.530 m) – Puiya (2.760 m) – Surke (2.270 m) – Cheplung (2.690 m)

Dagen begynder opad, derefter følger en svagt stigende strækning, og til sidst er der en stor nedstigning til Surke, hvor man igen begynder at stige mod Cheplung. Her overnattede vi på den første lodge ved indgangen til landsbyen, men jeg kan ikke huske navnet. Værelse gratis til gengæld for måltiderne og varm bruser for blot 100 rupier, et kup.

NB: Det er absolut ikke nødvendigt at komme forbi Lukla. Hvis du gør det, forlænger du ruten unødigt.

Herfra kan du i store træk sagtens følge den rejserute, der er beskrevet i afsnittet om start fra Lukla – fra dag 2, hvor du i stedet for at starte fra Phakding starter fra Cheplung og forlænger dagen en smule.

Kort sagt:

Dag 5. Cheplung – Namche Bazar (7–8 timer, 15 km)

Dag 6. Namche Bazar (hviledag / akklimatisering)

Dag 7. Namche Bazar – Tengboche (4–6 timer, 8 km)

Dag 8. Tengboche – Dingboche (4–6 timer, 10 km)

Dag 9. Dingboche (hviledag / akklimatisering)

Mulig variant til Chukhung, se rejseruten fra Lukla.

Dag 10. Dingboche – Lobuche (4–6 timer, 7 km)

Dag 11. Lobuche – Gorak Shep – Everest Base Camp – Gorak Shep (5–8 timer, 15 km)

Dag 12. Gorak Shep – Kala Patthar – Gorak Shep – Pheriche (5–8 timer, 15 km)

Dag 13. Pheriche – Namche Bazar (6–8 timer, 15 km)

Dag 14. Namche Bazar – Cheplung (6–7 timer, 15 km)

Dag 15. Cheplung – Bupsa (7 timer, 17 km)

Dag 16. Bupsa – Nunthala (5–6 timer, 11 km)

Dag 17. Nunthala – Phaplu (6–7 timer, 18 km)

Du behøver ikke gå helt til Salleri. I modsætning til turen derop, hvor jeepens sidste stop er Salleri, og man derefter skal gå til Phaplu, kan lodgerne i Phaplu på hjemturen arrangere afhentning direkte herfra.

Dag 18. Bus/jeep Phaplu – Kathmandu (9–16 timer, 260 km)

Landsbyen Dingboche.

Rejserute for trekkingen til Everest Base Camp med start fra Jiri på 23 dage

Det er den absolut længste trekking til Everest Base Camp og den oprindelige version, som Edmund Hillary (den newzealandske bjergbestiger, der i 1953 som den første besteg Everests top sammen med sherpaen Tenzing Norgay) gik i 1950’erne, før lufthavnen i Lukla blev bygget.

I forhold til rejseruten med start fra Lukla kommer der cirka 6 dages gang til, som er nødvendige for at nå Lukla fra Jiri gennem rismarker i terrasser og charmerende landsbyer, der ligger langt fra massaturismen. Når du er nået hertil, er rejseruten stort set den samme, så jeg beskriver den kort for ikke at gentage mig selv.

NB: Da jeg ikke selv har gået den, gengiver jeg kun de oplysninger, jeg har fundet på nettet, og det, jeg har kunnet udlede af rutens højdeprofil.

Dag 1. Bus Kathmandu – Jiri (7–8 timer, 190 km)

Til rejsen fra Kathmandu har du to muligheder: Mikrobussen, der koster 500–600 rupier og tager cirka 8 timer, skal bookes dagen før for at sikre dig en plads, holder et par gange for at gå på toilettet og spise, men er stort set en direkte bus. Den anden mulighed er den lokale bus, som ud over at holde ind undervejs også samler folk op langs vejen og derfor bruger mindst et par timer mere, 10–12 timer.

Begge kører om morgenen mellem 6 og 8 fra Ratna Park, busstationen syd for Thamel (kvarteret, hvor de fleste overnatningssteder i Kathmandu ligger), som du sagtens kan gå til. Som jeg allerede har nævnt, anbefaler jeg at købe billetterne og bekræfte afgangstiden dagen før. Vejen snor sig gennem bjergene, så hvis du bliver køresyg, kan du få en dårlig dag. Efter den lange tur anbefaler jeg at overnatte i Jiri.

