Rejse til Japan på egen hånd

Japan er en fascinerende balance mellem tradition og modernitet, hvor århundredgamle templer lever side om side med ultramoderne storbyer, betagende naturlandskaber og en madkultur, der er en af de mest roste i verden. Uanset om du vil slentre rundt mellem templerne i Kyoto, kaste dig ud i Tokyos hektiske tempo, gå trekking i de japanske alper eller opleve Hokkaidos vilde natur, er Japan et helt unikt land, som kan byde på noget til enhver type rejsende.

Jeg har tilbragt tre måneder som backpacker fra Kyushu, helt nede i det dybe syd, til Hokkaido i landets nordlige del, og i denne guide finder du en masse praktiske oplysninger og nyttige råd til at planlægge din rejse til Japan så godt som muligt.

Hurtigmenu

↑ Menu

Fushimi Inari-taisha-helligdommen, Kyoto.

Bedste rejsetid til Japan

Den bedste tid at besøge Japan afhænger meget af, hvad du vil lave, og hvilke regioner du vil udforske. Når det er sagt, er de ideelle perioder for de fleste rejsende generelt foråret (marts, april og maj) under den berømte kirsebærblomstring »sakura« og efteråret (september, oktober og november). I begge perioder er klimaet generelt mildt næsten overalt i landet, hvilket gør dem perfekte til en rundrejse.

Hvis du har en langvarig rejse i vente, er det logistisk set en god idé at starte i syd og bevæge sig nordpå om foråret og »følge« blomstringen, mens det om efteråret er smartest at gøre det modsatte: starte i nord og trække gradvist sydpå.

Sommeren kan være en fremragende periode for dem, der elsker at vandre: det japanske stinet er i verdensklasse, og ligesom i Alperne begynder den egentlige vandresæson mellem juni og juli, men bortset fra det yderste nord kan du i resten af landet forvente meget varme og fugtige dage, ikke ligefrem rart vejr.

Endelig er vinteren et rigtig godt valg for skiglade, takket være de enestående forhold, som landet byder på, især i de nordlige regioner som Hokkaido og Nagano.

Kisodalen.

Dokumenter og vacciner til indrejse i Japan

Indehavere af et italiensk pas (med en restgyldighed på over 6 måneder) får et gratis turistvisum på 90 dage fra det øjeblik, de rejser ind i landet (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig). Så vidt jeg ved, kan turistvisummet ikke forlænges undtagen i tilfælde af force majeure som sygdom, ulykker osv. osv.

Det her er immigrationsmyndighedens officielle hjemmeside.

Officielt kræver Japan et bevis på udrejse inden for visummets grænser. Det er ikke noget problem for alle dem, der har en returbillet eller en billet videre til et andet land, men det kan være det for dem, der har en enkeltbillet.

Kontrollen er op til grænsebetjenten og flyselskaberne ved boarding inden afrejse. Måske var jeg uheldig, men før jeg gik om bord på mit fly fra Taiwan, blev jeg faktisk bedt om at vise en billet ud af landet. Hvis du ikke skulle have en, er mit råd at leje en billet (en ægte, mod betaling) på en side som Onward Ticket.

Japan kræver ingen obligatoriske vaccinationer, men som ved enhver rejse anbefales hepatitis A og B. Under alle omstændigheder skal du tale med din læge om det.

For opdaterede oplysninger om visum og lignende anbefaler jeg, at du tjekker rejsevejledningen fra udenrigsministeriet i dit eget land (for eksempel Udenrigsministeriets rejsevejledninger i Danmark).

Tokyo.

Seværdigheder og oplevelser i Japan

I denne guide er priserne ofte angivet i lokal valuta. Japans officielle valuta kaldes »japansk yen« eller bare »yen« og forkortes »JPY« eller »¥«. Kursen er omkring 1€ = 177 JPY. For den aktuelle kurs anbefaler jeg dig at kigge på denne side.

Endelig er de beskrevne destinationer opstillet fra Fukuoka og nordpå, så de i praksis følger min egen rejse. Denne rækkefølge er sandsynligvis den bedste måde at optimere transporten på i forårsperioden, men det afhænger naturligvis meget af, hvor du ankommer, og hvad du har i sinde.

NB: Flere gange i løbet af guiden finder du links til https://www.alltrails.com/. Hvis du vil bruge offlinenavigation direkte fra AllTrails-appen, skal du opgradere til pro-versionen. Du kan dog komme uden om problemet ved at downloade koordinaterne fra den stationære version af siden i formatet »Google Earth KML« og derefter uploade dem til Organic Maps, som helt klart er en af mine yndlingsapps til rejsen.

KYUSHU

Kyushu er den tredjestørste ø i den japanske øgruppe. Da den ligger relativt langt fra de klassiske turistruter, er den et rigtig godt kompromis for dem, der leder efter destinationer med færre mennesker end landets store klassikere.

Øen er en koncentration af historie, natur og kultur: Den var en af det feudale Japans vugger og spillede en nøglerolle i samuraiperioden og i de århundreder, hvor landet åbnede sig handelsmæssigt mod Vesten. Især Nagasaki er en by med stor historisk værdi, et symbol på både kontakten med Europa og tragedierne under anden verdenskrig.

Kyushu er også et land med spektakulære landskaber, præget af aktive vulkaner, naturlige varme kilder (som de berømte i Beppu og Yufuin) og en frodig og vild natur, perfekt til dem, der elsker vandreture, onsen og autentiske steder.

Sakurajima-vulkanen, Kagoshima.

Fukuoka

Fukuoka er den største by på øen Kyushu og en af de ti mest folkerige i Japan. Takket være sin geografiske placering, tættere på Seoul end på Tokyo, har den i århundreder været en af landets vigtigste indgange til det asiatiske kontinent. Tidligere var den et vigtigt handels- og kulturcenter, og det var også her, de mongolske styrker forsøgte at gå i land under invasionerne i det 13. århundrede.

I dag er Fukuoka en moderne og livlig by, hvor masseturismen i modsætning til i andre store byer stadig er begrænset, og netop derfor har den bevaret en autentisk charme.

Seværdigheder og oplevelser i Fukuoka

Som nævnt er Fukuoka ikke ligefrem et turistmål, og i byen er der ikke de store attraktioner, men du kan helt sikkert bruge mindst en halv dag på at udforske slottets ruiner og parken omkring dem (Google Maps). Jeg anbefaler desuden at hoppe forbi Shofukuji-templet (Google Maps), som blev færdigbygget i 1195 og er Japans ældste zentempel. Om aftenen kan du til sidst gå en tur langs floden, hvor der er boder, der serverer mad (yatai) (Google Maps). Området er hyggeligt, men virkelig turistpræget og dyrt at spise i.

Slottets ruiner.

Dazaifu

Dazaifu, omkring en halv time med tog fra Fukuoka, er en rigtig populær udflugt som dagstur, og jeg kan anbefale den. Stationen, du skal til, er denne (Google Maps), og du kan bare bruge Google Maps til at finde afgangstiderne.

Dazaifu Tenmangu Shrine (Google Maps), hovedhelligdommen, var under restaurering, da jeg besøgte den, men havene og de forskellige templer rundt omkring er alligevel meget smukke og helt sikkert et besøg værd, især hvis du allerede er i Fukuoka. Jeg anbefaler at tage derhen på en hverdag, for selv en torsdag var der rigtig mange lokale turister. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er i weekenden.

Det er værd at gå helt op til Tenkai Inari Shrine (Google Maps): Turen er behagelig. Hvis du har lyst, kan du fortsætte til Kamado Jinja Shrine (Google Maps): Der kører en shuttlebus, men jeg gik derhen til fods.

Desuden kan du besøge Kyushu National Museum (Google Maps); entréen koster 700 JPY for den permanente udstilling. Bygningen er ny og meget flot, med mange fund lige fra lerkar, der er 4.000 år gamle, til nyere genstande. Personligt syntes jeg, det var lidt kedeligt, men det er naturligvis en subjektiv vurdering.

Hvis du tager af sted tidligt om morgenen, kan du se stort set det hele på én dag, også de attraktioner i byen, som jeg nævnte tidligere.

Dazaifu.

Yanagawa

Jeg har ikke været i Yanagawa, men det er endnu en populær udflugt som dagstur fra Fukuoka, også her cirka en halv time med tog. Her er hovedattraktionen den kæmpestore buddhastatue ved Nanzō-in-templet (Google Maps).

Overnatning i Fukuoka

Jeg overnattede på UNPLAN Fukuoka, og alt i alt kan jeg anbefale det: billigt, strategisk beliggenhed et stenkast fra metrostationen, rene og rummelige fællesarealer, morgenmad inkluderet.

Rejsen til Fukuoka

Fukuoka har direkte busforbindelser til og fra alle de vigtigste turistdestinationer på øen Kyushu (Nagasaki, Kumamoto, Beppu og Kagoshima) og også til Hiroshima mod øst. Du kan booke online på sider som global.atbus-de og Willer. Der er to busterminaler, Nishitetsu Tenjin Expressway Bus Terminal (Google Maps) og Hakata Bus Terminal (Google Maps). Mange busser stopper ved begge, så du kan vælge efter, hvilken der er mest praktisk ud fra det sted, hvor du bor.

Den vigtigste banegård, hvor du, hvis du vil, kan tage shinkansen, er Hakata Station (Google Maps). Til sidst: Hvis du ankommer til lufthavnen, kan du fra terminalen for indenrigsfly (som er forbundet med terminalen for internationale fly via en gratis shuttle) stige direkte på metroen og komme ind til centrum.

I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Shofukuji-templet.

Nagasaki

Nagasaki ligger på Kyushus vestkyst og er en by med stor historisk og kulturel værdi. I Edo-perioden var den en af de få japanske havne, der var åbne for handel med Vesten, og blev dermed et mødested for forskellige kulturer. Århundreder senere blev byen tragisk ramt af den anden atombombe i 1945, hvilket har efterladt et minde, der stadig præger dens identitet i dag.

Seværdigheder og oplevelser i Nagasaki

Atombombemuseet og Fredsparken

Jeg anbefaler at begynde besøget i Nagasaki på Atombombemuseet (Google Maps). Entréen koster 200 yen, og personligt syntes jeg, det var meget interessant og fyldt med betydning for fremtidige generationer. Bagefter kan du gå videre til Epicenterparken lige i nærheden (Google Maps) og afslutte i Fredsparken (Google Maps).

Hvis du har lyst, ligger Urakami-katedralen (Google Maps) også i nærheden og kan tydeligt ses fra Fredsparken. Jeg har ikke været der, men tilsyneladende var den engang Asiens største kirke.

Fredsparken.

Chinatown og omegn

Nagasaki Shinchi Chinatown (Google Maps) er Japans ældste Chinatown. Som nævnt var Nagasaki den eneste store havn, der var åben for udenrigshandel i den periode, hvor Japan var isoleret, og kineserne var de eneste handlende, der fik adgang til byen sammen med hollænderne. Chinatown var oprindeligt en kunstig ø (deraf navnet Shinchi, bogstaveligt »nyt land«). Takket være yderligere landindvinding er kvarteret i dag ikke længere en ø. Helt ærligt syntes jeg ikke, det var noget særligt, men hovedgaden er helt sikkert hyggelig.

Chinatown.

Hvis du beslutter dig for at begive dig ud i dette område, anbefaler jeg også at hoppe forbi Megane-broen (Google Maps), som blev bygget omkring 1634 og er Japans ældste stenbro med buer. Ikke langt derfra ligger også Sofuku-ji-templet (Google Maps). Det blev oprindeligt bygget i 1629 til Nagasakis kinesiske beboere og er opført i kinesisk arkitektonisk stil, så det er lidt anderledes end de andre templer. Der er et skilt, hvor man bliver bedt om at donere 300 yen for adgang. Fint nok, men ikke noget særligt. Til sidst kan du gå ned til Glover-haverne (Google Maps), hvor der ligger nogle af Japans ældste boliger i vestlig stil.

Megane-broen.

Mount Inasa

Fra toppen af Inasa-bjerget (Google Maps), hvor der ligger en udsigtsplatform, har du fantastisk udsigt over hele byen og bugten. Jeg anbefaler stærkt at tage derop til solnedgang og blive hængende til aftenudsigten. Der er flere buslinjer, der kører til parkeringspladsen (Google Maps), hvorfra du blot skal gå cirka en kilometer, hvilket er det, jeg selv gjorde, men hvis du vil, er der også en slags lille tog (Google Maps), som skulle koste 500 yen for en returbillet eller 300 yen kun den ene vej.

Mount Inasa.

Gunkanjima

Gunkanjima (Hashima), omkring 20 km fra Nagasaki (Google Maps), er berømt for at have været en af verdens tættest befolkede øer takket være kulminerne. I dag kan den kun besøges delvist. Bådturen ser ud til at være populær, men tilsyneladende foregår den kun på japansk, og som netop nævnt er det område, man kan besøge, virkelig begrænset. Personligt har jeg ikke været der, for det forekom mig ikke at være det værd, men jeg lader dig om at vurdere. Et alternativ kunne være at besøge Gunkanjima Digital Museum (Google Maps), som genskaber livet på øen med digitale installationer og augmented reality.

Overnatning i Nagasaki

Mezame Hostel er et fremragende hostel et stenkast fra atombombemuseet og busstationen.

Rejsen til Nagasaki

Nagasaki har direkte busforbindelser til og fra Fukuoka og Kumamoto. Du kan booke online på sider som global.atbus-de og Willer. Den vigtigste busterminal er Nagasaki Ekimae (Google Maps). Den vigtigste banegård, hvor du, hvis du vil, kan tage shinkansen, er Nagasaki Station (Google Maps).

I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Sofuku-ji-templet.

Kumamoto

Kumamoto er en by med stor historisk og naturmæssig charme. Den er berømt for sit storslåede feudale slot, et af Japans mest imponerende og stemningsfulde, som er et symbol på samuraiernes tid og de lokale klaners magt. Rundt om byen strækker sig en spektakulær natur, domineret af Aso-bjerget, en af landets største og mest aktive vulkaner.

Seværdigheder og oplevelser i Kumamoto

Kumamoto Slot og omegn

Kumamoto Slot (Google Maps) er et af de smukkeste slotte i Japan og det tredjestørste. Desværre er det, som for de fleste slotte i Japan, en nyere kopi, fordi originalen blev brændt ned under et oprør i 1877, og som om det ikke var nok, blev mange af bygningerne i parken alvorligt beskadiget under jordskælvet i 2016; hovedtårnet er blevet genåbnet for publikum, men genopbygningen af de andre bygninger omkring det vil tage år. Jeg anbefaler under alle omstændigheder at besøge det. Entréen koster 800 yen, og med den officielle app er der en gratis audioguide, så tag høretelefoner med, der er gratis Wi-Fi. For en rigtig god udsigt over slottet, som er helt gratis, kan du tage op på fjortende etage i Kumamoto City Hall (Google Maps).

Kumamoto Slot.

Også inde i slotsparken ligger Hosokawa Gyōbutei (Google Maps), altså den gamle residens for Hosokawa-familien, en vigtig samuraiklan, der herskede over Kumamoto-len. Det er en traditionel bolig i japansk stil, omgivet af en elegant have, som giver et autentisk indblik i samurai-aristokratiets liv og arkitektur i Edo-perioden. Desværre var adgangen helt spærret under mit besøg på grund af skaderne fra jordskælvet. Ved siden af kan du overveje Kumamoto City Museum (Google Maps).

Udsigt fra Kumamoto City Hall.

Forskellige templer

Honmyo-ji-templet (Google Maps) er et af de mest berømte i Kumamoto. Selve templet er ikke noget særligt, men det ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en rigtig god udsigt over byen og også over Aso-bjerget i det fjerne, hvis vejret tillader det. Der er også en allé med kirsebærtræer på begge sider, som jeg tror er meget stemningsfuld, når blomstringen står på sit højeste. Tilsyneladende afholdes der også en kirsebærblomstfestival her. Hvis du beslutter dig for at gå op, anbefaler jeg derefter at fortsætte til Honmyoji-parken (Google Maps), hvor panoramaet er endnu smukkere, og hvor der er en statue af Katō Kiyomasa, en berømt samurai, som lod slottet i Kumamoto bygge.

Hvis du ikke har lyst til at anstrenge dig, er der i byen et hyggeligt tempel, hvor man ikke skal op ad nogen trapper, Fujisaki Hachimangu (Google Maps). Hvis du til gengæld leder efter et andet udsigtspunkt, anbefaler jeg at tage op til Hanaokayama-pagoden (Google Maps). Også her er der foruden en rigtig god udsigt over byen en fin allé med kirsebærtræer, som jeg forestiller mig slet ikke er dårlig i blomstringsperioden.

Fujisaki Hachimangu.

Aso-bjerget

Aso-bjerget er en af Japans største og mest aktive vulkaner. Dens enorme kaldera byder på betagende landskaber; personligt synes jeg bestemt, at det er et besøg værd. Jeg anbefaler at tage det første tog til Aso Station (Google Maps), så du kan komme med den første bus op til vulkanen. Stoppestedet ligger lige foran stationens udgang, her er busselskabets officielle hjemmeside. Billetten koster 1.500 yen og giver dig mulighed for at stige på og af de forskellige busser, så mange gange du vil, i løbet af hele dagen (hvis du vil, kan du tage bussen ned fra Asosanjo Terminal til besøgscentret eller omvendt). Den første bus var næsten fyldt en onsdag, så jeg forestiller mig, at der i weekenden næsten helt sikkert er nogen, der ikke kan komme med. Stig af ved sidste stop, Asosanjo Terminal (Google Maps).

Vulkankrateret.

Herfra er der flere muligheder: Jeg tog stien, der er beskrevet på denne side (All Trails); jeg ville have taget denne rundtur (All Trails), men jeg frøs bogstaveligt talt ihjel. Jeg ramte en rigtig kold dag i slutningen af marts med vindstød på omkring 60 km i timen og en følt temperatur på -5 grader. Stien var ikke særlig hård, men heller ikke en gåtur i parken. Under alle omstændigheder mangler der ikke muligheder: Der er lettere stier, som for eksempel denne (All Trails), og selvom adgangen til krateret var lukket under mit besøg på grund af for stor aktivitet, kan du, hvis du vil, helt enkelt gå op til krateret.

Efter lidt trekking anbefaler jeg at hoppe forbi besøgscentret (Google Maps), hvor der er en lille udstilling om parken. Hvis du vil besøge selve museet på bygningens anden etage (Google Maps), skal du betale 1.100 yen. Ifølge kommentarerne på Google Maps er det meste af informationen kun på japansk, så jeg gik ikke ind. På den anden side af vejen er der et let tilgængeligt udsigtspunkt (Google Maps). Når det er sagt, kan du roligt gå ned i dalen uden om besøgscentret, hvis det er blevet sent, eller hvis du simpelthen ikke har lyst.

Takachiho-kløften

Jeg har ikke selv været der, fordi den er ret besværlig at komme til med offentlig transport, men Takachiho-kløften (Google Maps) er et meget populært mål. Den ligger mindre end to timer i bil fra Kumamoto og kan også besøges på en dagstur, hvis du lejer en bil. Kløften er berømt for sine lodrette klippevægge, flodens krystalklare vand og de stemningsfulde vandfald, som tilsammen skaber et spektakulært naturlandskab. På denne side finder du lidt flere oplysninger (på engelsk).

Overnatning i Kumamoto

Jeg overnattede på HOTEL CARNA A, og jeg kan anbefale det. Bygningen er temmelig gammeldags – så gammeldags, at kapselværelserne har et billedrørsfjernsyn, men prisen er virkelig rimelig, og frem for alt er der et fremragende daiyokujō (stort offentligt badeanlæg) med sauna.

Rejsen til Kumamoto

Kumamoto har direkte busforbindelser til og fra Fukuoka, Nagasaki og Kagoshima. Du kan booke online på sider som global.atbus-de og Willer. Den vigtigste busterminal er Sakuramachi Bus Terminal (Google Maps). Den vigtigste banegård, hvor du, hvis du vil, kan tage shinkansen, er Kumamoto Station (Google Maps).

I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Hanaokayama-pagoden.

Beppu

På Kyushus østkyst ligger Beppu, et af Japans mest berømte kursteder med varme kilder. Byen er kendt for sine onsen (Japans traditionelle naturlige varme kilder) og for de spektakulære »hells«, altså naturlige varme kilder med overraskende farver og former.

Personligt har jeg ikke været der: Det offentlige transportnet på Kyushu gør det nemmere at komme til Beppu fra Fukuoka, men det betyder, at man derefter må tilbage til Fukuoka for at fortsætte rejsen. Da der i min rejserute ikke manglede andre muligheder for at opleve den klassiske onsen-oplevelse, foretrak jeg at bruge tiden på andre stop. Det er alligevel en meget populær destination, som jeg synes er værd i det mindste at nævne.

Hvis du desuden har planer om at besøge Shikoku, afgår der fra Saganoseki, et sted ikke langt fra Beppu, en færge, som forbinder de to øer direkte. Kort sagt kan Beppu, afhængigt af dine rejseplaner, vise sig at være et interessant stop.

På denne side (på engelsk) kan du finde flere oplysninger om de forskellige onsen i området.

Sakurajima-vulkanen.

Kagoshima

Kagoshima ligger ud til en smuk bugt, der domineres af den majestætiske vulkan Sakurajima, som stadig er aktiv i dag. Byen har været en af samurai-kulturens vugger og er hjemby for Saigō Takamori, symbolfiguren for Meiji-restaurationen. I dag forener den sin fortid med en afslappet atmosfære og nogle af Japans mest stemningsfulde naturscenerier.

Seværdigheder og oplevelser i Kagoshima

Kagoshima by

Jeg anbefaler at begynde besøget i byen med Meiji-restaurationsmuseet (Google Maps). Entréen koster 300 yen, og der følger en gratis audioguide på engelsk med. Med jævne mellemrum vises der også to interessante film på engelsk. Det er nok ikke det bedste museum, jeg nogensinde har set, men det er heller ikke dårligt, alt i alt kan jeg anbefale det. Derefter kan du gå mod det, der er tilbage af Tsurumaru-slottet (Google Maps); den eneste rigtig interessante del er den gamle port i betragtning af den nylige restaurering (Google Maps). Når du er færdig med dette korte besøg, anbefaler jeg at tage op til udsigtsplatformen i Shiroyama-parken (Google Maps), hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen med vulkanen Sakurajima i baggrunden. Til sidst: Jeg har ikke selv været der, men Sengan-en-haverne (Google Maps) bliver ofte anbefalet. Entréen er relativt dyr sammenlignet med mange andre traditionelle haver, men ifølge mange kommentarer er det helt bestemt det værd.

Udsigtsplatformen i Shiroyama-parken.

Sakurajima

Sakurajima er en af Japans mest aktive vulkaner og Kagoshimas symbol. Vulkanen ryger konstant, og der er ofte mindre udbrud flere gange om dagen. Færgen (Google Maps) til øen i bugten, hvor vulkanen ligger, sejler virkelig ofte, bogstaveligt talt 24 timer i døgnet, og koster kun 200 yen. Når du er kommet til øen, anbefaler jeg at gå fra havnen (Google Maps) hen til besøgscentret (Google Maps), hvor du kan se en film, og hvor der også er en lille udstilling, en slags lille museum, hvor øens historie og dannelse fortælles. Når du er færdig med besøget, kan du gå ned til området med fodbadene med varmt vand (Google Maps). På dette tidspunkt kan du, hvis du er heldigere end mig, tage bussen (den kører hver halve time, og dagskortet skulle koste 500 yen), som kører til det udsigtspunkt, der er åbent for offentligheden og ligger tættest på krateret (Google Maps). Desværre var toppen af vulkanen under mit besøg helt indhyllet i skyer, så jeg valgte ikke at tage op, da der ikke ville have været nogen udsigt. Til information kan du også gå op til fods, som beskrevet på denne side (All Trails). Bare for at få tiden til at gå, før jeg tog tilbage til Kagoshima, endte jeg med at gå den korte kyststi (Google Maps) til Karasujima-observatoriet (Google Maps), ikke noget at skrive hjem om.

Fodbade med varmt vand.

Kaimondake-bjerget

På grund af sin næsten perfekt koniske form, der minder om Fuji-bjergets, kaldes Kaimondake-bjerget ofte »Kagoshimas Fuji«. Det er en rigtig hyggelig vandretur med lidt halvklatring tæt på toppen, stien er velholdt og relativt befærdet, også i hverdagene, og det ser ud til at være en virkelig populær tur blandt de lokale. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over Ikeda-søen og Kagoshima-bugten. Du finder den beskrevne sti på denne side (All Trails).

Hvis du ligesom jeg rejser med offentlig transport og elsker at rejse med tog, er det muligt at tage 10:00-toget fra Kagoshima, stige af ved Kaimon Station (Google Maps), gå op til toppen og så tage tilbage til byen med 16:37-toget, men man skal holde et godt tempo. Jeg havde ingen problemer, men hvis du vil tage den med mere ro, kan man tilsyneladende tage en bus til eller fra Ibusuki, hvorfra der er hyppigere togforbindelser til Kagoshima.

Når det er sagt, kan du under alle omstændigheder stoppe i Ibusuki og besøge de berømte »sandbade« på Sunamushi Onsen (Google Maps), hvor man i stedet for at ligge i blød i varmt vand bliver lagt i »blød« i sand, der er opvarmet af vulkansk aktivitet. Jeg har ikke selv været der, men ud fra antallet af turister, jeg så stige på og af toget, ser det ud til at være virkelig populært.

