Rejse til Indonesien på egen hånd
Indonesien med sine afvekslende landskaber, der strækker sig fra de centrale bjergområder over risterrasserne og helt ud til de smukke strande, for ikke at glemme kulturen, de mange templer og moskeer, den fremragende surfing og dykningen, er uden tvivl et spektakulært rejsemål.
Gennem årene har jeg tilbragt omkring fem måneder på backpackingrejse rundt i landet, og i denne guide finder du en masse nyttig information og gode råd til at planlægge din rejse til Indonesien bedst muligt.
Hurtigmenu
- Bedste rejsetid til Indonesien
- Dokumenter og vacciner til indrejse i Indonesien
- Seværdigheder og oplevelser i Indonesien
Destinationer
- Forslag til rejseruter i Indonesien
- Transport rundt i Indonesien
- Rejse til Indonesien: udgifter
- Rejse til Indonesien: sikkerhed
Nepal Van Java.
Bedste rejsetid til Indonesien
Hele den indonesiske øgruppe har tropisk klima, og man skelner mellem to årstider: regntiden, som varer fra november til marts, hvor januar og februar generelt er de mest regnfulde måneder, og tørtiden, som varer fra april til oktober.
Hvis det er muligt, er det en god idé at undgå juli og august, som er den allerhøjeste sæson. Særligt populære destinationer som Bali bliver bogstaveligt talt stormet, men det er lige så rigtigt, at hvis du besøger mindre turistprægede øer som Sumba, vil du selv midt i august se meget få turister.
Til sidst: Generelt er den bedste tid at besøge Indonesien månederne april–juni og september–oktober, hvor vejret er godt, der er færre turister, og priserne er lavere end i højsæsonen. Det gør Indonesien til et fremragende rejsemål at tage til, mens regntiden topper i resten af Sydøstasien.
Komodo Nationalpark.
Dokumenter og vacciner til indrejse i Indonesien
Hvis du har et italiensk pas, får du et turistvisum direkte i lufthavnen »on arrival« med en varighed på 30 dage fra det øjeblik, du rejser ind i landet (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig). Det visum skal betales kontant og koster 500.000 IDR.
Når det er sagt, anbefaler jeg af praktiske grunde at få visummet online, inden du ankommer, så du undgår køen i lufthavnen. Det er især vigtigt at tage visummet online, hvis du vil forlænge det med yderligere 30 dage, for kun på den måde kan forlængelsen også gennemføres online, mens du, hvis du har fået det i lufthavnen, skal ind på immigrationskontoret eller bruge en agent. Her er den officielle hjemmeside, det pågældende visum er »B1«, og det koster stadig 500.000 IDR. Som nævnt kan du, hvis du vil blive længere end 30 dage, forlænge dette visum én gang, så du i alt kan opholde dig i 60 dage, ved at betale yderligere 500.000 IDR. Vær dog opmærksom på, at du, når du ansøger om visummet, skal uploade et bevis for udrejse af landet inden for visummets varighed (altså inden for de første 30 dage), så hvis det pågældende fly afgår uden for de første 30 dage af visummet, risikerer du, at visummet bliver afvist. Her finder du nogle mulige løsninger.
Inerie-vulkanen.
Hvis du vil blive i mere end 60 dage, kunne du forlade landet og rejse ind igen med den klassiske »visa run«, men personligt anbefaler jeg i stedet at ansøge om visummet »C1«, som koster 1.500.000 IDR. Dette visum kan forlænges hele to gange, så du i alt kan opholde dig i 180 dage. Også her skal du under ansøgningen uploade et bevis for udrejse af landet inden for visummets varighed og en kopi af et kontoudtog, der viser, at du har mindst 2.000 $ i eget navn. Under alle omstændigheder anbefaler jeg dig at kigge på den officielle hjemmeside, for en gangs skyld er den godt lavet, og oplysningerne er klare.
Hvad angår de obligatoriske vaccinationer, er den eneste, der kræves, vaccinationen mod gul feber, og kun hvis man kommer fra et land med risiko. Når man rejser, anbefaler jeg desuden altid hepatitis A og hepatitis B. For opdaterede oplysninger om visum og andet anbefaler jeg også, at du tjekker rejsevejledningen fra udenrigsministeriet i dit eget land (for eksempel Udenrigsministeriets rejsevejledninger i Danmark).
De dansende træer på Sumba.
Seværdigheder og oplevelser i Indonesien
I denne guide er priserne angivet i den lokale valuta, som hedder »indonesisk rupiah« og ofte forkortes blot til »IDR«. Kursen er cirka 1€ = 20.000 IDR. For at se den aktuelle kurs anbefaler jeg dig at kigge på denne side.
Set i lyset af Indonesiens geografi tror jeg, det giver mening at dele dette afsnit op efter øer, før jeg overhovedet kommer til destinationerne på dem. På kortet herunder har jeg mere eller mindre brugt den samme logik.
NB: Flere gange i løbet af guiden finder du links til https://www.alltrails.com/. Hvis du vil bruge offlinenavigation direkte i AllTrails-appen, skal du skifte til pro-versionen. Du kan dog omgå problemet ved at downloade koordinaterne fra websitets desktopversion i formatet »Google Earth KML« og derefter uploade dem til Organic Maps, som uden tvivl er en af mine yndlingsapps til at rejse med.
Solopgang på toppen af Kelimutu i godt selskab.
SUMATRA
Selvom Sumatra er Indonesiens største ø, modtager den kun en brøkdel af den turisme, som mere populære øer som Bali, Java og Lombok får, men der er alligevel et godt udbud af overnatningssteder, især i den centrale og nordlige del.
Banda Aceh
Banda Aceh, hovedstaden i den indonesiske provins Aceh, ligger på Sumatras nordvestlige spids. Byen er kendt for sin rige islamiske arv og er den eneste region i Indonesien, hvor sharia (islamisk lov) formelt anvendes. Desværre skiller byen sig også ud ved at have været en af de hårdest ramte af den frygtelige tsunami i 2004.
Seværdigheder og oplevelser i Banda Aceh
For de fleste rejsende er Banda Aceh ikke andet end et uundgåeligt stop på vejen til det nærliggende Pulau Weh, øen ud for byen, som lokale kalder »Sabang«. Når det er sagt, findes der alligevel noget at lave, hvis du ankommer til byen for sent til at tage direkte videre til øen, hvis du vil dele rejsen op, eller hvis du bare har lyst til at bruge tid på at udforske byen og dens omegn.
Der er et par monumenter dedikeret til tsunamien som dette (Google Maps) og PLTD Apung (Google Maps), som fungerer som museum. I centrum anbefaler jeg desuden moskeen Masjid Raya Baiturrahman (Google Maps), hvor du for 15.000 IDR kan komme op i toppen af minareten, som dominerer byen.
Til sidst kan du, hvis du vælger at leje en scooter, surfe ved Pantai Lampuuk (Google Maps) eller bare tilbringe dagen på stranden, og længere mod syd ligger der et vandfald, Wisata Air terjun suhom (Google Maps), som dog ifølge hostellets personale slet ikke er særlig godt vedligeholdt, blandt andet på grund af en masse snavs.
Et af monumenterne dedikeret til tsunamien.
Overnatning i Banda Aceh
Jeg tilbragte en nat på Lala Hostel, ikke noget særligt, men rent og funktionelt. Personalet er virkelig venligt og hjælpsomt. Kan anbefales.
Rejsen til Banda Aceh
Den eneste fornuftige forbindelse over land er med bus til og fra Medan, men det er alligevel mere end 12 timer, og i det mindste da jeg var der, var der kun natbusser (Google Maps). Medmindre du har et ekstremt lille budget, anbefaler jeg at flyve, for hvis du bestiller i god tid, er flyene til Medan virkelig billige. Jeg vil desuden gerne gøre opmærksom på, at der er direkte forbindelser til Kuala Lumpur i Malaysia med AirAsia. For dem, der har en rundrejse i Sydøstasien i tankerne, egner Banda Aceh sig i bund og grund godt som første eller sidste stop i Indonesien.
Fra lufthavnen til centrum vil taxaerne have 100.000 IDR, men hvis du rejser let, kan du få et lift på en scooter for 50.000 IDR (Google Maps).
Japansk bunker på Pulau Weh.
Pulau Weh
Pulau Weh, eller Sabang, er en lille vulkansk ø nord for Banda Aceh. Koralrevet rundt om øen byder på fremragende dykning, men også helt enkelt på dejlige strande uden de folkemængder, der kendetegner andre dele af Indonesien.
Seværdigheder og oplevelser på Pulau Weh
Også på øen gælder sharia. Jeg havde læst, at bikinier var forbudt, og at man på bestemte tidspunkter om fredagen ikke måtte bade, men efter min erfaring får turister lov til at gøre mere eller mindre, hvad de vil, og loven gælder i praksis kun for lokale.
Snorkling og dykning
Pantai Iboih (Google Maps) og omegnen er det bedste sted at snorkle, og her ligger også de fleste dykkercentre, hvis du skulle være interesseret (det andet alternativ er Gapang Beach ikke langt derfra). Jeg havde et lille problem med øret, så jeg dykkede ikke, men et par venner bekræftede, at koralrevet er sundt, og at dykningen er fremragende. Her kan du også arrangere bådture med snorkling, eller hvis du vil, kan du bare leje maske og snorkel og vælge at gøre det på egen hånd, som jeg gjorde. Udlejningen for hele dagen koster 20.000 IDR.
Hvis du vælger at gøre det på egen hånd, anbefaler jeg at gå hen til denne strand. Stien langs kysten er lagt ind i Organic Maps, og den er under alle omstændigheder virkelig nem at følge. Den pågældende strand er stort set øde. Da jeg ankom, var der ingen, og mens jeg var der, kom der kun én båd med et par turister, som snorklede lidt, før de fortsatte til næste stop på deres tur.
Hvis du ikke har lyst til at gå, ligger Pantai Teupin Serkui (Google Maps) ved starten af stien langs kysten. Den er rolig, der er masser af skygge og et par restauranter, hvor du kan spise til beskedne priser. Fra stranden kan du snorkle langs kysten helt til Pantai Yulia (Google Maps). Jeg fraråder at krydse bugten over til øen på den anden side, fordi der er mange både, der sejler frem og tilbage, og det kan være farligt.
Den lille »øde« bugt nævnt tidligere.
Rundtur på øen
Hvis du vælger at leje en scooter, kan du køre hele øen rundt i løbet af en dag. Vejene er i fremragende stand, og der er meget lidt trafik. Hvis du bor i nærheden af Sabang, kan du starte med den japanske bunker Anoi Itam (Google Maps). De tager 3.000 IDR i entré og yderligere 3.000 IDR for parkering. Som navnet antyder, er det en bunker bygget af japanerne under besættelsen i anden verdenskrig. Ærligt talt er der ikke meget at se, men i betragtning af prisen kan man godt stoppe op og tage et kig.
Derefter anbefaler jeg at køre videre mod vulkanen Jaboi (Google Maps). Her tager de 20.000 IDR af udlændinge, og de tilbyder en guide mod betaling, men den er absolut ikke nødvendig. Der er flere stier, og jeg anbefaler at følge skiltene mod kawah 4, som fører til det lille krater (stien er også lagt ind i Organic Maps).
Jaboi-vulkanen
Den korte vandretur er fin og behagelig, især hvis man aldrig har set et vulkansk landskab. Jeg gik den i klip-klapper, og lad os sige, at det nok er bedre at have et par sko på, og hvis det desuden er en særlig varm dag, bliver man bogstaveligt talt kogt mellem varmeudbruddene fra jorden og varmen udenfor! Prøv derfor i det mindste at undgå midt på dagen. Ikke langt derfra er der også nogle varme kilder (Google Maps), men jeg var allerede varm nok og syntes slet ikke, det var en god idé at tage derhen. Når det er sagt, er jeg sikker på, at de om aftenen eller måske på en regnfuld dag helt sikkert kan være et rart sted at besøge.
Næste stop er Pasir Putih Beach (Google Maps), også kendt som »White Sand Beach«. Stranden er rigtig fin, og selv en søndag var der ingen, men fordi der desværre ikke er nogen resorts, der vedligeholder den, er den ikke en af de reneste. Lidt længere mod nord langs kysten ligger Wisata Gua Sarang (Google Maps), en attraktion, der er særligt populær blandt lokale turister. Det er naturlige grotter med en række »Photo spots«, som de lokale elsker. Jeg gik ikke engang ind, men jeg overlader det til dig at bedømme. Det samme gælder Kilometer Nol Monument (Google Maps), som markerer Indonesiens nordligste punkt. Jeg syntes, det var noget lort, men se selv! Til sidst kunne du hoppe forbi vandfaldet Pria Laot (Google Maps). Jeg var der i weekenden, hvor alle børnene på øen havde fri fra skole, så der var super mange mennesker, og lad os sige, at renligheden, som det ofte er tilfældet i Indonesien, ikke var den bedste. Men hvis du leder efter en afkøling i løbet af dagen og undgår weekenden, er det ikke så dårligt endda.
White Sand Beach.
Overnatning på Pulau Weh
Jeg tog et værelse på Pondok Simpang Tiga, et meget billigt værelse med aircondition. Personalet var virkelig venligt, skaffede mig en splinterny scooter for 100.000 IDR om dagen, og den dag, jeg tog af sted, gav de mig endda et gratis lift til havnen. Når det er sagt: hvis du er villig til at bruge lidt mere, findes der helt sikkert bedre muligheder.
Under mit ophold på øen blev jeg venner med nogle af fyrene fra personalet på Casa Nemo Beach Resort & Spa og tilbragte en hel del aftener med dem. Stedet er meget flot, og selvom de ikke reklamerer for det online, har de en sovesal til interessante priser. Under alle omstændigheder ligger ejendommen direkte ud til havet og er slet ikke dårlig.
Rejsen til Pulau Weh
Fra havnen i Banda Aceh (Google Maps) er der mindst to eller tre afgange hver dag, både med færgen (cirka 2 timer, 35.000 IDR) og med speedbåd (cirka 30 minutter, 100.000 IDR). Tidsplanerne ser ud til at ændre sig ofte, så jeg anbefaler at tjekke Instagram-siden Discover Sabang, hvor de bliver slået op dagligt i stories. For at komme til havnen fra byen kan du simpelthen bruge Grab eller Gojek, men vær opmærksom på, at du bliver sat af uden for havnen, og på samme måde skal du på tilbagevejen nødvendigvis gå ud af havnen for at bruge de to apps, ellers må du tage en traditionel taxa. Under alle omstændigheder er det mindre end fem minutters gang, så det er absolut ikke noget problem, medmindre man rejser med meget tung bagage.
Da jeg var kommet til havnen på øen, fandt jeg for 50.000 IDR et lift på en scooter til guesthouset. Taxaerne ville have det dobbelte, selvom det selvfølgelig afhænger af, hvor på øen du har tænkt dig at bo. Set i bakspejlet ville jeg have lejet en scooter direkte i havnen, og det er det, jeg anbefaler, hvis du rejser tilstrækkeligt let. Også fordi der ikke findes nogen form for offentlig transport på øen.
Pria Laot-vandfaldet.
Medan
NB: Medan, Bukit Lawang, Berastagi og Tobasøen udgør en veletableret rute blandt rejsende, så meget at der er et helt netværk af delte taxaer, der kører frem og tilbage mellem de forskellige destinationer. Nogle, især familier, vælger endda at tage en privat chauffør i cirka ti dage. Hvis du er interesseret, burde du uden de store problemer kunne finde nogle WhatsApp-numre på Backpacking Sumatra (Indonesia) eller Indonesia Backpackers. Alternativt har mange overnatningssteder helt sikkert nogle kontakter, og du kunne spørge direkte dem, der driver stedet. En sidste mulighed er også at kontakte Bagus Holidays Taxi via WhatsApp med det nummer, du finder i linket. Efter hvad jeg har fået at vide, betaler man normalt en fast dagspris plus benzin. Til sidst kunne du overveje at leje en scooter i Medan, som et par venner gjorde. AXE RENTAL MOTOR MEDAN bliver ofte anbefalet, og hvis du vil, leverer de også køretøjet i lufthavnen.
Hovedstaden i Nordsumatra og Indonesiens tredjestørste by, men den har ikke meget at byde på for den almindelige rejsende. Byen er fyldt med mennesker og beskidt, og de fleste rejsende har en tendens til at ankomme til byen og tage videre i løbet af samme dag.
Kantor Pos Medan.
Seværdigheder og oplevelser i Medan
Hvis du beslutter dig for at tilbringe en dag i byen, er der i centrum et par koloniale bygninger som Old City Hall (Google Maps) og Kantor Pos Medan (Google Maps). Jeg kom forbi dem, da jeg gik ud fra stationen, ikke noget særligt. Jeg tror derimod, at Tjong A Fie Mansion (Google Maps) er et besøg værd, som i bund og grund er en kopi af Blue Mansion i George Town i Malaysia. Jeg havde besøgt sidstnævnte to uger før, så jeg følte ikke behov for at tage derhen, men jeg tror, det kan være interessant, eller det var i hvert fald besøget i Malaysia. Tjong A Fie, magnaten, der også kaldes Østens Rockefeller, tilbragte nemlig meget tid i Medan og havde ladet bygge en kopi af sin primære bolig. Rundvisningen koster 35.000 IDR.
Jeg har heller ikke været i moskeen Masjid Raya Medan (Google Maps), som dog ofte bliver anbefalet. Den er tegnet af en hollandsk arkitekt, der blandede marokkanske, europæiske, mellemøstlige og malajiske stilarter, og ser virkelig meget imponerende ud. Ikke langt derfra ligger Istana Maimun/Maimoon Palace (Google Maps), men anmeldelserne er bestemt ikke begejstrede. Tilsyneladende kan man besøge to rum i alt, men de er blevet fyldt med souvenirs.
Til sidst er Maha Vihara Maitreya (Google Maps) lige uden for byen et af de største buddhistiske templer i landet.
Old City Hall.
Overnatning i Medan
Hvis du beslutter dig for at overnatte i byen, er RedDoorz Hostel @ Capsule Inn Medan slet ikke dårligt. Jeg tilbragte en nat der, da jeg kom fra Banda Aceh. Rene omgivelser og en beliggenhed, der ikke ligger for langt fra hverken centrum eller busstationen. Hvis du derimod har et fly tidligt om morgenen, eller du af en eller anden grund vil blive i nærheden af lufthavnen, anbefaler jeg My Studio Hotels Kualanamu Airport Medan, en strategisk beliggenhed for enhver, der vil undgå at ende inde i byen med alle de konsekvenser, det har. De tilbyder også en shuttleservice til lufthavnen.
Rejsen til Medan
Som nævnt er der natbusser, der kommer fra Banda Aceh, men et fly koster, hvis du bestiller i god tid, kun lidt mere og sparer dig en hel del tid. Fra lufthavnen går der et virkelig bekvemt lyntog, der kører direkte til hovedbanegården (Google Maps) og omvendt for 40.000 IDR, med ret hyppige afgange (du finder køreplanerne på Google Maps). Alternativt er der DAMRI-busser til andre destinationer i byen.
Orangutang i Bukit Lawang.
Bukit Lawang
Bukit Lawang er kendt for at være et af de få steder i verden, hvor man med næsten sikkerhed kan observere fritlevende orangutanger. Det hele begyndte med et genudsætningsprogram, der officielt sluttede for længe siden i 2001. Desværre er de lokale i praksis aldrig holdt op med at tage sig af orangutangerne, som udmærket ved, at de nemt kan finde mad i nærheden af de lejre, hvor turisterne sover. Jeg har selv set orangutangerne komme og hente resterne fra de forskellige måltider. Uanset om man kan lide det eller ej, er den lokale økonomi helt afhængig af deres tilstedeværelse, så incitamenterne er ret tydelige. I bund og grund er de, selvom de er »frie« og lever i deres naturlige habitat, i alle henseender halvvilde orangutanger. Rigtigt? Forkert? Ligegyldigt? Valget er dit.
Bat Cave.
Seværdigheder og oplevelser i Bukit Lawang
Vandreturene ind i nationalparken Gunung Leuser for at se orangutangerne er klart aktivitet nummer ét i Bukit Lawang. Når det er sagt, kan du med lidt held også se andre dyr. For eksempel så jeg ud over omkring ti orangutanger en masse Thomas’s leaf monkey, makakker og to gibboner.
Der tilbydes muligheder til enhver smag (her finder du nogle standardprogrammer), fra dagsture – hvor man i bund og grund vender tilbage for at sove i komforten på sit eget guesthouse – til ture på to, tre eller flere dage – hvor man overnatter inde i parken i meget spartanske faciliteter, men alt i alt ikke så dårlige, hvis man har bare lidt tilpasningsevne.
Jeg valgte turen på tre dage og to nætter, som slutter med rafting, og som næsten alle rejsebureauer officielt tager 170 € per person for, men man kan betale meget mindre. Sammen med to andre fyre, jeg havde mødt på guesthouset (Jhony’s Backpacker), betalte vi cirka 130 € per person ved at prutte på stedet. De taler om trekking, men i virkeligheden går man ikke ret meget, tværtimod går man meget lidt. Alt i alt var det en behagelig oplevelse. Hvis du leder efter noget mere autentisk, ville du sandsynligvis gøre klogt i at lede andre steder eller arrangere noget skræddersyet. Guiderne er villige til at gå ind i skoven, så langt du har lyst, i flere uger, og så har du også større chance for at se mere sky dyr, som sumatratigeren 🙂 Jeg har fået at vide, at man, hvis man vil, kan arrangere en tur hele vejen igennem til Ketambe.
Orangutanghun og unge, mens de spiser resterne.
Der er ikke meget andet at lave i Bukit Lawang. Jeg var i Bat Cave (Google Maps), men den er ikke noget særligt, og desuden tager de 25.000 IDR for at komme ind. Du kunne i stedet hoppe forbi det lokale marked (Google Maps) eller bare bade sammen med de lokale i nærheden af gangbroen, der krydser landsbyen (Google Maps).
NB: Jeg anbefaler at hæve kontanter i Medan, inden du ankommer til Bukit Lawang, for her er hæveautomaterne upålidelige, hvis de da overhovedet findes.
Overnatning i Bukit Lawang
Jeg sov på Jhony’s Backpacker før og efter trekkingen, et basalt, men ekstremt billigt sted, og alt i alt slet ikke dårligt. Jeg tog også trekkingen med Jhony. Lidt af en særling, men ærlig og venlig.
Rejsen til Bukit Lawang
Til og fra Medan er der i løbet af dagen hyppige forbindelser med orange minibusser, der kører fra dette punkt (Google Maps). De holder parkeret langs vejen foran bageriet og er nemme at genkende. Udlændinge skal betale 50.000 IDR. Tag ikke til Terminal Pinang Baris Medan (Google Maps), som nogle foreslår, for den lokale mafia vil forsøge at få dig til at betale endnu mere. Sidste stop er terminalen i Bukit Lawang (Google Maps). Alternativt er der de delte taxaer, som beskrevet tidligere.
Thomas’s leaf monkey.
Tangkahan og Ketambe
Tangkahan og Ketambe er to mindre turistprægede alternativer for enhver, der vil undgå »menneskemasserne« i Bukit Lawang og potentielt få en mere etisk oplevelse. Jeg har ikke besøgt nogen af dem, så tag det følgende med et gran salt. Ketambe er i visse henseender Bukit Lawangs tvillingeby. Også her havde den indonesiske regering gennemført et genudsætningsprogram for orangutanger og opført en række overnatningsfaciliteter, hvilket i praksis gør den til endnu en officiel indgang til nationalparken Gunung Leuser. Men fordi den er meget mere besværlig at komme til end Bukit Lawang, er den med årene vokset meget mindre som turistdestination og bevarer ifølge det, jeg har fået fortalt, netop derfor en meget mere autentisk stemning. Hvis du er interesseret, finder du detaljerede oplysninger om, hvordan du kommer til Ketambe med offentlig transport, på denne side.