NB: Der findes også en bus, der kører helt til Bhandar, men vejstykket fra Jiri til Bhandar er i elendig forfatning og kan tage op til 18 timer fra Kathmandu. Prisen er 800–900 rupier.

Stien fra Namche til Thame.

Dag 2. Jiri – Bhandar (7–8 timer, 18 km)

Jiri (1.905 m) – Bhandar (2.190 m)

Mange vælger at gå helt til Bhandar den første dag, men det er en lang og anstrengende dag med mange op- og nedstigninger og en pæn portion højdeforskel. Hvis du vil dele dagen op, anbefaler jeg at overnatte i Shivalaya, som ligger cirka halvvejs.

Dag 3. Bhandar – Sete (5–6 timer, 13 km)

Bhandar (2.190 m) – Sete (2.575 m)

Dagen begynder nedad gennem et par landsbyer, indtil man når dalbunden og fortsætter langs en svagt stigende strækning, der fører til landsbyen Kenja, hvorfra en stejl stigning fører op til Sete.

Dag 4. Sete – Junbesi (6–7 timer, 13 km)

Sete (2.575 m) – Junbesi (2.670 m)

Dagen fortsætter opad gennem skoven, indtil man når Lamjura-passet, hvorfra man går ned til Junbesi, en af regionens største landsbyer.

Dag 5. Junbesi – Nunthala (7–8 timer, 16 km)

Junbesi (2.670 m) – Nunthala (2.220 m)

Man begynder med en svag stigning gennem skoven, hvorfra man kan se Mount Everest i det fjerne. Man går gennem landsbyen Ringmo, hvor man kan beundre helt usædvanlige eksempler på tibetansk arkitektur, og til sidst kommer den sidste anstrengelse for at komme over passet, inden den blide nedstigning mod Nunthala begynder, hvor trekkingen støder sammen med ruten til Everest Base Camp med start fra Salleri/Phaplu, som er beskrevet tidligere.

Solopgang i Pheriche.

Kort sagt:

Dag 6. Nunthala – Bupsa (5–6 timer, 11 km)

Dag 7. Bupsa – Cheplung (7 timer, 17 km)

Dag 8. Cheplung – Namche Bazar (7–8 timer, 15 km)

Dag 9. Namche Bazar – Tengboche (4–6 timer, 8 km)

Dag 10. Tengboche – Dingboche (4–6 timer, 10 km)

Dag 11. Dingboche (hviledag / akklimatisering)

Mulig variant til Chukhung, se rejseruten fra Lukla.

Dag 12. Dingboche – Lobuche (4–6 timer, 7 km)

Dag 13. Lobuche – Gorak Shep – Everest Base Camp – Gorak Shep (5–8 timer, 15 km)

Dag 14. Gorak Shep – Kala Patthar – Gorak Shep – Pheriche (5–8 timer, 15 km)

Dag 15. Pheriche – Namche Bazar (6–8 timer, 15 km)

Dag 16. Namche Bazar – Cheplung (6–7 timer, 15 km)

Dag 17. Cheplung – Bupsa (7 timer, 17 km)

Dag 18. Bupsa – Nunthala (5–6 timer, 11 km)

Naturligvis kunne du på dette tidspunkt beslutte at vende tilbage til Kathmandu fra Salleri/Phaplu og spare dig et par dages gang.

Dag 19. Nunthala – Junbesi (7–8 timer, 16 km)

Dag 20. Junbesi – Sete (6–7 timer, 13 km)

Dag 21. Sete – Bhandar (5–6 timer, 13 km)

Dag 22. Bhandar – Jiri (7–8 timer, 18 km)

Dag 23. Bus Jiri – Kathmandu (7–8 timer, 190 km)

Klosteret i Thame.

Rejserute for Three Passes-trekkingen med Everest Base Camp på 17 dage

Three Passes-trekkingen strejfer, hvis den følges efter bogstaven, Everest Base Camp uden nogensinde at røre det, men giver alligevel fremragende udsigt over bjerget. Mange vælger dog at medtage varianten og gå det, man kan kalde Three Passes-trekkingen med Everest Base Camp.