Kaimondake-bjerget.

Yakushima

Yakushima er Japans mest regnfulde ø. Det konstante regnvejr nærer en frodig vegetation og skove af tusindårige cedertræer, som ser ud, som om de var taget ud af en film af Miyazaki; det er ikke tilfældigt, at Princess Mononoke er inspireret netop af disse landskaber.

Øen og dens nationalpark virker som et virkelig ekstraordinært sted, som jeg vil anbefale på baggrund af min research og andre rejsendes beretninger. Desværre kan jeg ikke tale ud fra personlig erfaring, for vejrudsigterne var elendige i flere dage, og jeg havde ikke lyst til at blive for længe det samme sted og vente på et bedre vejrvindue, så med lidt beklagelse forlod jeg Kagoshima uden at besøge Yakushima.

Når det er sagt, er der tre muligheder for at komme til øen: to færger og en hurtigbåd. På Green Guesthouses officielle hjemmeside finder du en meget nyttig oversigtstabel med alle afgangstider og priser. På denne side (på engelsk) finder du nogle interessante idéer til at planlægge en rejserute.

Kirishima-Kinkōwan Nationalpark

Til sidst: Hvis du er interesseret i flere vandreture med Kagoshima som base, ligger Kirishima-Kinkōwan Nationalpark nord for byen ikke ret langt væk, men i det mindste under mit besøg var den offentlige transport så mangelfuld, at jeg opgav at besøge den, men hvis du er indstillet på at leje en bil, tror jeg, det kan være et interessant mål. Jeg havde fundet denne tur, men på denne side finder du en masse andre interessante idéer.

Porten til Tsurumaru-slottet.

Overnatning i Kagoshima

Jeg overnattede på Green Guesthouse, ikke noget særligt, men en fremragende beliggenhed et stenkast fra både Kosokusen Terminal og havnen, hvorfra færgerne til Sakurajima og Yakushima sejler. Alt i alt kan jeg anbefale det.

Rejsen til Kagoshima

Kagoshima har direkte busforbindelser til og fra Kumamoto og også Fukuoka. Du kan booke online på sider som global.atbus-de og Willer. Den vigtigste busterminal er Kagoshima Chūō (Google Maps), men mange busser stopper også ved Kosokusen Terminal (Google Maps), ikke langt fra Green Guesthouse. Den vigtigste banegård, hvor du, hvis du vil, kan tage shinkansen, er Kagoshimachuo Station (Google Maps). Endelig er det i betragtning af, hvor langt mod syd Kagoshima ligger, absolut værd at overveje at tage nogle indenrigsfly, især hvis du har tænkt dig at forlade øen Kyushu. Hvis de bookes i god tid, har flyene meget konkurrencedygtige priser. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Nagasaki.

SHIKOKU

Shikoku er den mindste af Japans fire hovedøer og en af dem, der besøges mindst af internationale turister. Øen er først og fremmest kendt for pilgrimsvandringen til de 88 templer, en åndelig rute, der krydser hele øen og tiltrækker både troende og rejsende på udkig efter mere kontemplative oplevelser.

Langt fra de store storbyers hektiske tempo byder Shikoku på stemningsfulde naturscenerier, traditionelle landsbyer og varme kilder. Dens takkede kyster, hængebroerne, der forbinder den med Honshū, og den varme lokale gæstfrihed gør den til et ideelt mål for dem, der vil udforske et mere intimt og ægte Japan.

Jeg har bogstaveligt talt ikke sat min fod på Shikoku, så jeg har ikke de store oplysninger om den, men som nævnt kan du tage færgen fra Saganoseki, hvis du er på Kyūshū, eller en af de mange broer, der forbinder den med Honshū. Kort sagt er det ikke så svært at inkludere Shikoku i sin rejserute. På denne side finder du nogle idéer til, hvad du kan se og lave (på engelsk).

HONSHŪ

Honshū er den største og mest folkerige af øerne i den japanske øgruppe og samtidig landets kulturelle, økonomiske og politiske hjerte. Her ligger de vigtigste japanske storbyer (Tokyo, Kyoto, Osaka og Hiroshima) sammen med nogle af Japans mest ikoniske og repræsentative destinationer som Fuji-bjerget. Det er netop her, langs aksen fra Tokyo til Hiroshima, at størstedelen af den internationale turisme er koncentreret.

Iwakuni.

Hiroshima

Hiroshima ligger i Chūgoku-regionen på øen Honshū og er en by med dyb historisk og symbolsk betydning. Den blev desværre berømt for at have været målet for den første atombombe den 6. august 1945, og i dag er Hiroshima en moderne og livlig by, der forener erindring og håb.

Seværdigheder og oplevelser i Hiroshima

Hiroshima har en fin bymidte, hvis hovedåre er Hondori Street (Google Maps), en lang overdækket gågade fuld af butikker og restauranter. Det er den klassiske shoppinggade, som findes i mange japanske byer: behagelig at gå en tur i, men ikke noget særligt.

Fredsparken i Hiroshima.

Fredsparken i Hiroshima

Jeg anbefaler at begynde besøget på Hiroshima Fredsmindemuseum (Google Maps); i højsæsonen var der allerede ved 9:00 kø for at komme ind, og inde i museet var der virkelig mange mennesker, så jeg synes helt bestemt, det er værd at komme så tidligt som muligt. Museet gennemgår Hiroshimas historie og atombombens komme. Hovedvægten er dog lagt på begivenhederne den 6. august: nedkastningen af bomben og dens konsekvenser i form af menneskelig lidelse. Entréen koster 200 yen, og selv tog jeg ikke en, men hvis du vil, er der en audioguide for 400 yen.

Gå derefter gennem Fredsmindeparken (Google Maps), som var byens politiske og kommercielle hjerte, og netop derfor blev valgt som mål. Besøg til sidst den berømte atombombekuppel (Google Maps). Den husede oprindeligt Industrifremmepaladset og var en af de få bygninger, der stod tilbage efter eksplosionen den 6. august 1945. I dag er den bevaret i samme tilstand som dengang som et mindesmærke og en universel advarsel mod atomkrig.

Hiroshima Slot.

Hiroshima Slot

Hiroshima Slot (Google Maps), også kendt som Karpeslottet, blev opført i 1589 af den mægtige lensherre Mōri Terumoto og var i århundreder et vigtigt magtcenter i det vestlige Japan. Det blev skånet for nedrivningerne i Meiji-perioden, men blev alligevel fuldstændig ødelagt sammen med resten af byen af atombomben i 1945. Det, du kan se i dag, er derfor en rekonstruktion. Entréen koster 370 yen og inkluderer en gratis audioguide (jeg anbefaler at tage høretelefoner med). Udstillingen indeni, der er viet til slottets og byens historie, er ikke særlig mindeværdig, men panoramaudsigten fra øverste etage er det værd. Søndag eftermiddag ved 13:00 og 15:00 skulle der være en helt gratis samurai-opvisning.

Shukkeien-haven

Shukkeien-haven (Google Maps) er en raffineret japansk have fra 1620, anlagt umiddelbart efter opførelsen af Hiroshima Slot. Bakker, dale og skove i miniature gengiver naturlandskaber i skala med stier, der slynger sig rundt om en lille sø i midten. Det er et meget velplejet og roligt sted, perfekt til en afslappende pause under besøget i byen, efter at man har været på atombombemuseet. Entréen koster kun 260 yen, og det er uden tvivl et besøg værd.

Shukkeien-haverne.

Mazda-museet

Mazda-museet ligger inde på virksomhedens hovedfabrik i Hiroshima (Google Maps). Turen, der er gratis og også findes på engelsk, gennemgår bilproducentens historie med modeller fra forskellige epoker og en del af samlebåndet. Man skal booke i god tid, fordi der er stor efterspørgsel. Jeg har ikke selv været der, så jeg kan ikke tale ud fra direkte erfaring, men det ser ud til at være en interessant oplevelse for motorentusiaster.

Torii-porten.

Øen Itsukushima

Itsukushima er en lille ø omkring en halv time syd for Hiroshima. Den er først og fremmest berømt for sin gigantiske torii-port, der ved højvande ser ud til at flyde på vandet. Det er en meget populær udflugt for dem, der besøger Hiroshima. Forvent dog ikke en rolig stemning: Der er næsten altid mange mennesker på øen, men den er alligevel et mål, som jeg vil anbefale.

For at komme til Itsukushima fra Hiroshima har du to muligheder: Du kan tage toget til Miyajimaguchi Station (Google Maps) eller sporvognslinje 2 til sidste station, Hiroden-Miyajimaguchi (Google Maps); toget er lidt hurtigere, men koster bogstaveligt talt det dobbelte, valget er dit. Når du er nået frem, sejler færgerne til øen hele tiden. Hvis du har et JR Pass, er denne færge inkluderet, ellers koster den 200 yen kun den ene vej, som du kan betale direkte med dit IC-kort, så du slipper for at stå i kø for at købe billet.

Når du er kommet til øen, anbefaler jeg at gå hen mod Hokoku-jinja-helligdommen (Google Maps); du kan roligt lade være med at gå ind, og helt ærligt gælder det samme for den mere berømte Itsukushima Jinja (Google Maps); entréen koster kun 300 yen, men udover at stå i kø er der virkelig ikke meget at se, efter min mening går de fleste kun ind for at få taget et billede med torii-porten i baggrunden. For museet vil de have yderligere 200 yen, som jeg ikke har betalt, så jeg ved ikke, hvad der er indeni. Det må du selv vurdere.

Omoto-parken.

Derefter anbefaler jeg at gå hen til Omoto-parken (Google Maps), hvor der normalt er en masse hjorte og desuden kirsebærtræer i blomst i den rette periode. Hvis du har lyst til at anstrenge dig lidt, er der herfra en sti, der også er lagt ind i Google Maps, og som går op til Komagabayashi-bjerget (Google Maps), hvorfra der er en rigtig god udsigt over bugten, og derefter kan du fortsætte mod Misen-bjerget (Google Maps), som byder på et lignende panorama, men hvor der er langt flere mennesker, da kabelbanens station ligger i nærheden. Herfra anbefaler jeg at gå ned ad hovedstien (All Trails), som er den mindst stejle og bedst vedligeholdte, med et stop ved Daisho-in-templet (Google Maps). Hvis du af en eller anden grund ikke har lyst til at gå op til fods, er der som nævnt en kabelbane, der starter herfra (Google Maps) og kører til Shishiiwa Station (Google Maps). Du kan også vælge at tage op med kabelbanen og så gå ned til fods, som mange ser ud til at gøre, jeg anbefaler rundturen til fods, men det gør ikke den store forskel. Valget er dit.

Udsigt fra toppen.

Iwakuni

Iwakuni er en lille by omkring en time syd for Hiroshima (og en halv time fra Itsukushima), der først og fremmest er kendt for sin ikoniske Kintai-kyo-bro, en trækonstruktion med fem buer, som regnes for et mesterværk af traditionel japansk ingeniørkunst og er bygget helt uden metalsøm. Fra Hiroshima er der hyppige forbindelser til Iwakuni Station (Google Maps), og når du er kommet til stationen, tager du bussen til dette stop (Google Maps). Herfra kan du vælge at gå over den berømte bro til fods (Google Maps); man skal betale 300 yen for det, og helt ærligt vidste jeg det ikke engang og gik direkte hen til broen, der ligger længere mod nord, fordi jeg simpelthen ville se Kintai-kyo fra en anden vinkel. Derefter udforskede jeg parken omkring Kikko-helligdommen (Google Maps) og tog stien, der er lagt ind i Organic Maps, op til Iwakuni Slot (Google Maps); det er bestemt ikke det mest imponerende i Japan, men jeg syntes alligevel, besøget var behageligt, man skal betale 270 yen for at komme ind, og indeni er der en slags lille museum med katana-sværd, forskellige våben og slottets historie.

Udsigt fra slottet.

Når det er sagt, kan du, hvis du har et begrænset budget, simpelthen gå op til fods og slentre rundt om slottet, det er slet ikke nødvendigt at gå ind. Hvis penge derimod ikke er noget problem, du ikke har lyst til at gå, eller du simpelthen vil tage kabelbanen, der kører op til slottet (Google Maps), i stedet for den sti, jeg nævnte tidligere, er det helt sikkert værd at købe kombibilletten ved indgangen til broen (Google Maps), den koster 970 yen og giver dig mulighed for at krydse Kintai-kyo-broen, tage kabelbanen og komme ind på slottet. Til sidst, i kirsebærblomstringens sæson, som normalt finder sted i begyndelsen af april her i området, er allén med kirsebærtræer og lanterner i Ukai-parken (Google Maps) ved floden virkelig meget stemningsfuld. Til information kan du, hvis du tager af sted tidligt om morgenen, helt sikkert besøge både øen og Iwakuni i løbet af samme dag.

Kintai-kyo-broen.

Overnatning i Hiroshima

Jeg tilbragte et par nætter på Guesthouse Akicafe Inn, et rigtig hyggeligt sted med venligt personale og en nærmest perfekt beliggenhed et stenkast fra stationen. Et af de bedste hostels, jeg boede på under min rejse i Japan. De har også private værelser. Jeg tilbragte også et par nætter på Hiroshima Guesthouse HARU, stedet er ikke lige så velplejet, og beliggenheden er lidt mere besværlig, men det er alligevel et godt hostel med et fremragende forhold mellem kvalitet og pris.

Rejsen til Hiroshima

Hiroshima har direkte busforbindelser til og fra Fukuoka mod vest og Osaka mod øst. Du kan booke online på sider som Willer. Den vigtigste busterminal er Bus Station Hiroshima Station North Gate (Google Maps), men mange busser stopper også ved Hiroshima Bus Center (Google Maps). Den vigtigste banegård, hvor du, hvis du vil, kan tage shinkansen, er Hiroshima Station (Google Maps). Endelig kan du afhængigt af din rejserute overveje fly til og fra Hiroshima. Hvis de bookes i god tid, kan priserne være meget konkurrencedygtige og spare dig en hel del tid. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Atombombekuplen.

Onomichi

Onomichi er en lille by midtvejs mellem Hiroshima og Himeji, perfekt for alle, der vil dele rejsen op og komme lidt væk fra den klassiske turistrute.

Seværdigheder og oplevelser i Onomichi

Onomichis attraktion nummer et er uden tvivl den såkaldte »Temple Walk«, der på under 3 km forbinder hele 25 templer. Det er en ekstremt behagelig måde at bruge en halv dag på. Ruten er godt afmærket, begynder på dette sted (Google Maps) og krydser også den berømte »kattenes gade« (Google Maps). Jeg anbefaler desuden også at tage »litteraturstien«, der fører til udsigtspunktet på toppen af Senkoji-bjerget (Google Maps). Hvis du vil, kan du også tage kabelbanen (Google Maps).

Temple Walk.

Kort sagt kan du kombinere det hele ved at følge GPS-sporet, som du finder på denne side, og som også inkluderer Saikoku-templet (Google Maps), der officielt ligger uden for »Temple Walk« og derfor har langt færre mennesker, men er hyggeligt og har en rigtig god udsigt. Hvis du ikke har fået nok af at gå og besøge templer, var jeg også i Jodoji Okunoin Manpuku-templet (Google Maps), som på bagsiden har en flot udsigtsplatform (Google Maps).

Temple Walk.

Overnatning i Onomichi

Jeg tilbragte et par nætter på Onomichi Guest House, hverken godt eller skidt. Hvis du leder efter en billig mulighed, er det ikke så ringe endda.

Rejsen til Onomichi

Uanset om du kommer fra Hiroshima mod syd eller fra Himeji/Osaka mod nord, anbefaler jeg dig at tage toget på San-yo Line til Onomichi Station (Google Maps). Hvis du har travlt og ikke har noget imod at bruge meget mere, kan du tage shinkansen til Fukuyama, hvorfra du alligevel skal fortsætte på San-yo Line. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Onomichi.

Okayama, Naoshima og Teshima

Fra Onomichi tog jeg direkte videre mod Himeji, men hvis du vil, er der nogle interessante destinationer på vejen, som jeg synes er værd at nævne. Først og fremmest Okayama Slot (Google Maps), som kaldes Det Sorte Slot på grund af den mørke farve på de ydre mure, og den nærliggende Kōraku-en-have (Google Maps), der regnes for en af de smukkeste i Japan.

Okayama er desuden en fremragende base for at udforske øerne Naoshima og Teshima, som er særligt populære blandt elskere af samtidskunst. Ved linkene (på engelsk) finder du nogle oplysninger.

Saikoku-templet.

Himeji

Himeji er en by, der er berømt for sit storslåede slot, som regnes for det smukkeste i Japan. Himeji Slot, der også kaldes »Den Hvide Hejres Slot« og stammer fra 1609, er et af de få eksempler på japansk feudal arkitektur, som har overlevet krige, jordskælv og bombardementer intakt. I dag er det et af Japans mest ikoniske symboler og et UNESCO-verdensarvssted.

Himeji Slot.

Seværdigheder og oplevelser i Himeji

Himeji Slot

Himeji Slot (Google Maps) er uden tvivl byens attraktion nummer et. Jeg havde fornøjelsen af at besøge det under kirsebærblomstringen, og trods mængden af mennesker var det uden tvivl et af højdepunkterne på min rejse i Japan. Især i højsæsonen anbefaler jeg at komme ind så tidligt som muligt for at undgå lange køer. De åbner 9:00, og da jeg kom ud 10:30, var der allerede en meget lang kø. Entréen koster 1.000 yen. Desværre er hovedtårnet stort set tomt, og besøget består mest af trappe efter trappe. Helt ærligt kan du, hvis du har et virkelig begrænset budget, godt lade være med at gå ind i selve slottet. Når det er sagt, anbefaler jeg, hvis du beslutter dig for at gå ind, at betale de 50 yen ekstra for at besøge de indre haver. Ellers kan du simpelthen nyde slottet fra den ydre park.

Koko-en-haverne (Google Maps) ikke langt derfra er slet ikke dårlige, men også her skal du forvente ret mange mennesker. Til sidst er der fra dette sted (Google Maps) en flot udsigt over slottet, som du kan se på billedet herunder, og hvis du leder efter et roligt sted med et flot panorama ikke blot over slottet, men over hele byen, anbefaler jeg at tage op til Otokoyama Haisui’ike-parken (Google Maps).

Shoshazan Engyoji-templet

Shoshazan Engyoji-tempelkomplekset ligger på Shosha-bjerget nordvest for Himeji og er et gammelt buddhistisk helligsted, grundlagt i det 10. århundrede. Det er omgivet af en stemningsfuld skov og rummer træbygninger af stor historisk og åndelig værdi. Dets atmosfære og arkitektoniske charme har været kulisse for adskillige film, blandt andet Den sidste samurai.

For at komme derhen skal du tage en hvilken som helst bus til Shosha Bus Stop (Google Maps), hvorefter jeg anbefaler at gå op til fods, det tager omkring 20 minutter, stien begynder på dette sted (Google Maps), er let at følge og også lagt ind i Google Maps. Som det ofte er tilfældet i Japan, er der naturligvis også en kabelbane, stationen ligger på dette sted (Google Maps), og returbilletten skulle koste 900 yen. Stien munder direkte ud, hvor kabelbanens endestation ligger (Google Maps). Uanset om du vælger at gå op til fods eller tage kabelbanen, skal du herfra gå yderligere omkring tyve minutter for at nå selve komplekset. Alternativt er der også betalte shuttlebusser, som forbinder den øverste station med tempelområdet. Igen anbefaler jeg at gå, desuden er denne strækning langt mindre stejl. Lidt efter ankomststationen skal du betale entréen, som koster 500 yen. De to bygninger, du absolut skal se, er Engyoji – Maniden (Google Maps) og Engyoji Three Halls (Google Maps), men der er masser af andre helligdomme, templer og meget andet, jeg anbefaler at udforske hele området, som efter min mening er meget hyggeligt og i det mindste under mit besøg slet ikke fyldt med folk.

Engyoji Three Halls.

Overnatning i Himeji

Jeg overnattede på Himeji 588 Guest House, en fremragende beliggenhed midtvejs mellem banegården og slottet. De er meget strikse med tidspunktet for check-in og opbevaring af bagage, men ellers er det slet ikke dårligt.

Rejsen til Himeji

Himeji Station (Google Maps) har ekstremt hyppige forbindelser både mod Onomichi/Hiroshima mod vest og Kōbe/Osaka mod øst. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Himeji Gokoku.

Kōbe

Kōbe ligger mellem bjergene og havet og er berømt for sit fine oksekød. Det er en gammel handelshavn, der smelter vestlige påvirkninger sammen med japansk tradition i et raffineret bylandskab.

Seværdigheder og oplevelser i Kobe

For indenlandske turister er en af Kōbes hovedattraktioner Kitano-kvarteret (Google Maps), hvor der tidligere boede europæiske diplomater og handelsmænd. Her ligger mange huse i vestlig stil, hvoraf mange i dag rummer små museer og caféer. Det mest berømte er Moegi-huset (Google Maps), jeg gik ikke engang ind, så jeg ved ikke, om det er det værd eller ej. For dem, der kommer fra Europa, er besøget dog måske ikke særlig interessant. Det er alligevel en behagelig gåtur, ideel hvis du har lidt fri tid, eller hvis du vil holde en pause på en halv dag på vejen til en anden destination. Det er desuden værd at besøge Kōbes Chinatown (Google Maps), efter min mening den mest fascinerende af dem, jeg har set i Japan, livlig og fuld af boder og restauranter. Endelig er det næsten en pligt at smage det berømte Kōbe-kød.

Kitano-kvarteret.

Rokko-bjerget

Jeg tilbragte kun en halv dag i Kobe som udflugt fra Osaka og ville ikke blive hængende til sent, så jeg tog af sted sidst på formiddagen, men hvis du beslutter dig for at blive længere eller måske overnatte her, kan du tage op til Tenran-observatoriet (Google Maps); udsigten regnes for en af de smukkeste i Japan og beskrives ofte som en af landets »tre store natudsigter« (Nihon Sandai Yakei) sammen med Hakodate og Nagasaki. Du kan tage kabelbanen fra dette sted (Google Maps), som er forbundet med byen via bus.

Rejsen til Kobe

Kobe har ekstremt hyppige togforbindelser både mod nord og mod syd til alle de vigtigste turistdestinationer i omegnen. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Chinatown.

Osaka

Osaka er Japans næststørste storbyområde efter Tokyo og har i århundreder været det økonomiske hjerte i Kansai-regionen. Tidligere kendt som Naniwa var den Japans første hovedstad før Nara-perioden, da kejsersædet skiftede med hver ny hersker. I dag er Osaka en moderne og livlig storby, der er berømt for sin kommercielle sjæl og det imponerende slot.

Osaka Slot.

Seværdigheder og oplevelser i Osaka

Osaka Slot

Osaka Slot (Google Maps) med den store park (Google Maps) er uden tvivl et af byens mest ikoniske steder. Helt ærligt var jeg ikke engang inde i selve slottet. Jeg besøgte Osaka midt i kirsebærblomstringen, og der var en vanvittig kø for at komme ind. Ud fra det, jeg har læst, er det indre ligesom i andre slotte i Japan ikke særlig interessant, så jeg sparede mig den uendelige ventetid og også de 1.200 yen for billetten. Jeg kan dog ikke tale ud fra direkte erfaring. Hvis du beslutter dig for at gå ind, skulle det tilsyneladende spare dig lidt tid i højsæsonen at tage en onlinebillet. Til gengæld var jeg inde i Nishinomaru-haverne (Google Maps), som mere end en have er en park fuld af kirsebærtræer, der efter min mening byder på den bedste udsigt over slottet, entréen koster 200 yen, og i blomstringsperioden er der også særlig belysning.

Til sidst: Jeg har ikke selv været der, men i nærheden af slottet ligger også Osakas historiske museum (Google Maps), som kunne være et interessant besøg.

Osaka Slot set fra Nishinomaru-haverne.

Namba og Dotonbori

Namba (Google Maps) er et kvarter, der er berømt for shopping og underholdning, og et af de mest populære i Osaka. Dotonbori (Google Maps) er det mest livlige område langs kanalen, kendt for barer, lysskilte og restauranter. Jeg anbefaler at tage en tur der om aftenen og også hoppe forbi Hozen-ji-templet (Google Maps), som ligger i hjertet af kvarteret. Her ligger også Kuromon Ichiba-markedet (Google Maps).

Shinsekai

Hvis du leder efter et mindre turistpræget, men alligevel fascinerende kvarter at slentre rundt i om aftenen, anbefaler jeg at hoppe forbi Shinsekai (Google Maps), som er meget farverigt og pulserende. Det forener moderne træk, med livlige og iøjnefaldende skilte, med traditionelle elementer. Det har jeg ikke gjort, men hvis du vil, kan du tage op på toppen af Tsutenkaku-tårnet (Google Maps), hvor der er en udsigtsplatform, som skulle byde på en rigtig god udsigt over byen.

Tsutenkaku-tårnet.

Sumiyoshi Taisha

Sumiyoshi Taisha (Google Maps) er en fin helligdom omgivet af grønt, der næsten får dig til at glemme, at du er i Osaka. Her ligger den berømte røde bro, som giver mulighed for at tage et flot billede med dens spejling i vandet.

Minoh-parken

Minoh-parken (Google Maps) i udkanten af Osaka er et af de bedste steder i Kansai-regionen til at se efterårets løvfarver. Da jeg besøgte Osaka om foråret, har jeg ikke været der, men om efteråret tror jeg, det kan være et interessant mål. Der er nogle templer som Ryuan-ji (Google Maps), et vandfald (Google Maps) og en række stier.