Tangkahan ligger til gengæld ikke langt fra Bukit Lawang. Efter den nylige forbedring af vejen er der kun lidt mere end en times kørsel i bil mellem de to landsbyer. Her er der ud over muligheden for at se orangutanger også et bevarelsesprojekt dedikeret til elefanter. Desværre var det indtil for ikke så længe siden muligt at ride på elefanter. Tingene ser ud til at have ændret sig for nylig, men nogle anmeldelser er stadig ikke positive. Under alle omstændigheder kan du helt enkelt arrangere nogle trekkingture i junglen eller besøge nogle vandfald, det hele i en kontekst, der skulle være mindre turistpræget end Bukit Lawang. På denne side finder du en masse oplysninger.
Berastagi
Berastagi, i hjertet af Karo Highlands og omgivet af aktive vulkaner, byder på stemningsfulde landskaber og et behageligt klima hele året og er et fremragende stop til at dele rejsen op på vejen mod Tobasøen. Allerede inden du når frem til Berastagi, hvis du har en chauffør eller kører på scooter, kan du overveje at stoppe ved vandfaldet Air Terjun Teroh-Teroh Petar (Google Maps).
Seværdigheder og oplevelser i Berastagi
I centrum af Berastagi er der ikke meget at se. Jeg anbefaler at hoppe forbi det lille museum dedikeret til Karo Batak-kulturen, altså plateauets oprindelige befolkning (Google Maps). Det er ikke noget særligt, men entréen koster kun 8.000 IDR, og når du nu er der, kan du kigge forbi det nærliggende marked (Google Maps). Lige uden for byen ligger Taman Alam Lumbini (Google Maps), et buddhistisk tempel, som personalet på guesthouset havde anbefalet mig, men jeg har ikke været der.
Museum dedikeret til Karo Batak-kulturen.
Mount Sibayak
Vulkanen Sibayak er en fin vandretur, der slet ikke er krævende, og som nemt kan gennemføres fra Berastagi (AllTrails). Entréen for udlændinge koster 20.000 IDR, som betales ved starten af hovedstien (Google Maps). Jeg gik op søndag morgen, og der var et vildt antal mennesker i telte. Medan ligger ikke for langt væk, og for de lokale er det en meget populær tur at tage i weekenden.
Under alle omstændigheder er det slet ikke nødvendigt at tilslutte sig en guidet tur. Hvis du vil op for at se solopgangen, som mange vælger at gøre, kan du, afhængigt af hvor du bor, snarere få brug for at arrangere transport (i løbet af dagen er der minibusser, der kører fra centrum). Jeg gik direkte fra guesthouset. Når du er nået til krateret, kan du i stedet for at vende tilbage ad samme sti gå ned i retning af landsbyen, hvor de varme kilder ligger (AllTrails).
Mount Sibayak med Mount Sinabung i baggrunden.
Under alle omstændigheder er der i »kildebyen« en masse faciliteter. Jeg endte lidt tilfældigt på Mitra Sibayak Hot Spring (Google Maps). Entréen koster 15.000 IDR, og alt i alt kan jeg anbefale stedet. Efter et velfortjent termisk bad gik jeg, igen til fods, tilbage til guesthouset, men hvis du vil, er der de sædvanlige lokale minibusser, der kører frem og tilbage i retning af Berastagi for 7.000 IDR (Google Maps).
Kildebyen set oppefra.
Mount Sinabung
Gunung Sinabung har været særligt aktiv i de seneste år og er derfor lukket for offentligheden, og det er i øjeblikket forbudt at gå op til krateret. Hvis tingene skulle ændre sig i fremtiden, er jeg sikker på, at det kan blive en fin vandretur. Spørg efter opdaterede oplysninger, når du er på stedet. Her finder du detaljerne om stien (AllTrails).
Overnatning i Berastagi
Jeg sov på Sibayak Multinational Rest House og kan varmt anbefale stedet. Værelset, jeg boede på, har set bedre dage, men haven udenfor, familiens gæstfrihed og den fremragende mad til ærlige priser gør det til en fremragende mulighed. Desuden er det, som nævnt, for dem, der er villige til at gå lidt længere, muligt at tage vandreturen til vulkanen direkte fra guesthouset.
Rejsen til Berastagi
Fra Bukit Lawang tog jeg »tourist bus«, altså den delte taxa, og betalte 200.000 IDR. Så vidt jeg ved, er offentlig transport ikke en mulighed, eller det er den i hvert fald ikke uden at vende tilbage til Medan, hvorfra der så er direkte forbindelser til Berastagi.
Tobasøen.
Tobasøen
Tobasøen er verdens største vulkanske sø og måler cirka 100 kilometer i længden og 30 i bredden. Det vigtigste turistområde er landsbyen Tuk-Tuk, som ligger på øen Samosir midt i søen, epicentret for batakkulturen. Bredderne af Tobasøen byder på et roligt tilflugtssted for rejsende, der søger nogle dage med afslapning.
Seværdigheder og oplevelser ved Tobasøen
Ligesom ved Berastagi kan du, allerede inden du når frem til Tobasøen, hvis du har en chauffør eller kører på scooter, overveje at stoppe ved vandfaldet Air Terjun Sipiso Piso (Google Maps), som med sine 120 meters højde er blandt landets højeste vandfald, og Bukit Gajah Bobok (Google Maps), hvor der er et flot udsigtspunkt.
I Tuk-Tuk kan du, hvis du går til fods uden nødvendigvis at leje en scooter, besøge Huta Siallagan (Google Maps), hvor man kan besøge nogle traditionelle batakhuse. Entréen koster 10.000 IDR. På vejen finder du også Museum Sipalakka (Google Maps). Entréen koster 10.000 IDR, og man kan se mange værker i sten.
Batak Museum.
På den anden side af Tuk-Tuk ligger til gengæld Tomok Market (Google Maps), hvor de for det meste sælger souvenirs, Desa Wisata Tomok Parsaoran (Google Maps), hvor man kan se de traditionelle batakhuse (mens jeg gik forbi, spillede de traditionel musik), Old Tomb Of King Sidabutar (Google Maps), hvor der ligger gravene for flere adelige batakfamilier, og endelig Batak Museum (Google Maps). Efter min mening er intet af det noget særligt, især ikke uden den mindste smule baggrundsviden. Måske kan besøget potentielt blive mere interessant, hvis man betaler for en guide.
Hvis du vælger at leje en scooter eller måske tilslutter dig en organiseret tur, kan du vove dig længere væk og kigge forbi Parhallow viewpoint and coffee shop (Google Maps), Pengrajin Ulos Samosir (Google Maps), som er en anden traditionel landsby, udsigtspunktet Bukit Holbung Samosir (Google Maps) og vandfaldet Efrata Waterfall (Google Maps). Personligt har jeg ikke været nogen af disse steder, da jeg foretrak at hænge ud ved søen og kun besøge seværdighederne i nærheden af Tuk-Tuk.
Gravene for adelige batakfamilier.
Overnatning ved Tobasøen
Jeg sov på Laster Jony’s, dejlige værelser ved søen i et meget roligt område. Venligt personale og en fremragende restaurant til ærlige priser. Avocado shake er absolut noget, du skal prøve, hvis den er i sæson! Kan anbefales.
Rejsen til Tobasøen
Hvis du kommer med de delte taxaer (jeg betalte 200.000 IDR fra Berastagi), bliver du sat af ved molen i Parapat (Google Maps), hvorfra der i løbet af dagen er hyppige forbindelser til Tuk-Tuk for 25.000 IDR. Når du er om bord på båden, bliver du spurgt, hvor du bor, og ud fra det får du at vide, hvornår du skal gå af. Båden har nemlig flere stop, og du bliver sat af ved den mole, der ligger nærmest dit overnatningssted. Hvis du kommer på scooter, kan du tage broen til den anden side af øen eller den lokale færge (Google Maps).
Til og fra Medan koster den delte taxa 150.000 IDR. Nogle guesthouses tager mere, og du kan roligt lade dem bestille kun færgen til dig og derefter betale transferen direkte til Bagus Taxi (Google Maps). Den daglige transfer kører omkring 10:00, så du er nødt til at tage den første båd fra Tuk-Tuk til Parapat. Jeg er sikker på, at der også findes lokale busser, der kører på strækningen, men jeg har ingen oplysninger om det. Det er desuden muligt at få bestilt bussen, der kører på strækningen Medan – Bukittinggi/Padang og holder ved Parapat, men det er cirka 16 timers rejse (eller mere)!
Hvis du agter at fortsætte rejsen mod Padang, anbefaler jeg at tage tilbage til Medan og derefter flyve til Padang, medmindre du har et begrænset budget.
Tobasøen.
Padang
Padang er hovedstaden i provinsen West Sumatra og også knudepunktet for enhver, der vil til Mentawaiøerne. Byen har ikke meget at byde på for den almindelige rejsende, men man kan alligevel holde sig beskæftiget i en halv dag før eller efter at have besøgt øerne.
Seværdigheder og oplevelser i Padang
Området langs floden (Google Maps) er ikke så dårligt endda. Der er et lille buddhistisk tempel, Kelenteng See Hin Kiong (Google Maps), og hvis du vil, kan du krydse floden og gå hele vejen til Siti Nurbaya Hills (Google Maps).
Jeg har fået at vide, at Pantai Air Manis (Google Maps) byder på god surfing og potentielt en fin strand, hvor man kan tilbringe nogle timer, men desværre ser den, fordi den ligger så tæt på byen, ud til at have alvorlige problemer med renlighed.
Hvis du har mulighed for det, anbefaler jeg desuden at kigge forbi moskeen Masjid Raya Syekh Ahmad Khatib Al-Minangkabawi Sumatera Barat (Google Maps). Om aftenen, når den er oplyst, er den slet ikke dårlig! Hvis du bor langt væk, må du selv vurdere, om det er turen værd at tage hen til den.
Moskeen Masjid Raya Syekh Ahmad Khatib Al-Minangkabawi Sumatera Barat
Overnatning i Padang
Kokos Hostel Padang City er hostel nummer ét i byen. Fremragende sted, ekstremt venligt personale og en fremragende beliggenhed, et stenkast fra havnen, hvor hurtigbådene til Mentawaiøerne afgår. Måske lidt dyrt for Indonesien, men bestemt en fremragende mulighed. Jeg tilbragte også en nat på Mandeh Guesthouse Padang, et meget lokalt guesthouse i udkanten af byen. Venlig og gæstfri familie. Fremragende forhold mellem pris og kvalitet.
Rejsen til Padang
Med fly er der hver dag flere direkte afgange til Medan mod nord og Jakarta mod syd, og hvis du bestiller i god tid, er de virkelig billige. Fra lufthavnen er der derimod busforbindelser til centrum »Kota Padang« for 30.000 IDR. Jeg ved ikke præcis, hvor man bliver sat af, for personligt delte jeg en Grab. Der er desuden et tog cirka hver anden time, som kun koster 10.000 IDR, og køreplanerne står på Google Maps. Efter min mening er de eneste fornuftige forbindelser over land, når man tænker på flyenes priser, dem til Bukittinggi og Harau-dalen, som jeg kommer ind på senere. Hvis du vil, er der direkte busser både til Medan mod nord og Jakarta mod syd, men i begge tilfælde er det mere end 20 timer, du skal tilbringe i en bus!
Familieoverhovedet i huset, hvor vi sov på Mentawai.
Mentawaiøerne
Mentawaiøerne ud for Sumatras vestkyst i Indonesien er især berømte blandt surfere, for disse øer byder nemlig på nogle af verdens bedste breaks.
Her er der dog ikke kun bølger: frodige regnskove, uberørte strande og frem for alt mentawaifolkets unikke kultur gør disse øer fascinerende for enhver rejsende.
Seværdigheder og oplevelser på Mentawaiøerne
Jeg er ikke surfer, så jeg har ikke de store oplysninger om det. Jeg ved bare, at det ikke er særlig billigt at surfe her: Alene tilladelsen til at gå i vandet med et surfbræt koster 2.000.000 IDR (gyldig i 15 dage), og under alle omstændigheder ser det ud til, at man er nødt til at benytte sig af surf camps/resorts, der ikke ligefrem har hostelpriser. Jeg opfordrer dig til at researche lidt.
Shamanistisk ritual.
Tur til mentawaistammerne
Jeg deltog derimod i »Tur til mentawaistammerne« på øen Siberut (Google Maps). Mentawaifolket er seminomadiske jægere og samlere, og mange af dem lever stadig et meget traditionelt liv. Generelt varer turene tre nætter og fire dage, altså tidsrummet mellem den ene hurtigbåd og den næste (forbindelserne til Padang går ikke hver dag).
Jeg lavede ikke den store research, inden jeg tog af sted. På det tidspunkt rejste jeg sammen med nogle andre fyre, og for en gangs skyld nøjedes jeg med at følge gruppen. Jeg betalte 3,5 millioner for turen på fire dage og tre nætter (inklusive billetten frem og tilbage fra Padang). Turen var arrangeret af en vis Agus, som slet ikke virkede som en ægte person, mens Gejeng (vores guide) derimod virkede som et fantastisk menneske. Sidstnævnte forsøger at opbygge sin egen kundekreds uden at få opgaverne gennem Agus, og du kan kontakte ham direkte via Instagram.
Tilbage til turen. Normalt tilbringer man alle tre nætter i junglen som gæst hos nogle lokale familier, og i løbet af dagen laver man aktiviteter som at fiske, gå på trekking i skoven, samle larver, tilberede sago eller sagu (en lokal plante, som de lokale udvinder mel af) osv. osv. Vi endte med kun at tilbringe én nat i junglen, fordi der i landsbyen skulle være en vigtig ceremoni, som vi gerne ville deltage i. Dans, sang, ofrede dyr og et par uddrivelser af onde ånder, kort sagt en oplevelse, der mildest talt var enestående! I bund og grund kan turene tilpasses ekstremt meget.
Tilberedning af sagu.
Andre øer i nærheden
Du kunne også kombinere besøget på øen Siberut med det nærliggende Sipura (Google Maps). De to øer er forbundet over havet med en båd mindst et par gange om ugen, så du behøver ikke at tage tilbage til Padang. I den nordlige del ligger havnen (Google Maps) og den vigtigste bebyggelse, som kan prale af en hel del guesthouses. Jeg har ikke været der, men tilsyneladende er strandene uberørte, og masseturismen er stadig langt væk. Her finder du en artikel.
Til sidst: For enhver, der vil væk fra de klassiske turistruter, er Hinako-øgruppen nord for Mentawaiøerne en anden interessant destination. Øen Nias (Google Maps) har en lufthavn, hvilket gør den meget mere tilgængelig. Her finder du en artikel. Derfra kan man nå endnu mere afsides øer som Asu. Her finder du en artikel.
Rejsen til Mentawaiøerne
Hurtigbåden »Mentawai Fast Ferry« afgår fra dette punkt i Padang (Google Maps), og efter et kort stop længere mod nord ankommer den til landsbyen, hvor turene starter (her finder du placeringen: Google Maps). Det tager cirka 3–6 timer afhængigt af havets tilstand. Hvis du vil, er der også den langsomme færge, som dog tager cirka 12 timer. På denne side finder du en artikel, som ser ud til at blive opdateret ofte, men jeg anbefaler stærkt at bekræfte det hele, når du er på stedet.
Floden, vi sejlede op ad under turen.
Harau-dalen
Harau-dalen, som ofte kaldes Indonesiens »Yosemite«, giver med sine frodige rismarker, de imponerende lodrette klippevægge og vandfaldene en forsmag på det landlige Indonesien og mildest talt helt enestående landskaber.
Harau-dalen.
Seværdigheder og oplevelser i Harau-dalen
Jeg anbefaler stærkt at leje en scooter og besøge de forskellige vandfald i omegnen, mens du nyder det smukke landskab, der kendetegner dalen. Hvis det ikke har regnet for nylig, kan du starte med vandfaldet Sarasah Tanggo (Google Maps). Du kan nemt køre ad grusvejen på scooter, ellers anbefaler jeg at parkere ved dæmningen og gå videre til fods (Google Maps). Fortsæt derefter til vandfaldet Sarasah Donat (Google Maps) og vandfaldet Sarasah Murai 7 Tingkat (Google Maps). Her i nærheden skulle det »berømte« udsigtspunkt ligge, som byder på flotte udsigter over dalen. Stien er lagt ind i Organic Maps, men tilsyneladende er den virkelig stejl, og de fyre, jeg rejste sammen med, var ikke interesserede, så jeg gik ikke op. Til sidst kan du besøge vandfaldet Sarasah Bunta (Google Maps), hvor du kan bade, hvis du vil. Ikke langt derfra er der et fint udsigtspunkt, hvor du kunne tage hen sidst på eftermiddagen (Google Maps) for at runde dagen af. Alternativt kan man tilslutte sig en tur, og alle guesthouses kan arrangere det.
Vandfaldet Sarasah Murai 7 Tingkat.
Hvis du har tid og lyst, kan du også overveje at tage ud af dalen. Vi kørte til en bro, der er kendt blandt de lokale (Google Maps), men ærligt talt tror jeg ikke, den er turen værd. Et andet rejsemål, der ofte anbefales, er søen Kapalo Banda Taram (Google Maps).
Kelok 9-broen.
Overnatning i Harau-dalen
I modsætning til hvad man får indtryk af, når man researcher lidt på Booking, er der mange guesthouses i dalen. Jeg delte en bungalow med to andre fyre på Abdi Homestay (Google Maps), og jeg kan anbefale det. Fint sted midt i det grønne, ejeren er virkelig venlig og taler fremragende engelsk, og det er billigt at leje scooter. Middagen var dejlig. Du kan booke direkte via WhatsApp på det nummer, du finder på deres Instagram-side. Et andet guesthouse, der ofte anbefales, er Limpato Homestay (Google Maps).
Rejsen til Harau-dalen
Fra Padang er der direkte minibusser, som afgår hyppigt fra dette punkt (Google Maps). Jeg tog selskabet Sinamar, 4–5 timer og 30.000 IDR. Man bliver sat af ved krydset, der fører til dalen, på dette punkt (Google Maps). Herfra tager motortaxaerne 50.000 IDR. Hvis du kommer fra Bukittinggi, kommer den pågældende minibus forbi stationen på dette punkt (Google Maps).
Vandfaldet Sarasah Tanggo.
Bukittinggi
Bukittinggi ligger indlejret mellem højlandet i det vestlige Sumatra og er en behagelig by med køligt klima. Fordi den ligger cirka halvvejs mellem Padang og Harau-dalen, bliver den et fremragende mellemstop for enhver, der vil dele rejsen op.
Urtorvet.
Seværdigheder og oplevelser i Bukittinggi
Ærligt talt er byen, selvom den er behagelig, ikke noget særligt, og hvis du har få dage til rådighed, anbefaler jeg dig at bruge tiden andre steder. I byen kan du dog besøge det ikoniske urtorv og omegnen, Jam Gadang Bukittinggi (Google Maps), og Japanese Tunnel (Google Maps), altså et system af tunneler, der fungerede som bunker under den japanske besættelse. Entréen koster 25.000 IDR, men der er ingen form for information. Til gengæld har du et fint panorama over Sianok-dalen (Google Maps) med vulkanen Singgalang i baggrunden (den var lukket, fordi den var for aktiv, men normalt kan man gå op til toppen AllTrails). Fra tunnelernes udgang kunne du, hvis du vil, gå langs den »lille kinesiske mur« helt hen til dette udsigtspunkt (Google Maps). Stien er tydeligt lagt ind i Organic Maps. Jeg har ikke været i Fort De Kock (Google Maps), fordi det er lukket om fredagen. Entréen inkluderer også adgang til den zoologiske have Taman Margasatwa dan Budaya Kinantan (Google Maps), som dog har meget dårlige anmeldelser.
Til sidst kunne du leje en scooter og besøge nogle attraktioner uden for byen, som paladset Istano Basa Pagaruyung (Google Maps) og de to museer Rumah Tuo Kampai nan Panjang (Google Maps) og Bustanul Arifin PDIKM (Google Maps).
De japanske tunneler.
Overnatning i Bukittinggi
Jeg delte en rigtig lejlighed med to andre fyre, så jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle anbefale dig. Kareem Syariah Hostel Bukittinggi ser dog ud til at tilbyde billige og rene værelser på en fremragende beliggenhed.
Rejsen til Bukittinggi
Fra Harau-dalen er der busser cirka hver halve time med selskabet Sarah (Google Maps), og de tager 20.000 IDR. Til og fra Padang kan du tage den minibus, jeg nævnte tidligere, og simpelthen stige af, når du når frem til Bukittinggi (Google Maps). Til sidst er der direkte forbindelser fra lufthavnen i Padang. Jeg ved ikke, hvor hyppige afgangene er, og de koster 25.000 IDR.
Sianok-dalen.
JAVA
Med over 140 millioner indbyggere er Java ikke bare Indonesiens tættest befolkede ø, men også et af de tættest befolkede områder i verden. Også i lyset af nærheden til Bali er øen ret turistpræget, især den østlige del, hvor de berømte vulkaner Bromo og Ijen ligger, men også det smukke Yogyakarta med sine berømte templer.
Jakarta
Med sine over ti millioner indbyggere er Jakarta landets økonomiske hovedstad og teknisk set stadig Indonesiens politiske hovedstad, men regeringen er ved at flytte hovedstaden til en ny by kaldet Nusantara, som ligger i det østlige Kalimantan på øen Borneo.
Monas.
Seværdigheder og oplevelser i Jakarta
Hvis du har få dage til rådighed på din rejse til Indonesien, tror jeg ærligt talt faktisk, du ville gøre bedst i at bruge din tid andre steder. Som i enhver stor by finder du free walking tours, som er en interessant måde at tilbringe nogle timer på. Jeg tog en med GuruWalk, og den var slet ikke dårlig.
Hvis du foretrækker at gøre det på egen hånd, er der i byens historiske bydel flere bygninger i kolonistil, især omkring pladsen Taman Fatahillah (Google Maps), hvor du, hvis du vil, kan besøge Jakartas historiske museum (Google Maps). Entréen er virkelig billig. Jeg anbefaler også det nærliggende museum for Bank Indonesia (Google Maps) og ikke langt derfra et buddhistisk tempel (Google Maps).
Længere mod syd kan du besøge Monas (Google Maps), den berømte obelisk, der mindes Indonesiens uafhængighed fra hollænderne. Man kan også gå op i toppen, men der er ofte kø. Herfra kan du fortsætte mod Istiqlal-moskeen (Google Maps), en af de største i verden, som kan besøges alle dage undtagen fredag, og på den anden side af gaden Jakartas katedral (Google Maps). Jeg er ikke vild med moderne og samtidskunst, men hvis du skulle være det, bliver MACAN-museet (Google Maps) ofte anbefalet.
Til sidst: Syd for byen, omkring monumentet Pancasila Fire Monument TMII (Google Maps), ligger der en enorm park med mange museer. Jeg har ikke været der, men et par lokale havde anbefalet mig den.
Jakartas katedral.
Overnatning i Jakarta
Jeg tilbragte et par nætter på Wonderloft Hostel Kota Tua, et fremragende billigt hostel i hjertet af Jakartas historiske bydel. Hvis du vil tilbringe en dag eller to i byen, kan jeg anbefale det.
Rejsen til Jakarta
I lyset af sin økonomiske betydning har Jakarta direkte flyforbindelser til talrige lufthavne i Indonesien. Lufthavnen har forbindelse til centrum både med tog og bus, og den bedste mulighed afhænger af, hvor du har tænkt dig at bo.
Også over land er der direkte busforbindelser til snesevis af byer, herunder Denpasar på Bali og Padang på Sumatra (cirka 24 timers rejse!). Der er desuden bekvemme togforbindelser til mange byer på øen Java.
Pladsen Taman Fatahillah.