Jeg har kun gået en minimal del af denne trekking, nemlig den del, der normalt er begyndelsen, fra Dingboche til Chukhung, og den afsluttende del fra Thame til Namche, så jeg taler ikke ud fra personlig erfaring, men ud fra samtaler med andre trekkere, jeg mødte undervejs. Den lader til at være lige så spektakulær, som den er hård. De tre pas – Kongma-, Chola- og Renjo-passet – ligger nemlig henholdsvis i 5.545, 5.420 og 5.345 meters højde, så det er ikke ligefrem en spadseretur, især ikke uden bærer.

Med Lukla som udgangspunkt kunne en mulig rejserute se sådan ud:

Dag 1. Fly Kathmandu – Lukla (cirka 30 minutter) / Gå Lukla – Phakding (4 timer, 8 km)

Dag 2. Phakding – Namche Bazar (6–7 timer, 10 km)

Dag 3. Namche Bazar (hviledag / akklimatisering)

Dag 4. Namche Bazar – Tengboche (4–6 timer, 8 km)

Dag 5. Tengboche – Dingboche (4–6 timer, 10 km)

Dag 6. Dingboche – Chukhung (2 timer, 4,5 km)

Dag 7. Hviledag og akklimatisering. Mulig opstigning til Chukhung Ri.

Fra Chukhung kunne du, hvis du vil, også besøge det nærliggende base camp til Island Peak eller endda arrangere opstigningen til toppen. I så fald er der tale om en egentlig bjergbestigning og ikke kun trekking, og der kræves et minimum af erfaring med alpinisme.

Island Peak, der i Nepal kendes som Imja Tse, når op på 6.189 m, og selvom den regnes for en ideel bjergbestigning for nybegyndere inden for alpinisme, er den bestemt ikke inden for alles rækkevidde. Og så er der prisen: Over 6.000 meter kræves der nemlig særlige tilladelser, og det hele kan sagtens løbe op i flere tusind euro.

Solopgang ved Chukhung Ri.

Dag 8. Chukhung – Kongma-passet – Lobuche (8 timer, 9,5 km)

Dag 9. Lobuche – Gorak Shep – Everest Base Camp – Gorak Shep (5–8 timer, 15 km)

Dag 10. Gorak Shep – Kala Patthar – Gorak Shep – Lobuche (4–5 timer, 8 km)

Dag 11. Lobuche – Dzongla (2–3 timer, 6,5 km)

Dag 12. Dzongla – Chola-passet – Gokyo (7–8 timer, 12 km)

Dag 13. Gokyo Ri – hviledag

Gokyo Ri er en top, der ligger blot 2 km fra Gokyo. Flere gange er den blevet beskrevet for mig som regionens bedste udsigtspunkt, så jeg tror helt oprigtigt, at den er umagen værd.

Dag 14. Gokyo – Renjo-passet – Marlung (6–7 timer, 14 km)

Dag 15. Marlung – Namche Bazar (5–6 timer, 16 km)

Dag 16. Namche Bazar – Lukla (6–8 timer, 18 km)

Dag 17. Fly Lukla – Kathmandu (cirka 30 minutter)

Solopgang i Lobuche.

Hvad du skal have med på trekkingen til Everest Base Camp

Da det ikke er nødvendigt at campere, er der ikke så meget udstyr, du skal bruge. Her er den komplette liste over udstyr og tøj, du skal have i rygsækken.

Rygsæk – 50 liter er mere end nok, men hvis du beslutter dig for ikke at tage en sovepose med, rækker 40 sandsynligvis. Min far brugte sin Berghaus TrailHead 50, mens jeg brugte min rejserygsæk Kelty Redwing 50. Begge er fremragende rygsække, den første specifikt til trekking, den anden en hybrid.

Smartphone – Stierne er godt afmærkede, men at have Organic Maps ved hånden kan helt klart hjælpe i visse situationer.

LifeStraw, vandfilter eller flaske med filter – Alle tre er gode muligheder, som sparer dig en hel del penge. I højden kan en flaske vand koste op til 300 rupier. Jeg fraråder tabletter, for efter min mening er de upraktiske og med tiden dyre.

Pandelampe – De fleste lodges har lys på værelset, og du ville sandsynligvis kunne klare dig med bare mobilen, men en pandelampe er mere praktisk, især hvis du vil se solopgangen på Kala Patthar.