Til sidst er yderligere to mål, som jeg synes er værd at nævne, Universal Studios Japan (Google Maps) og Kaiyukan-akvariet (Google Maps).

Sumiyoshi Taisha.

Overnatning i Osaka

Jeg overnattede på IMANO OSAKA SHINSAIBASHI HOSTEL, et godt hostel med en god beliggenhed, men jeg må sige, at sovesalene var lidt trange. Alt i alt ikke dårligt.

Rejsen til Osaka

Osaka har ekstremt hyppige togforbindelser både mod nord og mod syd til alle de vigtigste turistdestinationer i omegnen. Desuden betjenes byen af Kansai International Airport (Google Maps). I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Dotonbori.

Kyoto

Kyoto ligger i hjertet af Kansai-regionen og var Japans hovedstad og kejserlige residens i mere end et årtusinde, fra 794 til 1868. På trods af de konflikter og brande, der i løbet af århundrederne mange gange har sat byen på prøve, har den formået at bevare en unik historisk arv og undgik endda bombardementerne under anden verdenskrig.

I dag er Kyoto en stor moderne by, der med stolthed værner om sin fortid: templer, helligdomme og traditionelle haver gør den til et af de mest fascinerende og repræsentative steder for japansk kultur.

Yasaka-helligdommen.

Seværdigheder og oplevelser i Kyoto

I Kyoto er der et imponerende antal ting at se, så meget at man risikerer at føle sig overvældet. Selv efter at have været der i næsten en uge rejste jeg videre uden at have besøgt flere templer, som mange anser for at være noget, man ikke må gå glip af. Det gælder overalt, men i Kyoto mere end noget andet sted: Det er umuligt at forsøge at se »alt«. Det er bedre at acceptere det og nyde det, man når at få med, uden stress.

Desuden: selvom byen er forførende, kan det have været kirsebærblomstringens tid, men jeg fandt den ofte ekstremt fyldt med folk, nogle gange over det tålelige. Selvom Kyoto er et helt centralt stop på enhver rejse i Japan, synes jeg, det giver mening at undgå at bide sig fast i hvert eneste tempel og i stedet overveje at bruge en del af sin tid på mindre befærdede destinationer.

Forskellige templer

Der er over 1.600 templer i byen. Når vi nu er ved det, jeg lige har sagt, er det virkelig urealistisk at besøge dem alle, og det er også urealistisk at nævne dem et for et. Derfor vil jeg forsøge at anbefale dem, der af en eller anden grund er de mest populære: Jeg vil give en vurdering af dem, jeg har besøgt, og foreslå en mulig rute at følge. Når det er sagt, er listen som nævnt absolut ikke fuldstændig: Jeg ved, at nogle måske ikke er enige med mig, men jeg synes, at det følgende er et godt udgangspunkt for at tilbringe nogle dage i Kyoto.

Filosofiens sti.

Jeg anbefaler at begynde med Ginkaku-ji (Google Maps), et zentempel fra det 15. århundrede, der er berømt for sin enkle æstetik og sine elegante sand- og mosshaver. Entréen koster 1.000 yen. Hvis du har et begrænset budget, er der helt sikkert mere imponerende templer at besøge. Når det er sagt, lader templet sig godt kombinere med den nærliggende Filosofiens sti eller Tetsugaku no Michi (Google Maps), som er helt gratis og begynder lige et stenkast fra templet. Den er særligt stemningsfuld under kirsebærblomstringen, da hele ruten er fuld af kirsebærtræer, og er helt sikkert en behagelig gåtur hele året. Også i nærheden af templet er der stien, der fører til toppen af Daimonjiyama-bjerget (All Trails), jeg har ikke været der, men det ser ud til at være en ret populær og ikke alt for krævende tur, som byder på en rigtig god udsigt over byen.

Tilbage til Filosofiens sti: Ruten er ret oplagt og går i bund og grund blot langs kanalen, men jeg anbefaler at tage en lille omvej til Hōnenin-templet (Google Maps), hvor der er gratis adgang. Herfra fortsætter du mod rutens sydlige endepunkt (Google Maps). Ikke langt derfra ligger Eikandō Zenrinji-templet (Google Maps), som i det mindste hvad størrelsen angår måske er et af de største, jeg har besøgt, og som giver en fornemmelse af, at der er noget at se, i modsætning til mange andre. Når det er sagt, er haven fuld af ahorntræer, der gør efterårets løvfarver særligt stemningsfulde. Entréen koster 1.000 yen. Ikke langt derfra ligger endnu et tempel, Nanzen-ji (Google Maps), som jeg sprang over, fordi jeg allerede havde set nok til den dag, så jeg kommenterer ikke. Entréen koster 600 yen. Til gengæld var jeg ved det nærliggende Keage Inkurain (Google Maps), et tidligere jernbanespor kantet af kirsebærtræer, som under blomstringen gør det til et særligt stemningsfuldt sted.

Templet Ginkaku-ji.

Fortsætter vi sydpå, kommer vi til Higashiyama-distriktet (Google Maps), som er et af byens bedst bevarede historiske kvarterer. Jeg har ikke været der, men du kunne begynde med Chionin-templet (Google Maps), der er berømt for sin imponerende træport og en kolossal bronzeklokke på 70 ton. Under den årlige nytårsceremoni (Joya no Kane) ringes klokken 108 gange for at fordrive jordiske begær inden det nye år. Ikke langt derfra ligger Kodaiji-templet (Google Maps), jeg har heller ikke været her, så jeg udtaler mig ikke, men det er kendt for sine haver, der er plejet ned til mindste detalje (særligt stemningsfulde om efteråret på grund af de mange ahorntræer), sine lakarbejder dekoreret med guldstøv og den maleriske bambuslund.

Shōgunzuka Mound.

Derfra kan du fortsætte mod Maruyama-parken (Google Maps), som smelter direkte sammen med Yasaka-helligdommen (Google Maps), begge med gratis adgang. Området rummer mange boder med street food og bliver særligt behageligt under kirsebærblomstringen, når hele parken fyldes med træer i blomst. Hvis du har lyst til at tage en lille gåtur, kan du fra parken gå op til fods mod Shōgunzuka Mound (Google Maps), en gammel nekropol på toppen af bjerget ved siden af et tempel, som har to fantastiske udsigtsplatforme med 360° udsigt over byen og omegnen. Teknisk set skal man betale for adgang, men da jeg var der, var billetkontoret lukket og porten åben, og der var allerede mange mennesker indenfor. Stien begynder på dette sted (Google Maps) og er under alle omstændigheder lagt ind i Organic Maps. Ikke langt derfra ligger også den ikoniske pagode (Google Maps), der bruges som baggrund for det berømte billede, som jeg er sikker på, du har set en hel del gange. Det skal tages fra dette sted (Google Maps). Jeg anbefaler stærkt at komme herhen ved solopgang, hvis du vil have et »rent« billede uden menneskemængder.

Det ikoniske billede.

Kiyomizu Dera-templet (Google Maps) er et af byens og Japans mest berømte templer. Det er især kendt for sin træterrasse, der rager ud fra hovedhallen og byder på en flot udsigt over de mange kirsebærtræer og ahorntræer nedenfor, som springer ud i et hav af farver om foråret og efteråret, og over byen Kyoto i det fjerne. Jeg anbefaler at komme sent på eftermiddagen og blive til lukketid, så du kan se solnedgangen, der vil være en million andre mennesker, men jeg synes, det er det værd. Entréen koster 600 yen.

Kiyomizu Dera-templet.

For at afslutte dette afsnit om Higashiyama-distriktet kunne du overveje at besøge templet Kenninji (Google Maps), jeg har ikke selv været der. Det blev grundlagt i 1202 og er Kyotos ældste zentempel, især kendt for »de to drager«, et enormt blækmaleri på papir, som dækker hele loftet, og som, selvom det ser gammelt ud, blev malet i 2002 i anledning af templets ottehundredårsjubilæum. Til sidst, helt i syd i Higashiyama, ligger Tōfuku-ji (Google Maps) og Komyo-in (Google Maps). Begge anbefales især i efterårssæsonen.

De templer, jeg har nævnt indtil nu, ligger alle relativt tæt på hinanden eller i hvert fald ikke alt for langt fra centrum, men der er naturligvis masser af andre muligheder. Jeg har været ved To-ji (Google Maps), som under kirsebærblomstringen er åbent om aftenen og fuldt oplyst for at byde på et unikt skue, men forvent naturligvis ikke at være der alene, entréen koster 1.000 yen i den anledning.

To-ji-templet.

Bishamondō-templet (Google Maps) er særligt stemningsfuldt om efteråret takket være ahorntræernes løvfarver. Entréen koster 500 yen og giver adgang til nogle rum, der rummer genstande knyttet til klosterets historie; helt ærligt tror jeg dog ikke, det er det værd. Haverne kan til gengæld besøges helt gratis, også den berømte trappe, som om efteråret fyldes med blade.

Daigo-ji (Google Maps), hvor Kyotos ældste femetagers pagode ligger (Google Maps). Entréen koster hele 1.500 yen og giver adgang til tre forskellige områder: det med pagoden, haverne og templet. Det hele er hyggeligt, men lidt for dyrt efter min smag.

Daigo-ji-pagoden.

Kinkakuji (Det Gyldne Tempel) (Google Maps) er et zentempel i det nordlige Kyoto, der er helt dækket af bladguld. Uden tvivl et af de mest berømte, ikoniske og velbesøgte i Japan. Jeg besluttede ikke at besøge det og foretrak at lave noget andet, men hvis du beslutter dig for at tage derhen tidligt om morgenen, er situationen sandsynligvis ikke så slem endda. I nærheden kan du også besøge Hojo Teien (Google Maps), som er kendt for sin »stenhave«, og Ninna-ji (Google Maps). Hvis du besøger byen om efteråret, kan du også inkludere det ikke alt for fjerne Kitano Tenmangu Momiji-en (Google Maps), den ikoniske røde bro omgivet af ahorntræer.

For at afslutte dette afsnit om byens templer, hvis du leder efter en anderledes oplevelse, er Saihōji (Kokedera) (Google Maps), også kendt som mostemplet, et af Kyotos mest eksklusive og åndelige steder. Det er berømt for sin eventyragtige have, der er dækket af over 120 slags mos. Adgangen er stærkt begrænset: Det er obligatorisk at booke, og før besøgende får adgang til haverne, bliver de inviteret til at deltage i et kort buddhistisk ritual (f.eks. afskrivning af sutraer), hvilket sikrer en intim oplevelse langt fra menneskemængderne. Hvis det interesserer dig, er dette den officielle hjemmeside, hvor du kan booke. Entréen koster 4.000 yen.

Bishamondō-templet.

Helligdommen Fushimi Inari-taisha

Fushimi Inari-taisha-helligdommen (Google Maps) er sandsynligvis mit yndlingssted i byen. Den er berømt for sine hundredvis af cinnoberrøde torii-porte, som langs et net af stier fører helt op til toppen af Inari-bjerget (Google Maps).

Også her anbefaler jeg at tage derhen så tidligt som muligt, ideelt set ved solopgang, hvis du vil undgå mængden. Allerede ved syvtiden om morgenen, da jeg var på vej ned, kom folk op i horder. Under alle omstændigheder går de fleste kun den første strækning (Google Maps), vender så om og går tilbage. Derfor anbefaler jeg varmt at gå helt op til toppen: Der er masser af flotte udsigter og frem for alt langt færre mennesker.

Fushimi Inari-taisha-helligdommen.

Bambusskoven i Arashiyama

Den ikoniske bambusskov (Google Maps) kan være et fascinerende og samtidig skuffende sted, det afhænger helt af, hvornår du besøger den, og hvad du forventer. Personligt syntes jeg ikke, den var noget særligt: Medmindre du er fotointeresseret og absolut vil have det ikoniske billede, kan du også overveje at springe den helt over.

Når det er sagt, anbefaler jeg også her stærkt, især i højsæsonen, at komme ved solopgang, hvis du vil nyde den i fred uden menneskemængder. Især anbefaler jeg at tage det første tog til denne station (Google Maps), den ligger lidt længere væk end denne station (Google Maps), men morgenens første tog ankommer cirka 20 minutter tidligere, det er ikke meget, men det er nok til at få 10–15 minutters fred. Jeg gik tilbage i seng, men hvis du beslutter dig for at besøge området i løbet af dagen, kan du kombinere besøget med Sogenchi Teien-haverne (Google Maps), bådturen langs kløften (Google Maps), det nærliggende tempel Daikaku-ji (Google Maps), Adashino Nenbutsuji-templet (Google Maps), som har en bambusskov, der minder meget om den i Arashiyama, og derfor ofte anbefales til dem, der vil undgå menneskemængderne, og til sidst Otagi Nenbutsuji-templet (Google Maps), der er kendt for sine over 1.200 stenhoveder.

Bambusskoven i Arashiyama.

Kejserpaladset

I Kyoto ligger et af Japans to kejserpaladser (det andet ligger i Tokyo). Selvom det område, der kan besøges, er begrænset, synes jeg alligevel, det er værd at se. Adgangen er helt gratis. Indgangen for offentligheden ligger på dette sted (Google Maps). Jeg anbefaler desuden at downloade den officielle app, som indeholder en audioguide. Tag høretelefoner med! Hvis du endnu ikke har fået nok af templer, ligger Shokoku-ji (Google Maps) ikke langt derfra, og hvis du vil, kan du også besøge Nijō-jō-slottet (Google Maps). Jeg har ikke besøgt nogen af dem, så jeg udtaler mig ikke.

Kejserpaladset.

Kyoto Slot

Selve slottet (Google Maps) er lukket for offentligheden, men adgangen til parken er tilladt og helt gratis, da jeg var der, var der meget få andre mennesker, så jeg tror, det er et fremragende valg for alle, der vil flygte fra menneskemængden i centrum af Kyoto og nyde lidt ro. Hvis du beslutter dig for at tage derhen, anbefaler jeg at tage toget til Momoyama-Minamiguchi Station (Google Maps), så du kan gå op ad denne imponerende trappe (Google Maps).

Kyoto Slot.

Kyotos jernbanemuseum

Kyotos Jernbanemuseum (Google Maps) er et af Japans tre store jernbanemuseer sammen med det i Saitama (lige uden for Tokyo) og det i Nagoya. Jeg har besøgt det sidste og foretrak at lave noget andet i Kyoto, men afhængigt af ens rejserute og interesser er jeg sikker på, at det kan være et meget interessant besøg.

Overnatning i Kyoto

Sauna & Capsule Hostel Rumor Plaza: stærkt anbefalet. En virkelig luksuriøs oplevelse til en beskeden pris, hvis du ikke har noget imod at sove i en kapsel. Stedet har også et separat wellnessområde med sauna, massage og offentligt bad i japansk stil: virkelig meget velplejet, rent og behageligt. Personalet er venligt, og morgenbuffeten er rigelig og lækker: Der er virkelig intet, der forhindrer mig i at anbefale det, men det er desværre kun for mænd. Central beliggenhed.

Rejsen til Kyoto

Kyoto har ekstremt hyppige togforbindelser både mod nord og mod syd til alle de vigtigste turistdestinationer i omegnen. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Kyoto.

Nara

Nara var Japans første stabile hovedstad (710–794), med kejserhoffet placeret i Heijō-kyō (der er tilsyneladende ikke meget at se), hvilket markerede enden på traditionen med at flytte magtens sæde for hver ny hersker. I dag er byen berømt for sine historiske templer, de store parker og sine ikoniske frit gående hjorte, som regnes for guddommelige budbringere.

Seværdigheder og oplevelser i Nara

Nara er ret kompakt, og i det mindste de vigtigste attraktioner kan besøges på én dag uden nødvendigvis at overnatte der, hvis du i stedet bruger Kyoto eller Osaka som base, men hvis du har tid til rådighed, synes jeg, det er værd at tilbringe et par dage der og i stedet bruge Nara som base til at udforske andre mål i byens omegn.

Nara-parken.

Naras bymidte

Jeg anbefaler at begynde besøget med Yoshikien-haverne (Google Maps). Adgangen er helt gratis. Jeg har ikke selv været der, men et alternativ er de nærliggende Isuien-haver (Google Maps), som dog koster penge, og en hel del kommentarer tyder på, at det kun er værd at besøge de gratis.

Fra haverne kan du gå mod Todaiji (Google Maps), som er et af Japans mest berømte og historisk set mest betydningsfulde templer. Templet blev bygget i 752 som hovedtempel for alle Japans provinsielle buddhistiske templer og blev så magtfuldt, at hovedstaden blev flyttet fra Nara i 784 for at mindske templets indflydelse på regeringens anliggender. Entréen koster 800 yen, selve templet er meget fint, og Buddha-statuen indeni er uden tvivl imponerende, men ellers er der ikke så frygtelig meget at se. Hvis du beslutter dig for at overnatte i Nara og vil undgå menneskemængderne, anbefaler jeg at komme, så snart det åbner om morgenen.

Todaiji-templet.

Herfra kan du gå ind i selve Nara-parken (Google Maps) med dens utallige hjorte og kirsebærtræer i blomst (hvis sæsonen tillader det). Ukimido-pavillonen (Google Maps) omgivet af kirsebærtræer kan være særligt stemningsfuld. Et andet sted, du kunne besøge, er Det Internationale Forum (Google Maps), selvom det ikke er noget særligt, er haven bagved (Google Maps) et meget roligt sted at gå en tur, adgangen er gratis.

Besøg til sidst Kasugataisha-helligdommen (Google Maps), som ligger for enden af parken og derfor er en fin måde at afslutte sit besøg i Nara på. Der er en masse lanterner, som gør den helt særlig og meget hyggelig, entréen til det »særlige« område koster 500 yen. Helt ærligt kan du nøjes med at kigge på den udefra.

Kasugataisha-helligdommen.

Templer uden for byen

Lige uden for det vigtigste turistområde ligger der mindst to andre templer, der er værd at nævne. Det første er Yakushiji (Google Maps), entréen koster 1.000 yen, det er ikke så meget, men hvis du har et begrænset budget, er du bedre tjent med at bruge dine penge andre steder. Når det er sagt, er komplekset hyggeligt og langt mindre besøgt end Naras centrum.

Ikke langt derfra ligger Toshodai-ji-templet (Google Maps), her har jeg ikke været, så jeg udtaler mig ikke, men du kunne roligt gå fra det ene tempel til det andet og dermed kombinere besøgene. Entréen koster 1.000 yen.

Hōryū-ji (Google Maps) er et af landets ældste templer og samtidig den ældste bevarede trækonstruktion i verden, bygget med tapforbindelser uden søm. Jeg har heller ikke været her, men jeg forestiller mig, at det kan være et interessant besøg. Entréen koster 2.000 yen.

Til gengæld har jeg været i templet Hase-dera (Google Maps), et fint kompleks, som er let at nå takket være den nærliggende togstation (Google Maps). Entréen koster 500 yen. Besøget kan kombineres med Yamanobe-no-michi-stien, som jeg skriver om længere nede.

Hase-dera-templet.

Murō-ji-templet (Google Maps) ligger cirka en time fra Hase-dera, jeg har ikke været der af tidsmæssige årsager, men det er kendt for sine rolige skovomgivelser og de gamle træbygninger. Det blev grundlagt i det 8. århundrede og kaldes ofte »kvindernes Kōyasan«, fordi det historisk set gav kvindelige troende adgang, da andre hellige steder ikke gjorde det.

Især hvis du har en lejebil, kunne du overveje Tanzan Jinja (Google Maps) og templet Tsubosaka Dera (Google Maps), sidstnævnte er templet, hvor den gigantiske Buddha-statue omgivet af kirsebærtræer står. Jeg har ikke været ved nogen af dem, men en ven anbefalede mig begge to.

Til sidst er der Okunoin (Google Maps), som er en af Japans største kirkegårde med over 200.000 grave og lanterner langs en sti på cirka 2 km. Desværre har jeg heller ikke været her, men det lyder som et virkelig fascinerende sted.

Yamanobe-no-michi-stien.

Yamanobe-no-michi-stien

Yamanobe-no-michi-stien regnes for Japans ældste vej, og i dag er den en fascinerende vandretur midt i Naras landlige natur. Mellem templer, kirsebærtræer i blomst, rismarker og ingen andre turister er den en af de smukkeste oplevelser på min rejse i Japan. Fra station (Google Maps) til station (Google Maps) er der omkring 15 km uden større højdeforskelle, så den er tilgængelig for mange. Du finder GPS-sporet på denne side (All Trails). Jeg brugte knap fem timer fra station til station med mange pauser og madpakke til frokost, men hvis du vil, er der undervejs flere steder, hvor du kan få noget at spise, som Cafe WaWa Tenri (Google Maps), Cafe & Culture Tea House (Google Maps), Yamanobenomichi hana mori (Google Maps) osv. osv. Ved stiens slutning ligger et mindesmærke (Google Maps), som markerer det symbolske sted, hvor buddhismen kom til Japan i det 6. århundrede, en begivenhed, der forandrede landets kultur og religion dybt. Her er der en fin allé fuld af kirsebærtræer, som om aftenen er oplyst af lanterner, så du kunne sørge for at nå frem sidst på eftermiddagen eller besøge Hase-dera-templet (Google Maps), som jeg gjorde, og gøre ophold på tilbagevejen.

Yamanobe-no-michi-stien.

Yoshino

Yoshino i Nara-præfekturet er et bjergområde, der er berømt for sine over 30.000 kirsebærtræer, som om foråret forvandler landskabet til et enestående skue. Det siger sig selv, at den bedste tid at besøge Yoshino, og samtidig den mest besøgte, er kirsebærblomstringen. Jeg var der en weekend, og der var enormt mange mennesker, men jeg tror alligevel, det er det værd. Jeg anbefaler at komme om eftermiddagen og blive til solnedgang, når kirsebærtræerne i dalen, ramt af det gyldne lys, skaber et surrealistisk landskab.

Yoshino.

Fra Yoshino Station (Google Maps) anbefaler jeg at gå op til fods, men hvis du vil, er der en bus, som efter hvad jeg har forstået kører dig helt til dette punkt (Google Maps), og desuden en meget kort kabelbane (Google Maps), der dækker den første del af opstigningen (tilsyneladende landets ældste). Pas på, for under kirsebærblomstringen skal man stå i en uendelig kø for at tage bussen. Uanset hvad du vælger, anbefaler jeg at gå helt op til Hanayagura-udsigtspunktet (Google Maps). Der er en hel del stigning, men selv i et meget roligt tempo burde du ikke bruge mere end to timer fra stationen. Undervejs kunne du gøre holdt ved Kinpusen-ji-templet (Google Maps). Hvis du ikke har lyst til at gå helt op til selve udsigtspunktet, er der andre flotte udsigter langs vejen.

Yoshino.

Overnatning i Nara

Jeg overnattede på Nara Deer Hostel, en fremragende beliggenhed ikke langt fra togstationen og det vigtigste turistområde. Alt i alt kan jeg anbefale det.

Rejsen til Nara

Nara har ekstremt hyppige togforbindelser både mod Kyoto mod nord og mod Osaka mod vest. Cirka en time i begge tilfælde. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Allé fuld af kirsebærtræer ved enden af Yamanobe-no-michi-stien.

Kumano Kodo

Kumano Kodo er et netværk af gamle pilgrimsstier på Kii-halvøen (Google Maps), som har været brugt i over tusind år til at nå de tre store hellige helligdomme i Kumano. Stierne går gennem cedertræsskove, bjergpas og små landsbyer. Historisk set var de åndelige ruter for kejsere, munke og pilgrimme, og i dag er de et af de få steder i verden, der sammen med Caminoen til Santiago er anerkendt som UNESCO-verdensarv for den levende pilgrimstradition.

Det er en behagelig vandretur, forudsat at man har de rette forventninger. Hvis du forventer en sti med betagende alpine landskaber, risikerer du at blive meget skuffet. Hvis du derimod ønsker en overvejende kulturel oplevelse kombineret med en god portion motion, bliver Kumano Kodo en interessant mulighed.

Kumano Kodo.

Som nævnt er der flere stier (kort), men også inden for hovedrutene er der mulige varianter, genveje osv. osv. Når det er sagt, er den mest populære variant Nakahechi, som er cirka 70–100 km lang og afhængigt af udgangspunktet normalt gennemføres på 4–6 dage.

Et andet vigtigt aspekt at tage i betragtning er overnatning. Selvom der langs ruten er flere guesthouses, er stien blevet relativt populær, og i højsæsonen (forår og efterår) bliver de få sengepladser booket måneder i forvejen. Jeg prøvede at booke noget i slutningen af marts, og mange af guesthousene havde slet ingen ledige pladser før maj! Jeg endte med at vælge en hybridstrategi: Jeg sprang det første afsnit over, sov langs stien, hvor der er lidt mere udbud, og tog transport ved dagens slutning for at sove et andet sted og så vende tilbage til stien næste morgen. Teknisk set kunne man også campere.

Til at booke guesthouses langs ruten er dette den vigtigste side, de fleste steder optræder ikke på andre bookingsider. På samme side tilbydes også komplette pakker med overnatning, måltider, bus, bagagetransport osv. osv. Hvis du ikke har problemer med budgettet, er de helt sikkert en interessant mulighed, for alle andre anbefaler jeg det »hybride« system. Hvis du kun er interesseret i bagagetransport, er dette linket. Når det er sagt, gik jeg det hele med hele min rygsæk på ryggen (på italiensk, men du kan slå undertekster til), og hvis du rejser tilstrækkelig let, burde du ikke have problemer.