Bogor
Bogor, cirka en time syd for Jakarta, er kendt for sit køligere klima og de botaniske haver og kan være en udflugt, hvis du bor i hovedstaden, eller et rejsemål i sig selv.
Seværdigheder og oplevelser i Bogor
Den ikoniske botaniske have i Bogor (Google Maps), en af de ældste i Sydøstasien, er et must. Inde i haven ligger også præsidentpaladset, som dog ikke kan besøges (Google Maps). Selvom det uden tvivl er et dejligt sted at tilbringe nogle timer, skal du ikke forvente noget særligt. Entréen koster 25.000 IDR.
Ellers er der ikke meget andet at lave i byen, og jeg tilbragte faktisk kun én nat der og tog derefter til Bandung. Hvis du derimod er villig til at leje en scooter og besøge omegnen af Bogor, kunne du tage til det hinduistiske tempel Pura Parahyangan Agung Jagatkarta (Google Maps), vandfaldet Air Terjun Curug Nangka (Google Maps) eller gå op til toppen af Mt Salak (Google Maps) (AllTrails).
Præsidentpaladset.
Overnatning i Bogor
Jeg sov på Rion Hostel Bogor, et fremragende hostel med god beliggenhed og venligt og hjælpsomt personale. Kan varmt anbefales. En anden mulighed er GIO Guesthouse Bogor.
Rejsen til Bogor
Fra Jakarta er der meget hyppige togforbindelser, og køreplanerne står også på Google Maps. Fra lufthavnen i Jakarta til Terminal Damri (Google Maps) og omvendt er der desuden direkte busforbindelser for enhver, der vil undgå at skulle igennem hovedstaden. Til sidst er der bekvemme direkte forbindelser til Bandung med bus fra Terminal Baranangsiang (Google Maps) og med minibus fra Lintas Shuttle BTM (Google Maps) og Jackal Holidays Luxury Shuttle (Google Maps), men ikke kun dem. Sidstnævnte kan man også booke på Traveloka.
Cimaja og Batukaras (Surfing på Java)
Som nævnt ovenfor surfer jeg ikke, men Pantai Cimaja (Google Maps) og Pantai Batukaras (Google Maps) bliver ofte anbefalet af rejsende, især den sidstnævnte. Også på Java er der mange andre interessante destinationer for surfere, og du finder nogle idéer på denne side.
Teplantager ved Bandung.
Bandung
Efter Jakarta og Surabaya er Bandung den tredjestørste by på Java. Byen ligger i en højde af cirka 700–800 meter over havets overflade og har et køligere og mere behageligt klima end mange andre indonesiske byer.
Seværdigheder og oplevelser i Bandung
Byen er ikke særlig populær blandt rejsende, som normalt foretrækker at tage direkte fra Jakarta til Yogyakarta og omvendt, men hvis du har tid til rådighed, er der nogle interessante attraktioner. Jeg anbefaler at kigge forbi Jalan Braga (Google Maps), en behagelig gade at spadsere i, især om aftenen, når den delvist er lukket for trafik. Du kunne desuden besøge Masjid Raya Bandung-moskeen (Google Maps). Jeg har ikke været der, men jeg har fået at vide, at man i weekenden har lov til at gå op i toppen af minareten.
Tangkuban Perahu-vulkanen
Vulkanen Tangkuban Perahu (Google Maps) ligger nord for byen og er nem at nå på scooter. Jeg lejede min hos Vectoren Rental Motor (Google Maps). Vejen går helt op til kraterkanten, hvorfra der er spektakulære udsigter. Desværre er entréen for udlændinge virkelig »dyr«, 200.000 IDR i hverdagene og hele 300.000 IDR i weekenden (ti gange så meget som de lokale!). Hvis du desuden vil besøge det mindre krater, hvor de varme kilder ligger (Google Maps), tvinger de dig til at tage en guide. Prisen kan tilsyneladende forhandles, men de ser ud til at tage mindst 100.000 IDR for det, der er en kort sti, og jeg afviste med det samme. Ærligt talt ville jeg, hvis du har et begrænset budget, nok lave noget andet, men selv hvis du har råd til det, da det trods alt ikke er voldsomme beløb, er det her med at ville hente så mange penge som muligt fra udlændinge noget, jeg personligt ville forsøge ikke at støtte.
Før eller efter at have besøgt vulkanen kunne du stoppe ved Taman Hutan Raya Ir. H. Djuanda (Google Maps), en park i udkanten af byen med en række stier. Entréen koster 55.000 IDR for udlændinge. Ikke noget særligt.
Vulkanen Tangkuban Perahu.
Det hvide krater
Det hvide krater, eller Kawah Putih (Google Maps), ligger til gengæld syd for byen. Også her er der tale om en vulkan, som byder på et mildest talt helt unikt landskab. Man skal efterlade sit køretøj på parkeringspladsen (Google Maps) og tage de shuttlebusser, der kører frem og tilbage til selve krateret. Entréen inklusive shuttlebus koster 110.000 IDR. Billetten inkluderer adgang til selve krateret, hvor der er en meget stemningsfuld sø, men hvis du vil nå frem til udsigtspunkterne som Sunan Ibu (Google Maps), skal du betale ekstra.
Jeg anbefaler desuden at kigge forbi de nærliggende teplantager (Google Maps). Ved det netop angivne punkt er der nem adgang, og man kan gå en kort tur mellem plantagerne. Du kan runde dagen af i en af de varme kilder i omegnen. Jeg var på Onsen Ranca Upas (Google Maps), og alt i alt kan jeg anbefale stedet.
Det hvide krater.
Overnatning i Bandung
Jeg sov på Nindya Biodistrict Hotel Bandung, et rent og billigt kapselhotel med venligt personale. Der er også et fremragende coworking space. Beliggenheden er ikke særlig central, men jeg tror ikke, at det er et problem. Kan anbefales.
Rejsen til Bandung
Til rejser til og fra Jakarta eller Yogyakarta anbefaler jeg at tage toget, som er klart mere bekvemt end busserne og meget hurtigere. Du kan booke på Traveloka.
Bjergene Merapi og Merbabu, Yogyakarta.
Yogyakarta
Denne store by med cirka en halv million indbyggere er klart det mest turistprægede rejsemål på hele øen Java, først og fremmest på grund af nærheden til to af landets vigtigste og mest imponerende templer. Men også byen har sin charme, og hvis du har en ekstra dag til rådighed, er det helt sikkert værd at besøge den.
Seværdigheder og oplevelser i Yogyakarta
Som en af landets ældste byer kan Yogyakarta prale af et stort antal historiske bygninger. Den vigtigste er sandsynligvis sultanens palads (Google Maps), som ikke vil få dig til at måbe, men som bør besøges. Inde i paladset finder du også en lille udstilling, og på bestemte tidspunkter kan du overvære musik- og danseopførelser.
Ikke langt derfra anbefaler jeg desuden at besøge Kampung Wisata Taman Sari (Google Maps), et andet palads, der tilhørte sultanen, hvor en af poolerne i gamle dage blev brugt af hans harem, og han fra et tilstødende tårn kunne … vælge. Det er sandsynligvis de to vigtigste seværdigheder.
Kampung Wisata Taman Sari.
Jeg har også været på Vredeburg-museet (Google Maps), som i bund og grund er dedikeret til Indonesiens uafhængighedshistorie. Det er ikke noget særligt, men prisen er ikke høj, og desuden kan det være en god måde at slippe for middagssolen. Om aftenen kunne du gå en tur langs Malioboro (Google Maps).
Spørg efter oplysninger, når du er på stedet, men i det mindste under mit seneste besøg var vulkanen Merapi (Google Maps) særligt aktiv, og om natten kunne man tydeligt se lavaen. Jeg delte en Grab med nogle andre fyre fra hostellet hen til dette punkt (Google Maps), men udsigten var ikke den bedste. En ven, der derimod stillede sig på dette punkt (Google Maps), var heldigere. Under alle omstændigheder tror jeg, at det i høj grad også afhænger af vulkanens aktivitetsniveau, og det ser ud til, at krateret hele tiden forandrer sig.
Vulkanen Merapi.
Borobudur-templet
Jeg har set mange templer i mit liv, men dette er uden tvivl et af de mest imponerende, og det er ikke tilfældigt, at det er verdens største buddhistiske tempel (Google Maps). Desværre er det ikke længere muligt at se solopgangen fra tempeltoppen som tidligere, og i løbet af dagen er adgangen begrænset. Der findes nemlig to typer billetter, »Temple Ground Ticket« og »Temple structure Ticket«. Den første koster 387.500 IDR og giver i bund og grund kun mulighed for at gå rundt om templet, mens den anden koster 455.000 IDR og giver dig lov til at gå op i toppen, hvilket jeg absolut anbefaler. Der sælges dog kun et begrænset antal billetter af den type, og man skal booke tidsrummet. I højsæsonen kan billetterne være udsolgt flere uger i forvejen. Du finder alle relevante oplysninger på den officielle hjemmeside, hvor man også kan købe billetterne.
Foto med nogle lokale studerende.
Jeg var så heldig at besøge templet, dengang det stadig var muligt at se solopgangen fra toppen, og det var en fantastisk oplevelse, men ærligt talt synes jeg, at det er lidt svært at retfærdiggøre billetprisen, hvis du har et begrænset budget, og der ikke længere er »Temple structure Ticket« tilgængelige.
For at nå frem til stedet, som kun ligger 40 km fra Yogyakarta, kunne du tage en lokal minibus, som afgår hyppigt fra terminalen Jombor (Google Maps), eller endnu bedre leje en scooter.
Solopgang fra toppen af Borobudur.
Prambanan-templet
På grund af nærheden til Borobudur kommer dette kompleks af hinduistiske templer ofte i anden række, men stedet er stadig helt ekstraordinært og absolut et must (Google Maps).
Oprindeligt bestod det af 240 templer, men desværre er mange af dem gennem årene blevet ødelagt, så der kun er ruiner tilbage. Desuden har det nylige jordskælv i 2006 forårsaget endnu mere ødelæggelse. Det er uden tvivl stadig et ekstraordinært værk. Også her tror jeg, at et par timer er mere end nok til at udforske det, og jeg anbefaler derfor at besøge dem begge i løbet af samme dag, men at starte med Borobudur, som helt sikkert er mere populært, og hvor der er flere mennesker i løbet af dagen. Også her kan du købe billetten på den officielle hjemmeside til en pris af 400.000 IDR. Stedet ligger kun 20 km fra Yogyakarta, og du kan uden problemer komme derhen med en lokal bus, som afgår fra banegården (Google Maps), eller på scooter.
Til sidst er der et tredje tempel i området, der ikke er lige så populært og imponerende, og som mange anbefaler, men som jeg personligt ikke har besøgt. Det hedder Ratu Boko (Google Maps).
Prambanan-templet.
Nepal Van Java og Mount Sumbing
Nepal Van Java (Google Maps) ved foden af Mount Sumbing (Google Maps) var et af højdepunkterne på min seneste rejse i Indonesien. Den malerisk smukke landsby er stadig relativt ukendt blandt udenlandske turister, og efter min mening er den absolut et besøg værd, især hvis den kombineres med bestigningen af vulkanen Sumbing, selvom udsigten også fra landsbyen er betagende. Så vidt jeg ved, er der ingen offentlig transport, som kører til landsbyen. Sammen med nogle andre fyre foretrak jeg at leje en scooter direkte på guesthouset i Yogyakarta, og for at dele turen op stoppede vi ved vandfaldet Air Terjun Kedung Kayang (Google Maps), som slet ikke er dårligt, og som jeg alt i alt kan anbefale.
Air Terjun Kedung Kayang.
Online finder man ikke mange overnatningssteder, det er derimod guesthouses, der findes. Vi lejede et par værelser på Homestay Omah Biru (Google Maps). To andre guesthouses, der anbefales, er Homestay Dua Saudara (Google Maps) og Bintang Homestay (Google Maps). For at booke kan du sende en besked på WhatsApp til det nummer, du finder på Google Maps.
Ved 3:00 om morgenen, mens vi var på vej op mod vulkanens top, gjorde to andre lokale turister os opmærksomme på, at man teknisk set skal registrere sig på dette punkt (Google Maps) for at gå op til toppen af vulkanen. For os var det på det tidspunkt for sent, og vi nåede ikke at gøre det, men der blev under alle omstændigheder ikke foretaget nogen kontrol.
Afhængigt af hvor du bor, kan du spare lidt af opstigningen og parkere ved starten af stien (Google Maps). Vær dog opmærksom på, at landsbyens veje er ekstremt stejle, og det er hårdt, hvis ikke umuligt, at køre op to på en automatisk scooter, og at køre ned uden motorbremse kræver gode bremser. Under alle omstændigheder startede vi omkring 3:00 om morgenen og nåede frem til Pos 3 Sunrise Point (Google Maps) til solopgang omkring 5:30.
Planen var at nå frem til selve toppen, men efter solopgangen blev det helt overskyet, og derfor vendte vi om og gik tilbage ved Pos 4 (Google Maps). Stien er virkelig nem at følge og alt i alt godt vedligeholdt, og under alle omstændigheder finder du GPS-koordinaterne på AllTrails. Hvis du beslutter dig for at gå helt op til selve toppen, skal du vide, at det er mere end 1.500 meters højdeforskel, så ikke ligefrem en spadseretur! Mange lokale ser ud til at tage turen over to dage og overnatte i telt. Nogle betaler motortaxaer (50.000–100.000 IDR) for at dække den første del af stien op til Pos 1 (Google Maps). At gøre det med sit eget køretøj er forbudt, og jeg ville under alle omstændigheder ikke anbefale det. Du skal selv se det for at tro det!
Solopgang fra Pos 3.
Mount Merbabu
Bestigningen af Mount Merbabu (Google Maps) fra Yogyakarta er en relativt populær tur. De tager 350.000 IDR af udlændinge, hvilket jeg synes er virkelig urimeligt. I vores tilfælde var der ingen ledige tidsrum på den dag, vi havde valgt, så jeg lavede noget andet. For at gå turen skal man nemlig først registrere sig på den officielle hjemmeside og derefter vælge en af de forskellige stier: Suwanting (AllTrails), Merbabu (AllTrails), Wekas (AllTrails) og Thekelan (AllTrails).
I alle tilfælde er der tale om en betydelig højdeforskel, så det er ikke noget, man skal tage let på. Hvis du desuden beslutter dig for at gå turen som dagstur fra Yogyakarta, anbefaler jeg at tage af sted tidligt om morgenen.
Andre ting at lave i omegnen af Yogyakarta
Jeg vil lige sige med det samme, at jeg ikke har besøgt nogen af følgende attraktioner, men en lokal ven havde anbefalet mig dem som en mulig udflugt fra Yogyakarta. Du kunne starte dagen med at besøge grotterne Goa Pindul (Google Maps) og Goa Jomblang (Google Maps) for derefter at nyde stranden ved Pantai Pok Tunggal (Google Maps) eller Pantai Sadranan (Google Maps). Til sidst, inden du tager tilbage til Yogyakarta, kunne du stoppe ved HeHa Sky View (Google Maps), hvorfra der er fremragende udsigt over byen.
Overnatning i Yogyakarta
Under mit seneste besøg i byen sov jeg på Ndalem Diajeng, et fremragende forhold mellem pris og kvalitet, og ejeren er et utroligt venligt og hjælpsomt menneske. Kan anbefales. Hvis du leder efter noget mere luksuriøst, er Ostic House et flot hostel i Yogyakartas vigtigste turistområde. Mange af sengene i sovesalene (med aircondition) er enkeltsenge og ikke køjesenge, og der er et veludstyret køkken og et fitnesscenter. Til dem, der leder efter noget luksuriøst, tilbyder Java Villas flotte værelser til konkurrencedygtige priser.
Rejsen til Yogyakarta
Afhængigt af hvor du kommer fra, kunne du overveje indenrigsfly, som kan være virkelig billige, hvis du bestiller i god tid. Over land, fra Jakarta, Bandung eller Surabaya (knudepunktet for Bromo-bjerget), anbefaler jeg stærkt at rejse med tog, som kan bookes på Traveloka. Til og fra Karimunjawa finder du detaljerede anvisninger herunder.
Nepal Van Java.
Karimunjawa
Denne øgruppe på 27 øer byder på uberørte strande med hvidt sand, levende koralrev og en afslappet stemning. Et fremragende rejsemål for enhver, der vil koble fra i nogle dage, og som stadig er relativt lidt besøgt af internationale rejsende.
NB: Hele øgruppen er en del af en nationalpark, så ved ankomsten skal du betale 150.000 IDR i hverdagene og 225.000 i weekenden.
Pantai Alano.
Seværdigheder og oplevelser på Karimunjawa
På hovedøen, hvor færgen ankommer, er der bogstaveligt talt snesevis af strande. Jeg har naturligvis ikke set dem alle, men mine favoritter er Pantai Bobby (Google Maps) og Pantai Alano (Google Maps). De tager 5.000 IDR for at komme ind, men det er absolut det værd, for i modsætning til mange andre strande i Indonesien er disse rene og velholdte. Lidt længere mod nord kunne du tage til Pantai Barakuda (Google Maps), hvorfra man kan arrangere både til det nærliggende Pulau Cilik (Google Maps), hvor der er fremragende snorkling. Sunset Beach (Google Maps) er, som navnet antyder, populær ved solnedgang. Stranden er ikke noget særligt, og der er ret mange mennesker. Den aften, jeg var der, var der et dj-set, og under alle omstændigheder mangler der hverken barer eller restauranter. Hvis du leder efter en lidt mere livlig stemning, kan det være det rigtige for dig.
Pantai Bobby.
Island Hopping Tour
Denne tur tilbydes stort set overalt på øen og har en ret standardiseret rute: to snorklesessioner og frokost på en ø, i mit tilfælde Pulau Cemara besar (Google Maps). En fremragende måde at tilbringe dagen på. De fleste overnatningssteder og rejsebureauer tager 250.000 IDR, men jeg betalte 200.000 IDR ved at booke hos CAFE WALAWARI (Google Maps), som blandt meget andet også tilbyder udlejning af scooter til virkelig fordelagtige priser.
Pulau Cemara Besar.
Overnatning på Karimunjawa
Jeg sov på KALINDA HOMEY, de har både private værelser og en lille sovesal. Meget hyggeligt sted, dejligt personale, lækker morgenmad og fremragende beliggenhed. Kan varmt anbefales. Hvis du af en eller anden grund har brug for at overnatte i Jepara, før eller efter at have besøgt øen, er der ikke langt fra havnen en masse guesthouses. Jeg delte et værelse på Samudra Hotel.
Rejsen til Karimunjawa
Hvis du kommer fra Yogyakarta, anbefaler jeg at tage den minibus, som DayTrans tilbyder (Google Maps), og vælge Ferry Terminal i Jepara som destination (Google Maps). Du kan booke online på den officielle hjemmeside, Traveloka eller tage direkte hen til kontoret. Når du er kommet til Jepara, har du to muligheder: hurtigbåden med Express Bahari, som koster 200.000 IDR, og som du kan booke selv via appen (båden er ofte udsolgt i højsæsonen, så det er godt at booke i god tid), eller den langsomme færge, som koster 100.000 IDR, og som du kan booke online på denne hjemmeside. På tidspunktet for skrivningen af denne guide skulle man have en lokal bank for at kunne betale. En anden mulighed er at tage færgen fra Semarang (Google Maps), som sejler om natten og dermed sparer dig for pengene til overnatning. I Semarang ligger der også en lufthavn med direkte fly til Bali og Jakarta. Uanset hvilken mulighed du vælger, går forbindelserne til øen ikke hver dag, så prøv at planlægge dine rejser. Flyene til øen er, så vidt jeg ved, derimod ikke begyndt at flyve igen efter covid.
Hvis du derimod kommer fra øst, er der direkte busser fra Terminal Bungurasih i Surabaya (Google Maps) til terminalen i Jepara (Google Maps). Jeg rejste i den modsatte retning. Der var en 8:30-bus, 165.000 IDR inklusive frokost, cirka 8 timers rejse. I det mindste på tidspunktet for skrivningen af denne guide var det ikke muligt at booke online. Jeg anbefaler at spørge på stedet.
Bromo-bjerget.
NB: De følgende destinationer, Malang, Bromo, Tumpak Sewu og Ijen, byder på forskellige løsninger til transporten. Hvis du har kort tid, ikke vil køre selv eller bruge offentlig transport, er det absolut værd at overveje en tur, fordi priserne er meget konkurrencedygtige. I bund og grund er det mere en delt taxa end en tur, som kan køre dig til Bromo, Tumpak Sewu og Ijen og slutte rejsen ved havnen for at tage den direkte færge til Bali. Alternativt kunne du kun tage Bromo og Ijen eller kun Bromo og Tumpak Sewu. Der er en masse muligheder, og i praksis kan du, især hvis du rejser i gruppe, lave en skræddersyet rejserute. Alt dette kan selvfølgelig også arrangeres i den modsatte retning, hvis du kommer fra Bali.
Alternativet, som jeg anbefaler til dem, der vil have en lidt større grad af uafhængighed, er at leje en scooter i Malang (jeg lejede min hos Rental Motor Malang FALSUD) eller Probolinggo og køre rundturen Malang, Bromo og Tumpak Sewu over flere dage. Afstandene er begrænsede, og vejene er i god stand. Til sidst kan du beslutte at rejse rundt med offentlig transport, og du finder flere oplysninger i afsnittene om de enkelte destinationer.
Malang
Malang er ikke et særligt populært rejsemål blandt rejsende, men kan være en fremragende base til at udforske området på scooter eller besøge Tumpak Sewu som dagstur.
Seværdigheder og oplevelser i Malang
Som nævnt er der ikke meget at lave i byen. Den eneste rigtige attraktion er Kampung Warna Warni Jodipan eller »regnbuelandsbyen« (Google Maps). Det er et fint projekt med renovering og opgradering af et meget fattigt kvarter i byen, hvor husene, tagene og smøgerne er blevet malet i klare farver, så kvarteret i praksis er blevet en turistattraktion. Efter min mening ikke noget særligt, men helt sikkert en fin måde at tilbringe en lille times tid på. Entréen koster 10.000 IDR.
Malang er også en fremragende base til at arrangere turen til vulkanen Semeru (Google Maps), som med sine 3.676 m er den højeste på øen Java. Den var særligt aktiv under mit seneste besøg, så man kunne ikke gå op, men en lokal fyr, jeg mødte i Yogyakarta, og som gennem årene har besteget alle Javas vulkaner, beskrev den for mig som sin foretrukne bestigning. Turen gennemføres normalt på 2–3 dage (AllTrails).
Regnbuelandsbyen.
Overnatning i Malang
Jeg tilbragte en nat på Condro Wulan Hostel, et meget hyggeligt hostel med dejligt personale i et boligområde uden for centrum. Beliggenheden er ikke særlig bekvem, men jeg ville alligevel anbefale det. En Grab fra centrum er slet ikke dyr. Priserne på ture til Bromo, Tumpak Sewu og Ijen er meget konkurrencedygtige.
Rejsen til Malang
Malang har gode togforbindelser til de vigtigste destinationer i nærheden: Yogyakarta, Surabaya, Probolinggo (Bromo) og Banyuwangi (Ijen). Du kan booke online på Traveloka. Hvis du kommer fra Karimunjawa til Terminal Bungurasih i Surabaya (Google Maps), går der fra platform 7 ekspresbusser, som afgår hyppigt, for 40.000 IDR.
Bromo-bjerget
Dette er uden tvivl den mest berømte af vulkanerne på øen Java og samtidig en af mine allerbedste udsigter på alle mine rejser, så meget at jeg har været der to gange gennem årene, hvilket jeg normalt har en tendens til at undgå. Nyd dette surrealistiske landskab så meget som muligt!
Solopgang over Bromo-bjerget.