Sovepose – Vi havde den begge med og fortrød det ikke, men potentielt kunne du undvære den. Lodgerne giver altid mindst ét tæppe, og ofte kan man gratis få et ekstra, hvilket er nok i de fleste situationer, men jeg ville alligevel tage en let sovepose med, også af hensyn til hygiejnen. Personligt brugte jeg en med komforttemperatur på 0 °C og frøs aldrig.

Halsvarmer – Nyttig både som beskyttelse mod kulde og sol. Jeg rejser personligt aldrig uden min buff i merinould, som jeg også bruger mod støv og smog. Hvis du ikke er fan af buffen, anbefaler jeg dig at tage en hat med, for solen kan virkelig gøre skade.

Termotøj – Jeg har aldrig brugt det i løbet af dagen, men det er rigtig nyttigt om aftenen på lodgerne og som nattøj, let og fylder ikke meget.

Syntetisk håndklæde – Praktisk, let og tørrer hurtigt.

Vandtæt etui – Hold dine dokumenter og tilladelser beskyttet mod vand.

Kindle Paperwhite – Det er naturligvis ikke nødvendigt, men både min far og jeg var mere end glade for at have den med i de eftermiddage, vi slappede af på lodgerne.

Solbriller – Helst polariserede.

Kort – Vi gennemførte alle trekkingerne uden et fysisk kort, men det kunne komme til nytte. I Pokhara/Kathmandu koster det ikke mere end 400 rupier.

Powerbank – Du kan næsten altid lade gratis op på lodgerne, men i stor højde skal man betale, og en powerbank kan spare dig en hel del penge. 10.000 mAh er mere end nok, hvis du kun skal lade mobilen op.

Førstehjælpskasse – Køb en færdigpakket, eller sammensæt den selv.

Trekkingsko – Et par trekkingsko er mere end nok til at gennemføre alle ruterne, men hvis du foretrækker støvler, så vælg et par lette. Jeg brugte et par Columbia Peakfreak, mens min far brugte et par Salomon LTR GTX.

Badesandaler – Rigtig rare om aftenen, så fødderne kan få lidt luft, og når du skal i bad. Jeg fraråder klipklapper, fordi de er ubekvemme at have på sammen med de sokker, der er nødvendige i stor højde.

Sokker i merinould – Intet slår merinould, når det gælder trekkingsokker. Vi valgte begge et par Danish Endurance og var tilfredse. Mindst 2–3 par, så du kan nå at vaske dem.

Lette stegjern – Vi havde dem ikke med, men dagen på Thorong-passet og dagen til Annapurna Base Camp ville de have været nyttige. Det skal dog siges, at der normalt ikke længere burde ligge sne i april (da vi gik trekkingen). Kort sagt afhænger det af året og af, hvilken tid på året du vælger at gå trekkingerne. Om efteråret og sent på foråret tror jeg, de altid er unødvendige.

Trekkingstave – Jeg tror ikke, du behøver bruge en formue. Disse AdventureAustria har tjent os godt og er helt klart billige. Hvis du er skeptiker over for trekkingstave, opfordrer jeg dig til at skifte mening, for især på lange strækninger hjælper de utroligt meget.

Dunjakke – Hvis du går trekkingen på et tidspunkt, hvor det ikke ligefrem er varmt, er sådanne jakker virkelig rare at have, de fylder ikke meget og holder rigtig godt på varmen.

Fleece – Om aftenen, men også når man går over en vis højde, er det ikke ligefrem varmt, og en fleece er virkelig rar at have. Jeg havde min på næsten hver aften.

Regnjakke eller poncho – På over 20 dage blev vi kun våde af regn én gang, men det er altid bedre at forebygge end at helbrede.

Toilettaske – Solcreme, læbepomade, sæbe med æske og måske et stykke Marseille-sæbe til at vaske undertøj med, tandbørste, tandpasta, deodorant og toiletpapir (som lodgerne aldrig stiller til rådighed).

Til alt dette ville jeg lægge 2–3 syntetiske T-shirts, som tørrer rigtig hurtigt, når de er vasket, et par lette konvertible bukser (pigerne kunne vælge et par leggings) og et par tykkere bukser til aftenen eller de koldeste dage i stor højde, og endelig 3 par undertøj.