Kumano Kodo.

Rejserute på Kumano Kodo Nakahechi

Knudepunktet for alle, der vil gå Nakahechi-varianten af Kumano Kodo, er byen Tanabe, som har gode togforbindelser til resten af landet (Google Maps). Fra Nara er der cirka 3–4 timer. Her sov jeg på Buddha Guest House, et meget traditionelt guesthouse med gæstfri ejer og central beliggenhed. Anbefales.

På denne side finder du den »officielle rute« opdelt i fem afsnit med ankomst til Kumano Nachi Taisha (hvor Nachi-vandfaldet ligger) på i alt 70,7 km med start fra Takijiri, som du kommer til med bus fra Tanabe. Her ligger det officielle besøgscenter for Kumano Kodo (Google Maps), og hvis du er interesseret, kan du få det lille hæfte, hvor man samler stempler fra de forskellige templer/helligdomme, som dokumenterer, at pilgrimsvandringen er gennemført. Dette er det officielle site for busselskabet, der kører i regionen, men du kunne også blot bruge Google Maps.

Kumano Kodo.

Hvis du begynder i Takijiri, skal du tilbringe den første nat i Takahara eller Nakahechicho Chikatsuyu. Da jeg ikke kunne finde noget guesthouse med ledige pladser, besluttede jeg at springe det første afsnit over og steg af ved dette busstop (Google Maps), hvorfra jeg på cirka fem timer nåede til J-Hoppers Kumano Yunomine Guesthouse, som du let kan booke online, og som er et af mine yndlingssteder på hele rejsen i Japan. Selvom det officielt ikke ligger på den officielle sti, er det en kort variant, som jeg anbefaler. Når det er sagt, kunne en anden mulighed være at gå direkte videre til Hongu og sove på Kumano Backpackers. Jeg tilbragte også en nat her og gik så dagen efter til Koguchi (Google Maps), hvor jeg om eftermiddagen tog bussen mod Shingu og sov på Hanare, fordi alle guesthouses i nærheden af stien var fuldt booket. Hvis du beslutter dig for at gøre det samme, kan du overveje at booke to nætter, så du dagen efter kan vende tilbage til Koguchi med dagens første bus (og lade størstedelen af din bagage blive i Shingu), gennemføre stien og nå frem til Kumano Nachi Taisha (Google Maps), tage nogle obligatoriske billeder af den ikoniske pagode (Google Maps), gå ned til Nachi-vandfaldet (Google Maps) og så tage bussen mod Shingu ved dette stop (Google Maps).

Nachi-vandfaldet.

Ise

Ise er ikke et særligt populært stop, men hvis du ligesom jeg har tid, har lyst til at komme væk fra de klassiske turistruter og vil dele rejsen til Nagoya op, giver det fuldstændig mening at tilbringe en nat der.

Seværdigheder og oplevelser i Ise

I Ise ligger en af Japans vigtigste helligdomme, viet til Amaterasu, kejserfamiliens mytiske stammoder. Dens centrale rolle skyldes også det stærke bånd til kejseren og traditionen med at genopbygge den hvert 20. år. Helligdommen er delt i to hovedkomplekser, Naikū (Google Maps) og Gekū (Google Maps). Det første, som også er det vigtigste af de to, ligger lidt uden for byen, men der er en praktisk shuttlebus, som forbinder dem.

Futami Okitama-helligdommen.

Et andet interessant sted at besøge er Futami Okitama-helligdommen (Google Maps), kendt for Meoto Iwa, to hellige klipper forbundet med et reb, som er et symbol på forening og harmoni i shintotraditionen. Den ligger ved havet og er et af de mest ikoniske steder i Ise-området. Du kan blot tage toget til Futamino-Ura Station (Google Maps), strandpromenaden er fin og behagelig, jeg var der ved solnedgang, og der var stort set ingen.

Overnatning i Ise

Jeg overnattede på FOLK FOLK Hostel, Cafe & Bar, hverken godt eller skidt. Hvis du leder efter en billig mulighed, er det slet ikke dårligt.

Rejsen til Ise

Ise Station (Google Maps) har hyppige forbindelser både mod Shingu mod syd og Nagoya mod nord.

I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Nagoya Slot.

Nagoya

Med over to millioner indbyggere er Nagoya Japans fjerdestørste by efter Tokyo, Yokohama og Osaka. Desværre blev størstedelen af byen, herunder de fleste historiske bygninger, ødelagt af luftbombardementerne i 1945.

Seværdigheder og oplevelser i Nagoya

Nagoya er ikke et særligt turistpræget mål, og som lige nævnt er der ikke meget historisk tilbage at se, men byen byder alligevel på en hel del interessante attraktioner afhængigt af ens interesser.

Nagoya Slot

Nagoya Slot (Google Maps) hører bestemt ikke til de mest imponerende i landet, og som om det ikke var nok, er hovedtårnet lukket for offentligheden i hvert fald indtil 2028 på grund af restaureringsarbejde. Man kan dog besøge resten af komplekset, herunder Honmaru-paladset (Google Maps), som er blevet renoveret for nylig og er en tro rekonstruktion af et ceremonielt kompleks fra Japans feudale tid, berømt for sine rigt dekorerede interiører med malerier på skydepaneler og rigelig brug af bladguld. Entréen koster 500 yen.

Malerier på skydepaneler.

SCMAGLEV and Railway Park

SCMAGLEV and Railway Park (Google Maps), der åbnede i 2011, er et af Japans vigtigste jernbanemuseer. Udstillingen følger udviklingen af højhastighedstog i landet med en righoldig samling af rigtige tog: fra historiske damplokomotiver til eksperimentelle rekordshinkansen og helt til de nyeste magnetsvævetog (maglev). Billetten koster 1.000 yen og inkluderer en gratis audioguide (det er bedst at tage sine egne høretelefoner med). Der er også Wi-Fi. Museet har køresimulatorer til shinkansen, adskillige interaktive områder tænkt til børn og en lille biograf, der viser korte dokumentarfilm. Jeg fandt besøget interessant, især set i lyset af den særligt regnfulde dag, jeg havde valgt at tage derhen.

SCMAGLEV and Railway Park.

Toyota Commemorative Museum of Industry and Technology

Toyota Commemorative Museum of Industry and Technology (Google Maps) er et interessant museum delt i to pavilloner: en viet til tekstilindustrien, som fortæller om Toyotas oprindelse, og en viet til automobilet. Der er gratis guidede ture på engelsk ved 14:00 for tekstilpavillonen og 15:15 for bilpavillonen (officielt site til at tjekke tidspunkterne), med højst 20 deltagere og uden mulighed for at booke. Jeg fandt besøget behageligt; især gør den guidede tur det lettere at forstå det udstillede bedre. Entréen koster 1.000 yen.

Toyota Auto Museum

Toyota Automobile Museum (Google Maps) er endnu et interessant museum fra Toyota, denne gang helt og holdent viet til automobilet. Entréen koster 1.200 yen, og hvis man sender en mail i forvejen, kan man booke en gratis guidet tur. Samlingen er virkelig imponerende og spænder fra de første modeller nogensinde til moderne biler. Museet gennemgår automobilets og bilkulturens globale historie med omkring 140 køretøjer fra Japan, USA og Europa, som illustrerer motoriseringens udvikling og udbredelse i de forskellige lande. Besøget er behageligt, også for dem, der ligesom mig ikke er særligt interesserede i motorer.

Til sidst har Toyota også et tredje museum, Kaikan Museum (Google Maps), hvor de nyeste modeller og nye teknologier præsenteres for offentligheden. Jeg har ikke selv besøgt det, så jeg kan ikke give en vurdering, men det er sandsynligvis en interessant mulighed at overveje.

Toyota Automobile Museum.

Korankei-kløften

Hvis du besøger Nagoya om efteråret, kan du overveje en udflugt til Korankei-kløften (Google Maps). Hele dalen er dækket af ahorntræer, som i efterårets løvfarver byder på et særligt stemningsfuldt skue. Da jeg var i Nagoya om foråret, har jeg ikke besøgt den, men den er helt sikkert en rigtig god sæsonbestemt mulighed.

Inuyama

Jeg har heller ikke været i Inuyama, men det blev anbefalet mig af en amerikaner, jeg mødte under besøget på Nagoya Slot, og som har boet i Japan i mange år. Ifølge ham er det et ideelt mål for en endagsudflugt med Nagoya som base. Blandt de vigtigste attraktioner er Inuyama Slot (Google Maps). Her finder du en interessant artikel.

Kisodalen

Afslutningsvis kan det, afhængigt af din rejserute, give mening at besøge Kisodalen med udgangspunkt i Nagoya. Af flere grunde har jeg valgt at indsætte den som et senere stop med base i Matsumoto, så jeg skriver om den længere fremme i guiden, men den er under alle omstændigheder absolut en god mulighed at overveje, hvis du befinder dig i Nagoya.

Kisodalen.

Overnatning i Nagoya

Jeg overnattede på 9h nine hours Nagoya station, et fint, rent og moderne sted. Anbefales.

Rejsen til Nagoya

Nagoya har meget hyppige forbindelser mod Osaka, Kyoto, Nara, Ise og Shingu mod syd. Hvis du kommer fra Osaka, Kyoto eller Nara og vil spare penge i forhold til togets pris, er der direkte busser, som du kan booke på Willer. Mod nord er der selvfølgelig hyppige forbindelser til Tokyo, og også her koster highway-busserne mindre end toget, hvis du vil spare. Nagoya har desuden en international lufthavn med flere forbindelser til resten af landet og også til udlandet (Google Maps). I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du masser af andre nyttige oplysninger.

Sensō-ji-templet, Tokyo.

Planlægger du rejsen? Hvis du endnu ikke har tegnet en forsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Når du køber den via linkene i guiden, støtter du dette site uden ekstra omkostninger.

Tokyo

Tokyo, Japans hovedstad og verdens mest folkerige storbyområde med over 37 millioner indbyggere, er en regulær destination inde i destinationen. Man kan sagtens bruge et par uger her, især hvis man tager på populære udflugter som Nikko, Hakone og Kamakura.

Jeg tilbragte ti nætter her og tog afsted igen uden at have nået at se alt det, jeg havde planlagt. Mit råd er derfor det samme som for Kyoto: Det er umuligt at prøve at se »alt«. Det er bedre at acceptere det og nyde det, man når, uden stress.

Seværdigheder og oplevelser i Tokyo

For nemheds skyld deler jeg dette afsnit op i geografiske områder inde i Tokyo, så du kan holde dine transporttider nede, og så rækkefølgen i det følgende bliver mere logisk. Det er naturligvis en helt personlig inddeling.

Sensō-ji-templet set fra turistinformationen.

Det nordlige Tokyo

Her taler vi i store træk om området omkring Ueno station og Asakusa station. Jeg anbefaler, at du starter med Ueno-parken (Google Maps), hvor der ligger flere museer, som burde kunne falde i de flestes smag. Jeg var kun på Tokyos nationalmuseum (Google Maps), som er Japans ældste og vigtigste museum med en enorm samling af kunst og genstande, der fortæller landets historie og kultur. Det koster 1.000 yen at komme ind, og man kan sagtens bruge mindst 2–3 timer der. Personligt syntes jeg ikke, det var særlig interessant, men jeg havde allerede været over en måned i Japan, så artefakter, stykker porcelæn, sværd og alt det andet havde jeg allerede set en hel del af. Inde i parken ligger der desuden en lille helligdom (Google Maps).

Når du er færdig med Ueno-parken, anbefaler jeg, at du tager en tur forbi Ameyoko-markedet (Google Maps) og måske spiser frokost her. Derfra kan du bevæge dig videre mod Asakusa. Jeg har ikke været der, men hvis jeg skulle tilbage til Tokyo, ville jeg helt sikkert besøge Samurai Ninja-museet (Google Maps). Ellers kan du gå direkte til det ikoniske Sensō-ji-tempel (Google Maps), hvor der er gratis adgang. Jeg anbefaler stærkt, at du også går ind på Asakusas turist- og kulturinformation lige ved siden af (Google Maps). Også her er der gratis adgang, og fra øverste etage er der en smuk udsigt både over templet, som er særligt stemningsfuldt om aftenen, når det er oplyst, og over Tokyo Skytree (Google Maps).

Sidstnævnte er helt sikkert en mulighed, hvis du vil nyde udsigten over Tokyo om aftenen, men der er mindst et par helt gratis alternativer, som jeg nævner længere nede i guiden. Jeg anbefaler at slutte dagen i Akihabara (Google Maps), bydelen, der er symbol på otaku-kulturen og elektronik i Tokyo, kendt for butikker med teknologi, anime, manga, videospil og de særprægede maid cafés. I løbet af dagen kan du, afhængigt af hvad du vælger at besøge eller ikke (måske er du slet ikke interesseret i museer), tage en tur i Koishikawa Korakuen-haven (Google Maps), en af de mange typiske haver i Tokyo, hvor entreen kun koster 300 yen. Ikke langt fra haven ligger også Bunkyo City Office (Google Maps), som har en helt gratis udsigtsplatform på 25. etage. Lukket i weekenden.

Akihabara.

Det centrale Tokyo

Her taler vi om området omkring Tokyo Station. Mange vil anbefale at starte dagen med et besøg på det berygtede Tsukiji-fiskemarked (Google Maps), hvor mange restauranter har åbent fra 5:00 om morgenen og serverer superfrisk fisk. Jeg opfordrer dig til at kigge forbi, men personligt syntes jeg, at der var ekstremt mange mennesker, og at stedet var turistpræget og dyrt. Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide Hamarikyu-haverne (Google Maps), som ligger ikke langt derfra, især kontrasten til skyskraberne lige ved siden af. Entreen koster 300 yen. Derfra kan du gå ad Chuo-dori Avenue (Google Maps), som i weekenden endda er lukket for trafik, i retning af Tokyo International Forum (Google Maps). Selv hvis man ser bort fra dets funktion som rum til udstillinger, koncerter og konferencer, er bygningen absolut et besøg værd. Der er gratis adgang, og arkitekturen er moderne med glas, stål og store rum, der skaber et lyst og futuristisk miljø.

Tsukiji-fiskemarkedet.

Et andet muligt kort stop er Sukiyabashi Crossing (Google Maps), et fodgængerkryds, der er næsten lige så myldrende som det i Shibuya, men mindre populært. Den bedste udsigt får du fra indkøbscentret GinzaNovo (Google Maps). På 6. etage er der en lounge med ganske fin udsigt, og alternativt kan du tage op på taget, hvor de dog, helt rimeligt, forventer, at man køber noget. Derfra går du videre mod kejserpaladset (Google Maps). Her kan du mest af alt besøge De Ydre Haver (Google Maps), som er den vigtigste del, der er åben for offentligheden. Jeg har ikke gjort det, så jeg taler ikke ud fra personlig erfaring, men hvis du booker i forvejen, kan du også deltage i en rundvisning, der går ind i nogle af kompleksets indre områder, men ikke i selve palæbygningen, som altid er lukket. Her finder du den officielle hjemmeside. Når du er færdig med kejserpaladset, anbefaler jeg, at du tager en tur forbi Hie-helligdommen (Google Maps), hvor der er en flot trappe fuld af torii-porte i stil med Fushimi Inari Taisha, dog i et markant mindre format.

Sukiyabashi Crossing.

Det vestlige Tokyo

Her taler vi om området omkring Shinjuku station og Shibuya station. Jeg anbefaler, at du starter i Shibuya, men du kan sagtens følge ruten i omvendt rækkefølge, hvis du hellere vil se Shibuya om aftenen. Shibuya er en af Tokyos mest ikoniske bydele, berømt for sit myldrende fodgængerkryds, den unge energi, neonlysene og det livlige natteliv. Hvis du vil se det berømte fodgængerkryds (Google Maps) oppefra, er to helt gratis muligheder gangen, der forbinder Shibuya station (Google Maps) med Shibuya Mark City (Google Maps), og indkøbscentret Shibuya Hikarie (Google Maps), som på 11. etage har en gratis udsigtsplatform (Google Maps). Hvis der skulle være meget mange mennesker, kan du gå en etage ned, for udsigten er næsten den samme, men med langt færre mennesker. Hvis du ikke har noget imod at bruge 1.800 yen, er der en rooftop bar bogstaveligt talt lige over fodgængerkrydset, hvor en drink er inkluderet i entreen (Google Maps) (officiel hjemmeside). En anden mulighed er Starbucks på den anden side af gaden (Google Maps).

Shibuya crossing.

Når du har nydt stemningen i Shibuya et stykke tid, anbefaler jeg, at du går i retning af Meiji Jingu-helligdommen (Google Maps). Hvis du har lyst, kan du undervejs gøre et stop ved indkøbscentret Tokyu Plaza Omotesando (Google Maps). Her finder du de berømte rulletrapper beklædt med spejle og en behagelig tagterrasse. Tilbage til helligdommen: Der er gratis adgang, men hvis du vil besøge den tilhørende park, skal du betale 500 yen. Jeg gik ikke ind i parken, men jeg tror, den er den klassiske japanske have. Til gengæld var jeg i den nærliggende Shinjuku Gyoen National Garden (Google Maps). Også her koster entreen 500 yen, og der er en klassisk japansk have og et drivhus med tropiske planter. Efter min mening var den hverken værre eller bedre end middel.

Tokyo Metropolitan Government Building.

Gå derefter videre mod Tokyo Metropolitan Government Building (Google Maps), som kun har åbent fra mandag til fredag til 18:45, så planlæg efter det. Her er der en helt gratis udsigtsplatform på 45. etage, som giver en smuk udsigt over byen og endda over Fuji-bjerget i det fjerne, hvis vejret tillader det. Når du er færdig, kan du stille dig på pladsen foran bygningen og se en kortfilm blive projiceret på bygningens facade. Showet, som hedder Tokyo Night & Light, er helt gratis og bogstaveligt talt en verdensrekord (hvilket er grunden til, at jeg anbefaler at tage til Shibuya om morgenen og Shinjuku om aftenen). Her er den officielle hjemmeside med programmet for showene. For at slutte dagen anbefaler jeg, at du slentrer rundt i smøgerne i Omoide Yokocho (Google Maps), kendt for små izakaya og yakitori-boder, som giver en retro og autentisk stemning fra efterkrigstidens Tokyo.

Udsigt fra Tokyo Metropolitan Government Building.

Det sydlige Tokyo

Jeg anbefaler at starte dagen med det ikoniske teamLab Planets (Google Maps), et immersivt museum for digital kunst, hvor man går barfodet mellem interaktive installationer af lys, vand og spejle. Det er ikke billigt at komme ind, men personligt synes jeg, det er pengene værd. Jeg anbefaler at booke det første tidsrum om morgenen, så du undgår menneskemasserne, så vidt det er muligt. Når du er færdig, kan du tage en tur forbi Fuji TV’s hovedkvarter (Google Maps). Selve bygningen er meget interessant, og for 800 yen kan du komme op på observationsplatformen inde i den gigantiske kugle, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen på den anden side af bugten. Alternativt kan du bare gå en tur langs vandet, hvor der er en helt gratis platform (Google Maps).

TeamLab Planets.

Derfra kan du, hvis du er interesseret, besøge Sengakuji-templet (Google Maps), som rummer gravene for de legendariske 47 ronin (Google Maps) og et lille museum. Hvis du ikke kender historien, kan du se denne video. Det koster 300 yen at se gravene og yderligere 500 yen for museet. Ellers kan du gå direkte til Zojo-ji-templet (Google Maps), hvor der er helt gratis adgang. På bagsiden ligger der også et interessant mausoleum (Google Maps). Det er et fint tempel og en flot kontrast til Tokyo Tower (Google Maps) i baggrunden. Med sine 333 meters højde er Tokyo Tower 3 meter højere end sit forbillede, Eiffeltårnet. Tårnet er et symbol på Japans genrejsning efter krigen som økonomisk stormagt, og det var landets højeste konstruktion fra sin færdiggørelse i 1958 til 2012, hvor det blev overgået af Tokyo Skytree. Jeg har ikke været oppe i toppen, men det er selvfølgelig en mulighed, og det koster 1.500 yen. Det ikoniske foto med trapperne kan tages på dette sted (Google Maps), som i bund og grund er indgangen til den underjordiske parkeringskælder.

Zojo-ji-templet.

Andre destinationer i Tokyo

Her nævner jeg nogle destinationer, som er lidt mere besværlige at komme til, som kan kombineres med andre attraktioner i byen, eller som simpelthen er nicheprægede og ikke er relevante for de fleste rejsende.

Ghibli Museum (Google Maps) er et must for fans af Studio Ghiblis film, mens det kan være mindre interessant for dem, der ikke kender studiets værker. Museet byder på en immersiv oplevelse med udstillinger og scenografier inspireret af studiets film. Billetterne bliver sat til salg den 10. i måneden før besøget (for eksempel kommer billetterne til maj ud den 10. april), og de er udsolgt i løbet af få minutter. Jeg opgav, men min søster og hendes mand fik billetter ved at logge ind midt om natten med tre forskellige enheder. Kort sagt: Hvis du er interesseret, er det helt afgørende at planlægge i god tid.

Kiyosumi-haverne.

Kiyosumi-haverne (Google Maps) ligger tæt på centrum, men »langt« fra de andre vigtigste turistattraktioner. Lad det være sagt med det samme: Det er bestemt ikke et must, bare klassiske haver i japansk stil, men hvis du er i nærheden, kan jeg anbefale dem. Jeg var der for at fordrive tiden, mens jeg ventede på skumringen, for ikke langt derfra ligger Eitai-broen (Google Maps), hvorfra man kan tage det ikoniske foto med lysstriberne fra bådene og skyskraberne i baggrunden, som du kan se herunder.

Ashikaga Flower Park (Google Maps) ligger et par timer uden for byen. Jeg har ikke været der, men det er en blomsterpark, der er berømt især for de spektakulære blåregn med tunneler og oplyste træer, som skaber meget spektakulære scenerier, især om foråret og under aftenbelysningen.

NB: De steder, der følger nu, er alle udflugter ud af byen. Hvis det er muligt, så planlæg dem i løbet af ugen for at undgå weekendens exodus fra Tokyo.

Tokyo International Forum.

Nikko

Nikko er uden tvivl en af de mest populære udflugter. Det er en historisk bjergby nord for Tokyo, berømt for sine helligdomme og templer, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og omgivet af en masse natur, blandt andet vandfald, skove og Chuzenji-søen. Hvis du vil besøge den på en dagstur, anbefaler jeg at tage Limited Express, som kommer frem til Tōbu-Nikkō station (Google Maps) på omkring to timer. Jeg steg på i Asakusa (Google Maps). Fra stationen kan du sagtens gå videre til fods til de forskellige templer. Jeg gik også ind i Shōyō-en-haven (Google Maps), en klassisk japansk have, som sandsynligvis er kønnere om efteråret. Afhængigt af hvad du vælger at besøge, kan det betale sig at overveje kombibilletten, som også omfatter Rinnōji-templet (Google Maps), Taiyuin-templet (Google Maps) og museet (Google Maps) for 1.000 yen.

Nikko Futarasan.

Nikkō Tōshōgū-helligdommen (Google Maps) er generelt områdets mest berømte attraktion. Det er sandsynligvis Japans rigeste og mest udsmykkede shintokompleks, bygget som mausoleum for Tokugawa Ieyasu, shogunen, der samlede landet. Jeg gik ikke engang ind, for da det var Golden Week, var der en endeløs kø ved indgangen, og jeg tilbragte dagen med en ven, der holdt øje med budgettet (entreen koster 1.600 yen), så vi besluttede i stedet at besøge Nikko Futarasan-helligdommen (Google Maps) ikke langt derfra. Entreen koster 300 yen, og den var, helt ærligt, ikke noget særligt. Derefter gik vi ned til Kanmangafuchi (Google Maps), hvor der langs floden står nogle virkelig maleriske statuer dækket af mos.

Kanmangafuchi.

Derfra var planen at tage bussen til Kegon-vandfaldet (Google Maps), men der var en endeløs kø til bussen, og bilerne kravlede af sted i skridtgang ad hovedvejen (Golden Week!!), så vi foretrak at undgå det og gik i stedet mod Choji-vandfaldet (Google Maps) og Kirifuri-vandfaldet (Google Maps). De er ikke ligefrem de mest imponerende vandfald, jeg har set, men der var i det mindste næsten ingen. På en almindelig dag tror jeg, det er værd at tage til det store vandfald, og hvis du bliver et par dage, kan du overveje opstigningen til Nantai-bjerget (Google Maps) (AllTrails) for en spektakulær udsigt over Chuzenji-søen.

Kamakura

Kun en times togtur fra Tokyo ligger Kamakura, som i en kort periode var Japans hovedstad fra 1185 til 1333, før magten vendte tilbage til Kyoto. Gennem århundrederne har byen udviklet sig til et af Japans vigtigste åndelige centre og er et pilgrimsmål. Når du kommer fra Tokyo, anbefaler jeg, at du stiger af ved Kita-Kamakura station (Google Maps) og går den korte og meget behagelige »sti«, som du finder på AllTrails. Undervejs ligger der en række templer og helligdomme: Jōchi-ji (Google Maps), Kuzuharaoka (Google Maps), Zeniarai Benten (Google Maps), Sasuke Inari (Google Maps) og til sidst Kamakuras store Buddha (Google Maps) i Kotoku-in-templet. Her skal du betale 300 yen for at komme ind.