Seværdigheder og oplevelser ved Bromo-bjerget
Allerede inden du når frem til Bromo-bjerget, hvis du kører på scooter eller har en privat chauffør, kan du overveje at stoppe ved vandfaldet Air Terjun Madakaripura (Google Maps). Det er et virkelig imponerende vandfald, som desværre, ligesom resten af området, ser ud til at være blevet overtaget af den »lokale mafia«. Under mit seneste besøg var vandfaldet endda officielt lukket på grund af kraftig regn, som havde beskadiget vejen, men de lokale havde besluttet, at man godt kunne besøge det alligevel, så længe man betalte for den obligatoriske guide og taxatjenesten. Læs nogle nylige anmeldelser, men hvis tingene ikke har ændret sig, ville jeg, selvom vandfaldet er flot, undgå at støtte denne adfærd.
Når du er kommet til Cemoro Lawang (hvor indgangen til nationalparken ligger, og hvor stierne til de vigtigste udsigtspunkter starter), kan du endelig nyde den utrolige udsigt over Bromo-bjerget og Semeru i baggrunden. I landsbyen tilbydes der mange ture, men det er ikke nødvendigt at deltage i nogen af dem for at nyde dette ekstraordinære sted fuldt ud.
Selvom den er ekstremt populær og ofte alt for fyldt med folk, er solopgangen over Bromo-bjerget set fra udsigtspunktet Seruni stort set obligatorisk (Google Maps). Hvis du har lyst til at gå lidt mere, anbefaler jeg personligt at gå helt op til King Kong Hill (Google Maps).
Solopgang fra King Kong Hill.
I landsbyen tilbydes transport på hest eller i jeep (op til et vist punkt, ikke langt fra Seruni), men ærligt talt er det slet ikke nødvendigt. Du skal bare tage tidligt af sted om morgenen, så kommer man roligt derop til fods. Alle udsigtspunkter er gratis og kræver ikke betaling af nationalparkens entrébillet!
Efter solopgangen kører alle de organiserede ture videre til selve krateret på Bromo-bjerget. Det gør, at der er ret mange mennesker, så hvis du beslutter dig for at tilbringe endnu en nat i Cemoro Lawang, er mit råd at besøge krateret om eftermiddagen. Under alle omstændigheder skal du betale entré til parken (220.000 IDR, som stiger til 320.000 IDR i weekenden og på lokale helligdage)
Du kan roligt gå til vulkanens krater (Google Maps), og fra landsbyen er det cirka 45 minutters gang. Hvis du vil, kan du gå op til toppen af den nærliggende vulkan Batok (Google Maps). Hvis du vil undgå at betale entré, er der flere uofficielle stier ind i parken, som den på dette punkt (Google Maps) og dette punkt (Google Maps).
Krateret på Bromo-bjerget.
Overnatning i Cemoro Lawang (Bromo-bjerget)
Under mit seneste besøg delte jeg et værelse på Gigafa homestay, ikke noget særligt, men midt i august var der ikke meget at vælge imellem, og disse guesthouses, der ligger lidt uden for Cemoro Lawang, har en tendens til at være billigere. Hvis du har dit eget køretøj, er de en god idé. Hvis du rejser med offentlig transport, anbefaler jeg at sove i Cemoro Lawang.
Rejsen til Cemoro Lawang (Bromo-bjerget)
Det er ret nemt at nå frem til vulkanen og mere præcist til landsbyen Cemoro Lawang. Hvis du kører på scooter, er vejen i fremragende stand, og det eneste råd, jeg vil give, er at tage en scooter med stor motor, især hvis du deler den. Vejen op til landsbyen er til tider virkelig stejl. Til og fra Tumpak Sewu-vandfaldet kan du køre gennem nationalparken på det, der kaldes »sea of sand«. Det er dog en sandet vej, som kræver gode køreevner, og jeg har personligt set en masse mennesker ende på jorden. Desuden skal du, medmindre du beslutter dig for at forlade Cemoro Lawang samme dag, som du besøger nationalparken, betale entré igen, fordi vejen går gennem den. I bund og grund bør du overveje at tage »omvejen«.
Med offentlig transport er Probolinggo byen, der fungerer som knudepunkt. Uanset om du kommer fra vest eller øst, skal du stige på det første tog til Probolinggo (Google Maps). Du kan booke på Traveloka. Når du er kommet til banegården, skal du tage en Grab til busstationen Bayuangga (Google Maps). Fra lufthavnen i Surabaya er der hyppige forbindelser med den offentlige bus direkte til busstationen Bungurasih.
NB: Når du først er kommet til Probolinggo, både med bus og med tog, begynder »problemerne«. Hvis du kommer med bus fra Surabaya eller Banyuwangi (vulkanen Ijen), skal du først stige af, når du er nået til busstationen Bayuangga. Vær mistænksom over for enhver, der siger, at du skal stige af et andet sted, og det gælder også chaufføren. Når du er kommet til busstationen (men også til banegården), bliver du bogstaveligt talt overfaldet af folk, som i begyndelsen kan være venlige, men hvis du ikke gør, som de siger, kan de i nogle tilfælde blive aggressive. Ignorer dem fra første øjeblik, og gør dig under alle omstændigheder klar til en situation, der sandsynligvis ikke bliver særlig behagelig.
Under alle omstændigheder afgår minibusserne til Cemoro Lawang lige uden for terminalen til højre (Google Maps), når der er kommet 10–15 passagerer. Jeg gentager, ignorer enhver, der prøver at hjælpe dig, eller som siger, at alle overnatningsstederne i Cemoro Lawang er udsolgt, eller uanset hvilket andet lort de finder på. Giv ikke nogen dine penge på forhånd, og betal først, når bussen/minibussen er kørt. Hvis minibussen skulle stoppe undervejs ved falske checkpoints for nationalparken, så træk ikke en eneste mønt frem. Den rigtige indgang ligger for enden af landsbyen, og den eneste afgift, du skal betale, er 10.000 IDR til bevarelse af landsbyen. Hvis du rejser i gruppe, eller hvis du ikke har et begrænset budget, så overvej at dele en Grab til landsbyen for at undgå alle former for problemer.
Vejen, der krydser »sea of sand«.
Tumpak Sewu-vandfaldet
Det ikoniske vandfald Tumpak Sewu (Google Maps) er uden tvivl blandt de mest berømte i Indonesien. Det kan blive ekstremt fyldt med folk midt på dagen, især i weekenden, men det er alligevel værd at besøge, for det er virkelig imponerende. Hvis man går ind fra denne side (Google Maps), tager de 50.000 IDR for adgang til udsigtsterrassen, og derfra kan man gå ned til selve vandfaldet, hvor de tager yderligere 50.000 IDR. Når du er nede ved bunden, anbefaler jeg desuden at gå hen til vandfaldet Goa Tetes (Google Maps), hvor du finder en sti, der fører op gennem vandfaldet til en lille grotte. Hvis du går direkte ind fra den modsatte side og dermed ikke går forbi udsigtsterrassen, skulle du teoretisk kun betale de 50.000 IDR for adgangen (Google Maps).
Selvom mange, jeg selv inklusive, som havde et tog at nå, kun besøger Tumpak Sewu, er der i omegnen mindst fire andre bemærkelsesværdige vandfald, som er værd at besøge, hvis du har tid til rådighed: Coban Ciblungan (Google Maps), Air Terjun Kabut Pelangi (Google Maps), Air Terjun Kapas Biru (Google Maps) og Coban Sriti (Google Maps).
Tumpak Sewu-vandfaldet.
Overnatning ved Tumpak Sewu-vandfaldet
Hvis du har tid, og frem for alt ikke kun vil besøge Tumpak Sewu-vandfaldet, tror jeg, det er værd at tilbringe en nat i nærheden, måske endda to afhængigt af, hvornår du ankommer. Under alle omstændigheder delte jeg et værelse på D’corner Homestay. De har dog også en sovesal. Stedet er ikke noget særligt, men personalet er meget venligt. Alt i alt kan jeg anbefale det. Omkring tyve minutters gang fra vandfaldet og tæt på et godt billigt warung.
Rejsen til Tumpak Sewu-vandfaldet
Som nævnt kan du, hvis du kører på scooter, til og fra Bromo køre gennem nationalparken på det, der kaldes »sea of sand«. Det er dog en sandet vej, som kræver gode køreevner, og jeg har personligt set en masse mennesker ende på jorden. For de fleste tror jeg, at det er bedre at tage »omvejen«.
Med offentlig transport tror jeg, at det altid kan betale sig at tage via Malang. Fra Terminal Bayangan Gadang (Google Maps) tager du bussen direkte til Lumajang og stiger af undervejs ved vandfaldet. Hvis du agter at tage til vandfaldet som dagstur, så prøv at tage af sted tidligt om morgenen, fordi den sidste bus tilbage til Malang skulle køre omkring 15:00.
Tumpak Sewu-vandfaldet.
Banyuwangi og Bondowoso (Kawah Ijen)
Kawah Ijen, som almindeligvis bare kaldes »Ijen«, er en vulkan, der måske ikke er så fotogen som det »nærliggende« Bromo-bjerg, men som uden tvivl er spektakulær og helt sikkert er et besøg værd som del af en rejserute på øen Java. Det er en aktiv vulkan med en svovlmine inde i krateret, som for en stor del er fyldt med vand og danner en sur sø i en virkelig særlig himmelblå farve.
De Djawatan Forest.
Kawah Ijen
Turen til vulkanen foregår typisk om natten for først at se den »blå ild«, der opstår, når brændende svovl strømmer ud på bunden af krateret, og derefter gå op til toppen for at beundre solopgangen: en uforglemmelig oplevelse.
Det eneste negative ved hele oplevelsen er at se de stakkels lokale minearbejdere, der slæber enorme mængder svovl op og ned ad vulkanen og må vige udenom de mange turister, som fylder stien.
Banyuwangi er det vigtigste knudepunkt for at besøge vulkanen Ijen på grund af nærheden til Bali og adgangen til det bekvemme jernbanenet, som forbinder byen med resten af øen. Hvis man vil, kan den dog også besøges fra vest via Bondowoso. Under alle omstændigheder er det mest praktiske og billigste valg for at besøge vulkanens krater at benytte sig af en tur fra en af de to byer. Der er ingen offentlig transport.
Om du vælger Banyuwangi eller Bondowoso som udgangspunkt, gør kun lidt forskel, og det burde udelukkende være et logistisk valg. Hvis du for eksempel kommer fra vest og fortsætter mod øst (Bali), kunne du vælge Bondowoso og via turen arrangere transferen til Banyuwangi, hvorfra man tager færgen til Bali. I praksis kunne du også bare tage direkte til Banyuwangi og arrangere det hele derfra. Jeg ville vælge den mulighed, om ikke andet fordi du så bekvemt kan rejse med tog.
Solopgang over Ijen-bjerget.
Uanset hvad du vælger, kan turen til vulkanen koste dig alt fra 500.000 IDR til 750.000 IDR. Prisen inkluderer typisk transport, guide, entré til parken og gasmaske (krateret er i alle henseender en svovlmine, og gasudslippet er ekstremt skadeligt). Hvis du arrangerer turen fra Banyuwangi, er besøget af to vandfald, som ligger langs vejen, nogle gange også inkluderet.
Stien, der fører op til krateret, er cirka 3 km lang og ret stejl, og hvis du er i form, kan du dække distancen på under en time. Under alle omstændigheder skal du huske at have mindst en sweatshirt med til, når du når toppen, og en lommelygte, hvis den ikke stilles til rådighed af turen. Hvis du vil spare lidt, kunne du arrangere kun transporten. Guiden er slet ikke nødvendig.
Til sidst: Hvis du beslutter dig for at bo i Banyuwangi, kunne du overveje at besøge De Djawatan Forest (Google Maps). Her er der nogle virkelig fascinerende århundredgamle træer. Ikke noget særligt, men hvis du har et par timer til rådighed før eller efter at have været oppe på vulkanen, er det helt sikkert værd at kigge forbi. Entréen koster 17.000 IDR. For at komme derhen delte jeg en Grab med en veninde, og så lod vi os køre direkte til molen for at tage færgen til Bali.
De Djawatan Forest.
Overnatning i Banyuwangi og Bondowoso
Banyuwangi: Jeg delte et værelse på Good Feeling Ijen Banyuwangi, rene og billige værelser og venligt og hjælpsomt personale. Ijen Backpacker og Ninap hostel ser ud til at være to fremragende muligheder, hvis du leder efter en sovesal.
Bondowoso: Her er der langt færre muligheder for at sove. Ijen Bondowoso Home Stay ser ikke så dårligt ud.
Rejsen til Banyuwangi og Bondowoso
Banyuwangi: Til og fra Probolinggo er der direkte busser, men som du har læst tidligere, er busterminalen i Probolinggo simpelthen et mareridt. Hvis du vil undgå unødvendige diskussioner, så tag toget. Det er mere bekvemt, koster mindre, og du skal ikke have noget at gøre med de svindlere, jeg har talt om tidligere. Du kan booke online på Traveloka.
Til og fra Bali er der hyppige forbindelser fra Mengwi Bus Terminal i Denpasar (Google Maps) til Terminal Bus Pelabuhan Gilimanuk (Google Maps). Du kan booke via WhatsApp hos Sehati Bus, og du finder numre og tidsplaner på deres Instagram-side, jeg betalte 50.000 IDR. Fra havnen i Gilimanuk (Google Maps) sejler færgen frem og tilbage til havnen i Ketapang (Google Maps), lige uden for Banyuwangi, hyppigt både dag og nat. Den koster 15.000 IDR, og du kan booke online på denne hjemmeside. I det mindste på tidspunktet for skrivningen af denne guide skulle man have en lokal bank for at kunne betale. I nærheden af havnen er der nogle, der kan gøre det for dig mod et lille gebyr.
Bondowoso: Til og fra Probolinggo er bussen den eneste mulighed. Hvis du kommer fra Bali og vil fortsætte mod Bromo, kan du, efter at du er gået op til krateret, arrangere turen, så du bagefter bliver sat af i Bondowoso. Derfra kan du så tage bussen til Probolinggo eller bare tage tilbage til Banyuwangi og tage toget.
Den last, som de stakkels minearbejdere bærer på skuldrene.
BALI
Bali er klart den mest populære og mest turistprægede ø i hele den indonesiske øgruppe. Jeg var på Bali for første gang i 2016 og senest i 2024, og at sige, at øen har ændret sig en hel del gennem årene, ville være en kraftig underdrivelse. Det afhænger naturligvis helt af, hvad du leder efter, men for mit vedkommende er det sydlige Bali efterhånden et sted, »man bør undgå«. Indonesien og Bali selv har meget bedre at byde på.
NB: Set i lyset af de kompakte dimensioner egner Bali sig virkelig godt til at blive udforsket på scooter. Hvis du rejser tilstrækkeligt let, anbefaler jeg stærkt at leje en scooter lige ved ankomsten og beholde den i hele dit ophold.
Under mit seneste besøg kom jeg fra Java til Denpasar og lejede en scooter hos Bali Rental Motor BRM Rent Bike In Bali (Google Maps), og du kan også tage den med til Lombok. Jeg betalte 1 million for 17 dages leje. Når det er sagt, findes der bogstaveligt talt snesevis af udlejere i det sydlige Bali, hvor man kan leje en scooter. Afhængigt af hvor du bor, burde en simpel søgning på Google Maps give dig flere muligheder.
Mount Agung.
Det sydlige Bali (Denpasar, Kuta, Seminyak, Legian og Sanur)
Det sydlige Bali er det vigtigste turistområde på øen og i hele landet. Som nævnt er jeg ikke ligefrem fan af dette område. Det er dog lige så sandt, at hvis du leder efter komfort, services, vestlige restauranter, natteliv osv. osv., så kan det være det rigtige for dig.
Seværdigheder og oplevelser i det sydlige Bali (Denpasar, Kuta, Seminyak, Legian og Sanur)
Af praktiske grunde finder du i dette afsnit oplysninger om alle de netop nævnte destinationer, som er en del af det, man kunne kalde »Denpasars storbyområde«. Det, der tidligere var tydeligt adskilte små landsbyer, er nemlig efter turismedrevet udvikling nu umulige at skelne fra hinanden.
Kuta
Kuta (Google Maps) er sandsynligvis den mest vestliggjorte destination på øen. Her kan du forvente at finde utallige barer og steder, hvor man kan feste igennem for få euro, de store kæder som McDonald’s, Starbucks og Hard Rock, men også en strand, der slet ikke er dårlig, og hvor man kan surfe. Området er helt sikkert alt for fyldt med folk, især i højsæsonen.
Seminyak og Legian
Seminyak (Google Maps), som ligger lidt nord for Kuta, er en anden populær destination i Denpasars storbyområde. Det er sandsynligvis også det mest raffinerede i området med mange luksuriøse overnatningssteder og derfor lidt højere priser. Stranden er fin og har færre mennesker og er fuld af barer/kiosker, men i modsætning til Kuta egner den sig ikke til surfing. Mellem Seminyak og Kuta finder vi til sidst Legian (Google Maps), som i alle henseender kan betragtes som en mellemting mellem de to.
Uluwatu-templet.
Canggu
Canggu (Google Maps) ligger omkring ti kilometer mod nord. Tidligere var det klart det mindst fyldte og mindst turistprægede sted blandt dem langs vestkysten i omegnen af Denpasar, men de seneste år har det oplevet en ægte eksplosion, fordi det er særligt populært blandt digitale nomader. Her kan du forvente den klassiske stemning med bærbare computere i hver eneste café, veganske restauranter, coworking spaces og yogastudier på hvert et hjørne.
Stranden og surfingen er slet ikke dårlige, og nattelivet står heller ikke meget tilbage for strandene længere mod syd.
Sanur
Sanur (Google Maps) ligger, i modsætning til alle de netop nævnte steder i omegnen af Denpasar, på østkysten og er et af de ældste resortområder på øen. Det betragtes som en destination for ældre og familier. Stemningen er klart mere afslappet end på vestkysten, stranden er fin og har klart færre mennesker, men egner sig ikke til surfing. Til gengæld er der gode forhold til kitesurfing. Sanur er desuden den ideelle base til udflugter til øerne Nusa Penida, Lembongan og Ceningan (bådene afgår fra havnen i Sanur) ud over en række andre destinationer i den østlige del af øen, hvis du kun vil tage dagsture uden at skifte base.
Tanah Lot ved solnedgang.
Attraktioner i det sydlige Bali
Til sidst i dette afsnit, der er dedikeret til det, jeg gerne vil kalde Denpasars storbyområde: Enhver af de netop beskrevne destinationer kan bruges som base til at udforske attraktionerne i omegnen af det sydlige Bali. Mange arrangerer dagsture til resten af øen uden nogensinde at forlade dette område, men jeg synes ikke, det giver ret meget mening.
Tanah Lot (Google Maps), et af øens mest ikoniske templer og særligt stemningsfuldt (og populært) ved solnedgang, ligger langs kysten cirka 10 km nord for Canggu. Taman Ayun (Google Maps) ligger derimod cirka 25 km nord for Denpasar og plejer at have færre mennesker. Jeg anbefaler at leje en scooter eller tage en taxa og besøge sidstnævnte om eftermiddagen, inden du tager hen til Tanah Lot for at se solnedgangen. Afhængigt af hvor du bor, kunne du også kigge forbi vandfaldet Tegenungan (Google Maps).
Bukit-halvøen, som ligger syd for Denpasar, er især berømt for Uluwatu-templet (Google Maps), uden tvivl et af øens mest spektakulære templer. Det ligger på toppen af en klippe, der falder stejlt ned i havet, og er virkelig spektakulært og helt sikkert et stop værd. Jeg anbefaler at kigge forbi Suluban Beach (Google Maps), en lille strand, som man kommer ned til ad nogle trapper. Den egner sig ikke særligt til badning, men den ligger indlejret mellem klipperne og er virkelig fin. Oppe på klippen er der desuden mange barer og steder, hvor man kan se surferne eller bare beundre solnedgangen. Delpi Cafe er særligt hyggelig. Området kaldes »Blue Point«. Andre strande på halvøen, der helt sikkert er et besøg værd, er Balangan Beach, Bingin Beach og Padang Padang.
Taman Ayun-templet.
Overnatning i det sydlige Bali (Denpasar, Kuta, Seminyak, Legian, Canggu og Sanur)
Der er bogstaveligt talt tusindvis af overnatningssteder i denne del af Bali, men hvis du ikke er interesseret i natteliv og bare leder efter et roligt og strategisk beliggende sted både til at komme til lufthavnen og til at tage speedbådene til Nusa- og Gili-øerne, vil jeg anbefale Suwardika Homestay & Dormitory. Det er en ægte homestay inde i et traditionelt balinesisk hus med tilhørende lille tempel. Familien er virkelig venlig og gæstfri. Andre overnatningssteder, hvor jeg personligt har boet og delt et værelse, og som jeg vil anbefale, er Nakula Familiar Inn i Denpasar, Kampoeng Saya i Seminyak og New Mekar Jaya Hotel i Kuta.
Rejsen til det sydlige Bali (Denpasar, Kuta, Seminyak, Legian og Sanur)
Til forbindelser til og fra lufthavnen på Bali er der, hvis du rejser let, en super bekvem gangindgang (Google Maps), hvor du kan tage en motortaxa eller blive sat af for småpenge sammenlignet med de priser, de tager inde i lufthavnen. Det er bogstaveligt talt 5 minutters gang fra terminalens udgang. Ellers er det normalt billigere at booke transferen hos Klook end at tage en almindelig taxa, og der er en slags officiel lounge, hvor man kan vente sammen med Klooks personale, som kan hjælpe dig med at kontakte chaufføren, hvis du skulle have brug for det. Den offentlige transport til og fra lufthavnen er stort set ikke-eksisterende.
Opførelse af traditionel dans og musik.
Ubud
Den lille by er blevet berømt gennem bogen Spis, bed, elsk. For besøgende ser den ud som én enkelt klump af bygninger, men i virkeligheden består den af hele 14 forskellige landsbyer, som det på grund af den kraftige ekspansion som følge af turismen nu er svært at skelne. Lidt ligesom det sydlige Bali er den autentiske stemning efter min mening for længst forsvundet og har gjort plads til horder af turister, overbelastede gader og souvenirbutikker. Ubud er alligevel en fremragende base til at udforske de mange seværdigheder i omegnen.
Pura Tirta Empul-templet.
Seværdigheder og oplevelser i Ubud
Når man taler om Ubud og især dets centrum, refererer man til området, hvor det centrale marked (Google Maps), der efterhånden er blevet forvandlet til et souvenirmarked, og Ubud-paladset (Google Maps) ligger. I omegnen er der mange templer, som er værd at besøge, blandt andre Taman Saraswati (Google Maps) og Pura Gunung Lebah (Google Maps). Her kan man, hvis man vil, gennemføre en kort rute, som, hvis vejret tillader det, byder på udsigt over Mount Agung (Google Maps).
Selvfølgelig kan et besøg i Ubud ikke betragtes som afsluttet uden en tur i den berømte Monkey forest (Google Maps): en skov/helligdom, hvor der er snesevis af aber, som render frit rundt mellem træerne, og nogle ruiner. Selvom den er ekstremt turistpræget, er den ikke så dårlig endda. Desuden var der under mit besøg nogle flotte opførelser af traditionel dans og musik. Entréen koster 100.000 IDR. Undgå at have mad med, for aberne vil helt sikkert forsøge at stjæle det, ofte på en aggressiv måde.
Monkey Forest.
Andre templer, der kræver lidt længere kørsel, men som uden problemer kan besøges som dagsture fra Ubud, er Goa Gajah (Elefanthulen) (Google Maps), Gunung Kawi Tampaksiring (Google Maps), Pura Kehen (Google Maps) og Pura Tirta Empul (Google Maps). Sidstnævnte er templet, hvor man kan deltage i det traditionelle »renselsesritual« med vand.