Det er stort set alt, hvad du har brug for til trekkingen, men du kan altid kigge på min komplette liste over ting, du skal have med på rejsen, så du ikke glemmer noget som helst.

Det er selvfølgelig absolut ikke nødvendigt, men personligt forsøger jeg altid at holde min krop i den bedst mulige form, og det ville slet ikke skade at have mineralsalte ved hånden (i lav højde kan det være rigtig varmt, og man sveder meget), noget magnesium at tage om aftenen for at slappe af i musklerne og måske omega-3 mod betændelsestilstande, især efter 10–20 dages trekking.

Thame set oppefra.

Guide, bærer eller på egen hånd

NB: Fra og med den 1. april 2023 vil det desværre ikke længere være muligt at gennemføre mange trekkingruter i Nepal uden at være ledsaget af en guide. Jeg synes, det er en ren skandale, endnu en beslutning drevet af den grådighed, der gemmer sig bag »sikkerhedshensyn«. Jeg håber, at den nepalesiske regering kan genoverveje beslutningen i fremtiden, men indtil videre er det virkeligheden. Heldigvis opstår problemet, så vidt jeg har forstået, når man skal have TIMS (Trekker’s Information Management System), som dog ikke er nødvendigt for at gennemføre trekkingen til Everest Base Camp, og derfor ser det ud til, at Everest-regionen indtil videre er sluppet, som man kan læse her: https://explorersweb.com/solo-trekking-banned-nepal/. Når det er sagt, tror jeg, det er bedre at vente på nogle førstehåndsberetninger, før man tager af sted med den opfattelse, at en guide ikke er nødvendig.

Som jeg tidligere har sagt, gennemførte vi trekkingen på egen hånd i ren gør-det-selv-stil, og det er virkelig let. Det er stort set umuligt at fare vild, for stien er næsten altid tydelig og godt afmærket. Desuden er det, især fra Lukla og opefter, næsten umuligt at gå uden at have nogen i sigte.

I de sjældne tilfælde, hvor du skulle være i tvivl, kan du altid kigge på Organic Maps, hvor ruten er optegnet i sin helhed, og appen fungerer fint, også offline. Hvis alt det ikke skulle virke, er der aldrig langt til en landsby eller en lokal, du kan spørge om vej, selvom jeg stærkt tvivler på, at du får brug for det.

Det eneste problem, der kan opstå for dem, der vælger at gennemføre trekkingen på egen hånd, er overnatningen i stor højde. Lobuche og Gorak Shep er nemlig næsten obligatoriske stop for alle, og i højsæsonen er lodgerne stort set altid fyldt. Det ved de organiserede ture selvfølgelig, men også guiderne/bærerne, så de booker i god tid. Fortvivl alligevel ikke.

Løsningen er ret enkel: Nøjes med at sove i spisestuen, eller bed lodgerne længere nede i dalen om at foretage en reservation i dit navn. Vi valgte den mulighed for ikke at løbe nogen risiko, og det gik fint.

Det er klart, at ikke alle har lyst til at gå trekkingen alene, og selv hjemmefra er de organiserede ture ikke overdrevent dyre. Hvis du vil spare lidt, er det helt sikkert billigere at booke direkte i Kathmandu.

En sidste mulighed, som jeg gerne vil anbefale, især til dem, der vil have en vis frihed i forhold til den organiserede tur, er at finde en bærer/guide, når du er kommet til Kathmandu. Hvis du vil, kan du også gøre det undervejs på ruten, for jeg har ofte set skilte, der reklamerede for tjenesten. Den mulighed er naturligvis også nyttig, hvis du tror, du ikke er i stand til at bære din rygsæk på ryggen.

Prisen er cirka 20 dollar om dagen, og en bærer kan normalt bære op til 20–25 kilo, så han kan deles af op til tre personer. Normalt inkluderer prisen også hans kost og logi, men det er godt at aftale det på forhånd.

Obligatorisk foto ved Base Camp.

Overblik over mad og overnatning på trekkingen

Lad os starte med de lodges (nogle gange kaldet teahouses), man møder undervejs på ruten, og som jeg blev behageligt overrasket over. Stort set alle de steder, vi var på, havde wifi, varmt vand og elektricitet, og selvom disse ting i stor højde ofte koster penge, var det en virkelig overraskelse, at de næsten altid var der.