Kamakuras store Buddha.

Hvis du ikke har fået nok af templer og helligdomme endnu, ligger Hase-dera (Google Maps) ikke langt derfra. Det er meget charmerende med mange bygninger i flere niveauer. Til sidst er der Tsurugaoka Hachiman-gu-helligdommen (Google Maps). Hvis du ikke har lyst til at gå den korte sti, jeg nævnte tidligere, anbefaler jeg at starte dit besøg i Kamakura netop her ved at stige af ved hovedstationen (Google Maps) og derefter måske gå hen og se den store Buddha. Under alle omstændigheder er der her helt gratis adgang, og inde i komplekset ligger der et lille kunstmuseum, hvor der skal betales entré (Google Maps). Jeg gik ikke ind, så jeg udtaler mig ikke. For at runde af kan man også surfe på stranden i Kamakura (Google Maps), eller du kan simpelthen stoppe op og bade, afhængigt af årstiden.

Stranden i Kamakura.

Hakone

Hakone, der ligger mindre end hundrede kilometer fra Tokyo, er endnu en populær udflugt ud af byen. Den er især berømt for sine varme kilder og udsigten til det nærliggende Fuji-bjerg over Ashinoko-søen. Jeg besøgte Hakone under Golden Week, efter at jeg havde brugt formiddagen i Kamakura. Med den sene afgang, forsinkede busser og kø på vejen endte jeg med at tilbringe sådan cirka to timer i Hakone, så jeg nåede ikke at lave noget særligt. Når det er sagt: Hvis du kommer fra Tokyo, så tag det første tog direkte til Odawara station (Google Maps). Derfra kører alle busserne til Hakone. Hvis du bare vil udforske området omkring søen, så tag en bus direkte til dette stoppested (Google Maps). På den anden side af vejen ligger Narukawa Kunstmuseum (Google Maps). Det er ikke ligefrem min slags museum, så jeg gik ikke ind, men mange anbefaler det, især på grund af udsigten over søen fra museets café.

Fuji set fra Hakone.

Hvis du vil, ligger der ikke langt derfra en helt gratis park med fin udsigt over søen og Fuji, hvis vejret tillader det (Google Maps). Jeg gik bare hen til den ikoniske torii-port på den anden side af søen (Google Maps) og den nærliggende helligdom (Google Maps), gik tilbage, så solnedgangen og steg derefter på bussen til Odawara station. Hvis du kommer til Hakone om formiddagen, eller måske endda beslutter dig for at overnatte der, så overvej at besøge Hakone Open-Air Museum (Google Maps), tage en tur til de varme kilder (her finder du en liste over de forskellige steder) eller måske tage op på toppen af Komagatake-bjerget (Google Maps) med den spektakulære svævebane (Google Maps). Hvis du vil, kan du også gå op til fods (AllTrails). Hvis du har tænkt dig at tage svævebanen eller under alle omstændigheder tilbringe et par dage i Hakone, så kig på Hakone Freepass, som blandt mange andre ting også giver rabat på toget fra Shinjuku til Hakone.

Yokohama

For at afslutte dette lange afsnit om Tokyo og omegn kan du overveje et besøg i Yokohama. Byen var engang en rolig fiskerlandsby, men blev åbnet for udenrigshandel i 1859, efter at Japans isolation var ophørt, og blev hurtigt en af de vigtigste indgangsporte til international handel, især i Meiji-perioden. Jeg har ikke selv besøgt den, men den historie har efterladt interessant arkitektur fra den tid ved siden af de moderne bygninger, der i dag præger havnefronten, og desuden Japans største og mest berømte Chinatown (Google Maps).

Tokyo Tower.

Overnatning i Tokyo

Jeg tilbragte næsten en uge på Hotel Plus Hostel TOKYO ASAKUSA 1, som har et fremragende forhold mellem pris og kvalitet og en fantastisk beliggenhed et stenkast fra Asakusa station. Sauna og traditionelle bade er prikken over i’et. Jeg tilbragte også et par nætter på Hotel Tomariya Ueno, som hverken var værre eller bedre end middel og ligger et stenkast fra Ueno station.

Rejsen til Tokyo

Tokyo har en masse direkte forbindelser til resten af landet. Med shinkansen kan man på bare 5 timer komme til Fukuoka i syd og Hakodate i nord! Der er selvfølgelig også en masse busforbindelser og landets to travleste lufthavne, Narita (Google Maps), som ligger omkring en time uden for byen, og Haneda (Google Maps), som ligger meget tættere på centrum, men mest håndterer indenrigstrafik. Hvis du af en eller anden grund skal overnatte i nærheden af lufthavnen, er Toyoko Inn Narita Airport Shinkan charmerende og ikke for dyrt, med hyppige shuttlebusser til og fra lufthavnen. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Hie-helligdommen.

Området ved de fem søer (Fuji-bjerget)

Området ved de fem søer ligger ved foden af Fuji-bjerget og består af fem søer. Det er berømt for sin spektakulære udsigt over vulkanen og for aktiviteter i det fri.

Seværdigheder og oplevelser i området ved de fem søer

Lad mig starte med at sige, at jeg tilbragte seks nætter i området og kun sjældent så Fuji, så hvis du regner med at overnatte der én nat, må du tage højde for, at vejret måske ikke vil samarbejde. Når den lille parentes er lukket, er der alt efter dine interesser en masse aktiviteter og mulige destinationer i nærheden af de fem søer. Afhængigt af hvad du beslutter dig for at lave, kan det give mening at købe et pas til en eller to dage, som giver ubegrænset kørsel med de lokale busser. Alle oplysninger finder du på denne side.

Fuji-bjerget.

Ashiwada-bjerget og Sankodai-udsigtspunktet

Du kan gennemføre denne vandretur ved bekvemt at starte fra Kawaguchiko og fortsætte til fods. Undervejs ligger der adskillige udsigtspunkter, som toppen af Ashiwada-bjerget (Google Maps) og Sankodai-udsigtspunktet (Google Maps) med fantastisk udsigt over Fuji-bjerget, Kawaguchi-søen og Saiko-søen. Det er en rute på under 10 km med omkring 500 højdemeter, så den er tilgængelig for mange. Stien er velholdt og nem at følge. GPS-sporet finder du på denne side (AllTrails). For mig blev det en rigtig behagelig formiddag: Jeg mødte kun en gruppe studerende. Hvis du leder efter ro og flot udsigt over Fuji-bjerget, er det et rigtig godt valg, hvis vejret tillader det.

Narusawa Ice Cave.

Narusawa Ice Cave, Fugaku Wind Cave, Aokigahara-skoven og Fuji Yurari Hot Spring

Når du er færdig med stien, jeg lige har beskrevet, ligger Narusawa Ice Cave (Google Maps) i bund og grund på den anden side af vejen. Det koster kun 300 yen at komme ind, men efter min mening er det ren og skær lort. Den del, man kan besøge, er virkelig lille, der er nogle isblokke og ikke andet, og det var så skuffende, at jeg i stedet for også at besøge den nærliggende Fugaku Wind Cave (Google Maps), som har lignende anmeldelser, tog den første bus tilbage til Kawaguchiko. Når det er sagt, kunne en mere interessant mulighed være at besøge Aokigahara-skoven (Google Maps), også kendt som selvmordsskoven, berømt for sit stemningsfulde landskab med rødder, mos og stilhed. Jeg har ikke været der, men en ven sagde til mig, at den slet ikke er dårlig. En anden mulighed kunne være Fuji Yurari Hot Spring (Google Maps). Det var varmt den dag, jeg besøgte området, så det virkede ikke som en god idé, men på en kold dag eller måske bare om aftenen kunne du standse her, inden du tager tilbage til Kawaguchiko.

Chureito-pagoden.

Chureito-pagoden

Chureito-pagoden (Google Maps) er måske et af de mest ikoniske steder overhovedet i Japan, i hvert fald blandt dem, der interesserer sig for fotografering. For mit vedkommende var det en af de mest mindeværdige udsigter på alle mine rejser. Jeg anbefaler stærkt at komme her ved solopgang for at undgå menneskemasserne. Hvis du ikke bor tæt nok på til at gå, er den eneste mulighed desværre at tage en taxa, fordi den offentlige transport begynder at køre for sent. Når det er sagt, er det absolut ikke en tragedie ikke at komme ved solopgang, og selv om der er flere mennesker, er solnedgangen stadig en rigtig god mulighed. Den nærmeste station er Shimoyoshida Station (Google Maps), og derfra går der omkring 10 minutter op til pagoden.

Fujiyoshida Street

Fujiyoshida Street (Google Maps) er den berømte gade, der flugter perfekt med Fuji-bjerget i baggrunden. Det er et meget populært sted at tage billeder, især med et zoomobjektiv for at opnå den klassiske effekt, hvor perspektivet virker sammenpresset. Når det er sagt, er det stadig en trafikeret gade: Undgå uforsigtig adfærd bare for at få et billede. Stil dig ikke midt på kørebanen, og respektér de lokale anvisninger. Det er ikke tilfældigt, at der er skilte, der beder turister om ikke at standse op på vejen. Hvis du beslutter dig for at besøge Chureito-pagoden ved solopgang, er mit råd at tage herhen lige bagefter, når lyset stadig er gunstigt, og trafikken er begrænset.

Fujiyoshida Street.

Mitsutoge-bjerget

Mitsutoge-bjerget (Google Maps) byder på et af de bedste udsigtspunkter over Fuji-bjerget. Med omkring 1.200 højdemeter er det en mere krævende tur end den, jeg beskrev tidligere, men stadig tilgængelig for mange. Jeg anbefaler at følge denne rute (AllTrails) med start fra Mitsutōge station (Google Maps). Lige under toppen ligger der også en hytte (Google Maps), hvor du, hvis du vil, kan overnatte, men du kan under alle omstændigheder spise eller drikke noget, når du er nået op. En interessant variant i forhold til den sti, der er beskrevet på AllTrails, kunne være at gå ned i retning af Chureito-pagoden for at se solnedgangen ved at skifte sti på dette sted (Google Maps). For dem, der ikke vil anstrenge sig for meget, kunne en anden mulighed være at gå ruten omvendt og spare nogle højdemeter ved at tage Mt. Fuji Panorama Ropeway (Google Maps). Tæt på endestationen er der også den ikoniske gynge (Google Maps). Derfra kan du fortsætte til stien, der fører til Chureito-pagoden, eller måske stoppe tidligere og gå tilbage ad den samme sti. Kort sagt kan du, alt efter hvor meget du har lyst til at gå, sammensætte din helt egen rute.

Kawaguchiko-søen, Saiko-søen og landsbyen Saiko Iyashi-no-Sato Nemba

Oishi Park (Google Maps) på bredden af Kawaguchiko-søen er et populært sted, især om foråret, når der er en masse blomster. Når det er sagt, byder hele søens nordlige bred på rigtig fin udsigt over Fuji-bjerget, især ved solnedgang. Jeg tog derhen med bus, men hvis du vil, kan du leje en cykel og cykle hele vejen rundt om søen. I så fald kan de mest viljestærke køre helt til Saiko-søen, hvor landsbyen Saiko Iyashi-no-Sato Nemba (Google Maps) ligger, som er en rekonstruktion af en traditionel japansk landsby. Jeg har ikke været der, men den skulle efter sigende ligne Oshino Hakkai, som jeg skriver om længere nede.

Nordbredden af Kawaguchiko-søen.

Fuji-bjerget

Det er selvfølgelig også muligt at bestige toppen af Fuji-bjerget, Japans højeste bjerg. Det nåede jeg desværre ikke, for i maj er det stadig for tidligt til at betragte det som en almindelig vandretur: Sne og is udgør stadig en betydelig risiko. Den officielle sæson løber nemlig fra juli til omkring midten af september. Den mest populære sti er Yoshida-stien, som på grund af det høje antal besøgende i dag har en grænse for antallet af tilladelser og derfor skal bookes i god tid. Der findes dog også andre stier med færre mennesker og uden et egentligt loft over antallet af adgangstilladelser, men de kræver stadig registrering og betaling af en adgangsafgift. For mere information henviser jeg til den officielle hjemmeside.

Fuji Motosuko Resort

Hvis du nogensinde har set billeder af blomstermarker med Fuji-bjerget i baggrunden, er det pågældende sted højst sandsynligt Fuji Motosuko Resort (Google Maps). Her afholdes Fuji Shibazakura Festival, en forårsbegivenhed ved foden af Fuji-bjerget, hvor store flader af blomster danner et farverigt tæppe fra lyserødt til violet, som regel mellem april og maj. Jeg har ikke været der, både fordi højdepunktet af blomstringen var overstået, og fordi det er lidt besværligt at komme til uden bil. Der findes dog en shuttlebus fra Kawaguchiko, men billetten koster omkring 2.400 yen. Hvis du er interesseret, kan du på den officielle hjemmeside booke både bussen og entréen.

Oshino Hakkai

Oshino Hakkai (Google Maps) er et populært turistmål bestående af 8 små damme med kildevand fra Fuji-bjerget, der ligger mellem Kawaguchiko-søen og Yamanakako-søen. Her er der en rekonstruktion af en traditionel japansk landsby med Fuji-bjerget i baggrunden. Selv om stedet er helt fotogent, syntes jeg, at det var meget turistpræget og relativt velbesøgt, selv om jeg var der tidligt om morgenen. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det er i løbet af dagen. Efter min mening er der bedre ting at lave. Hvis du beslutter dig for at tage derhen, anbefaler jeg at kombinere besøget med Kitaguchi Hongu Fuji Sengen-helligdommen (Google Maps), som ligger på vejen.

Oshino Hakkai.

Motosu-søen og Shōji-søen

Af de fem søer er disse to klart de mest besværlige at besøge med offentlig transport. Personligt opgav jeg det, men hvis du er mere beslutsom end jeg, ligger der ved Motosu-søen et rigtig særligt udsigtspunkt, nemlig vinklen, der blev brugt til fotoet på de gamle sedler på tusind yen (Google Maps), mens der ved Shōji-søen er denne udsigtsplatform (Google Maps), som du kommer til i enden af denne sti (AllTrails).

Overnatning i området ved de fem søer

Selv om området ved de fem søer er meget stort, bruger de fleste rejsende enten Fujiyoshida eller Kawaguchiko som base. Især hvis du regner med at bruge offentlig transport til at komme rundt, er disse to de muligheder, der giver »mest mening«. Jeg tilbragte nogle nætter på Mt Fuji Hostel Michael’s, et godt hostel med lidt trang plads, men alt i alt et fremragende forhold mellem pris og kvalitet og en uslåelig beliggenhed for alle, der vil se solopgangen fra Chureito-pagoden. Derefter tilbragte jeg et par nætter på K’s House MtFuji, som har en mere central beliggenhed et stenkast fra søen og fine, rummelige fællesarealer. Objektivt set er det et mere komfortabelt sted.

Rejsen til området ved de fem søer

Selv om det teknisk set er muligt at komme med tog fra Tokyo, er bussen ikke kun billigere, men også hurtigere. Du kan booke highway bus på denne hjemmeside. Det er linjen Tokyo – Yamanashi. Afhængigt af hvor du vælger at bo, bør de to ankomststationer for de fleste være Kawaguchiko Station (Google Maps) eller Fujisan Station (Google Maps), men der er også andre stoppesteder, og på linket finder du den komplette liste. Især i højsæsonen anbefaler jeg at booke bussen mindst et par dage i forvejen. Alternativt kan du tage toget fra Tokyo station eller Shinjuku station i retning af Otsuki station (Google Maps). Derfra er der forbindelser til Mt.Fuji station (Google Maps) og Kawaguchiko Station (Google Maps). Til sidst kan du, afhængigt af din rejserute, overveje natbussen, der forbinder området ved de fem søer med Osaka og Kyoto. Der er kun én afgang om dagen, så det er en god idé at booke i forvejen. Her er den officielle hjemmeside. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Tokyo.

Yatsugatake-bjergene

Yatsugatake-bjergene er en bjergkæde mellem Nagano og Yamanashi, som er værdsat for udsigtsrige vandreture, forholdsvis tilgængelige toppe og alpine landskaber, der minder om de europæiske Alper. Under mit besøg lå der dog stadig meget sne i højden, så jeg foretrak at fortsætte mod Matsumoto. Jeg havde især fået anbefalet opstigningen til Akadake-bjerget (Google Maps), både af en ven og af en lokal fyr, jeg mødte på Kumano Kodo. Den sidste strækning er dog ret teknisk med kæder og udsatte passager, og i begyndelsen af maj, hvor der stadig var sne og is, foretrak jeg at lade være. Den mest populære rute ser ud til at være den, der også går over toppen af Yokodake-bjerget og Iodake-bjerget, som beskrevet på denne side (AllTrails). Du kunne også overnatte ved Yatsugatake Honzawa Hot Spring (Google Maps), som med sine 2.150 meter er Japans højest beliggende naturlige varme kilder.

Rejsen til Yatsugatake-bjergene

Med offentlig transport er knudepunktet Chino station (Google Maps). Derfra kører der busser direkte til parkeringspladsen, hvor den tidligere beskrevne sti starter (Google Maps).

Nakasendō-ruten.

Matsumoto

Matsumoto er en historisk by, der er berømt for sit smukke sorte slot, et af de bedst bevarede i Japan, og for den rolige atmosfære med udsigt over de japanske alper.

Seværdigheder og oplevelser i Matsumoto

Som nævnt er den største attraktion i selve Matsumoto dens slot (Google Maps). Der er gratis rundvisninger på slottet fra 10:00 til 15:00. De vil absolut ikke have penge, og der står udtrykkeligt, at de ikke tager imod drikkepenge. Jeg nøjedes med at gå en tur rundt om slottet udefra, fordi jeg bogstaveligt talt kun havde få minutter til rådighed, men det kan helt sikkert være en fin måde at tilbringe et par timer på. En anden attraktion, som ligger ikke langt derfra og ofte bliver anbefalet, er Yōhashira-jinja-helligdommen (Google Maps). Når det er sagt, fungerer byen også som en fremragende base til at udforske både de japanske alper (Kamikōchi) og Kiso-dalen.

Matsumoto Slot.

Kiso-dalen

Kiso-dalen var en af mine yndlingsdestinationer i Japan. Det er en historisk dal, som den gamle Nakasendō-vej løber igennem, berømt for de perfekt bevarede posthusbyer, der genskaber stemningen fra Japan i Edo-perioden. Jeg besøgte den på en dagstur fra Matsumoto, men hvis du vil, er det også muligt at overnatte. Som nævnt tidligere i guiden kan man også komme til Kiso-dalen fra Nagoya, og afhængigt af rejseruten kan det være den mest bekvemme løsning logistisk set, især hvis du bagefter skal tilbage til Tokyo til returflyet.

Magome.

Seværdigheder og oplevelser i Kiso-dalen

Hvis du tager til Kiso-dalen på en dagstur fra Matsumoto, anbefaler jeg at tilrettelægge det på denne måde: Tag det første tog, du kan, direkte til Nagiso station (Google Maps). Da jeg skrev dette, var det 7:42-toget med ankomst 10:02. Busstationen (Google Maps) ligger bogstaveligt talt lige ved siden af jernbanestationen, og derfra kører der en minibus med afgang 10:10 til Magome (Google Maps). NB: Både på Nagiso station og i minibussen er det ikke muligt at betale med IC-kort, så sørg for at have nok kontanter på dig.

Når du er kommet frem til Magome, anbefaler jeg at gå til Tsumago ad ruten, der er beskrevet på denne side (AllTrails). Det er en del af den gamle Nakasendō-vej. Jeg spiste frokost på denne restaurant, som ligger omkring midtvejs (Google Maps), og derfra går stien ned til landsbyen Tsumago Juku (Google Maps), som mange betragter som den bedst bevarede i dalen. Derfra fortsatte jeg til fods til Nagiso station (alternativt kan du tage en bus) og tog derefter det første tog direkte til Narai (Google Maps), en anden posthusby i Kiso-dalen.

Jeg kom frem sidst på eftermiddagen, hvor gaderne var næsten tomme: Atmosfæren var ekstremt stemningsfuld, og besøget er absolut det værd. Hvis du vil, kan du spise aftensmad her, men det er vigtigt at tjekke togtiderne tilbage til Matsumoto på forhånd. Generelt kan du tilpasse ruten meget fleksibelt: Du kan for eksempel springe Narai over eller tage bussen fra Magome til Tsumago i stedet for at gå stien til fods. En anden mulighed er at overnatte i dalen og tage tilbage til Matsumoto dagen efter. Kort sagt kan du i Kiso-dalen sammensætte præcis den rute, du foretrækker. Den, jeg fulgte, er blot et godt kompromis mellem tid og variation.

Narai.

Kamikōchi

Kamikōchi er en spektakulær dal i de japanske alper, en af landets bedste destinationer for dem, der elsker trekking blandt bjerge og uberørt natur. Som nævnt vil jeg behandle Kamikōchi som en destination, du besøger med Matsumoto som base. Der findes dog også andre muligheder: Du kan overnatte direkte i Kamikōchi eller blive i den nærliggende landsby Okuhida Onsengo Hirayu, som er berømt for sine varme kilder. Logistisk set kan den anden løsning være særligt fornuftig, hvis du har tænkt dig at fortsætte rejsen mod Takayama.

Ifølge min research er de billigste muligheder i Kamikōchi Nishi-Itoya Mountain Lodge (officiel hjemmeside) og Konashidaira Campground (officiel hjemmeside), hvor man også kan campere, og hvor teltpladserne kun koster 1.500 JPY. De fleste overnatningssteder findes ikke på sider som booking.com, så jeg opfordrer dig til at kigge på Kamikōchis officielle hjemmeside. I Okuhida Onsengo Hirayu har en ven anbefalet mig Hirayu no Mori (Google Maps) (officiel hjemmeside).

Kamikōchi.

Seværdigheder og oplevelser i Kamikōchi

Lad mig starte med at sige, at på grund af sneen er adgangen til dalen normalt spærret fra den 15. november til den 16. april, og nogle stier forbliver officielt lukkede endnu længere. Jeg var der den 10. maj, og over 2.300 meter lå der stadig en masse sne. Når det er sagt, er der så mange mulige vandreture, at jeg i stedet for at nævne dem alle henviser til klassikeren AllTrails, den officielle hjemmeside eller denne side, hvor du finder en masse forslag, lige fra korte ture uden de store højdemeter nede i dalen til bjerge, man kan nå på en dag, og flerdagstrekking med overnatning i hytter.

Personligt nåede jeg at gå op til toppen af Chogatake-bjerget (Google Maps) på en dag ved at følge denne rundtur (AllTrails), ud over tilgangsstrækningen fra busparkeringen. Toppen regnes for et af de bedste udsigtspunkter over de nordlige japanske alper. Sneen sinkede mig helt sikkert, men jeg holdt næsten aldrig pause: Jeg brugte omkring fire timer fra det øjeblik, jeg steg af bussen, til jeg nåede hytten på toppen. På vejen tilbage måtte jeg stort set løbe for at nå den sidste bus med afgang 17:30. Generelt er det helt klart muligt at gøre det på en dag, men for mange kan det være et for ambitiøst program. En mere tilgængelig løsning er at fordele det over to dage og overnatte i en hytte (Google Maps). Hvis du leder efter en rigtig let mulighed nede i dalen, kan du gå denne rundtur (AllTrails). For resten henviser jeg til de sider, jeg nævnte tidligere.

Chogatake-bjerget.

Rejsen til Kamikōchi

Overordnet set er der to muligheder fra Matsumoto: tog fra Matsumoto til Shinshimashima Station (Google Maps). På denne linje kan man ikke bruge IC-kort, og billetten skal købes i billetautomaterne på Matsumoto station. Fra Shinshimashima Station kører der derefter busser direkte til Kamikōchi. Alternativet er den direkte bus Matsumoto – Kamikōchi, som skal bookes online på den officielle hjemmeside. Som nævnt tidligere kan du, hvis du fortsætter din rejse mod Takayama og vil optimere din transport og spare lidt penge, tage til Kamikōchi med al din bagage, efterlade det, du skal, i skabene i besøgscentret, gå din trekkingtur og derefter tage den direkte bus til Takayama sidst på dagen eller måske til Okuhida Onsengo. Under alle omstændigheder finder du alle oplysninger på Kamikōchis officielle hjemmeside.

Overnatning i Matsumoto

Jeg overnattede på Minka House, som hverken var værre eller bedre end middel, men har en fremragende beliggenhed ikke langt fra både banegården og slottet.

Rejsen til Matsumoto

Hvis du kommer fra området ved de fem søer, kan du tage bussen fra Kawaguchiko station (Google Maps) til Kofu banegård (Google Maps). Derfra kører der tog direkte til Matsumoto station (Google Maps). I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

De nordlige japanske alper.

Takayama

Takayama har bevaret en traditionel charme, som er sjælden blandt japanske byer, især i den perfekt bevarede historiske bydel. Det er et meget værdsat mål for dem, der gerne vil tilføje en mere landlig del til deres rejserute i det centrale Japan. Byen er særligt livlig under Takayama Matsuri, som regnes for en af Japans mest spektakulære festivaler, berømt for de fint udskårne udsmykkede vogne (yatai) og de traditionelle optog. Hvis du besøger byen på et andet tidspunkt, er et godt alternativ Matsuri no Mori Museum (Google Maps), der er helt dedikeret til festivalen.

Takayama.