Hvis du tager tidligt af sted om morgenen til den lige beskrevne tur, kunne du tilføje et besøg ved de berømte risterrasser i Tegalalang (Google Maps) som første stop for at undgå turistmasserne, vandfaldet Tukad Cepung (Google Maps), som ligger få kilometer fra Pura Kehen, og den traditionelle landsby Desa Wisata Penglipuran (Google Maps). Andre vandfald i nærheden af Ubud, som er værd at besøge, er Tibumana (Google Maps) og Kanto Lampo (Google Maps).
Risterrasserne i Tegalalang.
Overnatning i Ubud
Under mit seneste besøg delte jeg et værelse på Bulan Bali Guest House. Ikke noget særligt, men hvis du leder efter noget billigt, er det ikke så dårligt endda.
Rejsen til Ubud
Hvis du ikke kører på scooter, er Grab, Gojek og Indrive altid en god mulighed og alt i alt billig, hvis den deles. Perama tilbyder shuttles til ærlige priser. Til sidst kunne du tage en bemo (lokal transport) fra Terminal Batubulan (Google Maps).
Det centrale Bali (Munduk og Bedugul)
Bedugul er navnet, der bruges om området i midten af øen, som består af nogle landsbyer, blandt andre landsbyerne Bedugul og Munduk ikke langt derfra. Hele området strækker sig rundt om tre kratere af vulkansk oprindelse.
Risterrasserne i Jatiluwih.
Seværdigheder og oplevelser i det centrale Bali (Munduk og Bedugul)
Allerede inden du når frem til Bedugul fra det sydlige Bali eller Ubud, er der et par interessante stop, som risterrasserne i Jatiluwih (Google Maps), der uden tvivl er blandt de smukkeste og største på hele øen. Langs hovedvejen tager de på dette punkt (Google Maps) 50.000 IDR for adgang til landsbyen og risterrasserne. Hvis du vil undgå at betale, kan du parkere ved templet Pura Luhur Besikalung (Google Maps) og gå op til fods. Ikke langt derfra ligger de varme kilder Air Panas Angseri (Google Maps). Der er desuden to fine vandfald langs vejen: Air Terjun Leke Leke (Google Maps) og Air Terjun Nungnung (Google Maps).
I selve Bedugul er attraktion nummer ét uden tvivl templet Ulun Danu Beratan (Google Maps), som ligger ved bredden af Beratan-søen og uden tvivl er et af de smukkeste, mest ikoniske og desværre mest besøgte templer på øen. Under mit seneste besøg på Bali kørte jeg forbi på scooter, og parkeringspladsen var fuld af busser, så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan situationen var inde i templet. Helt ærligt er jeg ikke overbevist om, at det er umagen værd at tage derhen. Det samme gælder den populære balinesiske port »Bali Handara Gate« (Google Maps) ikke langt derfra, hvor man bogstaveligt talt skal stille sig i kø (og betale) for at tage et billede. Tja.
Air Terjun Melanting.
Selvom Sekumpul Waterfall (Google Maps) ikke ligger helt i Bedugul, er det relativt let at komme til herfra. Det er et af de smukkeste vandfald på Bali, men nu tvinger de dig desværre til at tage en guide for 150.000 IDR pr. person plus 20.000 IDR i entré. I samme område er der to andre vandfald: Hidden Waterfall (Google Maps) og Fiji (Google Maps), og stierne er lagt ind på Organic Maps. Du har absolut ikke brug for en guide. Personligt ville jeg undgå at støtte de folk.
I Munduk er der derimod virkelig langt færre mennesker, og du kunne bogstaveligt talt bruge hele dage på at gå fra det ene vandfald til det andet. Jeg anbefaler at begynde med Air Terjun Munduk (Google Maps) og så gå ned mod de andre vandfald til fods. Stierne og de forskellige vandfald som Golden Valley Waterfalls (Google Maps) er lagt ind på Organic Maps. Hvis du har lyst, kunne du gå helt ned til Air Terjun Melanting (Google Maps). Andre vandfald, der ikke ligger så langt fra Munduk, er de imponerende tvillingevandfald Banyumala (Google Maps).
Til sidst kunne du udforske risterrasserne (Google Maps) ved solnedgang og spise middag på den ikoniske Warung Heaven (Google Maps).
Air Terjun Munduk.
Overnatning i Munduk
Under mit seneste besøg delte jeg et værelse på Taman Ayu Homestay. Meget god pris for kvaliteten og flot udsigt over dalen direkte fra værelset. Venligt og hjælpsomt personale.
Rejsen til Munduk
Hvis du ikke kører på scooter, er Grab, Gojek og Indrive altid en god mulighed. Perama tilbyder shuttles til ærlige priser.
Risterrasserne i Munduk.
Lovina
Lovina på øens nordkyst er en af mine yndlingsdestinationer på Bali. Området er relativt lidt turistpræget, og stemningen er virkelig afslappet. Stranden er ikke blandt de bedste, men heller ikke så dårlig endda.
Seværdigheder og oplevelser i Lovina
Allerede inden du når frem til Lovina, kunne du på vejen ned mod Lovina stoppe ved vandfaldene Gitgit (Google Maps) og Aling-Aling (Google Maps).
Farvandet ud for Lovina besøges af delfiner, som ses stort set hver dag. Det er grunden til, at der midt på hovedpladsen står en enorm statue dedikeret til disse smukke dyr, og ikke tilfældigt tilbyder alle turistvirksomheder i byen udflugter for at se dem.
Fra Lovina er det også muligt at arrangere dyk- og snorkelture til den ikke så fjerne nationalpark Taman Nasional Bali Barat med en virkelig farverig havbund og fremragende forhold. Men når man tænker på, at det er en nationalpark, blev jeg virkelig skuffet over mængden af affald på stranden.
En anden populær attraktion i omegnen af Lovina er, som sædvanlig, de mange vandfald. Hvis du allerede har været ved Gitgit og Aling-Aling, kunne du besøge Sing Sing (Google Maps) og Blahmantung (Google Maps) og derefter stoppe ved Brahma Vihara Arama (Google Maps), det største buddhistiske tempel på øen. Ikke langt derfra ligger de varme kilder Banjar (Google Maps).
Rejsen til Lovina
Hvis du ikke kører på scooter, er Grab, Gojek og Indrive altid en god mulighed. Perama tilbyder shuttles til ærlige priser.
Køb frugt af den søde dame, der står på pladsen!
Det østlige Bali (Padang Bai, Kintamani, Amed og Amlapura)
Den østlige del af øen er langt min favorit. Langt fra kaosset i det sydlige Bali byder den ikke kun på en mere rolig stemning og lavere priser, men også på en hel masse interessante attraktioner.
Seværdigheder og oplevelser i det østlige Bali (Padang Bai, Kintamani, Amed og Amlapura)
Vi taler om et meget stort område med mange attraktioner, der ligger mellem de enkelte destinationer. Jeg vil forsøge at bruge en vis logik, men så overlader jeg det til dig at optimere dine ruter ud fra dine interesser.
Padang Bai
Padang Bai er en lille havneby, som primært besøges, fordi der fra havnen afgår både til Gili-øerne og øen Lombok. Selvom den for mange blot er et sted, man passerer igennem, er det værd at blive et par dage, hvis du har tid. Hovedstranden, hvor havnen ligger, er slet ikke fin, men det er nok at tage hen til den næste bugt mod øst eller vest for at finde fremragende strande. Blue Lagoon (Google Maps) mod øst er ikke dårlig og byder på fremragende snorkling, mens Bias Tugel (Google Maps) mod vest er en smuk, hvid sandstrand, der egner sig til badning. Til sidst er der et par templer, som du kunne besøge, Pura Luhur Silayukti (Google Maps), mens Pura Goa Lawah (Google Maps) uden for byen har en hule fyldt med flagermus, som gør det en smule mere interessant, men ikke noget særligt.
Bias Tugel-stranden.
Kintamani (Mount Batur)
Allerede inden du når frem til Kintamani, når du bevæger dig mod nord fra Padang Bai, kunne du stoppe ved vandfaldet Gembleng (Google Maps), hvor der er den ikoniske naturlige infinity pool. Selve vandfaldet er ikke noget særligt, men efter min mening er det måske det bedst forvaltede på øen: ingen mafia eller obligatorisk guide, der bliver blot bedt om en donation ved indgangen, og der er en fin restaurant med en fremragende udsigt og god mad. Ikke langt derfra langs vejen kan du stoppe ved risterrasserne Sidemen (Google Maps). Til sidst tror jeg, det er værd at besøge Besakih-templet. Efter min mening det mest imponerende på øen.
Når det er sagt, er Kintamani et bjergområde nordøst på Bali og især berømt takket være Mount Batur og søen af samme navn, som ligger ved foden af bjerget. Mellem de to ligger den lille landsby Toya Bungkah, som huser de fleste turistfaciliteter i området og fungerer som udgangspunkt for udflugter, især for den populære opstigning for at se solopgangen på Mount Batur (Google Maps)
Selvom mange foretrækker at tilmelde sig en organiseret tur, er det i modsætning til det, lokalbefolkningen vil have dig til at tro, ikke ulovligt at gå op til toppen uden en guide. Der er masser af forskellige stier (All Trails) (All Trails) (All Trails). Desværre ser mange nyere kommentarer ud til at tyde på, at den lokale mafia har overtaget kontrollen og tvinger folk til at betale vanvittige summer for en unødvendig guide. Jeg ville undgå at støtte denne holdning. Under alle omstændigheder skal du forvente masser af mennesker for at beundre solopgangen, især i højsæsonen. Hvis du ikke har lyst til at anstrenge dig, er der flere barer/restauranter med fantastisk udsigt over vulkanen, som bekvemt åbner ved solopgang, som AKASA Specialty Coffee (Google Maps), eller du kan, hvis du vil, bare stoppe langs vejen.
Opstigningen til Mount Batur er langt den vigtigste attraktion i området, men da du alligevel er her i nærheden, kunne du også besøge Pura Ulun Danu Batur, et af Balis vigtigste templer.
Solopgang fra Mount Batur.
Amed
Amed og omegn var en af de sidste regioner på Bali, der oplevede turismens økonomiske opsving, og er stadig et af de mindst turistprægede områder. Selv under mit seneste besøg midt i august gav det ikke indtryk af at være så fyldt med folk.
Under alle omstændigheder er grunden til, at langt de fleste turister tager til Amed, de fremragende steder til dykning og snorkling.
Det mest populære er vraget af Liberty ved Tulamben, et skib fra den amerikanske marine, som blev sænket i 1942 af en japansk ubåd. Jeg har ikke selv dykket ved Amed, men et par venner, der er passionerede dykkere, har fortalt mig, at det absolut er det værd. Hvis du vil snorkle, kan du gøre det på egen hånd ved Pantai Jemeluk (Google Maps) og Lipah (Google Maps).
Vraget af Liberty.
Amed kan desuden bruges som base til at besøge det nærliggende tempel Pura Penataran Agung Lempuyang (Google Maps), som er blevet særligt populært på Instagram takket være de berømte »paradisets porte« med Mount Agung i baggrunden. Jeg har altid afvist at besøge det, så jeg taler ikke ud fra personlig erfaring, men en ven har fortalt mig, at folk i højsæsonen står i kø i timevis for at tage det ikoniske billede. Til gengæld har jeg været ved det nærliggende Lahangan Sweet (Google Maps), hvor de mellem de forskellige platforme har bygget en kopi af »paradisets porte«. Entréen koster 50.000 IDR, fantastisk udsigt over Mount Agung og overraskende få mennesker, selv i slutningen af august.
Apropos Mount Agung kan du, hvis du vil, bestige toppen, som med sine 3.148 meter er øens højeste punkt. Den korteste sti (All Trails), som alligevel indebærer 1.300 meters højdeforskel, starter fra templet Pura Pasar Agung (Google Maps). Jeg havde regnet med at bestige det under mit seneste besøg på Bali, men af en række årsager måtte jeg ændre program, så jeg taler ikke ud fra personlig erfaring, men en ven har beskrevet det for mig som en smuk opstigning. Desværre kræver den lokale mafia ifølge de seneste anmeldelser 200.000 IDR for at gå op, selv uden guide, hvilket er helt ulovligt. Som du nu har forstået, ville jeg undgå at støtte denne holdning (læs anmeldelserne af templet på Google Maps for at få et indtryk af, hvilken slags mennesker man har med at gøre).
Solnedgang ved Lahangan Sweet.
Amlapura
Denne region midtvejs mellem Amed og Padang Bai byder på en hel del interessante attraktioner. Først og fremmest anbefaler jeg at tage hen og se solopgangen ved Bukit Cinta (Google Maps), hvor udsigten over rismarkerne med Mount Agung i baggrunden er meget flot.
Solopgang ved Bukit Cinta.
Til gengæld fraråder jeg kraftigt Tirta Gangga (Google Maps), hvor de tager 70.000 IDR, og jeg forstår virkelig ikke, hvordan folk kan anbefale det. Der er bogstaveligt talt intet at lave. Bare horder af turister, der tager billeder. Jeg har ikke været der, men Taman Ujung (Google Maps) ser ud til at være meget mere interessant.
Tirta Gangga.
Til sidst anbefaler jeg at tage en tur til den traditionelle landsby Bugbug (Google Maps), hvor der på dette punkt (Google Maps) er en fin lille vej mellem rismarkerne. Fra checkpointet, hvor man betaler entré (Google Maps), er der en fremragende udsigt over landsbyen oppefra. Også selve Virgin Beach (Google Maps) er slet ikke dårlig.
Den traditionelle landsby Bugbug.
Transport rundt i det østlige Bali (Padang Bai, Kintamani, Amed og Amlapura)
Her mere end andre steder på Bali tror jeg virkelig, det er værd at have sit eget køretøj. Når det er sagt, er Grab, Gojek og Indrive altid en god mulighed til at komme rundt mellem de enkelte destinationer. Perama tilbyder shuttles til ærlige priser.
Overnatning i det østlige Bali (Padang Bai, Kintamani, Amed og Amlapura)
Det eneste sted, jeg virkelig vil anbefale, er LinkeesHome Bungaya, meget god pris for kvaliteten, og ejeren er simpelthen et dejligt menneske. Ellers giver denne del af øen en masse frihed, du kan bogstaveligt talt booke samme dag, alt efter hvad du har lyst til, og selv midt i august har jeg aldrig haft problemer med at finde noget.
Virgin Beach.
Nusa-øerne (Nusa Lembongan, Nusa Ceningan og Nusa Penida)
Det er de tre øer ud for Sanur sydøst for Bali. De er også kendt som Nusa-øerne, og selv om de ligger så tæt på Bali (de ligger kun 15 km derfra), har de i rigtig mange år været langt mindre turistprægede og med langt færre mennesker. Selv om situationen har ændret sig en del for nylig, tror jeg stadig, at de kan være et interessant rejsemål for dem, der leder efter en flugt fra »kaosset« i det sydlige Bali.
Blue Lagoon.
Alle tre øer byder på gode muligheder for at dykke, men også for at snorkle. Der er bogstaveligt talt snesevis af dykkercentre; jeg har aldrig dykket her, men gennem årene har et par venner anbefalet mig Scuba Junkie Penida og Mambo Dive Center. I den tørre sæson er sigtbarheden bedre, men man kan se mantaer og klumpfisk meget ofte hele året. Jeg tog på en snorkeltur med hostellet på Nusa Penida og nåede at se et par mantaer.
Devil’s Tears.
Nusa Lembongan og Nusa Ceningan
Lembongan, den ø der ligger tættest på Balis kyst, er også den mest udviklede, og dernæst kommer Ceningan, som er forbundet med Lembongan via en bro, så man faktisk kan tale om »én ø«, der er ret kompakt og nemt kan køres rundt på i løbet af en dag. Helt ærligt er der ikke de store attraktioner på de to øer. Efter min mening er den flotteste strand Dream Beach (Google Maps); ved siden af stranden er der også den officielle adgang til Devil’s Tears (Google Maps), en kyststrækning, hvor bølgerne brydes mod klipperne og skaber spektakulære vandsprøjt. Det er også et fint sted at se solnedgangen. De lokale forlanger 25.000 IDR. Hvis du vil undgå at betale, kan du gå forbi Sandy Bay Beach (Google Maps). Et lignende sted på Nusa Ceningan finder du her (Google Maps), og jeg anbefaler desuden at tage en tur forbi den nærliggende Blue Lagoon (Google Maps). Og hvis du aldrig har set en mangroveskov, kan du ved Mangrove Point (Google Maps) leje en kajak og udforske den på egen hånd eller deltage i en guidet tur.
Mangrove Point.
Nusa Penida
Nusa Penida er efter min mening den smukkeste af de tre øer og klart den største; jeg tror, det er værd at blive der mindst et par dage. Det afhænger naturligvis meget af, hvor du vælger at bo, men hvis du lejer en scooter, kan du starte dagen med at besøge templet Goa Giri Putri (Google Maps), som ligger inde i en grotte og derfor er helt særligt sammenlignet med de andre. Derefter kan du køre mod Atuh Beach (Google Maps) og Diamond Beach (Google Maps), før menneskemængderne ankommer på dagsture fra Bali. De forlanger 35.000 IDR i entré plus 5.000 IDR for at parkere.
Diamond Beach.
Uden at det overhovedet var meningen, kom jeg ind her, Atuh Beach Free Entrance (Google Maps), uden at betale, men som man også kan læse i anmeldelserne, er de lokale, der render rundt på parkeringspladsen, faktisk ikke ligefrem venlige. Den officielle indgang er Diamond and Atuh car Park (Google Maps). Herfra kan du fortsætte mod Thousand Islands Viewpoint (Google Maps) og Suwehan Beach (Google Maps), hvoraf den sidste er meget flot og i hvert fald under mit besøg var stort set øde. Det tager lidt tid at komme ned, men hvis du leder efter lidt fred og ro, er det absolut det værd. En anden mulighed er Tembeling Beach and Forest (Google Maps), men jeg har ikke været der, så jeg udtaler mig ikke. Jeg anbefaler at slutte af med et flot udsigtspunkt, så du kan afslutte dagen med at se solnedgangen; jeg var ved Banah Cliff Point (Google Maps), vejen er i temmelig dårlig stand, men udsigten over kysten er fremragende, og en anden mulighed ikke langt derfra er Saren Cliff Point (Google Maps).
Suwehan Beach.
Den anden dag kan du starte dagen med den ikoniske Kelingking Beach (Google Maps); også her gælder det, at jo før du kommer, jo bedre. Jeg kom stort set ved daggry og nød den virkelig; stranden er spektakulær, selv om den ikke er særlig velegnet til at bade ved. Jeg syntes, den stejle nedstigning var rigtig sjov, men for nogle kan den være et ægte mareridt. Desværre er de ved at bygge en elevator, så jeg forestiller mig, at problemet med for mange mennesker kun kan blive værre.
Kelingking Beach.
Efter Kelingking Beach kan du køre videre mod Angel’s Billabong (Google Maps), hvor der er en meget flot naturlig pool (ved lavvande), og den nærliggende Broken Beach (Google Maps), hvor en naturlig bue, der adskiller en lille lagune fra havet, skaber et enestående landskab. Desværre er der også her et hav af mennesker. Hvis du går langs kysten i retning af Korawa Beach (Google Maps), kan du se mantaer direkte fra klippen, og under alle omstændigheder er det en behagelig gåtur.
Angel’s Billabong.
Hvis du har tid til overs, kan du tage til Crystal Bay (Google Maps), hvorfra jeg anbefaler at gå til Pandan Beach (Google Maps) eller Puyung Beach (Google Maps). Disse to strande har langt færre mennesker. Stien er nem at følge og er desuden lagt ind i Organic Maps.
Crystal Bay.
Rejsen til Nusa-øerne (Nusa Lembongan, Nusa Ceningan og Nusa Penida)
Der er flere daglige forbindelser fra havnen i Sanur (Google Maps) både til Lembongan ved Mushroom Bay Beach (Google Maps) og til Nusa Penida, som har to ankomsthavne: Penida Ferry Port (Google Maps) og Buyuk Harbour (Google Maps), hvorfra der også er direkte forbindelser til Gili-øerne.
Der er desuden forbindelser mellem øerne, med både, der sejler frem og tilbage mellem Yellow Bridge Port (Google Maps) og området, hvorfra snorkelturene afgår (Google Maps). De fleste af de selskaber, der kører disse speedbåde, kan bookes på egen hånd på 12Go.
Overnatning på Nusa Penida
Hostellet, hvor jeg sov på Nusa Lembongan, ser ud til at have lukket, så jeg har ingen anbefaling. Hvis du leder efter et billigt og slet ikke dårligt hostel på Nusa Penida, anbefaler jeg Hostel Bukit Sangcure. Fremragende udsigt, et virkelig venligt og hjælpsomt personale (de henter dig endda i havnen), og de har rigtig gode priser på snorkling og speedbåde.
Pandan Beach.
Er du i gang med at planlægge rejsen? Hvis du endnu ikke har fået en forsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Hvis du køber den via linkene i guiden, støtter du denne side uden nogen ekstra omkostninger.
LOMBOK
Lombok, øen der, når man ser på kortet, ligger til højre for Bali, er mindre udviklet og stadig forholdsvis lidt besøgt af turister, bortset fra de tre små øer i nordvest, Gili-øerne. Bali og Lombok er forbundet med speedbåde og færger stort set døgnet rundt, men hvis du er villig til at bruge lidt mere, er det også værd at overveje flyvninger fra Denpasar til Lombok International Airport, som ikke er så dyre endda, hvis de bookes i god tid.
Gili Air.
NB: Som på Bali tror jeg, det er værd at overveje at leje en scooter for at udforske Lombok. Afhængigt af din rute, hvis du for eksempel regner med at vende tilbage til Bali, kan du leje direkte på Bali og tage færgen i Padang Bai (Google Maps); du kan tjekke afgangstiderne og booke online på denne side. På det tidspunkt, hvor jeg skrev denne guide, skulle man have en lokal bank for at kunne betale. Under alle omstændigheder er der i nærheden af havnen en masse rejsebureauer, som kan booke for dig mod en lille provision.
Hvis du derimod for eksempel regner med at fortsætte din rejse mod Flores eller på anden måde ikke har til hensigt at vende tilbage til Bali, kan du leje scooteren direkte i havnen, når du ankommer; der er udlejning både i Lembar (Google Maps), hvor færgen ankommer, og i Bangsal (Google Maps), hvor speedbådene ankommer, som også sejler forbi Gili-øerne.
Gili-øerne
Denne gruppe på 3 små øer nordvest for Lombok betragtes som attraktion nummer ét på Lombok og besøges ofte i løbet af en rejse til Bali. Forvent ikke et uberørt paradis, masseturismen er kommet for længst, men hvis du leder efter et par dage ved havet, er øerne ikke så ringe endda.
Gili Air.
Seværdigheder og oplevelser på Gili-øerne
Hver ø har sin egen stemning. Den vigtigste, Gili Trawangan, betragtes som »party island« og besøges derfor mest af backpackere, mens Gili Meno er den mest populære blandt par og familier. Det rigtige kompromis er sandsynligvis Gili Air.
Ud over de smukke strande er der ikke de store attraktioner på øerne. Jeg deltog i den klassiske snorkeltur, og alt i alt var den ikke så ringe endda, men heller ikke noget særligt; størstedelen af koralrevet i nærheden af øerne er slet ikke sundt. Det bedste, du kan gøre, er simpelthen at slappe af og nyde dette lille hjørne af paradis i selskab med en god bog eller en drink.
På øerne er der ingen motoriserede køretøjer, men i betragtning af størrelsen er det slet ikke noget problem; du kan uden problemer gå rundt til fods eller måske leje en cykel, hvilket er det mest almindelige valg.
Gili Meno.
Overnatning på Gili-øerne
Jeg boede på Gili Air, nærmere bestemt på Fantastic B”n”B, en god billig løsning et stenkast fra havnen. Venligt og hjælpsomt personale.