Der bliver desuden altid stillet mindst ét tæppe til rådighed (godt og tykt), og man kan bede om et ekstra uden at komme til at betale ekstra. Da vi havde sovepose, havde vi aldrig brug for det. Den eneste gang, jeg så et skilt om, at det ekstra tæppe skulle betales, var i High Camp (langs Annapurna-rundturen), som også er det eneste sted, hvor toilettet var en latrin, men i 4.900 meters højde synes jeg, det er acceptabelt! På alle de andre guesthouses var toiletterne altid anstændige. Nogle gange er der endda almindelige toiletter, men ofte er der hukketoiletter med en spand til at skylle med.

Værelserne er virkelig enkle, og de fleste er dobbeltværelser med to enkeltsenge og et lille natbord imellem. I lav højde er det også muligt at få bad på værelset. Der er desuden altid et fælles område (dining room), som stort set fungerer som spisestue, og det er også det eneste rum, der bliver varmet op om aftenen, når højden kræver det.

Typisk lodge i bjergene.

For at afslutte: Forvent ikke luksushoteller, men indkvarteringen er absolut ordentlig. Det er rigtigt, at jo højere man kommer op, jo mere basale bliver de, stikkontakterne (man behøver ikke adaptere) forsvinder fra værelserne, det varme brusebad og wifi begynder at koste penge, og så videre.

Maden er derimod stort set en konstant langs hele ruten, og køkkenet består hovedsageligt af fire slags: nepalesisk, indisk, kinesisk og endelig nogle vestlige retter. Menuerne har som regel: pasta, ris eller nudler stegt med grøntsager/kylling/bøffel/æg/ost, kogte æg/omelet, dal bhat (typisk lokal ret med ris, grøntsager og linsesuppe), supper (tomat, æg, kartoffel, hvidløg, grøntsager, kylling, nudler osv. osv.), pizza, pandekager, grød, müsli, forskellige slags te, kaffe og diverse drikkevarer.

NB: Jeg fraråder kød for at undgå maveproblemer, for konserveringsmetoderne er måske ikke helt i top.

Som du kan se, er der ret stor variation, men personligt endte vi ofte med at spise to portioner dal bhat om dagen, som klart er den bedste ret, når det handler om forholdet mellem pris og mængde, da man stort set kan regne med en ekstra portion, og man ofte kan blive ved med at få fyldt tallerkenen, til man revner.

Hvad angår vand, tilbyder nogle landsbyer sikre påfyldningsstationer, der garanterer, at vandet er drikkeligt, og som helt klart er en mere økologisk løsning end plastflasker. Som jeg tidligere har sagt, anbefaler jeg stærkt en af disse: LifeStraw, vandfilter og flaske med filter. Du sparer penge og behøver ikke stole på påfyldningsstationerne.

Overblik over udgifterne på trekkingen til Everest Base Camp

Mad

Morgenmad (grød, omelet, müsli)

I lav højde: 300–400 rupier.

I højden (over 3.000–3.500 m): 500–600 rupier.

Frokost/aftensmad (stegte ris, pizza, pasta, dal bhat osv. osv.)

I lav højde: 450–500 rupier.

I højden (over 3.500 m): 700–800 rupier.

Supper

I lav højde: 200–250 rupier.

I højden (over 3.500 m): 300–450 rupier.

Te

I lav højde: 50 rupier.

I højden (over 3.500 m): 120 rupier.

Vand

I lav højde: 50–100 rupier.

I højden (over 3.500 m): 200 rupier.

Som jeg har sagt flere gange i denne guide, anbefaler jeg stærkt en LifeStraw eller et vandfilter eller en flaske med filter.

Typisk ret med dal bhat.

Overnatning

Overnatningen er virkelig billig, og ofte er den endda gratis, hvis du spiser 2–3 måltider, især hvis du har lyst til at forhandle. Vi betalte for eksempel kun for værelset i Pangboche (250 for et dobbeltværelse), Chukhung (500 rupier for et dobbeltværelse), Lobuche (700 rupier for et dobbeltværelse) og Gorak Shep (700 rupier for et dobbeltværelse).

At være to giver helt klart en fordel, når det gælder om at forhandle om prisen, men også alene kan man i lav højde let sove gratis eller i hvert fald betale højst 100–200 rupier.