Seværdigheder og oplevelser i Takayama

Takayama er ret kompakt. Jeg tilbragte en dag der og syntes, det var mere end rigeligt. Ud over at gå en tur i den historiske bydel (Google Maps) anbefaler jeg at tage en tur forbi Takayama Jinya (Google Maps), som fra 1692 til 1868 var sæde for Edo-shogunatets kontorer. Det er den eneste bygning af denne type, der stadig findes, og den er anerkendt som et historisk sted af national betydning. Det koster 500 yen at komme ind. Der var en livemusikoptræden fra 10:00 til 12:00. Jeg var der en søndag, så jeg tænker, at det var en særlig begivenhed.

Livemusikoptræden.

Hvis du har lyst til at gå i nogle timer, kan du følge dette GPS-spor (AllTrails), som omfatter »Higashiyama Walking Course«, en rute med et dusin templer og helligdomme og ruinerne af det gamle slot i Takayama, hvor der ikke er meget at se, men til gengæld er der et flot panorama over de centrale alper. Til sidst: Jeg har ikke været der, men hvis du vil, kan du besøge Hida Folk Village (Google Maps), et frilandsmuseum med traditionelle huse i gasshō-zukuri-stil (der ligner dem i Shirakawa-go). Personligt foretrak jeg at springe det over, men det er stadig en god mulighed.

Overnatning i Takayama

Jeg overnattede på Hostel Miyagawa by Murasaki Ryokan, et godt hostel i en historisk bygning i bymidten, ikke langt fra banegården.

Rejsen til Takayama

Fra busterminalen i Matsumoto (Google Maps) er der flere daglige direkte forbindelser. Du kan booke online på denne hjemmeside. Som nævnt tidligere er der også direkte busser fra Kamikōchi og Okuhida Onsengo (landsbyen med de varme kilder). Her er den officielle hjemmeside.

Panorama fra ruinerne af det gamle slot i Takayama.

Kanazawa

Under Anden Verdenskrig var Kanazawa en af de vigtigste japanske byer (sammen med Kyoto), der i vid udstrækning slap for ødelæggelserne fra luftangrebene. Som følge heraf har nogle områder af den gamle by overlevet i forholdsvis god stand.

Seværdigheder og oplevelser i Kanazawa

Selv om Kanazawa er meget større end Takayama, tror jeg, at en hel dag er mere end rigeligt til at se de vigtigste attraktioner.

Kanazawa Castle Park

Jeg anbefaler at starte med Kanazawa Castle Park (Google Maps): Det er et meget behageligt sted at gå en tur. Man kan besøge en stor del af de indre haver og slottets porte uden at betale. Hvis man vil ind i hovedbygningen (Google Maps), skal man betale 320 yen. Det er ikke meget, men det var weekend, og der var lidt kø. Desuden er der ifølge anmeldelserne, som det ofte er tilfældet med slotte, ikke meget at se indeni. Det må du selv vurdere. Når det er sagt, er der en fin og gratis virtuel rundvisning i hvilerummet, som fungerer som besøgscenter (Google Maps).

Kanazawa Castle Park.

Kenroku-en-parken

Fra Kanazawa Castle Park fortsætter du mod Kenroku-en-parken (Google Maps), som regnes for en af Japans »tre bedste landskabshaver«. Den store park var engang slottets ydre have i Kanazawa og blev anlagt af den regerende familie over næsten to århundreder. Kenrokuen er kendetegnet ved en række blomstrende træer, som giver haven et forskelligt udseende i hver årstid. Personligt syntes jeg ikke, den var så imponerende sammenlignet med andre typiske haver, jeg besøgte på min rejse, men jeg anbefaler selvfølgelig et besøg. Det koster 320 yen at komme ind.

Kenroku-en-parken.

Higashi Chaya-distriktet (Geisha district)

Slut dagen på Higashi Chaya (Google Maps), det største af Kanazawas tre historiske kvarterer med »tehuse«. Det blev grundlagt i 1820 og var stedet, hvor geikoer (det lokale ord for geisha) underholdt rige købmænd med musik, dans og spil. De traditionelle træbygninger og de særprægede vinduer bevarer stadig i dag stemningen fra for over 200 år siden. Personligt syntes jeg, det var meget fascinerende.

Til sidst er der to andre anbefalede attraktioner, hvor jeg dog ikke har været: Myouryuji-templet, også kendt som »ninjatemplet« (Google Maps). Rundvisningen foregår kun på japansk, og anmeldelserne er ret blandede, så jeg valgte at bruge tiden på andet, men det er stadig en interessant mulighed. Desuden har en veninde talt meget pænt om 21st Century Museum of Contemporary Art (Google Maps), som tilsyneladende absolut er et besøg værd for dem, der interesserer sig for det.

Higashi Chaya-distriktet.

Shirakawa-go (Ogimachi) og Ainokura

NB: Hvis du vil være effektiv med din transport, er den direkte bus til Kanazawa fra Takayama den samme, som også kører til Shirakawa-go. På den måde kan du tage en bus om morgenen, besøge landsbyen og derefter fortsætte mod Kanazawa om eftermiddagen eller aftenen. På busstationen er der skabe til at efterlade bagagen.

Ogimachi og Ainokura er to bjerglandsbyer på UNESCOs liste, som er berømte for de traditionelle gasshō-zukuri-huse med stråtage, omgivet af meget stemningsfulde landlige landskaber, som er særligt spektakulære om vinteren under sneen. Jeg besluttede at besøge landsbyerne på en dagstur fra Kanazawa. Den eneste reelle fordel i forhold til det, jeg foreslog tidligere, er, at man på den måde lettere kan besøge nogle af de andre landsbyer (jeg valgte Ainokura, men hvis du vil, er der også Suganuma og Kaminashi). At besøge dem alle på en dag med offentlig transport bliver dog »besværligt«, fordi busserne ikke kører særlig ofte. Når det er sagt, så tag bussen fra Kanazawa mod Jōhana Station (Google Maps), hvis du vil gøre det samme. Derfra kører World Heritage Bus (officiel hjemmeside). Afgangene er også angivet på Google Maps, og du kan betale direkte med et hvilket som helst kort, du behøver ikke engang et IC-kort. Afhængigt af hvad du vil lave, kan det give mening at købe Hop on/off pass.

Ainokura.

Stig af ved dette stoppested (Google Maps) og fortsæt til fods mod Ainokura (Google Maps). Landsbyen er meget kompakt, så du skal ikke regne med at bruge for lang tid der, især hvis du ikke besøger nogen af de museer eller workshops, der tilbydes. Jeg nøjedes med at gå en tur rundt i landsbyen og op til udsigtspunktet, som jeg anbefaler (Google Maps). Når du er færdig, så gå tilbage til vejen og tag World Heritage Bus igen. Hvis du vil, kan du også gøre stop i Suganuma (Google Maps), men jeg blev siddende i bussen til Shirakawa-go. Sidstnævnte er ikke bare klart den største af de traditionelle landsbyer, men også den mest turistede. Også her nøjedes jeg personligt med at gå en tur rundt i landsbyen, men der er museumshuse, man kan besøge, workshops og så videre. Jeg anbefaler helt sikkert det ikoniske udsigtspunkt (Google Maps). Når du er færdig, så tag den direkte bus til Kanazawa. Jeg anbefaler stærkt at booke online for at undgå at komme til at sidde fast. Denne strækning er relativt populær.

Shirakawa-go.

Overnatning i Kanazawa

Jeg overnattede på Blue Hour Kanazawa, et meget hyggeligt sted et stenkast fra banegården. Anbefales.

Rejsen til Kanazawa

Fra Takayama station (Google Maps) er der hyppige togforbindelser med skift i Toyama. Kanazawa har desuden direkte forbindelse til Tokyo med shinkansen, og rejsetiden er kun to en halv time. Der er også en highway bus, der forbinder Kanazawa direkte med Nagoya. Afhængigt af den rejserute, du har i tankerne, kan det være en interessant mulighed. Du kan booke hos Willer. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Shirakawa-go.

Tateyama og Nagano

Jeg tog fra Kanazawa direkte til Sendai, men der er mindst to andre interessante stop på vejen. Først og fremmest Tateyama-calderaen, som byder på nogle af Japans mest spektakulære alpine scenerier, der er nemme at nå via den fascinerende Tateyama-Kurobe Alpine Route. Det betragtes som et særligt sted. Tateyama, eller bare Tate, er nemlig et af Japans tre mest hellige bjerge sammen med Fuji og Hakusan. Desværre var der midt i maj stadig for meget sne på 3.015 meters højde til, at det kunne være en almindelig vandretur, men senere på sæsonen tror jeg, det kan være et virkelig interessant stop for bjergelskere og andre. Her finder du alle oplysninger om transporten. Jeg havde fundet denne korte rundtur (AllTrails), men der er selvfølgelig ingen mangel på muligheder.

Et andet interessant stop kunne være Nagano. Her, et par timer uden for byen, ligger det ikoniske Jigokudani Monkey Park (Google Maps), hvor de japanske makakker lever, som er blevet berømte, fordi de om vinteren bader i de varme kilder for at holde varmen. Jeg er desuden blevet anbefalet Kagami-søen (Google Maps), som er særligt stemningsfuld om efteråret med løvet.

Sendai Aoba Matsuri-festivalen.

Sendai

Sendai er et fremragende stop for at dele rejsen op på vej mod nord og desuden en af mine yndlingsdestinationer på hele rejsen i Japan, takket være et kæmpe held: Jeg anede ikke det mindste, at den fandt sted de dage, men jeg befandt mig i byen under den årlige Sendai Aoba Matsuri-festival (officiel hjemmeside).

Seværdigheder og oplevelser i Sendai

Det centrale Sendai

Jeg anbefaler at starte dagen med et besøg i Ōsaki Hachimangū (Google Maps), en shintohelligdom fra 1607, bygget på ordre fra den magtfulde feudalherre Date Masamune og i dag anerkendt som Japans nationalskat for sin ekstraordinære, rigt udsmykkede arkitektur. Der er gratis adgang. Derfra kan du gå mod Rinnoji-templet (Google Maps), et fredeligt buddhistisk tempel, som især er kendt for sin smukke japanske have med dam og for sin atmosfære af fred. Det koster 300 yen at komme ind i haven.

Rinnoji-templet.

Et andet sted, som ofte bliver anbefalet, er Zuihōden, altså mausoleet for Date Masamune (Google Maps), den magtfulde feudalherre, der grundlagde Sendai. Jeg har ikke været der, så jeg udtaler mig ikke, men jeg forestiller mig, at det kan være et fascinerende sted. Det koster 570 yen at komme ind. Ikke langt derfra ligger også Aoba Slot Museum (Google Maps). Der er kun lidt eller intet tilbage af slottet, og hele udstillingen er tilsyneladende udelukkende på japansk, så jeg undgik det, men jeg synes, det er værd at nævne, også fordi det ligger tæt på mausoleet. For at runde dagen af kan du tage op på udsigtsplatformen i indkøbscentret AER (Google Maps). Der er helt gratis adgang. Du skal bare tage elevatoren op til etagen »31F«.

Udsigtsplatformen i indkøbscentret AER.

Matsushima

Matsushima er klart den mest populære udflugt ud af byen, berømt for sin bugt, der er fyldt med hundredvis af små øer dækket af fyrretræer, og for de mange templer og helligdomme, der ligger spredt langs kysten. Jeg anbefaler at starte dagen med at tage toget til Matsushimakaigan Station (Google Maps). Derfra gik jeg op til Saigyo Modoshi no Matsu Park (Google Maps). Det var ikke noget særligt, men der er i hvert fald et par rigtig fine udsigter over bugten. Hvis du er interesseret, er der også en bar med panoramaterrasse. Jeg gik ikke ind, men jeg forestiller mig, at det er det perfekte sted at drikke noget og nyde udsigten. Når det er sagt, er jeg sikker på, at det er et langt mere stemningsfuldt sted, når kirsebærtræerne blomstrer, for parken er netop berømt for sine omkring 250 kirsebærtræer.

Saigyo Modoshi no Matsu Park.

Fra parken anbefaler jeg at gå ned mod Zuigan-ji-templet (Google Maps), som er et af regionens vigtigste zentempler. Det blev grundlagt i 800-tallet og genopbygget i Edo-perioden og er berømt for sine elegante træbygninger, sine smukke udsmykkede interiører og sine huler hugget ud i klippen. Det koster 1.000 yen at komme ind. Hvis du vil, kan du også besøge det nærliggende Entsūin-tempel (Google Maps), hvor entreen koster 500 yen. Jeg har ikke været der, men det nærliggende Kanrantei Tea House (Google Maps) bliver også ofte anbefalet. Bygningen er omkring 400 år gammel: Den blev opført i begyndelsen af Edo-perioden af Sendais feudalherrer, som brugte den som et sted til forlystelser og til at modtage vigtige gæster.

Zuigan-ji-templet.

Fortsæt derefter mod øen Fukuurajima (Google Maps). De tager 200 yen for at gå over broen, men øen er fin, og man kan nemt gå rundt på den på en halv time, og den byder på nogle interessante udsigter over bugten. Afslut dagen med det ikoniske krydstogt i bugten. Jeg anbefaler »Basho Cruise«, så du kan stige af i Shiogama havn (Google Maps) og tage det første tog tilbage til Sendai fra den nærliggende station (Google Maps). Jeg betalte 1.500 yen for krydstogtet. Ved onlinebooking er der 10 % rabat. Her finder du de forskellige ruter, afgangstiderne for »Basho Cruise« og linket til booking.

Basho Cruise.

Overnatning i Sendai

Jeg overnattede på 9h nine hours Sendai, et moderne og rent sted med en god central beliggenhed. Alt i alt kan jeg anbefale det.

Rejsen til Sendai

Hvis du som jeg kommer fra Kanazawa, er den klart hurtigste måde at tage shinkansen mod Tokyo, skifte og stige på toget direkte til Sendai: På den måde er det omkring 4 timers rejse. Hvis du derimod vil spare penge, kan du gøre som jeg selv: tage highway bus fra Kanazawa til Niigata, som kan bookes online hos Willer. Her overnattede jeg på Bandai Silver Hotel, praktisk talt lige ved siden af busstationen, og næste morgen tog jeg bussen mod Koriyama, som du også i dette tilfælde kan booke hos Willer. Derfra kan du, afhængigt af forbindelserne, fortsætte med tog og bus mod Sendai med skift i Fukushima eller omvendt: Prisen er stort set den samme. Kig på Google Maps med muligheden »Laveste pris«. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Sendai Aoba Matsuri-festivalen.

Hirosaki

Hirosaki er en historisk by i Tōhoku, der især er berømt for sit slot og sin spektakulære park, som regnes for et af de smukkeste steder i Japan til at se kirsebærblomster.

Seværdigheder og oplevelser i Hirosaki

Jeg var i Hirosaki, da kirsebærblomstringen allerede var slut, og jeg må sige, at selv om det alt i alt var en behagelig dag, ville jeg nok køre direkte videre til Aomori, hvis du har få dage til rådighed.

Når det er sagt, kan du sagtens nå at besøge slottet med dets park (Google Maps), de botaniske haver (Google Maps) og Fujita-haverne (Google Maps) på en halv dag. Slottet blev i 2015 bogstaveligt talt flyttet fra sin oprindelige placering i forbindelse med restaurering af de mure, det stod på, og er ikke særligt stemningsfuldt. Det er dog stadig et behageligt sted, ligesom parken og de botaniske haver, mens Fujita-haverne er meget velplejede og absolut er et besøg værd. Kombibilletten til de tre attraktioner koster 520 yen.

Hirosaki Slot.

Overnatning i Hirosaki

Jeg overnattede på Tabist Hirosaki Touei Hotel, som var den billigste mulighed under mit besøg. Ikke noget særligt, men jeg har heller ikke noget at klage over.

Rejsen til Hirosaki

Hvis du kommer fra Sendai, kan du tage shinkansen, men hvis du som jeg foretrækker at bruge det halve, er der flere daglige afgange med highway bus fra Miyagi Kotsu Sendai Highway Bus Center (Google Maps) til Hirosaki Bus Terminal (Google Maps), som du kan booke på denne side. Afgangstiderne kan også ses på Google Maps. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Fujita-haverne.

Aomori

Denne havneby var engang det vigtigste afrejsested for at komme til Hokkaido med færge. Selv om den stadig er en vigtig færgehavn, har åbningen af den undersøiske Seikan-jernbanetunnel i 1988 og fremkomsten af lavprisflyvninger reduceret antallet af passagerer.

I dag er Aomori mest kendt for den livlige Nebuta Matsuri (officiel hjemmeside), en af Japans mest spektakulære sommerfestivaler, berømt for de enorme oplyste lanterner med historiske figurer, krigere og mytologiske personer, som paraderer gennem gaderne ledsaget af traditionel musik og dans.

Nebuta Museum WA RASSE.

Seværdigheder og oplevelser i Aomori

Ud over festivalen har byen ikke meget at byde på for den almindelige turist. Igen: Hvis du har få dage til rådighed, ville jeg nok tage direkte til Hokkaido, især hvis du er villig til at tage shinkansen. Ellers kan du bruge en halv dag der og derefter tage færgen til Hakodate om morgenen.

Når det er sagt, anbefaler jeg, hvis du har et par timer at bruge i byen, at du besøger Nebuta Museum WA RASSE (Google Maps), museet dedikeret til Nebuta Matsuri-festivalen, hvor man kan se nogle af de enorme oplyste lanterner, der blev brugt ved tidligere festivaler. Der tilbydes en gratis audioguide, så tag høretelefoner med. Det koster 620 yen at komme ind. Hvis du vil, kan du købe kombibilletten, som omfatter besøg på marinemuseet (Google Maps) og adgang til udsigtsplatformen på turistkontoret (Google Maps). Den billet skulle koste 1.300 yen. Jeg gik kun ind på Nebuta WA RASSE-museet, fordi det allerede var sent, men hvis du har et par timer mere, synes jeg bestemt, det er værd at betale for kombibilletten. Til sidst kan du besøge fiskemarkedet Aomori Gyosai (Google Maps). Det, der gør dette fiskemarked særligt, er et system, hvor besøgende kan lave deres egen donburi med fisk og skaldyr (kaldet nokkedon) med lokale produkter, der sælges direkte på markedet.

Overnatning i Aomori

Jeg overnattede på Iroha Ryokan, som var den allerbilligste mulighed under mit besøg. Rent sted med en fremragende beliggenhed og en meget venlig og hjertelig ejer. Anbefales.

Rejsen til Aomori

Fra Hirosaki Station (Google Maps) kan du simpelthen tage toget på Ou Line til Aomori Station (Google Maps). Der er meget hyppige afgange. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Nebuta Museum WA RASSE.

HOKKAIDŌ

Hokkaidō er Japans nordligste ø og en af dem, der er mest elsket af folk, der holder af natur og uberørte landskaber. Den er mindre urbaniseret end Honshū og byder på store åbne områder, bjerge, søer og nationalparker, der skifter ansigt med hver årstid: fra Furanos lavendelmarker om sommeren til Sapporos og Nisekos spektakulære snefald om vinteren. Øen er også kendt for sit køkken, især for frisk fisk, skaldyr og mejeriprodukter. Hokkaidō er den ideelle destination for dem, der leder efter et mere autentisk og roligt Japan, langt fra de store byer, men stadig godt forbundet med resten af landet.

Hakodate

Hakodate har med sin havn i mange år været det vigtigste knudepunkt for alle, der ville til Hokkaidō. Byen har dog mistet en del af sin betydning med åbningen af den undersøiske jernbanetunnel og fremkomsten af lavprisflyvninger, ligesom Aomori på den anden side af strædet.

Hakodate Morning Market Square.

Seværdigheder og oplevelser i Hakodate

Jeg anbefaler at starte dagen med Hakodate Morning Market Square (Google Maps). Den er meget turistpræget, men det er alligevel værd at tage en tur forbi og måske spise noget, og priserne er ikke overdrevne. Derfra kan du gå mod Goryokaku Tower (Google Maps), som byder på en fremragende udsigt over Goryōkaku-fortet med dets ikoniske stjerneform og over byen. Det koster 1.200 yen at komme ind. Hvis du har et begrænset budget, tror jeg ikke, det er et must, medmindre parken nedenunder med sine omkring 1.500 kirsebærtræer står i blomst: I så fald synes jeg bestemt, det er værd at tage op. Blomstringens højdepunkt er som regel i begyndelsen af maj. Jeg anbefaler derefter at gå en tur i selve parken (fortet blev omdannet til en offentlig park i begyndelsen af 1900-tallet). Inde i parken ligger også Hakodate Magistrate’s Office (Google Maps), som er en rekonstruktion af shogunatets gamle regeringssæde i Hakodate. Jeg gik ikke ind, så jeg udtaler mig ikke. Det koster 500 yen at komme ind.

Udsigt fra Goryokaku Tower.

Om eftermiddagen anbefaler jeg at gå en tur i kvarteret Motomachi (Google Maps). Hakodate var en af de første japanske havne, der blev åbnet for international handel i 1859. Som følge heraf flyttede mange købmænd og iværksættere fra Rusland, Kina og de vestlige lande til byen, og Motomachi blev et af de områder, hvor de nye udenlandske beboere samlede sig. Den dag i dag bevarer kvarteret mange bygninger og religiøse steder, som vidner om dette møde mellem japansk og vestlig kultur. Blandt de mest berømte er den russisk-ortodokse kirke (Google Maps), det gamle britiske konsulat (Google Maps), det tidligere præfekturs regeringsbygning (Google Maps) og Hakodates gamle forsamlingshus (Google Maps).

Afslut dagen med solnedgangen fra toppen af Hakodate-bjerget (Google Maps). Hvis du vil gå op til fods, anbefaler jeg stien kyutozando, som starter fra parkeringspladsen på dette sted (Google Maps). Den er nem at følge, du finder den lagt ind i Organic Maps, og hvis du vil, også på AllTrails. Hvis du ikke har lyst til at gå, kan du simpelthen tage svævebanen (Google Maps). Hvor fascinerende udsigten end er, var der under alle omstændigheder et vanvittigt mylder af mennesker ved solnedgang i slutningen af maj, selv i hverdagene: bogstaveligt talt flokke af turister. Hvis du leder efter lidt ro, kan du gå ned mod artilleribatteriet fra Anden Verdenskrig (Google Maps). Udsigten er ikke lige så flot, men der er alligevel mere end et par interessante udsigter, og i mit tilfælde var der i det mindste ingen andre i nærheden.

Hakodate-bjerget.

Onuma Quasi-National Park

Ōnuma Quasi-National Park (Google Maps) er et naturområde ved foden af Komagatake-bjerget, kendetegnet ved søer, små øer, skove og stier med udsigt, og er særligt stemningsfuldt om efteråret, når vegetationen farves rød og gul. Som navnet antyder, er det ikke en egentlig nationalpark, men det er stadig et område af stor naturmæssig interesse. Jeg var der ikke, fordi min rute på Hokkaidō allerede var alt for fyldt, men jeg er sikker på, at det kan være en fin dagstur fra Hakodate, da det ligger kun en halv times togtur væk. Fra stationen kan man gå nogle korte stier til fods eller leje en cykel. For en sikkerheds skyld kan du altid tage en tur forbi besøgscentret (Google Maps).

Overnatning i Hakodate

Jeg overnattede på GUEST HOUSE HAKODATE BAY. Jeg tror, det var den billigste mulighed under mit besøg. Hverken værre eller bedre end middel, god beliggenhed.

Rejsen til Hakodate

Som nævnt er færgen den billigste mulighed for at komme til Hakodate fra Aomori. Der er to selskaber, der sejler på ruten: Tsugaru Kaikyō Ferry (officiel hjemmeside) og Seikan Ferry (officiel hjemmeside). Overfarten varer omkring 4 timer. Jeg rejste med Tsugaru Kaikyō Ferry og betalte 2.860 yen i slutningen af maj, altså stadig i lavsæsonen. Billetten kan bookes online, selv om jeg gik direkte til havnen, og færgen var næsten tom. Desuden giver standardbilletten ikke en siddeplads, men sale, hvor man kan ligge ned. Hvis du derimod vil have en rigtig lænestol, kan det give mening at booke i forvejen. Fra Hakodate havn kører der derefter busser direkte til centrum med afgangstider, der er afstemt efter færgernes ankomster. Alternativet er at tage shinkansen, som kører gennem den undersøiske jernbanetunnel. Det koster dog mere end det dobbelte af færgen, selv om man sparer omkring to timers rejse. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Toya-søen

Toya-søen er en stemningsfuld vulkansø, berømt for sit klare vand, de mange varme kilder og udsigten til vulkanen Usu og Yōtei-bjerget.

Seværdigheder og oplevelser ved Toya-søen

Jeg anbefaler at starte besøget ved Toyako Visitor Center (Google Maps), hvor du finder en fin og helt gratis udstilling om områdets flora, fauna og geologiske historie. Det er et fremragende udgangspunkt for bedre at forstå Shikotsu-Tōya nationalpark og det særlige naturmiljø, der omgiver søen. Der er desuden et tilhørende museum, hvor jeg dog ikke gik ind, så jeg udtaler mig ikke. Det koster 600 yen at komme ind. Fra besøgscentret udgår der flere vandreture. Personligt ville jeg gerne op til krateret på Usu-bjerget (Google Maps), men under mit besøg var det lukket for offentligheden, fordi vulkanen var særligt aktiv i den periode. Officielt starter stien til krateret fra svævebanen (Google Maps). Du kan derfor bruge den til at tage op eller ned og spare dig det meste af højdeforskellen: Når du er kommet til krateret, kan du bare følge udsigtsstien langs kanten, som du også finder på AllTrails.