Rejsen til Gili-øerne
Der er direkte forbindelser med speedbåd fra Buyuk Harbour (Google Maps) på Nusa Penida, Mushroom Bay Beach (Google Maps) på Nusa Lembongan, fra havnen i Sanur (Google Maps) og Padang Bai (Google Maps). De fleste af de selskaber, der kører disse speedbåde, kan bookes på egen hånd på 12Go. Fra Gili-øerne til havnen i Bangsal (Google Maps) på Lombok er der hyppige afgange hele dagen.
Gili Air.
Kuta Lombok
Må under ingen omstændigheder forveksles med Kuta på Bali; dette badested i det sydlige Lombok er backpackernes foretrukne badedestination. Her er der flotte strande, men først og fremmest fremragende surf, og masseturismen er stadig på vej. Allerede før du når frem til Kuta ligger den traditionelle sasak-landsby Sade (Google Maps) langs vejen; jeg har ikke været der, men det kunne være et interessant stop, hvis du aldrig har set noget lignende.
Seværdigheder og oplevelser i Kuta Lombok
Jeg surfer ikke, men som jeg lige har sagt, er hele området virkelig populært blandt surfere, så jeg forestiller mig, at bølgerne slet ikke er dårlige, og surfskoler mangler helt sikkert ikke. Hvis det er noget, du er interesseret i, opfordrer jeg dig til at researche lidt. Under alle omstændigheder skal du bare sætte foden på stranden, så får du tilbudt surftimer.
Surfere ved Pantai Tanjung Aan.
Strande i Kuta Lombok
Der er snesevis, hvis ikke hundredvis, af strande i nærheden af Kuta Lombok, og det er utænkeligt at besøge dem alle. Herunder nævner jeg mine favoritter blandt dem, jeg har set.
Pantai Tanjung Aan (Google Maps): en bred bugt, hvor forholdene til at surfe ser ud til ikke at være dårlige. Selve stranden er ikke noget særligt, men den er ret veludstyret med en masse barer, restauranter og liggestole, hvis det er det, du leder efter.
Nicole’s Monkey Beach (Google Maps): er klart min yndlingsstrand; den er lidt »afsides« og man kan kun komme derhen til fods via Bukit Merese (Google Maps) eller, ved lavvande, fra stranden Tanjung Aan langs klippen. Den lille bugt er beskyttet, så den er perfekt til en svømmetur. Der er kun én bar/restaurant, som også udlejer liggestole, og ejeren er ekstremt venlig. Moha Beach (Google Maps), ikke langt derfra, er flot, især ved lavvande, når der dannes en naturlig pool.
Nicole’s Monkey Beach.
Pantai Selong Belanak (Google Maps): er stranden, der er berømt for de vandbøfler, som normalt går forbi ved solnedgang; jeg så dem ikke, men stranden er alligevel meget smuk. De forlanger 10.000 IDR for parkering. Hvis du beslutter dig for at tage derhen, ligger der ikke langt derfra en fremragende restaurant, Warung Corner (Google Maps). To andre strande i området, som ofte anbefales, er Pantai Semeti (Google Maps) og Pantai Mawi (Google Maps)
Udsigtspunkter i Kuta Lombok
Der er mindst tre rigtig flotte udsigtspunkter med en fremragende udsigt over den takkede kyst. Bukit Seger (Google Maps) er det, der ligger nærmest »centrum«. Her forlanger de 10.000 IDR for at komme ind. Bukit Merese (Google Maps), som jeg nævnte tidligere, er halvøen, hvor Nicole’s Monkey Beach også ligger, så du kan stoppe op og se solnedgangen, efter du har tilbragt eftermiddagen på stranden. Også her forlanger de 10.000 IDR for parkering, hvis du kommer ad vejen. Til sidst er der Bukit Pedau (Google Maps), hvor der i hvert fald dengang, jeg var der, ikke var nogen, der forlangte penge. Du kan parkere her (Google Maps) og gå op ad stien.
Bukit Pedau.
Goa Bangkang og Goa Sumur
Goa Bangkang (Google Maps) og Goa Sumur Lombok (Google Maps) er to grotter, der ligger tæt på hinanden lige uden for Kuta Lombok. Her kan du i løbet af dagen tage nogle billeder med lysstrålerne, der kommer ind gennem åbningerne i grottens loft. Så vidt jeg har forstået, forlanger de 50.000 IDR for at komme ind. Jeg gik bare videre, men nogle kan finde dem interessante.
Til sidst: I Kuta Lombok bliver der ofte foreslået en island hopping-tur til »Secret Gilis«. En gruppe øer i nærheden af Lembar, som ikke er så hemmelige endda. Jeg har ikke været der, så jeg udtaler mig ikke, men det kunne være en fin måde at tilbringe dagen på. På denne side finder du flere oplysninger.
Pantai Selong Belanak.
Overnatning i Kuta Lombok
Jeg sov på Gani Homestay, som ligger lidt uden for det vigtigste turistområde, ikke noget særligt. I nærheden er der en masse billige guesthouses, og hvis du har en scooter, er området roligt og lidt billigere. Under alle omstændigheder er der virkelig mange muligheder. Hvis du vælger at bo i området eller bare er på gennemrejse, anbefaler jeg at spise på Kiena Warung (Google Maps), billig og lækker mad.
Rejsen til Kuta Lombok
Hvis du ikke kører rundt på scooter, tilbyder Perama shuttles til rimelige priser. På Lombok er der et netværk af delte taxaer, der kører frem og tilbage mellem de vigtigste turistdestinationer, og ethvert guesthouse kan arrangere transfer. Hvis du ankommer til havnen i Lembar, skal du være forberedt på at have med »den lokale mafia« at gøre, som kontrollerer taxaerne.
Pantai Selong Belanak.
Ekas
Ekas er en landsby på vestkysten af halvøen sydøst for Lombok, men navnet bruges ofte om hele regionen. Jeg har ikke været der, men det er en destination, der bliver mere og mere populær blandt rejsende, som vil væk fra de klassiske turistruter. Den er blevet beskrevet for mig som et område, der stadig er vildt, hvor øde strande følger efter hinanden, den ene efter den anden. Ekas ligger også meget tættere på Pink Beach (Google Maps) end Kuta Lombok, selv om stranden ifølge det, man kan læse, ikke er så lyserød endda. Her finder du en artikel med nogle flere oplysninger.
Tetebatu
Tetebatu er en rolig landsby ved de sydlige skråninger af Rinjani-bjerget, hvor man blandt rismarker, vandfald og ægte lokal charme kan tilbringe et par dage i ro og mag.
Rismarker i Tetebatu.
Seværdigheder og oplevelser i Tetebatu
Før vi ser på, hvad man kan lave i Tetebatu, vil jeg gerne nævne, at landsbyen, hvis man har lyst, kan bruges som base for at bestige krateret på Rinjani-bjerget. Det er en sti, der er meget mindre befærdet end den, der går op fra Senaru og Sembalun, så hvis du leder efter et alternativ med færre mennesker, kan det helt sikkert være en mulighed. Jeg vil dog gerne præcisere, at man herfra kun kan komme op til krateret og ikke til selve toppen.
Trekking i Tetebatu
På alle guesthouses tilbydes der »trekkingture«; helt ærligt tror jeg ikke, det er det værd, men hvis du foretrækker noget mere struktureret, er de helt sikkert en mulighed. Hvis du derimod foretrækker at klare det på egen hånd, er der her (Google Maps) en fin sti, som også er lagt ind i Organic Maps. Ruten går gennem rismarkerne og kan kombineres med et besøg ved Big waterfall (Google Maps) og Tetebatu Waterfall (Google Maps), i store træk efter den rute, jeg har tegnet her (All Trails), og slutte med et besøg i Monkey Forest (Google Maps), hvor man kan se sorte aber.
Usædvanlig transport i monkey forest.
NB: Ved Big Waterfall er der intet vand i den tørre sæson, men du kan alligevel bade, de forlanger 10.000 IDR. 10.000 IDR forlanges også ved Tetebatu Waterfall, mens det koster 30.000 IDR i Monkey Forest. Der er dog flere sideindgange, hvor der ikke er nogen til at kontrollere. Jeg kom for eksempel fra Ima’s Cafe & Orchard (Google Maps), som jeg anbefaler, og parkerede her (Google Maps). Her ligger der en sammenstyrtet bro, hvor man kan gå ned og komme ind i skoven. Til sidst: Et andet vandfald, der ofte anbefales, er Air Terjun Jeruk Manis (Google Maps). Ifølge det, man kan læse, tvinger »den lokale mafia« dig dog til at tage en guide til absurde priser. Læs under alle omstændigheder nogle af de seneste anmeldelser, måske har situationen ændret sig. Jeg foretrak dog at undgå det.
Sorte aber i monkey forest.
Vandfaldene Benang Stokel og Benang Kelambu
Benang Stokel og Benang Kelambu (Google Maps) er to smukke vandfald, og i det samme område er der to andre fine vandfald: i alt fire ret gode vandfald omkring 40 minutter fra Tetebatu. Desværre har den lokale mafia også her fuldstændig overtaget kontrollen; officielt koster adgangen 10.000 IDR, men udlændinge bliver ledt hen til »informationscentret«, hvor de forlanger meget mere, og prisen varierer også afhængigt af, hvor mange vandfald du agter at besøge. De viste mig nogle »officielle« billetter. Da jeg bad om at tale med lederen og se et eller andet officielt id, sagde de, at der ikke var nogen, og på det tidspunkt gik jeg ind uden at betale og ignorerede dem fuldstændig. De var slet ikke glade, men de gjorde ikke noget; ifølge nogle anmeldelser kan de dog blive aggressive.
Uanset om du beslutter dig for at tage derhen eller ej, og om du betaler eller ej, har du bestemt ikke brug for en guide; stien, der forbinder de fire vandfald, er næsten altid meget tydelig og i hvert fald tydeligt lagt ind i Organic Maps.
Benang Kelambu.
Rejsen til Tetebatu
Hvis du ikke kører rundt på scooter, er der på Lombok et netværk af delte taxaer, der kører frem og tilbage mellem de vigtigste turistdestinationer, og ethvert guesthouse kan arrangere transfer.
Overnatning i Tetebatu
Tetebatu Sama Sama Bungalows er et smukt sted midt i det grønne med pool og morgenmad inkluderet.
Benang Stokel.
Sembalun
Sembalun er en anden landsby ved foden af Rinjani-bjerget, som byder på betagende landskaber og er en ideel base for alle, der vil bestige vulkanens top.
Seværdigheder og oplevelser i Sembalun Lawang
Bukit Selong
Bukit Selong (Google Maps) er en bakke med en fremragende udsigt over de fotogene risterrasser i Sembalun Lawang. Fra parkeringspladsen (Google Maps) til toppen er der kun omkring ti minutters gang. Anbefales især ved solnedgang. Pas på aberne. De forlanger 10.000 IDR ved indgangen. Jeg har ikke været der, men hvis du har lyst, er der ikke langt derfra en rekonstruktion af en lille traditionel landsby (Google Maps).
Bukit Selong.
Pergasingan Hill
Pergasingan Hill (Google Maps) byder på fantastisk udsigt både over dalen, der er dækket af rismarker, og over det imponerende Rinjani-bjerg. Du kan parkere direkte ved begyndelsen af stien her (Google Maps). GPS-sporet finder du på denne side (All Trails). Stien er ikke særlig lang, men den er ret stejl og slipper dig ikke et øjeblik; i hurtigt tempo brugte jeg knap en time på at nå frem til det område, hvor folk camperer. Jeg gik tidligt op for at se solopgangen fra toppen (som jeg anbefaler!), så der var ingen til at opkræve penge ved indgangen, men så vidt jeg har forstået, forlanger de normalt 10.000 IDR af lokale og 25.000 IDR af udlændinge. Fremragende udsigt.
Udsigt fra Pergasingan Hill.
Rinjani-bjerget fra Sembalun Lawang
Stien op til Rinjani-bjerget fra Sembalun er den absolut korteste for alle, der vil helt op til selve vulkanens top. Her finder du et kort med de tre stier, der går op ad vulkanens nordside fra Sembalun, Torean og Senaru, som jeg håber gør det klart, hvad jeg mener.
Turen til toppen gennemføres normalt på to dage; den første dag går man op til krateret, hvor man overnatter i telt, og den anden dag går man ved daggry op til selve toppen og derefter ned til Sembalun Lawang.
Efter lange forhandlinger med Bukit Senaru Homestay betalte jeg 1,4 millioner alt inklusive (herunder transport til og fra Senaru, hvor jeg tog hen for at møde en ven, der kom fra Gili-øerne), og du kan naturligvis arrangere det hele direkte i Sembalun Lawang. Det er en smuk tur med betagende landskaber, men den må absolut ikke tages let; selv om den tager to dage, taler vi alligevel om omkring 2.800 meters samlet højdeforskel, hvor toppen ligger i 3.726 meters højde (All Trails). Det her er absolut ikke en spadseretur!
Derudover er strækningen fra krateret til vulkanens top ofte udsat for kraftig vind, og det glatte terræn, som består af vulkansk aske og murbrokker, hjælper heller ikke. Et andet forhold, som desværre må nævnes, er stiens og campingpladsens elendige tilstand; mængden af affald, toiletpapir og menneskeekskrementer er ynkelig.
Rinjani set fra Pergasingan Hill.
Overnatning i Sembalun Lawang
Jeg sov på Tresno Sembalun Rinjani, en af de billigste muligheder. Værelserne er ikke noget særligt, der findes helt sikkert bedre, men til én nat fungerer det mere end fint. Personalet er virkelig venligt.
Rejsen til Sembalun Lawang
Hvis du ikke kører rundt på scooter, er der på Lombok også et netværk af delte taxaer, der kører frem og tilbage mellem de vigtigste turistdestinationer, og ethvert guesthouse kan arrangere transfer.
Marker i Sembalun Lawang.
Senaru
Som nævnt er Senaru en anden landsby, der bruges som base til at organisere bestigningen af Rinjani-vulkanen, især for dem, der kun vil op til krateret og ikke til selve toppen. Samtidig er det et fremragende sted at tilbringe et par afslappende dage med at udforske vandfaldene i nærheden.
Seværdigheder og oplevelser i Senaru
Senaru har ikke meget at byde på; jeg anbefaler kun at se vandfaldene og organisere trekkingen op på Rinjani-bjerget. Hvis du dog har mere tid til rådighed, kan du besøge den traditionelle landsby (Google Maps) og kaffeplantagerne, hvor der er et udsigtspunkt med udsigt over vandfaldet Tiu Kelep (Google Maps).
Krateret på Rinjani-bjerget.
Vandfald i Senaru
Ikke langt fra landsbyen er der to smukke vandfald, som absolut er værd at besøge: Sendang Gile (Google Maps) og Tiu Kelep (Google Maps). Der er to indgange: Gate 2 (Google Maps) og Gate 1 (Google Maps); den ene er lige så god som den anden, så vælg ud fra, hvor du bor. Entréen koster 20.000 IDR.
Naturligvis spørger de, om du vil have en guide, men det er absolut ikke nødvendigt. Stien er nem at følge og er lagt ind i Organic Maps. Hvis det er muligt, så prøv at besøge vandfaldene tidligt om morgenen, især i weekenden, når der er en masse lokal turisme.
Tiu Kelep.
Rinjani-bjerget fra Senaru
Som sagt tidligere er Sembalun det ideelle udgangspunkt for dem, der vil helt op til selve vulkanens top, mens Senaru er det mest populære valg for dem, der kun vil op til krateret. For overskuelighedens skyld viser jeg igen kortet med de tre stier, der går op ad vulkanens nordside.
Turen, der normalt tilbydes fra Senaru, gennemføres på tre dage og to nætter: Den første dag går man op til krateret, hvor man overnatter, den følgende dag kan man, hvis man har lyst, bestige toppen af Mount Sangkareang eller »Second Summit« for at se solopgangen, og derefter går man ned til søen, hvor man tilbringer den anden nat i nærheden af de varme kilder (Google Maps). Den tredje dag går man ned ad stien, der fører til Torean. Selv om den er mindre krævende end bestigningen af selve toppen, taler vi alligevel om en tur, som absolut ikke må tages let. Alene den første dag er der omkring 2.000 meters højdeforskel.
Basislejr til bestigningen af toppen.
En anden interessant mulighed, der tilbydes i Senaru for alle, der ikke har meget tid til rådighed eller bare ikke har lyst til at campere, er dagsturen: Her begynder man opstigningen midt om natten, så man når krateret til solopgang og derefter går ned til Senaru igen, i det store og hele ad den sti, der er beskrevet på denne side (All Trails). Jeg talte med en fyr, der kun havde betalt 500.000 IDR for denne mulighed hos Bukit Senaru Homestay.
Til sidst: Det er de mest populære ruter, men du kan bogstaveligt talt sammensætte den rute, du foretrækker; der er folk, der tager »grand touren« ved at gå op til toppen fra Sembalun og derefter ned fra Senaru via de varme kilder eller omvendt. Kort sagt en masse muligheder, så der er noget for enhver smag.
Toppen af Rinjani-bjerget.
Overnatning i Senaru
Som nævnt sov jeg på Bukit Senaru Homestay, et beskedent værelse, men slet ikke dårligt. Turene til Rinjani tilbydes til meget konkurrencedygtige priser.
Rejsen til Senaru
Hvis du er på Gili-øerne, burde du, når du er ankommet til havnen i Bangsal (Google Maps), som regel kunne finde en delt taxa eller måske endda en minibus direkte til Senaru, men vær forberedt på en hård forhandling; det er sandsynligvis bedre at lade guesthouset arrangere transferen. Alternativt kan du leje en scooter til at komme rundt på Lombok og aflevere den, når du vender tilbage til Bali, eller inden du tager båden mod Flores. Fra alle andre destinationer tror jeg, det kan betale sig at få de berømte delte taxaer booket.
Rinjanis krater.
Senggigi
Senggigi betegner området nord for Mataram, som også omfatter landsbyen af samme navn. Det er det mest kommercielle og udviklede område af Lombok overhovedet, med talrige hoteller og restauranter, der vrimler med vestlige turister. På trods af det er vi stadig på Lombok, så stemningen er alt i alt rolig.
Seværdigheder og oplevelser i Senggigi
Helt ærligt syntes jeg ikke, at Senggigi var en særlig spændende destination. Ud over at tilbringe et par afslappende dage på stranden er der ikke meget at lave. Senggigi Beach (Google Maps) er hovedstranden, ikke noget særligt, men heller ikke så ringe endda. Under alle omstændigheder er mit råd at satse på strandene mod nord som Nipah Beach (Google Maps) og Pantai Pandanan (Google Maps); desuden byder kystvejen på en hel del interessante udsigter, som den ved Malimbu Hill (Google Maps).
Senggigi Beach.
Overnatning i Senggigi
Jeg tilbragte en nat på Mugeni Homestay, rigtig godt forhold mellem pris og kvalitet.
Rejsen til Senggigi
Hvis du ikke kører rundt på scooter, er der på Lombok et netværk af delte taxaer, der kører frem og tilbage mellem de vigtigste turistdestinationer, og ethvert guesthouse kan arrangere transfer.
Solnedgang på Senggigi Beach.
SUMBAWA
Sumbawa er virkelig en ø, der ikke er særlig turistpræget. De fleste rejsende tager direkte fra Lombok til Flores for at besøge den berømte Komodo Nationalpark. Jeg regnede med at udforske øen i 2023, men desværre måtte jeg ændre min rute undervejs, så selv om jeg havde researchet en hel del, og alt i alt syntes jeg, at øen havde en hel del interessante destinationer, kan jeg ikke tale ud fra personlig erfaring. Når det er sagt, er jeg sikker på, at det kan være en fin oplevelse at nå Flores over land via Sumbawa, hvis du leder efter en destination, der stadig er langt fra masseturismen, og du har tid til rådighed. Travelfish har en guide på deres hjemmeside. Her finder du en anden guide, selv om den ikke er særlig detaljeret.
FLORES
For mange rejsende er Flores synonymt med Komodo: den berømte nationalpark, som huser komodovaranen og nogle af verdens bedste dykkersteder, et sandt paradis på jorden. Men øen har meget mere at byde på. De uger, jeg tilbragte med at krydse Flores på scooter fra Labuan Bajo til Maumere, er nogle af de smukkeste på alle mine rejser. En ø, der er fuld af ting at opdage, stadig langt fra masseturismen, men samtidig med et tilstrækkeligt niveau af turisme til at sikre overnatningssteder og infrastruktur.
Hjort på Komodo.
Labuan Bajo
Labuan Bajo er ikke andet end havnebyen, der fungerer som knudepunkt for alle, der vil udforske Komodo Nationalpark. Herfra kan man arrangere alle tænkelige ture.
Seværdigheder og oplevelser i Labuan Bajo
Som nævnt har Labuan Bajo i sig selv ikke meget at byde på, men hvis du har et par timer til rådighed, kan du besøge Rangko Cave (Google Maps), som er berømt for sin naturlige saltvandspool, der oplyses af smukke lysspil, når solen kommer ind gennem åbningen først på eftermiddagen. For at gøre det skal man tage en båd fra dette punkt (Google Maps), som ligger omkring en halv time fra Labuan Bajo. De forlanger 100.000–200.000 IDR afhængigt af, hvor god du er til at forhandle, og antallet af personer, plus 50.000 IDR for at komme ind i grotten.
Komodo Nationalpark.
Komodo Nationalpark
Mange rejsende beslutter at udforske parken ved at tage bådturen fra Lombok til Labuan Bajo eller omvendt. Turen tilbydes af flere selskaber, men programmet er ret standard og strækker sig over fire dage og tre nætter. Jeg tog turen med Kareem the Explorer i »Deck class«, og selv om den ikke kan kaldes komfortabel, har jeg alt i alt ikke noget at klage over. Der er dog flere selskaber, der i bund og grund tilbyder den samme slags rejse, som: Wanua Adventure, Green Rinjani og Travel Wise.
Pink Beach.
Det detaljerede program, som jeg ikke gentager her, finder du via de forskellige links, men i bund og grund er de første to dage på båden ikke noget særligt: et kort stop ved Pulau Kenawa (Google Maps) den første dag, hvalhajerne om morgenen den anden dag (de fodrer dem, og personligt fandt jeg det meget trist, jeg gik ikke engang i vandet) og derefter bare en masse sejlads, som, hvis du er så uheldig at få uroligt hav, kan være en decideret tortur. De to dage inde i nationalparken var derimod smukke; vi var og se komodovaranerne (Google Maps), Pink beach (Google Maps), nogle stop for at snorkle og solnedgang på den ikoniske Pulau Padar (Google Maps).
Solnedgang på Pulau Padar.
I stedet kan du bare flyve til Labuan Bajo og arrangere en bådtur på en eller flere dage direkte derfra. Hvis turen fra Lombok er blevet så populær blandt rejsende, tror jeg, det mest skyldes budgettet. Bådturen koster nemlig kun lidt mere end selve flyvningen fra Lombok til Labuan Bajo, og hvis du rejser den anden vej (Labuan Bajo – Lombok), kan du bruge endnu mindre, da der i den retning er meget mindre efterspørgsel. Bådene skal nødvendigvis alligevel tilbage, så de er villige til at give store rabatter.
Komodovaran.
Til sidst: Hvis du er certificeret, anbefaler jeg kraftigt at tage mindst én dags dykning i parken, vi taler virkelig om et af de bedste steder i verden. Jeg tog tre fun dives med Uber Scuba Komodo (Google Maps) og var virkelig tilfreds, venligt og kompetent personale, en rigtig komfortabel båd og fremragende mad. Desuden accepterer de betaling med Wise, hvilket er virkelig praktisk. Hvis du endnu ikke er registreret, er den første overførsel op til 500 € helt gratis, hvis du bruger dette link. Andre dive shops, der ofte anbefales, er Wet Frog Divers (Google Maps) og Divers Paradise Komodo (Google Maps). Hvis du derimod leder efter et billigt liveaboard, anbefalede en god ven mig Wunderpus Liveaboard.