Andre udgifter, du skal tage højde for, er det varme brusebad, wifi og elektricitet. Generelt koster alle tre ting penge fra Namche Bazar og opefter. Vi tog stort set ikke flere bade (det varme brusebad koster, når det er tilgængeligt, normalt omkring 500 rupier), jeg nægtede at betale 5 € for at bruge wifi, og med min powerbank kunne jeg uden problemer lade både mobil og kamera op.

Ellers afregnes opladning som regel pr. time eller pr. enhed, men især i stor højde ville jeg ikke regne for meget med det. Nogle unge folk i Gorak Shep fortalte mig, at selvom de havde ladet telefonen op hele natten, var den kun blevet opladet 10 %.

Indgangen til Namche Bazar.

Samlede udgifter for trekkingen til Everest Base Camp

Vores trekking med start fra Phaplu kostede 370 € pr. person med alle udgifter (kost, logi og tilladelser, men ikke visummet til landet) og de udgifter, vi havde i to dage i Kathmandu (dagen før og efter trekkingen). For 20 dage burde cirka 20 € om dagen være nok, men jeg anbefaler under alle omstændigheder at have mindst det, der svarer til 25 € om dagen i kontanter. Forvent nogenlunde de samme udgifter med start fra Jiri (20 € om dagen i 23 dage, altså cirka 460 €).

Det er med tre måltider om dagen, men stort set ingen ekstra ting (alkohol, sodavand, slik osv. osv.). En anden ting, du skal have i baghovedet, er, at man som to personer ofte kan få overnatningen gratis. De eneste undtagelser for os var i Lobuche, Chukhung og Gorak Shep.

NB: Vi havde lige gennemført Annapurna-rundturen, så vores rejserute omfattede ingen akklimatiseringsdage (og sparede dermed to dages kost og logi i forhold til den beskrevne rejserute), men til gengæld tog vi to varianter, mod Chukhung og Thame, som kostede os to dage. For at gøre det kort brugte vi alligevel 18 dage på at trekke (som den beskrevne rejserute med start fra Phaplu foreskriver) plus to dage i Kathmandu, i alt 20 dage.

Med start fra Lukla stiger udgifterne markant, når man tænker på, at flyveturen alene koster omkring 330 dollar, og de samlede udgifter for trekkingen burde ligge på cirka 600 € for de 12 dage, rejseruten med start fra Lukla består af.

Når flyveturen er betalt, er udgifterne til kost og logi under alle omstændigheder nogenlunde de samme, og et gennemsnit på 20 € om dagen burde være nok. Jeg anbefaler dog at have mindst det, der svarer til 25 € om dagen i kontanter.

Det er slet ikke sikkert, at du kan betale med kort, men det er teknisk set muligt at hæve kontanter i Lukla og Namche. Jeg anbefaler dog ikke at regne for meget med det og i stedet fylde op med kontanter i Kathmandu.

Nabil Bank giver mulighed for at hæve op til 35.000 rupier med et gebyr på 500 rupier, mens Standard Chartered Bank giver mulighed for at hæve op til 25.000 uden gebyrer. Det er de to bedste muligheder for at hæve penge, afhængigt af hvilket kort du har til rådighed.

For flere oplysninger om, hvilke kort du kan bruge i udlandet (uden at bruge en formue på bankgebyrer), anbefaler jeg stærkt, at du kigger på denne artikel.

Dalen ved Pheriche.

Sikkerhed på stierne

Hele området (og mere generelt Nepal) er ekstremt sikkert. Jeg har aldrig følt mig truet, og de lokale er ekstremt venlige og hjælpsomme langs hele ruten. Stierne er godt afmærkede og tydelige og nemme at følge, men som sagt flere gange kan du altid tjekke Organic Maps, hvis du er i tvivl.

Den eneste virkelige fare kan være højden. Især hvis du beslutter dig for at gennemføre trekkingen, kan du opleve såkaldt højdesyge. Over 3.000–3.500 meter kan nogle mennesker nemlig begynde at mærke symptomer: appetitløshed, vejrtrækningsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, træthed, opkastning osv.