Toya-søen.

Hvis du vil, ser det også ud til, at der er en sti på nordsiden, lagt ind i Organic Maps, som støder til kraterruten mere eller mindre på dette sted (Google Maps). Jeg har ikke gået den selv, så jeg kan ikke sige, hvor farbar den reelt er. Da krateret var lukket, endte jeg med at gå lidt på må og få op til dette sted (Google Maps), hvorfra der er en fantastisk udsigt over søen. Et kortere alternativ er Kompira Crater Walking Trail (Google Maps), hvor man kan se skaderne fra udbruddet i 2000 på nært hold. Derfra kan du fortsætte i det mindste til Yu-kun-krateret (Google Maps).

En anden mulighed er at sejle en tur på søen: Der er hyppige afgange fra molen på dette sted (Google Maps). Hvis du vil, kan du også gå i land på øen Nakajima (Google Maps) og udforske den til fods ved at følge stien, der er angivet på AllTrails. Jeg har ikke været der, men jeg tror, det kan være en fin måde at tilbringe en dag på. For cykelentusiaster er det derimod muligt at cykle hele vejen rundt om søen. Endelig bliver der om sommeren hver aften 20:45 arrangeret fyrværkeri over søen. Jeg anbefaler derfor, at du tager hen til bredden af Tōya-søen og nyder showet!

Fyrværkeri over søen.

Overnatning ved Toya-søen

Jeg overnattede på Toyako Guest House Ponkotan, et meget velholdt, rent og komfortabelt hostel. Anbefales.

Rejsen til Toya-søen

Tag toget fra Hakodate Station (Google Maps) til Tōya Station (Google Maps). Derfra er der hyppige busforbindelser til Toyako Onsen Bus Terminal (Google Maps). I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Noboribetsu

Noboribetsu er et af Hokkaidōs mest berømte kursteder med varme kilder, kendt især for Jigokudani, den stemningsfulde »Helvedesdalen« med fumaroler, svovlkilder og vulkanske landskaber.

Seværdigheder og oplevelser i Noboribetsu

Hvis du bor i selve Noboribetsu, så tag bussen mod Noboribetsu Onsen (Google Maps). Derfra anbefaler jeg denne rute til fods: Gå først til Helvedesdalen (Google Maps), nyd det surrealistiske landskab og fortsæt derefter til Oyunuma-søen (Google Maps). Jeg tog faktisk først en omvej langs vejen til Kuttara-søen (Google Maps), men jeg er ikke overbevist om, at den er særlig meget værd, især hvis du ikke har lyst til at gå for meget. Til gengæld anbefaler jeg stærkt at lægge fødderne i blød i det naturlige fodbad ved Oyunuma-floden (Google Maps): Sidst på eftermiddagen var der næsten ingen, og jeg nød det rigtig meget. Før eller efter alt det kan du, hvis det interesserer dig, tage svævebanen (Google Maps) op til Noboribetsu Bear Park (Google Maps), som huser mange brune bjørne fra Hokkaidō. Der er tilsyneladende også nogle fine udsigtspunkter med udsigt over Kuttara-søen. Jeg har ikke været der, så jeg kan ikke udtale mig personligt.

Helvedesdalen.

Det samme gælder Noboribetsu Date Jidai Village (Google Maps), en temapark, der genskaber en landsby fra Edo-perioden med traditionelle bygninger, samurai- og ninjashows og forskellige tematiske aktiviteter. Personligt giver den slags attraktioner mig en vis følelse af kunstighed, som jeg ikke sætter særlig stor pris på, men jeg nævner det, fordi det alligevel kan være interessant for nogen. Til sidst kan du afslutte dagen på Dai-ichi Takimotokan (Google Maps), som rummer Hokkaidōs største kompleks med varme kilder. Efter hvad jeg har fået at vide, er det muligt at købe et dagspas og få adgang til onsen uden at bo på hotellet. Alternativt er der mange andre onsen i byen.

Oyunuma-søen.

Det nationale Ainu-museum (Upopoy)

Det nationale Ainu-museum (Google Maps) er Japans vigtigste nationale museum om historien, sproget og kulturen hos ainuerne, Hokkaidōs oprindelige befolkning. Jeg syntes, det var rigtig fint og interessant: Komplekset er delt op i flere områder og omfatter også en rekonstruktion af en traditionel landsby. Desuden er der kulturcentret, hvor der hver dag arrangeres mange shows, fra traditionel musik til dans, samt dokumentarfilm, workshops og andre aktiviteter. Kort sagt er der virkelig lidt af hvert. Det koster 1.200 yen at komme ind. Jeg besøgte det på en dagstur fra Noboribetsu, men hvis du vil, kan du også efterlade bagagen i skabene på Shiraoi station (Google Maps), besøge museet og derefter fortsætte direkte mod Sapporo.

Det nationale Ainu-museum (Upopoy).

Overnatning i Noboribetsu

Jeg overnattede på Noboribetsu Guest House AKA & AO og anbefaler det. Fremragende hostel et stenkast fra banegården.

Rejsen til Noboribetsu

Hvis du kommer fra Hakodate eller Tōya, så tag et hvilket som helst tog direkte til Noboribetsu Station (Google Maps). I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Sapporo

Sapporo er Hokkaidos hovedstad og Japans femtestørste by. Det er også en af landets yngste byer: I 1869, da udviklingen af byen officielt begyndte, havde den kun syv indbyggere! Sapporo blev berømt i hele verden i 1972, da byen var vært for de Olympiske Vinterlege. I dag er byen mest kendt for sine ramen, sit øl og den årlige Snefestival, der afholdes hver februar.

Seværdigheder og oplevelser i Sapporo

Sammenlignet med de andre store byer i Japan har Sapporo efter min mening, selv om den er behagelig, ikke vildt meget at byde på for turisten, især fordi det er en historisk set forholdsvis ung by. Når det er sagt, kan man sagtens tilbringe et par dage der, også fordi den reelt er et obligatorisk stop for de fleste rejser til og fra Hokkaidō. De fleste attraktioner ligger uden for byen, men jeg anbefaler i det mindste at gå en kort tur i centrum omkring Odori Park (Google Maps) og det ikoniske urtårn (Google Maps).

Moerenuma Park.

Moerenuma Park

Moerenuma Park (Google Maps) er en stor kunstpark i udkanten af Sapporo, designet af kunstneren og arkitekten Isamu Noguchi, hvor store grønne områder, installationer og geometriske strukturer smelter sammen til ét landskab. Jeg syntes, det var et rigtig behageligt sted, perfekt til at gå en tur og tilbringe et par timer. Springvandet har flere shows i løbet af dagen. Ikke noget særligt, men det kan være nyttigt at kigge på tiderne inden besøget. Her finder du et foto med programmet.

Ved indgangen til parken er det desuden muligt at leje cykler (Google Maps). Jeg besøgte den dog helt til fods uden problemer. Der er også rigtig mange kirsebærtræer, så jeg forestiller mig, at parken bliver endnu mere stemningsfuld, når de blomstrer.

Moerenuma Park.

Hill of the Buddha

Hill of the Buddha (Google Maps) er et stemningsfuldt buddhistisk kompleks i udkanten af Sapporo, designet af arkitekten Tadao Andō. Det store plus er den monumentale Buddha-statue, der rager op af en bakke dækket af lavendel og skaber et virkelig spektakulært landskab, når blomsterne er i fuldt flor.

Jeg var der, før lavendlen var begyndt at blomstre, så stemningen var sandsynligvis mindre spektakulær, men jeg syntes alligevel, at besøget var behageligt. Når det er sagt, skal du ikke forvente en særlig righoldig attraktion: Ud over Buddha-statuen og nogle monolitter, der minder om dem på Påskeøen, er der ikke meget andet at se, og hvis du vil, kan du sagtens afslutte besøget på omkring ti minutter. Kort sagt afhænger det af, hvor meget den slags steder interesserer dig. Jeg betalte 300 yen for entréen. Foran indgangen er der et busstoppested (Google Maps), men busserne kører ikke særlig ofte, så tjek tiderne og planlæg efter det.

Hill of the Buddha.

Mount Moiwa

Mount Moiwa (Google Maps) er et af Sapporos mest berømte bjerge, som man også kan komme op på med svævebane, og som er kendt især for den spektakulære udsigt over byen, der er særligt stemningsfuld ved solnedgang og om natten. Som altid gik jeg til fods op: Den korteste sti starter fra dette sted (Google Maps) og er virkelig nem at følge. Det er omkring 3 km med 500 højdemeter, så ikke noget særligt krævende. Alternativt kan du tage svævebanen (Google Maps).

Mount Moiwa.

Hokkaidōs historiske landsby og museum

Hokkaidō-museet (Google Maps) fortæller om Hokkaidōs historie og natur og ligger omkring ti minutters gang fra det nærliggende frilandsmuseum. Udstillingen er organiseret omkring fem hovedtemaer, blandt andet ainu-kulturen, øens historie og dens vilde dyreliv. Da jeg allerede havde besøgt det nationale Ainu-museum (Upopoy), foretrak jeg at bruge tiden på andet, selv om det er værd at fremhæve, at dette museum giver et langt bredere overblik og koncentrerer sig om hele Hokkaidōs historie og ikke kun om ainuerne. Hvis du beslutter dig for at tage helt herud, er der mange, der anbefaler også at besøge den nærliggende Historic Village of Hokkaido (Google Maps). Frilandsmuseet omfatter omkring 60 bygninger fra forskellige dele af øen, der hovedsagelig stammer fra Meiji- og Taishō-perioden (1868–1926), da udviklingen af Hokkaidō blev drevet frem i stor skala. Landsbyen er inddelt i fire områder: en by, en fiskerlandsby, en landbrugslandsby og en bjerglandsby. Hvis du beslutter dig for at besøge begge attraktioner, kan det betale sig at købe kombibilletten.

Shiroi Koibito Park

Shiroi Koibito Park (Google Maps) er en temapark dedikeret til den berømte Shiroi Koibito-chokolade, hvor man kan besøge fabrikken, lære om mærkets historie og gå en tur mellem bygninger og haver i europæisk stil. Jeg kom for sent til fabriksbesøget: Sidste indgang er 16:30, så jeg nøjedes med at gå en tur i de ydre haver. De var fine, men ikke noget særligt. Jeg forestiller mig dog, at oplevelsen er langt mere komplet, hvis fabriksbesøget og produktionsprocessen interesserer dig. Du finder alle oplysninger, inklusive åbningstider og priser, på den officielle hjemmeside, hvor du også kan købe billetter i forvejen.

Shiroi Koibito Park.

Snefestivalen

Snefestivalen i Sapporo afholdes hvert år i februar og varer omkring en uge. Det er en af Japans mest populære vinterbegivenheder. Festivalen opstod i 1950, da nogle gymnasieelever byggede snestatuer i Odori Park. Siden er den vokset til en enorm international begivenhed, berømt for de spektakulære skulpturer af sne og is, som hvert år tiltrækker millioner af besøgende. Hvis du skulle besøge Hokkaidō i denne periode, synes jeg bestemt, det er værd at tage en tur forbi!

Otaru

Otaru (Google Maps) er en malerisk havneby omkring en times togtur fra Sapporo, berømt for sin historiske kanal (Google Maps), dampuret (Google Maps) og bygninger i vestlig stil. Jeg nåede det ikke af tidsmæssige grunde, men det ser ud til at være en ret populær destination til en dagstur med Sapporo som base. For whiskyentusiaster kan man, hvis man vil, også besøge Nikka Whiskey Yoichi-destilleriet (Google Maps). Du kan desuden gå op på toppen af Tenguyama-bjerget (Google Maps), hvorfra der er en fremragende udsigt over byen med havet i baggrunden. Som det ofte er tilfældet i Japan, er det selvfølgelig muligt at tage svævebanen (Google Maps). Til sidst: Hvis du skulle besøge regionen i februar, så kig på datoerne for Otaru Snow Light Festival. Under festivalen lyser Otarus centrum op med tusindvis af stearinlys og lanterner.

Hill of the Buddha.

Overnatning i Sapporo

Jeg har boet på tre forskellige hostels under mine to ophold i Sapporo: HELIO HOSTEL SAPPORO er nok min favorit, moderne og rent miljø og en fremragende, meget central beliggenhed. EZO Run Sapporo er mindre velplejet, men har en mere afslappet atmosfære, og man føler sig næsten som gæst hjemme hos nogen. The Stay Sapporo er et godt hostel, men var det, jeg brød mig mindst om.

Rejsen til Sapporo

Sapporo fungerer som knudepunkt for den offentlige transport på hele øen Hokkaido, og herfra er der i bund og grund direkte tog- og busforbindelser til alle landets vigtigste destinationer. Desuden har New Chitose-lufthavnen (Google Maps) flere daglige forbindelser til alle landets vigtigste byer og også en masse internationale destinationer. Hvis du vil spare lidt penge på vejen derud fra centrum, anbefaler jeg at tage New Chitose Airport Limousine Bus (man kan betale med IC-kort om bord) i stedet for toget. Du finder også tiderne på Google Maps. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Mount Moiwa.

Furano

Furano er en lille by på Hokkaidō omgivet af bakker og landskab, berømt især for sine store lavendelmarker og for de smukke landlige landskaber, som om sommeren er på deres smukkeste, når lavendlen og de andre blomster blomstrer.

Seværdigheder og oplevelser i Furano

I selve byens centrum er der ikke ligefrem meget at lave. For at gøre transporten effektiv gjorde jeg følgende med rygsækken på ryggen og besøgte stort set de forskellige attraktioner, mens jeg bevægede mig mod Asahikawa. Hvis du vil, kan du gøre det samme ved at bruge skabene på stationen, eller alternativt kan du bare tage tilbage til Furano sidst på dagen. Fra Furano station skal du tage toget direkte til Naka-Furano Station (Google Maps). Her er der også skabe, men du skal gå omkring 2 km for at nå Farm Tomita (Google Maps). I højsæsonen stopper toget derimod også ved Lavender-Farm Station (Google Maps), lige foran planteskolen. Pas dog på: Her er der ingen skabe.

Farm Tomita.

Farm Tomita er en af Furanos mest berømte attraktioner, kendt især for de spektakulære lavendelmarker, der om sommeren forvandles til et ægte hav af farver og dufte. Selv i slutningen af maj var der dog flere andre blomster i blomst, og jeg syntes, det var et fint sted at besøge. I hvert fald under mit besøg var der gratis adgang. Hold øje med togtiderne og prøv at planlægge, så du er tilbage på stationen til at tage et tog direkte til Bibaushi Station (Google Maps). Til orientering synes jeg ikke, der var skabe her.

Fra stationen gik jeg derefter til fods til Shikisai-no-oka (Google Maps), en stor blomsterpark, der er berømt for de farverige blomstermarker på de bløde bakker, som om sommeren skaber et af Hokkaidōs mest ikoniske landskaber. Der skal kun betales entré fra juli til september. Et alternativ, der ligger lidt tættere på stationen, er Kanno Farm (Google Maps). Jeg har ikke været der, men jeg tror, det kan være en ret lignende oplevelse. Derfra tog jeg derefter det første tog direkte til Asahikawa Station (Google Maps).

Hvis du vil, ligger Shirogane-søen (Google Maps) også midtvejs. Du kan komme dertil med offentlig transport, men logistisk set bliver det ret kompliceret. Jeg lod være, men især hvis du har en bil, kan det være værd at overveje. Når vi nu er ved vandreture, kan du også vurdere rundturen Mount Tokachi–Mount Biei (AllTrails). Det ser ud til at være en rigtig fin tur, men som lige nævnt er det ikke nemt at gennemføre kun med offentlig transport.

Shikisai-no-oka.

Overnatning i Furano

Jeg overnattede på Hostel Tomar, sandsynligvis et af de bedste hostels på hele min rejse i Japan. Meget velplejede og rene indendørs områder. Anbefales stærkt.

Rejsen til Furano

Hvis du kommer fra Sapporo, anbefaler jeg at tage bussen Highway Furano Go. Den gør et par stop i byen, og hvis du befinder dig i centrum, er det mest bekvemme sandsynligvis Hokkaido Chuo Bus Sapporo Terminal (Google Maps). Hvis du vil, kan du betale direkte om bord med et IC-kort. Bussen dukker også op på Google Maps, hvis du bruger funktionen for offentlig transport. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Furano.

Asahikawa og Daisetsuzan nationalpark

Asahikawa er Hokkaidōs næststørste by og en fremragende base til at udforske den centrale del af øen, især den nærliggende Daisetsuzan nationalpark.

Seværdigheder og oplevelser i Asahikawa

Jeg nøjedes med at besøge nationalparken, men hvis du leder efter noget at lave i byen, bliver zoologisk have ofte anbefalet (Google Maps).

Daisetsuzan nationalpark

Daisetsuzan nationalpark er Japans største nationalpark: et enormt vildt område med vulkanske bjerge, skove og alpine landskaber. Det var et af mine yndlingssteder på hele rejsen. Jeg anbefaler at tage den første bus om morgenen, som under mit besøg afgik omkring 7:00, afhængigt af hvilket stoppested du stiger på ved. Tiderne dukker også op på Google Maps, og endestationen er Asahidake Visitor Center (Google Maps). I hvert fald under mit besøg var det kun muligt at betale kontant.

Asahidake-bjerget.

Når du er kommet til besøgscentret, har du flere muligheder. Den nemmeste er at tage svævebanen (Google Maps). Fra endestationen kan du nå toppen af Asahidake-bjerget (Google Maps) med omkring 700 højdemeter. Stien er virkelig nem at følge, men du finder også sporet på AllTrails. Hvis selv det virker for krævende, kan du bare gå en tur rundt om svævebanestationen, hvor du finder nogle små søer og flere udsigtspunkter.

Hvis du derimod beslutter dig for at gå op til toppen af Asahidake-bjerget, anbefaler jeg ikke at gå tilbage ad den samme sti, men at gennemføre rundturen, der er beskrevet på AllTrails. Jeg syntes, den var virkelig behagelig: fantastisk udsigt, meget få mennesker og endda naturlige varme kilder, hvor man kan lægge fødderne i blød. Pas dog på stiens tilstand. Under mit besøg i begyndelsen af juni lå der stadig en hel del sne, især på nordsiden af Asahidake-bjerget. Jeg stødte ikke på strækninger, der var særligt farlige eller udsatte, men det er helt sikkert noget, man skal tage i betragtning og tjekke, før man tager af sted.

Daisetsuzan nationalpark.

Endelig kan du, hvis du som jeg nægter at tage svævebanen, gå op til fods fra besøgscentret. Stien er tydeligt lagt ind i Organic Maps og er nem at følge, men den lægger omkring 500 højdemeter til. Hvis du går både op og ned til fods og desuden gennemfører rundturen, der er beskrevet ovenfor, bliver dagen dog ret krævende. Jeg kom tilbage lige i tide til at nå dagens sidste bus, som under mit besøg afgik 15:40.

Overnatning i Asahikawa

Jeg overnattede på Asahikawa Ride. Selv om stedet ikke ligefrem er moderne, er hostellet meget komfortabelt og velplaceret i forhold til banegården. Ejeren er virkelig venlig og flink. Anbefales.

Rejsen til Asahikawa

Hvis du kommer fra Furano, kan du bare tage toget direkte til Asahikawa Station (Google Maps), som beskrevet ovenfor. Hvis du derimod kommer direkte fra Sapporo, er Highway-bussen en anelse langsommere, men koster omkring halvdelen. Hvis du befinder dig i centrum, er det mest bekvemme stoppested sandsynligvis Hokkaido Chuo Bus Sapporo Terminal (Google Maps).

Jeg vil desuden gerne gøre opmærksom på, at Asahikawa Airport (Google Maps) har direkte flyvninger til Tokyo, Nagoya og Osaka til meget konkurrencedygtige priser. Afhængigt af din rute kan det være værd at overveje som indgang til eller udgang fra øen. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Asahidake-bjerget.

Utoro Onsen og Shiretoko nationalpark

Utoro Onsen er en lille landsby med varme kilder, der fungerer som port til Shiretoko nationalpark og den halvø, der bærer samme navn, hvor uberørte skove, bjerge og kyster rummer et af verdens områder med den højeste koncentration af brune bjørne.

Seværdigheder og oplevelser i Utoro Onsen og Shiretoko nationalpark

I selve Utoro Onsen er der ikke meget at lave. Det eneste, jeg anbefaler, er at se solnedgangen fra Oronko Rock (Google Maps). Du kommer op på toppen ad en kort sti. Ellers kan du bare nyde et bad i onsen.

Shiretoko nationalpark

Måske havde jeg store forventninger, og så var det let at blive skuffet. Måske skyldes det, at jeg ikke så en eneste bjørn. Måske lå der stadig en masse sne i højden, eller måske er det simpelthen, at det er ret begrænsende at besøge parken med offentlig transport. Faktum er, at mit besøg ikke var særlig mindeværdigt. Hvis vi oven i købet tager med, at den bogstaveligt talt ligger midt ude i ingenting og kræver flere timers rejse at nå, er det ærligt talt ikke en destination, jeg har lyst til at anbefale varmt. Besøget var under alle omstændigheder behageligt, men når man tager tid og besvær med at komme derhen i betragtning, tror jeg, der er andre steder i Japan, som fortjener højere prioritet.

Lad os begynde med at sige, at du på denne side finder tabellen med tiderne for busserne direkte til parken. Når du først er nået til Utoro Onsen, er det under alle omstændigheder ret nemt at finde alle de nødvendige oplysninger. Jeg anbefaler at begynde besøget med at tage bussen til Shiretoko Goko (Google Maps). Her finder du en rute på omkring 2 km på en forhøjet træsti, som du kan gå helt på egen hånd. Med lidt held kan du måske endda få øje på en bjørn. Træstien er forsynet med et elektrisk hegn langs hele ruten for at forhindre, at brune bjørne kommer ind.

Forhøjet træsti

Hvis du vil, er der også længere ruter, som giver større chancer for at få øje på dyrelivet, men i den periode, hvor bjørnene er mest aktive, fra 10. maj til 31. juli, er det obligatorisk at deltage i en organiseret tur. Den lange rute på omkring 3 timer koster 6.000 yen, mens den korte på omkring halvanden time koster 3.600 yen. Jeg lod være. Under alle omstændigheder er dette det officielle websted, hvor du finder alle de opdaterede oplysninger.

Når du er færdig med besøget, kan du tage den første bus tilbage mod Shiretoko National Park Nature Center (Google Maps). Her er der en lille, men interessant udstilling om nationalparken, som er nyttig for at lære lidt mere, før du fortsætter. Fra centret starter der også en kort sti til Furepe-vandfaldet (Google Maps): Undervejs så jeg en hel del hjorte. Hvis du kan få busafgangene til at passe godt sammen, kan du også nå til Rausu-søen (Google Maps). Busstoppestedet er dette (Google Maps), og derfra er der omkring 3 km til fods til søen. Stien er lagt ind i Organic Maps, men der kan tilsyneladende være en hel del mudder, så indret dig derefter. Hvis du har en dag mere til rådighed, afgår der fra Utoro Onsen også flere bådture, som kunne være interessante.

Furepe-vandfaldet.

Jeg forsøgte i stedet at bestige Rausu-bjerget (Google Maps), men måtte desværre vende om et par kilometer fra toppen, fordi der stadig lå virkelig for meget sne. Efter hvad jeg har fået at vide, kan lignende forhold vare ved til midten af juli, så tjek situationen grundigt, før du tager af sted. Stien er den, der er beskrevet på AllTrails. Det nærmeste busstoppested er dette (Google Maps), men derfra skal man alligevel gå nogle kilometer langs vejen. Jeg gik den vej til fods, men der kom ret mange biler forbi, så jeg forestiller mig, at man med lidt tålmodighed også kan prøve at blaffe. Nær stiens start er der desuden nogle rigtig dejlige naturlige varme kilder (Google Maps), hvor jeg absolut anbefaler at stoppe på vejen tilbage.

Overnatning i Utoro Onsen

Jeg overnattede på Shiretoko Village, et meget traditionelt sted i ægte japansk stil med onsen indendørs. Jeg tog et privat værelse for at forkæle mig selv i slutningen af rejsen, men hvis du vil, har de også sovesale. Ikke langt fra busstationen. Anbefales.

Rejsen til Utoro Onsen

I hvert fald under mit besøg var det muligt at nå Utoro Onsen på en dag fra Asahikawa, men for at gøre det skal du nødvendigvis tage det første Limited Express-tog om morgenen mod Abashiri Station (Google Maps). Herfra skal du tage lokaltoget til Shiretokoshari Station (Google Maps). På den anden side af vejen ligger busstationen (Google Maps), hvorfra busserne direkte til Utoro Onsen afgår. Tiderne finder du på denne side.

Hvis du kommer direkte fra Sapporo, eller hvis du skal tilbage dertil efter at have besøgt nationalparken, findes der også en daglig direkte bus, som kører om natten fra Sapporo til Utoro Onsen og i dagtimerne i den modsatte retning. Du kan booke den online på dette websted. Vælg »Shiretoko« som destination, selv om bussen faktisk ender på Utoro Onsens busstation. I afsnittet »Transport rundt i Japan« finder du en masse andre nyttige oplysninger.

Shiretoko nationalpark.

OKINAWA

Nicola, du har fuldstændig glemt Okinawa! Faktisk valgte jeg bevidst ikke at besøge øgruppen på denne rejse. Jeg skulle have været der i slutningen af vinteren, hvor vejret endnu ikke er særlig gunstigt til at nyde havet, og nogle venner, der har været der, frarådede mig det desuden, især på grund af de ret høje omkostninger ved at nå og besøge de smukkeste øer.