Overnatning i Labuan Bajo
Jeg sov på Bajo Nature Backpackers, et fremragende hostel med god beliggenhed og meget venligt personale. Anbefales.
Rejsen til Labuan Bajo
99 % af de rejsende ankommer til Labuan Bajo ad søvejen på turen fra Lombok eller med fly fra Bali (der er daglige afgange). Du kan også overveje at flyve til Maumere og rejse »omvendt« ved at krydse Flores over land og derefter tage bådturen mod Lombok. Fra og til Labuan Bajo er der færgeforbindelser til øen Sulawesi.
Svømning med hvalhajer.
Transport rundt på Flores
Før vi ser på de forskellige attraktioner på Flores, tror jeg, det er værd at bruge et par ord på, hvordan man kommer rundt på øen langs den klassiske rute fra Labuan Bajo til Maumere og omvendt.
Flores på scooter/motorcykel
Det er den mulighed, jeg valgte, og som jeg anbefaler til alle, der vil have den største grad af frihed og et strejf af eventyr. Den »Trans-Flores Highway« er for nylig blevet moderniseret og er derfor i fremragende stand, og desuden er der ikke ret meget trafik på øen, så alt i alt er det en behagelig vej. Sekundærvejene er dog ofte i elendig stand. Ikke noget umuligt, men det er helt sikkert en god idé at have et minimum af rutine på to hjul. Hvis du beslutter dig for denne løsning, er der så vidt jeg ved kun to muligheder for at leje scooteren i Labuan Bajo og aflevere den i Maumere eller omvendt.
Den billigste mulighed er den, som Marian tilbyder, som du kan finde på Divers Paradise Komodo (Google Maps) i Labuan Bajo, og som samarbejder med Lena House (Google Maps) lige uden for Maumere. Da jeg var der, forlangte de 100.000 IDR om dagen, 400.000 IDR i depositum og yderligere 400.000 IDR for at aflevere scooteren. Hvis du rejser med tung oppakning, kan du arrangere transport af en del af din bagage. Den dyreste mulighed er den, som Motor Adventure Bali (Google Maps) tilbyder; kontoret i Maumere ligger her (Google Maps). Jeg måtte leje hos dem, fordi Marian ikke havde nogen scootere ledige. Jeg opfordrer dig til at tjekke den officielle hjemmeside for opdaterede priser, men de er markant dyrere. Det er dog lige så sandt, at scooterne/motorcyklerne er i bedre stand, du kan tegne forsikring, de accepterer kortbetaling osv. osv. Kort sagt en helt anden type service.
Inerie-bjerget.
Privatchauffør på Flores
Lidt ligesom på Sumatra beslutter en god del rejsende, især familier eller grupper af rejsende, simpelthen at tage en privatchauffør. Det er helt sikkert en bekvem mulighed, men også klart den dyreste; forvent at betale mindst 30–40 € om dagen plus benzin. Guesthousene kan normalt skaffe en hel del kontakter.
Offentlig transport på Flores
Den sidste mulighed er en kombination af offentlig transport og delte taxaer. Næsten helt sikkert vil du alligevel skulle leje en scooter på stedet for at besøge de forskellige seværdigheder eller deltage i en tur, men til lange strækninger er den offentlige transport uden tvivl en god mulighed. Der er de klassiske lokale minibusser, ofte propfyldte, og delte taxaer, men også minibusserne fra Gunung Mas, som ofte anbefales, og som du kan booke via WhatsApp. Under alle omstændigheder kan ethvert guesthouse hjælpe dig med at booke, vise dig, hvor stoppestedet ligger, og i nogle tilfælde sørge for, at du bliver hentet.
Wae Rebo.
Wae Rebo
Wae Rebo (Google Maps) er den mest berømte traditionelle landsby på øen, hvis ikke endda i hele øgruppen. I over tusind meters højde over havet, omgivet af dale og skove, er turistdelen af landsbyen med de ikoniske traditionelle boliger uden tvivl stemningsfuld. Efter min mening har den dog mistet en stor del af sin autenticitet og er i praksis blevet en kommerciel attraktion, men jeg vil alligevel anbefale at besøge den. Jeg ankom før middag og kunne nyde den i ro og mag: Jeg spillede volleyball med de lokale, snakkede og lavede andre aktiviteter. Om eftermiddagen begyndte der dog at komme store menneskemængder, og om aftenen så det ud, som om der var flere turister end indbyggere. Eller i hvert fald var det mit indtryk. Kort sagt: Besøg den med passende forventninger.
For at nå dertil skal man gå knap to timer ad en velafmærket og vedligeholdt sti, der begynder her (Google Maps), og man behøver absolut ikke en guide (All Trails). Jeg blev og sov der, de forlanger 350.000 IDR inklusive aftensmad og morgenmad; hvis du bare vil besøge landsbyen og gå ned igen samme dag, synes jeg, de forlanger 50.000 IDR.
Fra landsbyen ved foden af Wae Rebo kan man, hvis man har lyst, arrangere udflugter til den nærliggende Mules Island (Google Maps). Jeg har dog ikke taget på dem.
Wae Rebo.
Overnatning i Wae Rebo
Jeg tog af sted sent på eftermiddagen fra Labuan Bajo, så jeg endte med at overnatte på Parle Zo Cottage (Google Maps) og gik op til Wae Rebo næste morgen. En mulighed, der ofte anbefales, er Wae Rebo Lodge (Google Maps).
Rejsen til Wae Rebo
Hvis du kommer fra Labuan Bajo på scooter, så vær opmærksom på, medmindre tingene har ændret sig for nylig, at kystvejen er i elendig stand. Så vidt jeg ved, kører der ingen offentlig transport i nærheden, men da stedet ligger relativt tæt på Labuan Bajo, er det muligt at tilslutte sig en organiseret tur eller bare finde nogen at dele en taxa med.
Wae Rebo.
Ruteng
Allerede før du når Ruteng, er der, hvis man har lyst, Todo (Google Maps), en anden traditionel landsby, man kan besøge. Jeg har ikke været der, men her forlanger de 100.000 IDR, og ifølge anmeldelserne synes en hel del, at den ikke er særlig autentisk.
Rismarker i Ruteng.
Seværdigheder og oplevelser i Ruteng
Tilbage til selve Ruteng: Der er ikke meget at se i byen, den eneste rigtige attraktion er den traditionelle landsby Ruteng Puu (Google Maps), som dog har dårlige anmeldelser, og desuden kom jeg fra Wae Rebo, så jeg foretrak at undgå den. Man skal dog bare lige ud af centrum for at nyde stemningsfulde udsigter. Sun Rice Homestay arrangerer hver morgen en tur gennem rismarkerne for at se solopgangen, men hvis du har lyst, kan du også bare stoppe op langs vejen (Google Maps) (Google Maps).
Solopgang med Sun Rice Homestay.
I løbet af en dag kan du udforske omegnen af Ruteng; vejene er tit og ofte ikke blandt de bedste, men heller ikke så dårlige endda. Du kan starte med Hobbit cave eller Liang Bua (Google Maps), hvor Homo floresiensis blev opdaget og fik tilnavnet »hobbit« på grund af sin lave højde, en uddød art af hominider, der levede for omkring 100.000–50.000 år siden og kendetegnes ved sin lille størrelse (omkring 1 meter høj). Ved siden af grotten ligger et lille museum (Google Maps). Helt ærligt er der ikke meget at se, men entréen koster kun 20.000 IDR. Herfra kan du fortsætte til vandfaldet Air Terjun Pangkadari (Google Maps); jeg har ikke været der, fordi vejen ser ud til at være i virkelig dårlig stand, og når man er kommet frem, er man nødt til at tage en guide, da stien ikke er lagt ind nogen steder, og man skal gå omkring en time.
Hobbit cave.
Jeg tog derimod til vandfaldet Air Terjun Tengkulese (Google Maps), hvor man skal parkere her (Google Maps); her er afkørslen, der fører til parkeringspladsen (Google Maps). Vandfaldet er meget smukt, de forlanger 10.000 IDR for parkering og tilbyder dig en guide. Jeg sagde nej tak, og de gjorde ikke noget stort nummer ud af det. Stien er nem at følge, vandfaldet er meget smukt, og i hvert fald under mit besøg var der kun lokale børn.
Air Terjun Tengkulese.
Til sidst anbefaler jeg at besøge risterrasserne Lingko Spider Web (Google Maps), som, som navnet siger, set ovenfra har form som et spindelvæv. Det skyldes en traditionel opdelingsmetode, som landsbyens beboere fører videre. Jeg nøjedes med at flyve med dronen fra en sidevej, men hvis man har lyst, er der et udsigtspunkt (Google Maps), hvor de lokale forlanger 20.000 IDR.
Jeg vil til sidst gerne understrege, at selv om du rejser med offentlig transport, kan du alligevel beslutte at leje en scooter i Ruteng for at kunne besøge Wae Rebo, som et par fyre, jeg mødte på guesthouset, gjorde.
Lingko Spider Web.
Overnatning i Ruteng
Som nævnt sov jeg på Sun Rice Homestay, ejeren og hans familie er utroligt venlige og hjælpsomme mennesker. Morgenmad inkluderet, og om aftenen spiser alle sammen til en meget rimelig pris. Kan stærkt anbefales. Chacha Homestay & Dormitory er en anden mulighed, som ofte anbefales blandt rejsende, også bare for at spise på restauranten.
Rejsen til Ruteng
Hvis du ikke har dit eget køretøj, er Ruteng en af de destinationer, der betjenes af minibusserne fra Gunung Mas.
Lingko Spider Web.
Bajawa
Allerede før du når Bajawa, anbefales Danau Ranamese eller Ranamese-søen (Google Maps) ofte, men ejeren af guesthouset sagde til mig, at det absolut ikke er det værd, da de forlanger 100.000 IDR af udlændinge, så jeg kørte bare videre. To andre populære stop er Cepi Watu Beach (Google Maps) og Liang Bala Beach (Google Maps); jeg havde ikke lyst til at tage på stranden, og desuden taler anmeldelserne om en masse affald, så også her kørte jeg bare videre.
Solopgang fra toppen af Inerie-bjerget.
Seværdigheder og oplevelser i Bajawa
Der er ikke meget at lave i byen. Bajawa er faktisk lidt ligesom Ruteng: simpelthen en fremragende base til at udforske omegnen.
Traditionelle landsbyer
I omegnen af Bajawa ligger flere traditionelle landsbyer tilhørende den etniske gruppe Ngada, den mest berømte er Bena (Google Maps), som ser ud til at være grundlagt for mere end tusind år siden. I modsætning til andre traditionelle landsbyer bor folk faktisk her, så jeg tror, den byder på en lidt mere autentisk oplevelse. Entréen koster 25.000 IDR. Derefter kan du fortsætte til Gurusina (Google Maps); den er stort set tom og har derfor en lidt mærkelig stemning, og de beder om en donation ved indgangen. Herfra kan du tage op til Tololela (Google Maps); vejen er i virkelig dårlig stand, og da jeg ikke havde lyst til at gå, vendte jeg på et tidspunkt simpelthen om uden at besøge den.
Landsbyen Bena.
Udsigtspunkter
Der er snesevis af udsigtspunkter, hvorfra man kan beundre vulkanen Inerie. Til Wolobobo Viewpoint (Google Maps) kan man køre i bil/på scooter, så det er særligt populært, især ved solnedgang. Manulalo Panorama (Google Maps) ligger inde i baren/restauranten, og jeg tror, det er det perfekte sted at stoppe for at spise noget, efter du har besøgt de traditionelle landsbyer og de varme kilder.
Til sidst anbefaler jeg Bukit Avatar Langa (Google Maps), som man kommer til efter en kort sti (der til dels er udsat), som begynder fra parkeringspladsen her (Google Maps). De forlanger 20.000 IDR i entré.
Wolobobo Viewpoint.
Inerie-bjerget
På grund af dårligt vejr måtte jeg udskyde bestigningen flere gange, men at komme op på toppen af Inerie-bjerget ved solopgang var efterhånden blevet et spørgsmål om princip, så efter nogle dage i Riung vendte jeg tilbage til Bajawa udelukkende for det, og det var absolut det værd!
Fremragende tur med en flot 360-graders udsigt fra toppen. Du har absolut ikke brug for en guide; du kan bare lade scooteren stå ved begyndelsen af stien her (Google Maps) og følge GPS-sporet (All Trails). Under alle omstændigheder er stien, bortset fra den indledende del, der går gennem gården til et par huse, og nogle steder hvor der er flere spor, ikke så svær at følge, selv midt om natten. Hvis det gør dig mere rolig, kan du altid tage en guide; ethvert guesthouse kan give dig nogle kontakter eller bare arrangere transporten, hvis du ikke har en scooter.
Solopgang fra toppen.
Varme kilder
Efter du ved solopgang er kommet op på vulkanens top, kan du nyde et par afslappende timer ved de varme kilder Manalage (Google Maps). De ligger ved sammenløbet af to vandløb, det ene med varmt vand og det andet med koldt, så temperaturen er aldrig konstant, en virkelig enestående og meget naturlig oplevelse. Naturligvis anbefaler jeg at besøge dem, selv hvis du beslutter dig for ikke at gå op på vulkanens top. Entréen koster 20.000 IDR. I retning af Riung er der andre varme kilder, Soa Mengeruda (Google Maps); anlægget har oplevet bedre tider, men de forskellige pools er slet ikke dårlige. Når det er sagt, og da stedet ligger i en markant lavere højde end Bajawa, anbefaler jeg, medmindre vejret er dårligt, at undgå midt på dagen, fordi de varme bade ikke er det mindste behagelige i varmen. Entréen koster 20.000 IDR.
De varme kilder Manalage.
Til sidst: Jeg var også ved Air Terjun Ogi (Google Maps); vandfaldet er i sig selv ikke dårligt, men man kan ikke bade, og ved bunden er der en lille dæmning, som ødelægger stemningen en smule, bestemt ikke et must.
Overnatning i Bajawa
Under mine to ophold i Bajawa sov jeg på hele tre forskellige guesthouses: Cinnamon Guest House, Marselino Bacpacker’s Room og Kristian Homestay. Alt i alt ville jeg anbefale alle tre. Godt forhold mellem pris og kvalitet.
Rejsen til Bajawa
Hvis du ikke har dit eget køretøj, er Bajawa en af de destinationer, der betjenes af minibusserne fra Gunung Mas.
De varme kilder Soa Mengeruda.
Riung
Riung er en destination, der ofte springes over på en rejse til Flores. De fleste rejsende tager nemlig direkte fra Bajawa til Moni, men hvis du har tid til rådighed, tror jeg absolut, det er værd at tilbringe et par dage her.
Hovedårsagen til at komme til Riung er at besøge 17 Islands National Park (Google Maps); som navnet antyder, er det en nationalpark bestående af sytten øer. Bådturene er ret standard, men hvis du har lyst, kan du arrangere en privat tur og gøre lidt, som du vil.
Nunsa Bampa.
I mit tilfælde var vi og se kolonien af frugtflagermus (Google Maps), snorkling og frokost på Nunsa Bampa (Google Maps), mere snorkling og til sidst Nunsa Rutong (Google Maps), hvor man kan gå op til udsigtspunktet eller bare tilbringe tid på stranden. Alt sammen meget smukt og virkelig få mennesker i nærheden. Alle guesthouses samarbejder med nogle kaptajner og kan arrangere turen; alternativt kan du gå direkte til havnen eller sende nogle WhatsApp-beskeder til de forskellige »rejsebureauer«, som du finder markeret på Google Maps i nærheden af anløbsbroen, som ADAM BOAT RIUNG (Google Maps), Darno Boat Trip (Google Maps) osv. osv. Jeg betalte via guesthouset 300.000 IDR alt inklusive.
Til sidst: Lige uden for Riung, ved Watu Mitong Riung (Google Maps), er der et fint udsigtspunkt, som man kommer til efter en kort sti.
Udsigtspunkt.
Overnatning i Riung
Jeg tilbragte et par nætter på Riung Guesthouse. Det var ikke fordi, jeg havde meget valg, for da jeg bookede kun et par dage i forvejen og midt i august, var det det eneste sted med ledige værelser. Under alle omstændigheder var jeg godt tilfreds, et meget fint sted, venligt og hjælpsomt personale.
Rejsen til Riung
Så vidt jeg ved, findes der ingen form for offentlig transport fra Riung til Bajawa. De rejsende uden eget køretøj, som jeg talte med, var alle kommet med en delt taxa arrangeret af deres guesthouse. Hvis du derimod har en scooter, er vejen, der forbinder Riung direkte med Bajawa, nogle steder i så dårlig stand, at nogle fraråder den; personligt fandt jeg den ikke så katastrofal, og som nævnt tidligere tog jeg den to gange for at vende tilbage til Bajawa og komme op på toppen af Inerie-bjerget i stedet for at tage kystvejen mod Ende.
Frugtflagermus.
Ende
Ende er den næststørste by på Flores, har ikke noget at byde på, men er et godt stop, hvis du af en eller anden grund vil dele rejsen op mellem Riung og Moni. Desuden afgår færgen til Sumba herfra, og der er flyforbindelser til Labuan Bajo og Kupang på Timor.
Et muligt stop lige uden for byen er Pantai Batu Biru (Google Maps), som kan oversættes til »Stranden med de blå sten«. Desværre er disse sten nu helt fjernet fra stranden for at blive solgt, og selv når man bare kører forbi langs vejen, kan man se uendelige stakke til salg.
Overnatning i Ende
Jeg tilbragte en nat på Apollo Capsule Hotel for at dele rejsen op mod Moni og derefter endnu en nat, inden jeg tog færgen mod Sumba. Klassisk capsule hotel, rent og billigt. Anbefales.
17 Islands National Park.
Moni
Moni er en lille landsby langs Trans-Flores Highway ved foden af vulkanen Kelimutu.
Seværdigheder og oplevelser i Moni
Kelimutu Nationalpark
Kelimutu Nationalpark er uden tvivl attraktion nummer ét i Moni. De tre kratersøer på vulkanens top byder på et panorama, der er mildt sagt stemningsfuldt. Desværre er der ikke meget andet at lave inde i parken. Fra parkeringspladsen går der kun en enkelt kort sti til nogle udsigtspunkter, men det er virkelig en betagende udsigt, som absolut er værd at se.
Parken åbner tidligt om morgenen, så man kan se solopgangen fra toppen; hvis du har et køretøj, kan du naturligvis bare køre selv, vejen er i fremragende stand, alternativt kan du tilslutte dig en »guidet tur«, som normalt kun inkluderer transporten. Det flotteste udsigtspunkt, hvorfra man kan se alle tre søer, ligger her (Google Maps), hvor stien, som også er lagt ind i Organic Maps, i det store og hele ender.
Solopgang fra toppen.
Efter at have set solopgangen var jeg også tilbage om eftermiddagen (man skal bare gemme billetten), og i hvert fald i hverdagene var der stort set ingen. Søernes farve skifter i løbet af dagen afhængigt af lyset, så det kan være interessant at vende tilbage.
Adgangen til nationalparken koster 150.000 IDR i hverdage og 225.000 IDR i weekenden. Den officielle indgang ligger på dette punkt langs vejen (Google Maps), som går op til vulkanen. Man har fortalt mig, at hvis man kører til landsbyen Pemo, er der på dette punkt (Google Maps) en sti, som også er lagt ind i Organic Maps, og som går op til vulkanen, så du i praksis sparer entréen til parken.
Kelimutu Nationalpark.
Varme kilder
I omegnen af Moni er der mindst et par varme kilder. Ved Air Panas Liasembe (Google Maps) har de bygget kunstige bassiner, som de lokale bruger som offentligt bad til at tage brusebad og så videre; hygiejnen lader meget tilbage at ønske, men hvis du leder efter en meget lokal oplevelse, så smut forbi om aftenen, jeg var bogstaveligt talt den eneste udlænding.
Hvis du vil have en mere naturlig oplevelse, anbefaler jeg Kolorongo Hot Spring (Google Maps), kilder helt ude midt i rismarkerne; desværre er den lille naturlige pool ikke særlig dyb, men omgivelserne er meget hyggelige.
Vandfald
Air Terjun Murundao (Google Maps) ligger midt i »centrum«, de forlanger 5.000 IDR. Ikke noget særligt, men heller ikke så ringe endda til et forfriskende bad. Air Terjun Murukeba (Google Maps) er efter min mening meget smukkere; her kan man ikke bade, men omgivelserne er meget stemningsfulde, og under mit besøg var der desuden bogstaveligt talt ingen. Stien begynder her (Google Maps) ved vejen, hvor man skal gå op ad kunstvandingskanalen. Den er ikke altid tydelig, men den er lagt ind i Organic Maps, så du burde ikke have problemer. Ikke langt derfra er der også fumaroler (Google Maps).
Air Terjun Murukeba.
Overnatning i Moni
Jeg tilbragte et par nætter på Moni Mahalika, meget rummelige værelser og tilstrækkeligt langt fra vejen til, at man ikke hører trafikstøjen. Anbefales.
Rejsen til Moni
Hvis du ikke har dit eget køretøj, burde Moni, da den ligger langs Trans-Flores Highway, være betjent af minibusserne fra Gunung Mas. Hvis du kommer fra Bajawa, kan du være nødt til at skifte bus i Ende.
Fumaroler i nærheden af vandfaldet.
Koka Beach
Koka Beach eller Pantai Koka (Google Maps) er en meget fin strand, der ligger omkring midtvejs mellem Moni og Maumere. Det er et relativt populært stop blandt de organiserede ture, som har tendens til at holde frokostpause her og tilbringe et par timer, før de fortsætter mod en af de to destinationer. Hvis du har tid til rådighed og leder efter et sted til at tilbringe nogle afslappende dage, tror jeg, det er værd at blive længere.
Stranden er især behagelig om aftenen eller om morgenen, når der ikke er dagsbesøgende, som i øvrigt aldrig er alt for mange i denne del af Indonesien. Måske med undtagelse af weekenden, hvor den lokale turisme kan gøre sig bemærket.
Koka Beach.
Overnatning på Koka Beach
Jeg sov direkte på stranden på Koka Beach Homestay by Blasius Woda (Google Maps). Bungalowerne er meget spartanske, men heller ikke så ringe endda. Parret, der også driver restauranten på stranden, er virkelig venligt, og maden er lækker.
Rejsen til Koka Beach
Hvis du ikke har dit eget køretøj, kan du lade dig sætte af langs Trans-Flores Highway og derefter tage en motortaxa eller bare gå, da der er mindre end 2 km.
Langs Trans-Flores Highway.
Maumere
Maumere er øens største by. Helt ærligt er det ikke en særlig interessant destination, men her ligger en lufthavn med flere daglige afgange til Bali og andre steder. Af den grund er det et godt udgangspunkt eller ankomststed for en rejserute på Flores.
For resten er det bestemt ikke en særlig interessant by, så jeg anbefaler ikke at blive her længe. Der er dog nogle attraktioner i området, som du kan overveje at besøge. Jeg har ikke været der, men dagsturen til øerne Pulau Koja Doi (Google Maps), Pulau Pangabatang (Google Maps) og Pulau Babi (Google Maps) ser ud til at være relativt populær, og snorkling skulle tilsyneladende slet ikke være dårligt. Alle guesthouses ser ud til at tilbyde turen.
Hvis du beslutter dig for at blive i området i flere dage, kan det sandsynligvis betale sig for dig at bo i nærheden af Hitokalak; her er nogle flotte guesthouses et stenkast fra stranden som Lena House og Sunset Cottages, men også dykkercentre som Santai Divers Maumere og HAPPY DIVE RETREAT. Du kan desuden arrangere en tur til Mount Egon (Google Maps).
Overnatning i Maumere
Jeg sov på Guest House Dorm Floressa, ikke noget særligt, men hvis du leder efter noget billigt, fungerer det mere end fint til én nat. Som jeg lige har sagt, tror jeg, det er at foretrække at bo øst for byen, hvis du vil blive i nogle dage, altså på Lena House eller Sunset Cottages.