Her er fire nyttige råd:

  • Den allervigtigste regel er at undgå at overdrive. Stig i et jævnt tempo. Ideelt set stiger du langsommere, end du føler, du kunne holde til.
  • Undervurder ikke symptomerne. Så længe det er en let hovedpine, inden du går i seng, og du har det godt dagen efter, er der ingen problemer, men hvis symptomerne fortsætter, så undgå at stige yderligere. Ofte er en dags akklimatisering / hvile mere end nok til at fortsætte. I nogle tilfælde er det tilrådeligt at gå ned nogle hundrede meter og, når du har det bedre, genoptage opstigningen. Kort sagt: Fortsæt aldrig med at stige, hvis du har det dårligt.
  • Efter 3.000 meter er det tilrådeligt aldrig at sove mere end 500 meter højere end natten før. For at være ærlig overskred vi ofte den anbefaling uden at få nogen problemer, men jeg ville under alle omstændigheder holde mig til højst 700–800 meter.
  • Drik meget vand. At holde sig hydreret er afgørende.

Der findes desuden nogle lægemidler som Diamox (acetazolamid), der hjælper med at forebygge højdesyge, men ærligt talt har jeg ingen erfaring med dem, og jeg er ikke den største fan af medicin. Efter min mening er det bedre at lytte til sin krop i stedet for at stole på medicin: Akklimatisér dig i ro og mag, og gå ned i højde, hvis symptomerne forværres. Husk dog, at Diamox er et lægemiddel, der kræver recept, og som nogle trekkere tager forebyggende, så hvis du overvejer at bruge det, så tal med din læge, inden du tager af sted.

Tag under alle omstændigheder aldrig af sted uden rejseforsikring. De eneste tre forsikringer, der dækker en sådan aktivitet (så vidt jeg ved), er World Nomads, som giver mulighed for at forsikre trekking op til 6.000 meter, hvis du tilføjer den som ekstra aktivitet, TrueTraveller, som med tillægget »Extreme Pack« giver dækning for trekking over 4.600 m, og endelig SafetyWing, som dækker trekking op til 6.000 meter, hvis du tilføjer tillægget »Adventure Sports«. Som nævnt tidligere stopper de fleste andre forsikringer ved 3.500 meter, nogle endda før.

NB: På grund af svigagtig praksis fra nogle lokale rejsearrangører er det, hvis du virkelig får brug for en evakuering med helikopter, vigtigt at forsøge at kontakte forsikringsselskabet for at organisere det hele, så du undgår tvister.

Endelig bliver størstedelen af forsyningerne til landsbyerne transporteret af muldyr og yakker. Disse dyr er ikke ligefrem yndefulde i deres bevægelser, så vær særligt forsigtig og hold dig altid på den indvendige side af stien for at undgå at blive skubbet ned mod dalbunden.

En karavane af muldyr.

Overnatning i Kathmandu

Jeg tilbragte to uger i Kathmandu og prøvede forskellige overnatningssteder, først sammen med min far og så alene, mens jeg ventede på mit indiske visum. Her er mine anbefalinger.

Gurung’s Home – Rabatpriser både på sovesalen og på de private værelser.

The Sparkling Turtle Backpackers Hostel – Fremragende hostel til en rigtig god pris med et virkelig venligt personale. Den eneste ulempe er beliggenheden, for det ligger cirka 3 km fra centrum af Thamel nær Monkey Temple, men ellers kan det varmt anbefales.

Andes House – Rene og billige private værelser midt i Thamel.

Hotel Triratna – Godt sted lidt længere fra centrum af Thamel, fremragende wifi, enkeltværelset er virkelig billigt.

Thamel Home – Lidt dyrere end de muligheder, der er nævnt indtil nu, men stadig overkommeligt efter mine standarder. Værelserne er rigtig pæne, wifi er fremragende, den inkluderede morgenmad er habil, personalet er helt klart venligt og hjælpsomt, og beliggenheden er fremragende.

Har du spørgsmål? Har du opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar eller skriv til mig på Instagram!

Hvis du fandt artiklen nyttig, så overvej at købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde uden ekstra omkostninger for dig. Den forsikring, jeg anbefaler til denne type rejse, er TrueTraveller, hvor du med tillægget »Extreme Pack« får dækning for trekking over 4.600 meter, eller alternativt SafetyWing med tillægget »Adventure Sports« og dækning op til 6.000 meter.

Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂

Kunne du lide indlægget? Pin det!
 




Skriv et svar