Okinawa er dog stadig en destination, der gør mig nysgerrig, især på grund af havet og kulturen på Ryūkyū-øerne, som er meget anderledes end på det japanske fastland. Det handler simpelthen om, at jeg med tanke på tidspunktet for min rejse og det tilgængelige budget foretrak at prioritere andre egne af landet. Hvis målet først og fremmest er at finde tropiske strande og paradisøer, findes der i øvrigt i Asien mange lige så smukke og langt billigere alternativer.

Det er naturligvis overvejelser baseret på min indirekte erfaring og de råd, jeg har fået: Da jeg ikke har besøgt Okinawa, føler jeg mig ikke i stand til at give en personlig dom over øgruppen. Hvis du beslutter dig for at tage den med på din rute, finder du her en interessant guide, der kan hjælpe dig med at planlægge rejsen.

Himeji Slot.

Forslag til rejseruter i Japan

Herunder oplister jeg nogle mulige rejseruter på 2, 3 og 4 uger. Der findes selvfølgelig ikke en perfekt rejserute for en given tidsperiode, så tag det følgende som ren inspiration og tilpas det efter dine interesser og dit budget, idet du tager højde for det, du har læst indtil nu. Hvis dit mål er at krydse hele landet fra nord til syd, som jeg gjorde, uden hele tiden at hoppe fra den ene destination til den anden hver anden dag, anbefaler jeg mindst to måneder, helst endnu mere.

To ugers rejserute i Japan

For den almindelige rejsende med to uger i Japan synes jeg, det er værd udelukkende at koncentrere sig om det centrale Japan. Det er klart også den mest turistede del, men den sikrer, at man ser alle højdepunkterne som Tokyo, Kyoto, Fuji-bjerget, Nara osv.

Tokyo (4 nætter)

Dag 1:

Besøg det nordlige Tokyo.

Dag 2:

Besøg det centrale Tokyo.

Dag 3:

Besøg det vestlige Tokyo.

Dag 4:

Besøg det sydlige Tokyo.

De fem søers region (1 nat)

Dag 5:

Bus fra Tokyo om morgenen. Ashiwada-bjerget og udsigtspunktet Sankodai er det, jeg personligt ville gøre, men der er masser af muligheder.

Kyoto (3 nætter)

Dag 6:

Solopgang ved Chureito-pagoden plus Fujiyoshida Street. Tog mod Kyoto sidst på formiddagen. Filosoffens sti og Higashiyama-distriktet om eftermiddagen.

Dag 7:

Arashiyamas bambusskov tidligt om morgenen. Forskellige templer.

Dag 8:

Fushimi Inari-Taisha-helligdommen tidligt om morgenen. Forskellige templer.

Nara (2 nætter)

Dag 9:

Tog Kyoto – Nara. Udforsk Naras centrum.

Dag 10:

Udforsk Naras omegn: Yamanobe-no-michi-stien, Yoshino og nogle mindre kendte templer er alle fremragende muligheder.

Himeji (1 nat)

Dag 11:

Tog fra Nara til Himeji. Besøg slottet og derefter Shoshazan Engyoji-templet.

Hiroshima (2 nætter)

Dag 12:

Tog fra Himeji. Hiroshimas Fredspark, Hiroshima Slot og Shukkeien-haverne.

Dag 13:

Øen Itsukushima. Hvis du tager af sted tidligt om morgenen, kan du sagtens også nå at inkludere et kort besøg i Iwakuni.

Dag 14:

Tilbage til Tokyo.

Tre ugers rejserute i Japan

Med en uge mere til rådighed har du efter min mening grundlæggende to muligheder. Den første er at bruge rejseruten på to uger, der er beskrevet ovenfor, som udgangspunkt og tilføje nogle mindre befærdede destinationer undervejs. For eksempel kunne du efter de fem søers region krydse Kiso-dalen, fortsætte mod Nagoya og derfra nå til Kyoto, hvor du så kunne følge rejseruten på to uger, som er beskrevet tidligere. Alternativt kunne du fortsætte mod Takayama og Kanazawa. Allerede før du forlader Tokyo, kunne du blive en nat ekstra i hovedstaden og bruge en dag på Nikkō, Kamakura eller Hakone. En anden mulighed er at medtage Kumano Kodo eller at tilbringe en nat i Onomichi, så du deler rejsen mellem Himeji og Hiroshima.

Grundlæggende ville jeg bruge rejseruten på to uger som skelet og tilføje nogle stop efter dine interesser, uden nødvendigvis at forsøge at fylde hver eneste dag ud. Den anden mulighed er i stedet at bruge hele ugen på en anden ø. Hokkaidō eller Shikoku er for eksempel begge store nok til at retfærdiggøre en hel uge og kan tilbyde en meget anderledes oplevelse end det Japan, man møder langs den klassiske rute Tokyo–Kyoto–Hiroshima.

Nara.

Fire ugers rejserute i Japan

Med en måned eller mere til rådighed kan du begynde at overveje at dække en stor del af landet, forudsat at du er villig til at flytte dig ofte og bruge nogle Shinkansen eller eventuelt indenrigsfly. Som basisrute kan du blot følge guiden i den rækkefølge, den er skrevet i. Rækkefølgen af destinationerne er nemlig tænkt til at krydse landet fra syd mod nord og optimere transporten så meget som muligt. Med kun en måned til rådighed kan du selvfølgelig ikke regne med at besøge hver eneste destination, der er nævnt i guiden, men du kan helt sikkert komme tæt på. For enkelhedens skyld kunne du nøjes med at udforske øen Honshū og kun tilføje Shikoku og Hokkaidō, hvis du har mindst fem eller seks uger til rådighed.

Hamarikyu-haverne, Tokyo.

Transport rundt i Japan

Japan kan prale af et af de bedste offentlige transportsystemer, jeg nogensinde har brugt. Især jernbanenettet er fremragende: finmasket, effektivt og i stand til at forbinde stort set alle de vigtigste byer og turistdestinationer. Desuden er en stor del af det offentlige transportsystem perfekt integreret med Google Maps, så det er meget nemt at planlægge rejserne. Når det er sagt, anbefaler jeg alligevel de fleste rejsende at bruge et IC-kort, selv om man på nogle linjer kan betale direkte med et almindeligt kontaktløst kort eller med Apple Pay og Google Pay. Det er et forudbetalt kort, som gør det hurtigt at betale for rejser med de fleste kompatible tog, metroer, sporvogne og busser, og som desuden kan bruges til små køb i mange butikker, restauranter og stort set alle de store convenience stores.

Der findes flere IC-kort, blandt andet Suica, PASMO og ICOCA. De er udstedt af forskellige transportselskaber, men set fra den rejsendes synsvinkel er de i vid udstrækning udskiftelige og kan bruges på de net, der er med i det nationale interoperabilitetssystem. Hvis du har en iPhone, anbefaler jeg personligt det digitale Suica, som du kan tilføje direkte i Wallet-appen og lade op via Apple Pay uden at skulle købe et fysisk kort. Fremgangsmåden tager under et minut: Åbn Wallet, tryk på »+«, vælg »Transitkort« og vælg Suica. Jeg anbefaler desuden at aktivere Express Mode, som gør det muligt at bruge kortet uden at låse telefonen op eller åbne Wallet: Du skal bare holde din iPhone hen til læseren.

På Android er situationen derimod mere kompliceret: Den mobile version af de japanske IC-kort afhænger af enhedens hardwareunderstøttelse, og for telefoner købt i udlandet er det i praksis generelt ikke en pålidelig mulighed. Hvis du bruger Android, er den nemmeste løsning derfor at købe et fysisk IC-kort. For udenlandske besøgende findes der desuden særlige versioner som Welcome Suica og TOURIST PASMO, tænkt til korte ophold. Begge er gyldige i 28 dage og har ikke et refunderbart depositum; til gengæld bliver det resterende beløb ikke tilbagebetalt ved udløb. Welcome Suica fås uden depositum, mens TOURIST PASMO blev indført i 2026 og også er uden depositum.

Fushimi Inari-Taisha-helligdommen.

Welcome Suica kan købes flere steder, især i lufthavnene og på de store stationer i Tokyo. TOURIST PASMO fås derimod i lufthavnene i Narita og Haneda. For at lade et fysisk IC-kort op skal du normalt bruge kontanter: På de store stationer finder du særlige opladningsautomater, men man kan også lade op i mange convenience stores. Med fysiske kort skal du lede efter automater, der er kompatible med symbolet for dit IC-kort. Når det er sagt, er der, især i Japans landdistrikter, nogle bus- og toglinjer, hvor det ikke er muligt at betale med nogen elektronisk metode. I de tilfælde finder du ved indgangen til køretøjet en automat, hvor du skal tage en lille billet med et nummer. Nummeret angiver det stoppested eller den station, hvor du steg på, og bruges til at beregne den pris, du skal betale, når du stiger af. Normalt er der også en skærm, der i realtid viser den pris, der svarer til hvert nummer.

Når det er tid til at stige af, er det normalt nok at putte billetten i den dertil indrettede automat og betale prisen kontant. Sørg derfor for at have 1.000 yen-sedler og lidt mønter på dig: Selv om automaten kan give byttepenge, er det som regel ikke muligt at veksle sedler med en højere værdi, som for eksempel 5.000 yen-sedler. Et par gange er det endda sket for mig, at jeg gik ind på en station med mit IC-kort og derefter steg af på en lille afsides station uden nogen terminal til at registrere udgangen. I de tilfælde sker der ikke noget alvorligt: Hvis der er personale, er det nok at forklare, hvad der er sket, så får du lov at betale turen kontant. En enkelt gang var der derimod bogstaveligt talt ingen, og uden at det var meningen, endte jeg med slet ikke at betale. Pas dog på, for det spærrer IC-kortet: Systemet registrerer nemlig indgangen, men ikke udgangen, så turen forbliver åben. For at kunne bruge kortet igen er det nødvendigt at henvende sig til personalet på en station, som manuelt skal ordne transaktionen. Det er sket for mig et par gange, og det er helt sikkert noget, man skal huske på, for uden denne procedure bliver dit IC-kort stort set ubrugeligt.

Hiroshima Slot.

Tog i Japan

Grundlæggende findes der tre slags tog i Japan. Først er der de »almindelige« tog, som svarer til vores regionaltog og stopper stort set ved hver station på linjen. I de fleste tilfælde er det nok at bruge sit IC-kort til disse tog: Du holder det hen til læseren, når du går ind på stationen, og igen, når du går ud, ligesom du ville gøre med metroen. Dernæst er der Limited Express, som du kan betragte som hurtige regionaltog: De holder færre gange og kræver et tillæg til grundtaksten. Det er netop her, systemet kan blive lidt mindre intuitivt. Grundlæggende kræver en Limited Express to billetkomponenter: grundtaksten og Limited Express-tillægget, som inkluderer siddepladsen. Hvis du har et IC-kort, trækkes grundtaksten simpelthen fra kortet; du skal dog købe Limited Express-billetten separat. Hvis du derimod ikke bruger et IC-kort, skal du købe begge dele.

Jeg har kun taget en Limited Express et par gange og har altid købt billetten direkte i billetkontoret, så jeg taler ikke ud fra egen erfaring, når det gælder automaterne. Tilsyneladende finder du på de linjer, der bruger dette system, særlige automater til Limited Express, som regel i nærheden af stationen eller på selve perronen, hvor toget afgår. Når du køber billetten til pladsen, så sørg for at vælge Reserved Seat og derefter den plads, du foretrækker. Automaten printer en billet med vognnummer og pladsnummer. Der findes også muligheden Non-Reserved Seat, som kan bruges, når alle de reserverede pladser er udsolgt, men du alligevel vil med toget. I så fald kan du kun tage de ledige pladser, der er markeret som frie. Hvis den plads, du har valgt, under rejsen bliver reserveret af en anden passager, skal du forlade den og flytte dig.

Yamanobe-no-michi-stien.

Til sidst er der de berømte Shinkansen, de såkaldte »kugletog«, i praksis det japanske svar på det italienske højhastighedstog. Det lyder måske absurd, men i løbet af min rejse i Japan tog jeg aldrig et. Grunden er ret enkel: På de vigtigste strækninger, hvor det ville give mening at bruge højhastighedstog, findes der også de såkaldte highway-busser, som jeg vender tilbage til senere, og som i mange tilfælde bogstaveligt talt koster halvdelen, hvis ikke endda en tredjedel. Selvfølgelig er de også meget langsommere, men for en, der som jeg ikke er særlig begrænset af tid og foretrækker at spare penge, var valget stort set altid givet.

Jeg forventer naturligvis ikke, at det er sådan for alle: Jeg forestiller mig, at det for nogle er en integreret del af rejseoplevelsen i Japan at tage mindst én Shinkansen. I så fald kommer her et par nyttige oplysninger. Først og fremmest kan du booke billetterne direkte online via det officielle websted. Desuden skal du ikke bekymre dig for meget om bagagen: På Shinkansen kan du roligt tage endda ret store kufferter med. Hvis summen af bagagens højde, bredde og dybde ikke overstiger 160 cm, er der ikke brug for nogen særlig reservation. For bagage med samlede mål mellem 160 og 250 cm skal du derimod reservere en plads med særskilt plads til stor bagage.

Dazaifu.

Hvis du rejser med en hel del bagage og foretrækker at slippe for at slæbe den fra by til by, kan du desuden bruge en af de mange bagagetransporttjenester, der findes i Japan, som denne her. De sender kufferterne direkte fra det ene overnatningssted til det andet, så du kan rejse langt mere bekvemt, og de kan være særligt nyttige ved togrejser. Jeg vil desuden gerne gøre opmærksom på, at Shinkansen i nogle tilfælde stort set løber parallelt med de traditionelle jernbanelinjer. De sidstnævnte er selvfølgelig meget langsommere, men også væsentligt billigere. Problemet er, at Google Maps har en tendens til at vise de hurtigste muligheder først, og de inkluderer næsten altid Shinkansen. For at komme uden om problemet kan du, når du søger efter en forbindelse, sortere resultaterne efter laveste pris: På den måde kan du let finde eventuelle billigere alternativer.

Til slut har du måske hørt om JR Pass, et pas, der giver mulighed for ubegrænset rejse i en bestemt periode på de fleste linjer, der drives af Japan Railways. Det gælder dog ikke på de private jernbanelinjer, og der er også nogle undtagelser inden for JR-nettet, så det er vigtigt altid at tjekke, hvad der faktisk er inkluderet. Du kan derfor spørge dig selv, om det kan betale sig at købe det. Tidligere var svaret for mange rejsende ret oplagt, men i de seneste år er prisen steget betydeligt, og i dag er det ikke nødvendigvis længere en fordel. Medmindre du har planlagt en egentlig tour de force med mange og lange togrejser, er det ofte billigere at betale for de enkelte ture. Heldigvis er det ret nemt at finde ud af, hvilken af de to muligheder der kan betale sig, især hvis du allerede har en veldefineret rejserute: brug den officielle JR Pass-beregner, indtast alle de strækninger, du forventer at tage, og sammenlign den samlede pris for de enkelte ture med prisen på passet. På den måde kan du med stor sikkerhed vide, hvilken løsning der kan betale sig for dig.

Matsumoto Slot.

Busser i Japan

Generelt findes der to slags busser. De første er bybusserne, som efter min erfaring er perfekt integreret med Google Maps og i de store byer normalt kan betales med et IC-kort. Når det er sagt, kan du, især i Japans landdistrikter, også støde på det såkaldte »billetsystem«, som jeg har omtalt tidligere.

På bybusser, ligesom på sporvogne, er systemet ekstremt metodisk: Normalt stiger man på ved bagdøren og af ved fordøren. De såkaldte Highway Bus er derimod noget helt andet. De afgår som regel fra rigtige stationer, kører over lange afstande og har relativt få stop. På de længere ture er der ofte også en pause i et rastested, og om bord finder du som regel Wi-Fi og komfortable sæder. Rejsen er kort sagt behagelig, helt i japansk stil.

Som nævnt er Highway Bus næsten altid den billigste måde at tilbagelægge mellemlange og lange distancer i Japan. Afhængigt af strækningen kan prisen være halvdelen, eller endda mindre, af togets, især sammenlignet med Shinkansen. For dem, der rejser med et lille budget, er der desuden en anden vigtig fordel: Nogle Highway Bus kører om natten, så du også sparer en overnatning.

Itsukushima.

Desværre er disse busser ikke altid integreret i Google Maps. Derfor findes der flere platforme til at søge efter og booke billetter, blandt andre nogle af de vigtigste nationale operatører som Willer Express, Japan Bus Online og Highwaybus, foruden talrige regionale operatører. Jeg har forsøgt at tage alle de mest nyttige links med i guiden, men det vigtigste budskab, jeg vil formidle, er enkelt: Stol ikke blindt på Google Maps, når du skal planlægge dine busrejser i Japan. Især uden for de store byer er det meget sandsynligt, at der findes forbindelser eller alternativer, som Google Maps simpelthen ikke viser.

Billeje i Japan

Jeg rejste udelukkende med offentlig transport, men der er ingen, der forbyder dig at tage på roadtrip i Japan. At leje en bil er nemlig en mulighed, som nogle rejsende overvejer, takket være de relativt korte afstande, de generelt fremragende veje og den ofte jævne trafik. Personligt tror jeg dog, at bilen først og fremmest giver mening på regionalt niveau frem for til at krydse hele landet. Den kan være særligt praktisk til at nå seværdigheder, templer og ture, der er sværere at komme til med offentlig transport. Hvis din rute koncentrerer sig om de store byer og de bedst forbundne destinationer, ville jeg stadig foretrække offentlig transport. Hvis du derimod vil udforske mere afsides hjørner af landet, kan en lejebil virkelig gøre en forskel. Hvis du er interesseret, kan du kigge på sider som Discover Cars for at sammenligne de forskellige muligheder. NB: Japan kræver internationalt kørekort. Hvis du allerede er i udlandet, eller du bare vil have det internationale kørekort online, kan du gøre det på dette websted.

Tokyo.

Rejse til Japan: udgifter

I løbet af mine præcis 89 rejsedage brugte jeg 5.090,03 € alt inklusive, bortset fra rejseforsikringen og flyrejserne til og fra Japan. Jeg har dog medregnet indenrigsflyvningen fra Hokkaidō til Tokyo. Med lidt under 60 € om dagen har jeg i bund og grund dækket al transport inden for landet, mad, overnatning og diverse aktiviteter. Min rejsestil har været ret billig: Jeg har næsten udelukkende sovet på hostel, jeg har aldrig taget Shinkansen, jeg drikker ikke og ryger ikke, og jeg tror, jeg sjældent har brugt mere end 10 € på et enkelt måltid. Samtidig har jeg dog ikke undværet noget: Jeg har besøgt alt, hvad jeg ville se, jeg har ikke meldt mig til frivilligt arbejde, blaffet eller brugt andre kneb for at skære udgifterne ned så meget som muligt, og jeg har bevæget mig en hel del rundt og bogstaveligt talt krydset landet fra nord til syd. Selv om 60 € om dagen kan lyde af lidt, er det lige så rigtigt, at Japan kan besøges for endnu mindre. Mit budget udgør derfor ikke nødvendigvis det absolutte minimum, men snarere det, jeg brugte på at rejse meget billigt uden dog at give afkald på de oplevelser og steder, som virkelig interesserede mig.

Udgifter til overnatning i Japan

De vigtigste turistdestinationer har et stort udvalg af hostels, som også er meget populære blandt japanske rejsende, der ofte udgør størstedelen af gæsterne, især uden for de steder, hvor der kommer mange udlændinge. I modsætning til andre destinationer, som Sydøstasien, har priserne i weekenderne en tendens til at være højere, netop fordi indenlandsk turisme udgør en vigtig del af efterspørgslen. Den kraftige konkurrence mellem stederne sikrer dog et fremragende forhold mellem kvalitet og pris med generelt høje standarder. Når det er sagt, koster en seng på sovesal på et godt hostel normalt 20–30 € pr. nat afhængigt af destinationen, og i højsæsonen, som under kirsebærblomstringen, kan priserne sagtens fordobles. Kirsebærtræerne er måske flotte at se på, men hvis budgettet er en prioritet, ville jeg tænke mig godt om, før jeg planlægger en rejse til Japan netop i den periode: Med fly, overnatning og transport kan højsæsonen få rejsens samlede pris til at stige mærkbart. Vær også opmærksom på Golden Week, en række på fire nationale helligdage samlet i slutningen af april og begyndelsen af maj. Det er en af årets perioder med størst turiststrøm på grund af japanernes rejser, lidt ligesom perioden omkring Ferragosto i Italien. Derfor er det også her en god idé at booke i god tid og forvente højere priser.

Udgifter til transport i Japan

Som nævnt tidligere er den offentlige transport i Japan blandt de bedste, jeg nogensinde har haft med at gøre, men den er desværre ikke ligefrem billig, især når det gælder mellemlange og lange rejser mellem byer. For dem, der rejser rundt og vil krydse flere dele af landet, er det derfor meget sandsynligt, at transport udgør den tungeste post i budgettet, selv når man rejser på et lille budget.

Hase-dera-templet.

Udgifter til mad i Japan

Det japanske køkken er ikke bare lækkert, men også relativt billigt. Prisen afhænger selvfølgelig af, hvilken slags restaurant du vælger, men hvis du ikke stiller for store krav, er det ikke svært at bruge under 10 € på et måltid. For dem, der er særligt opmærksomme på budgettet, tilbyder de forskellige convenience stores, som 7-Eleven, FamilyMart og Lawson, et godt udvalg af færdigretter, som alt i alt slet ikke er dårlige. Også i supermarkederne kan man finde god frisk sushi til helt rimelige priser. Jeg anbefaler desuden de japanske »fastfood«-kæder, som byder på et fremragende forhold mellem kvalitet og pris. Blandt mine favoritter er Sukiya, Matsuya, Nakau og Yoshinoya, men der er mange andre. På disse steder kan du roligt sætte dig ned og spise et solidt måltid af god kvalitet for langt under 10 €.

Andre udgifter (hævninger og SIM-kort)

Lad os begynde med udgifterne til hævninger, som kan reduceres til nul, hvis du bruger de bedste rejsekort. Hæveautomaterne, der findes stort set i alle 7-Eleven, gør det muligt at hæve uden gebyrer med et Mastercard. Også med et Visa er udgifterne dog ret små: 110 yen for hævninger under 10.000 yen og 220 yen for større beløb. Jeg hævede næsten altid her. Når det er sagt, skulle også hæveautomaterne hos Japan Post Bank (JP Bank) og AEON Bank gøre det muligt at hæve gratis med mange internationale kort.

Yakushiji-templet.

Hvad angår SIM-kort, er de vigtigste mobilnet i Japan au, NTT docomo, Rakuten Mobile og SoftBank. Hvis du nøjes med at besøge de store byer, er det nogenlunde lige meget, hvilket du vælger, men når du begynder at bevæge dig ud i afsidesliggende områder, har NTT docomo tendens til at have den bedste dækning, og derfor foretrækker jeg det til en rejse, der også omfatter landdistrikter og bjergområder. Problemet er, at de almindelige abonnementer hos de japanske operatører, i hvert fald under mit besøg, i bund og grund var forbeholdt indbyggere eller i det mindste folk med et langtidsvisum. Jeg forsøgte også at aktivere et eSIM online med Ahamo, en virtuel operatør, der bruger NTT docomos net, men uden held. Også da jeg gik direkte ind i nogle butikker, blev jeg konsekvent henvist til de forskellige forudbetalte SIM-kort, der er tænkt til turister.

Til sidst valgte jeg et eSIM fra Ubigi, som netop bruger NTT docomos net i Japan. I hvert fald under min rejse forekom abonnementerne mig mere fordelagtige end de klassiske forudbetalte SIM-kort til turister, og de var desuden langt mere bekvemme: Du kan simpelthen købe og installere eSIM’et online inden afrejsen uden at skulle spilde tid, når du er ankommet. Når det er sagt, udvikler markedet sig hele tiden, og når du læser denne guide, kan adgangen til de almindelige abonnementer være blevet nemmere også for turister.

Yoshikien-haverne.

Rejse til Japan: sikkerhed

Japan er sammen med Singapore, Taiwan og Hongkong et af de lande, hvor jeg har følt mig tryggest på alle mine rejser. Selvfølgelig findes der også kriminalitet her, men der er tale om relativt sjældne fænomener, og alt i alt er Japan uden tvivl en meget sikker destination, også for dem, der rejser med børn. Som alle andre steder i verden er det alligevel altid en god idé at bruge sin sunde fornuft, men, når jeg taler ud fra personlig erfaring, er sikkerhed virkelig en af de sidste ting, jeg ville bekymre mig om på en rejse i Japan.

Planlægger du en rejse til Japan? Tag et kig på disse indlæg:

Hvilken rejserygsæk skal du vælge

Hvad skal du tage med på rejsen

Har du spørgsmål? Har du opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar eller skriv til mig på Instagram!

Da jeg ikke længere har annoncer på siden: Hvis du fandt artiklen nyttig, kan du købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde, uden at det koster dig noget ekstra. Bor du i EU eller Storbritannien, anbefaler jeg True Traveller. Til alle andre anbefaler jeg HeyMondo, som giver 5 % rabat. Tak for støtten!

Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂

Kunne du lide indlægget? Pin det!



Skriv et svar