Rejsen til Maumere
Som nævnt har Maumere en lufthavn med flere daglige fly til Labuan Bajo, Bali og Kupang på Timor. Der er desuden direkte busser og delte taxaer, der i hvert fald kører så langt som til Bajawa. For eksempel fik jeg guesthouset til at booke en delt taxa for mig, da jeg skulle tilbage til Ende for at tage færgen mod Sumba.
17 Islands National Park.
SUMBA
Sumba, øen syd for Flores, er en af de mindst turistprægede destinationer, jeg nogensinde har besøgt på mine rejser. Hvis du virkelig vil væk fra de klassiske turistruter i Indonesien og opleve en ø, der stadig er meget vild, ikke særlig kendt og ikke særlig velbesøgt, kan Sumba være lige noget for dig.
Solnedgang på Sumba.
Transport rundt på Sumba
Før vi kommer ind på, hvad man kan lave og se på Sumba, tror jeg, det er værd at bruge et par ord på, hvordan man kommer rundt på øen, da offentlig transport, bortset fra nogle forbindelser mellem de største byer, ikke er en mulighed.
Sumba på scooter/motorcykel
Medmindre du beslutter dig for en privatchauffør, bliver du før eller siden nødt til at leje en scooter for at udforske øen. Det, jeg gjorde, og som jeg anbefaler til alle, der vil have den største grad af frihed og et strejf af eventyr, er at dele øen op i tre dele: den østlige, den centrale og den vestlige. For hver del af øen lejer du en scooter, kører dine ture, afleverer scooteren og rejser derefter videre mod øst/vest med offentlig transport. De tre ideelle baser til at leje en scooter er henholdsvis: Waingapu, Waikabubak og Tambolaka.
Hovedvejene er blevet forbedret en hel del de seneste år og er alt i alt i god stand, og desuden er der ekstremt lidt trafik på øen, så det er ret behageligt at køre. Sekundærvejene er derimod ofte i elendig stand, og det samme gælder mange af adgangsvejene til vandfald og forskellige strande. Ikke noget umuligt, men det er helt sikkert en god idé at have et minimum af rutine på to hjul.
I Waingapu lejede jeg en scooter hos Muruhumba Trans (Instagram); på siden finder du WhatsApp-nummeret. Det unge par, jeg havde med at gøre, taler ikke blot fremragende engelsk, men er også ekstremt hjælpsomme med råd, virkelig meget venlige. De leverede scooteren direkte på hotellet og kom derefter og hentede den uden ekstra omkostninger. Jeg betalte 150.000 IDR om dagen for en splinterny Yamaha Fazzio.
I Waikabubak lejede jeg derimod scooteren direkte på guesthouset; scooteren var i elendig stand, men de ville »kun« have 100.000 IDR om dagen, hvilket til Sumba er en god pris.
Til sidst i Tambolaka lejede jeg scooteren hos Arinka Scooter Rental Sumba (Google Maps), en Honda Vario fra 2015 i god stand for 200.000 IDR om dagen. Udlejningen ligger direkte uden for lufthavnen, så du kan hente/aflevere scooteren, når du ankommer/rejser. Du kan kontakte dem direkte på WhatsApp på nummeret, du finder på Google Maps. En anden mulighed er Afiv Rent car, Tour & Adventure Sumba (Google Maps), som ligger ved siden af den anden udlejning; de har også fremragende anmeldelser, men med højere priser.
Langs vejene på Sumba.
Privatchauffør på Sumba
Lidt ligesom på Sumatra og Flores beslutter de fleste rejsende, især familier eller organiserede ture, også her simpelthen at tage en privatchauffør. Det er helt sikkert en bekvem og praktisk mulighed, men også klart den dyreste. Guesthousene kan normalt skaffe en hel del kontakter, hvis du er interesseret, eller du kan, hvis du har lyst, kontakte de tidligere nævnte rejsebureauer direkte. Muruhumba Trans (Instagram) og Afiv Rent car, Tour & Adventure Sumba (Google Maps) tilbyder helt sikkert denne type service. Alternativt kan du søge på Google Maps og skrive »Rental mobil«, så burde der dukke flere muligheder op. Hvis du har lyst til at køre selv, kan du leje en bil, selv om jeg personligt ville tænke mig om to gange.
Offentlig transport på Sumba
Som nævnt er offentlig transport stort set fraværende, bortset fra forbindelserne langs hovedåren, der forbinder Waingapu med Tambolaka via Waikabubak.
Waingapu (Østsumba)
Waingapu er den vigtigste by i den østlige del af øen. Herfra er der daglige flyforbindelser til Bali, men også færgeforbindelser til Ende på øen Flores, hvilket gør den til et godt ankomst- eller afrejsested. Waingapu har i sig selv ikke noget at byde turister på, men kan alligevel bruges som base til at udforske omegnen. Den eneste rigtige attraktion i byen er landsbyen Kampung Raja Prailiu (Google Maps), som har snesevis af traditionelle huse og nogle megalitter.
Sumbas dansende træer
Omkring en halv time fra Waingapu, nærmere bestemt ved Pantai Walakiri (Google Maps), ligger Sumbas ikoniske dansende træer. Denne slags mangrove, formet af vinden, byder på en udsigt, der mildt sagt er enestående, især ved højvande, når de ser ud til at flyde i vandet. Selve stranden er heller ikke så ringe. Området, hvor jeg tog billederne, ligger lidt væk fra hovedstranden, nærmere bestemt befandt jeg mig på dette punkt (Google Maps).
Sumbas dansende træer.
Stranden Puru Kambera, vandfaldet Tanggedu og landsbyen Wunga
Vest for byen kan du smutte forbi Pantai Puru Kambera (Google Maps), en meget fin og stort set øde strand; herfra kan du fortsætte i retning af vandfaldet Air Terjun Tanggedu (Google Maps), og langs vejen ligger et fint udsigtspunkt, Savana Puru Kambera (Google Maps).
Pantai Puru Kambera.
Under alle omstændigheder er vandfaldet slet ikke dårligt, og der er flotte naturlige pools, hvor man kan bade og tilbringe nogle timer i ro og mag. Entréen koster 25.000 IDR. Hvis du har en scooter, kan du køre helt hen til selve vandfaldets parkeringsplads ad det, der i praksis snarere er en sti end en vej. Alternativet er at lade scooteren stå ved begyndelsen af denne sti/vej og gå videre til fods i omkring tyve minutter eller tage en motortaxa for omkring 50.000 IDR.
Til sidst kan du fortsætte til Kampung Adat Wunga (Google Maps), som ifølge den lokale historie betragtes som den ældste på øen. Jeg har ikke været der, fordi der for det første ikke ser ud til at være meget at se, og for det andet havde jeg ikke lyst til at køre hele den vej.
Air Terjun Tanggedu.
Sumbas grønne bakker
Hele området omkring Waingapu er præget af bakkelandskaber, som i regntiden farves skarpt grønne og giver virkelig maleriske udsigter. Jeg besøgte øen i slutningen af den tørre sæson, så forholdene var slet ikke optimale. Jeg var kun ved Bukit Tanau (Google Maps) lige uden for byen. Andre populære udsigtspunkter er: Bukit Hiliwuku (Google Maps), Savana Merdeka (Google Maps), Bukit Wairinding (Google Maps) og Bukit Ndapayami (Google Maps). De to sidstnævnte ligger på vejen til Tarimbang og Waikabubak, så afhængigt af hvordan du rejser, kan du overveje at lave en lille omvej. Jeg opfordrer dig til at læse nogle nylige anmeldelser, fordi vejene til disse udsigtspunkter ofte er i elendig stand.
Pantai Tarimbang
Stranden Tarimbang (Google Maps) er en af de smukkeste, jeg nogensinde har set i mit liv. En stor bugt med hvidt sand, krystalklart vand og jungle, der går helt ned til havet. Stadig langt fra masseturismen er dette en sand perle. Nogle beslutter at besøge den som dagstur fra Waingapu, men jeg tror, det virkelig er værd at blive der mindst en nat, også fordi vi alligevel taler om mere end to timer fra byen ad en vej, der nogle steder er i ret dårlig stand.
Pantai Tarimbang.
I mange år har der kun været ét guesthouse, Marthen Homestay (Google Maps), som også har en officiel hjemmeside. Jeg sov her et par nætter, meget simple bungalows; dem med eget badeværelse er klart pænere. Du kan booke ved at sende en WhatsApp-besked. Mens jeg var der, mødte jeg tre australske surfere i tresserne, som har besøgt stranden i omkring tyve år, og de fortalte mig, at surfingen er fremragende. En anden mulighed, som er markant dyrere, er Camp Tarimbang (officiel hjemmeside). Stedet er åbnet for nylig af en tysk fyr, som jeg havde mulighed for at møde en eftermiddag på stranden, og han virkede som et meget venligt menneske.
Under alle omstændigheder nøjedes jeg med at nyde den smukke strand, selv om man, hvis man har lyst, kan arrangere vandreture eller bådture til de nærliggende bugter eller tage til vandfaldene Kabubul (Google Maps) og Laputi (Google Maps).
Pantai Tarimbang.
Vandfaldet Wai Marang og det sydøstlige Sumba
Vandfaldet Wai Marang (Google Maps) ligger omkring to timer fra Waingapu. Selv om vandfaldet i sig selv er lille og bestemt ikke imponerende, gør den naturlige pool ved foden, omgivet af skov, det virkelig meget smukt og stemningsfuldt. Den sidste del af vejen til parkeringspladsen er i ret dårlig stand, så vær forberedt! Under alle omstændigheder har du, når du først er kommet til parkeringspladsen, absolut ikke brug for en guide; stien er nem at følge og er lagt ind i Organic Maps.
Vandfaldet Wai Marang.
Mange besøger vandfaldet som dagstur, men jeg tog af sted fra Waingapu om eftermiddagen og overnattede derefter på Purnama Kasih Homestay (Google Maps); butikken ved siden af fungerer som »reception«. Meget lokal indkvartering. Hvis du leder efter noget med mere vestlige standarder, men også meget dyrere, så tag et kig på Ecoresort Sumba Dream (officiel hjemmeside).
Kampung Adat Praiyawang.
Dagen efter fortsatte jeg mod øens yderste sydlige del med et kort stop ved den traditionelle landsby Kampung Adat Praiyawang (Google Maps). Jeg tilbragte nogle dage på Sumba Adventure Resort, hvor jeg bogstaveligt talt var den eneste gæst. Hele området er endnu mindre turistpræget end resten af Sumba; her er uendelige strækninger af øde strande og en masse, virkelig en masse ro. To andre muligheder for overnatning i nærheden er Wajonata Sumba og Kalala Beach Resort (lukket på grund af restaureringsarbejde under mit besøg). Før covid tilbød Sumba Adventure Resort aktiviteter som dykning, fiskeri og så videre, men da jeg var der, var der så lidt turisme, at de havde lukket det hele ned; i bund og grund tilbragte jeg mine dage med at læse på stranden. Hvis du har lyst til en tur, kan du tage til Pantai Watuparunu (Google Maps).
Stranden foran Sumba Adventure Resort.
Overnatning i Waingapu
Jeg tilbragte nogle nætter på Hotel Jemmy (Google Maps), et hotel som mest besøges af lokale, meget basale værelser, men billige. Ikke langt derfra ligger en fin restaurant, hvor jeg spiste en hel del gange: Timoer Cafe (Google Maps). Hvis du leder efter noget med mere vestlige standarder, men stadig ikke for dyrt, så tag et kig på LOPE HOMESTAY, Casa Kandara og Pondok Wisata dan Restoran Elim.
Rejsen til Waingapu
Fra havnen i Waingapu (Google Maps) er der færgeforbindelser til havnen i Ende på Flores (Google Maps). Det var sådan, jeg kom til Sumba. Du kan booke online på denne side; i hvert fald da jeg skrev denne guide, skulle man have en lokal bank for at kunne betale. På stedet kan du købe billetten her (Google Maps). Som nævnt er der desuden daglige fly fra og til Bali fra lufthavnen i Waingapu. Fra og til Waikabubak anbefalede folkene på guesthouset mig at tage minibussen fra Travel Sinar Lombok (Instagram); de bookede den for mig via WhatsApp og kom og hentede mig direkte på guesthouset. Alternativt kan du tage til busterminalen (Google Maps), og i hvert fald i dagtimerne burde du ikke have svært ved at finde en afgang.
Pantai Watuparunu.
Waikabubak (Centralsumba)
Som nævnt er Waikabubak den ideelle base til at udforske den centrale og vestlige del af øen. Hvis du kommer fra Waingapu, kan du, allerede før du når Waikabubak, stoppe ved den traditionelle landsby Kampung Adat Pasunga (Google Maps). Her ser der ud til at være en fin samling af Marapu-grave. Jeg tog denne strækning med offentlig transport, så et kort stop var ikke en mulighed.
Selve Waikabubak har dog et par andre traditionelle landsbyer, som man kan besøge; den mest berømte er uden tvivl Prai Ijing (Google Maps), som er meget fotogen og velholdt, og selv om den er ret kommercialiseret, fandt jeg beboerne virkelig venlige og behageligt nysgerrige. De forlanger 25.000 IDR for at komme ind. Den anden landsby, der ofte anbefales, er Kampung Tarung (Google Maps); jeg har ikke været der, men jeg forestiller mig, at den ikke er alt for forskellig fra de andre traditionelle landsbyer.
Prai Ijing.
Vandfald
Vandfaldene Lapopu (Google Maps) og Matayangu (Google Maps) ligger langs den samme sti, ikke langt fra hinanden. Ruten dertil findes både i Organic Maps og All Trails, men de lokale vil ikke blot have 150.000 IDR i entré, de ser også ud til absolut at ville tvinge dig til at tage en guide for yderligere 100.000 IDR. Læs nogle nylige anmeldelser, men under disse vilkår foretrak jeg at undgå det.
Jeg var derimod ved Wee Kacura (Google Maps); desværre forlanger de også her høje priser og tilbyder en guide, som absolut ikke er nødvendig. De er i det mindste mere rimelige og forlanger 50.000 IDR, men du kan roligt give dem 20.000 IDR. Rækken af små vandfald og pools mellem rismarkerne er virkelig meget smuk.
Wee Kacura.
Til sidst var jeg ved vandfaldet Lokomboro (Google Maps), som virkelig er det værd, og desuden var der ingen andre under mit besøg. Du kan parkere direkte ved det lille vandkraftværk (Google Maps), hvorfra man skal gå op ad floden i nogle hundrede meter. Vagten tilbød at være min guide, og helt ærligt tror jeg, det for en gangs skyld var det værd; han viste mig i hvert fald, hvordan man går op ad floden uden at skulle bade. Jeg gav ham 50.000 IDR, fordi han viste sig at være virkelig hjælpsom og venlig.
Vandfaldet Lokomboro.
Strande
I denne del af Sumba fandt jeg ikke strandene særlig smukke, og frem for alt er de ofte ikke velegnede til at bade. Til gengæld ser det ud til, at der her ligger nogle af verdens bedste strande for surfere, som Pantai Marosi. Hvis du, ligesom jeg, ikke er interesseret i at surfe, men kun i at bade, anbefaler jeg den lille strand Pantai Watu Bella, som ligger ved siden af den forrige, og som man kommer til ved at gå gennem en landsby. De kan finde på at bede dig om at købe en kokosnød eller betale for parkering. Andre strande i nærheden er Pantai Kerewei og Nihiwatu; sidstnævnte er desværre, selv om loven forbyder det, i praksis privatiseret (af luksusresortet Nihi Sumba).
Pantai Marosi.
Overnatning i Waikabubak
Jeg sov på Shekinah Homestay & Cafe Waikabubak RedPartner, som ligger i Waikabubak. Jeg fandt det meget mere praktisk til transport, men hvis du vil tilbringe nogle dage på stranden uden at bruge en formue, kan du overveje THE VILLAGE INN Rua Beach og Jhony Homestay.
Rejsen til Waikabubak
Som skrevet tidligere anbefalede folkene på guesthouset mig, fra og til Waingapu, at tage minibussen fra Travel Sinar Lombok (Instagram); de bookede den for mig via WhatsApp og kom og hentede mig direkte på guesthouset. Fra og til Tambolaka er der i hverdagene hyppige afgange med minibus. På guesthousene sagde de, at de kunne få mig hentet, men jeg rejste en søndag, så jeg endte med at tage til »terminalen« (Google Maps), hvor jeg – med en god portion Google Translate og hjælp fra en forbipasserende, der talte engelsk – fik sat en slags »privat« minibus i gang (vi stoppede dog for at tage flere folk med undervejs), som for 100.000 IDR kørte mig helt hen til hotellet.
Kampung Tarung.
Tambolaka (Vestsumba)
Lidt ligesom Waingapu har Tambolaka ikke meget at byde på, ud over et ankomst- eller afrejsested på Sumba og en habil base til at udforske den vestlige del af øen.
Den flotteste strand, ikke alt for langt fra byen, er efter min mening Pantai Oro (Google Maps). Jeg parkerede direkte ved Oro Beach Houses og brugte deres adgang, personalet sagde, at det ikke var noget problem. Stranden er meget fin og rolig, perfekt til at se solnedgangen.
Pantai Oro.
På vej sydpå anbefaler jeg at besøge museet Rumah Budaya Sumba (Google Maps), som dog var halvt lukket under mit besøg; man kunne kun se ét rum, så jeg udtaler mig ikke, men teknisk set kunne det være et interessant besøg. Derfra kan du fortsætte til Waikuri (Google Maps), en smuk lagune, hvor man kan bade og tilbringe nogle afslappende timer. Entréen koster 20.000 IDR.
Waikuri.
Du kan også tage til den nærliggende Pantai Mandorak (Google Maps), en lille beskyttet bugt, der er perfekt til at bade. Desværre er der en masse børn, der beder om penge; hvis du ikke vil virke »ufølsom«, ville du nok gøre bedst i at tage et andet sted hen. Lidt længere mod syd er Pantai Pero (Google Maps) ikke dårlig, de forlanger 5.000 IDR for parkering.
Pantai Mandorak.
Ikke langt derfra ligger den ikoniske traditionelle landsby Ratenggaro (Google Maps), som helt sikkert er øens mest fotogene landsby og også den mest populære. Også her taler mange anmeldelser om pågående børn, der beder om penge og så videre, så jeg foretrak at undgå den og tage til det nærliggende Wainyapu (Google Maps). Desværre er denne landsby for nylig brændt ned, så der var ikke meget at se, men de lokale viste sig at være meget venlige og nysgerrige og forbavsede over at se mig ankomme. Derefter gik jeg ned på stranden og fik dronen til at flyve over Ratenggaro for at tage det ikoniske billede.
Pantai Pero.
Til sidst: Hvis du har tid til overs, anbefaler jeg at køre til Pantai Mbawana (Google Maps), en smuk øde strand, som man kommer til i enden af en grusvej; indgangen ligger her (Google Maps). Jeg var også ved Pantai Watu Malandong (Google Maps), men efter min mening er den ikke det værd.
Ratenggaro.
Overnatning i Tambolaka
Jeg sov på Hotel Pasola, der ligger belejligt tæt på lufthavnen og er slet ikke dårligt i betragtning af prisen. Hvis du foretrækker en markant flottere beliggenhed ved havet, så tag et kig på Oro Beach Houses.
Rejsen til Tambolaka
Fra lufthavnen i Tambolaka er der daglige fly til Bali. Desuden er der fra den nærliggende havn Waikelo (Google Maps) færger til Sape på Sumbawa (Google Maps). Den samme færge skulle også gøre stop i Labuan Bajo på øen Flores. Du kan booke online på denne side, men i hvert fald da jeg skrev denne guide, skulle man have en lokal bank for at kunne betale.
I hverdagene er der hyppige afgange med minibus fra og til Waikabubak. På guesthousene sagde de, at de kunne få mig hentet, men jeg rejste en søndag, så jeg endte med at tage til »terminalen« (Google Maps), hvor jeg med en god portion Google Translate og hjælp fra en forbipasserende, der talte engelsk, fik sat en slags »privat« minibus i gang (vi stoppede dog for at samle folk op undervejs), som kørte mig helt hen til hotellet for 100.000 IDR. Hvis du rejser i den modsatte retning, kan du tage minibussen fra Travel Sinar Lombok (Instagram), som du, hvis du har lyst, kan booke via WhatsApp; alternativt skulle det officielle kontor/stoppested være dette (Google Maps).
NB: Her slutter min egen erfaring med de største øer i den indonesiske øgruppe, men for fuldstændighedens skyld er der mange andre mulige destinationer, som jeg tror, det er værd at nævne.
Pantai Mbawana.
TIMOR
Af øgruppen i syd er Timor den mest østlige overhovedet; jeg har ikke selv været der, men mens jeg var på Flores, mødte jeg en hel del rejsende, som kom fra eller var på vej i den retning. Hvis du får brug for det, kan du her lave en visa-run over land ved at rejse ind i Timor-Leste (her finder du en guide). Når det er sagt, nøjes de fleste af de få rejsende, der vover sig herhen, så vidt jeg ved, med at besøge øen Pulau Rote (her finder du en guide). Resten af Timor er endnu mindre turistpræget, infrastrukturen er, som den er, og selv bare at tænke på at booke overnatning online eller finde en restaurant, der er åben for offentligheden, ser ud til at være utopi. På denne side finder du flere oplysninger.
KALIMANTAN (BORNEO)
Kalimantan er ikke andet end den indonesiske del af øen Borneo. Jeg har heller ikke været her, men mens jeg rejste i den malaysiske del af øen, mødte jeg nogle rejsende på vej til Kalimantan. Især Derawan-øerne (her finder du en guide) er populære. Da Nusantara, Indonesiens nye hovedstad, ligger netop i Kalimantan, forestiller jeg mig, at øen i den nærmeste fremtid kan komme til at opleve en kraftig udvikling, især med hensyn til infrastruktur, som kan føre til en større udvikling af turismen.
SULAWESI
Sulawesi er ved at blive relativt populær. På mine seneste rejser i Indonesien har jeg mødt en hel del rejsende, som havde været der eller havde planer om at tage derhen. Det er dog stadig en destination, hvis turistsektor stadig er i sin vorden, med alt hvad det indebærer. Her finder du et par fremragende guides til at planlægge en rute på øen: Første guide og Anden guide.
BANDA-ØERNE
Banda-øgruppen er blandt de mest afsidesliggende og mindst udforskede i hele landet; hvis du leder efter en destination, der virkelig ligger uden for radaren, kan Banda-øerne være noget for dig. Her finder du en relativt detaljeret guide.
PAPUA (VESTLIGE NY GUINEA)
Indonesien administrerer den vestlige del af den store ø Ny Guinea i landets yderste øst. Vi taler om provinsen Papua, som faktisk nok er den mindst turistprægede destination i hele Indonesien.
Mod vest er Raja Ampat-øgruppen dog en undtagelse; den anses for at være verdens mest biodiverse havmiljø. Den ligger i hjertet af Koraltrekanten og huser over 75 % af de kendte koralarter, mere end 1.400 arter af revfisk og et ekstraordinært udvalg af havliv, herunder hajer, mantaer og skildpadder. Takket være den afsidesliggende beliggenhed og bevarelsesindsatsen er Raja Ampat et paradis for dykkere og havelskere.
Gennem årene har jeg talt med en hel del rejsende, der havde dykket flere gange både ved Komodo og ved Raja Ampat, og mange ser ud til at foretrække Komodo, som helt sikkert er meget mere tilgængeligt og billigere. Under alle omstændigheder finder du en guide på denne side.
Forslag til rejseruter i Indonesien
Efter dette lange afsnit om, hvad du kan se og lave i Indonesien, er det nok gået op for dig, at der er tale om et enormt land. Selv om jeg brugte næsten fem måneder på det, nåede jeg kun at besøge en del af det. Jeg er klar over, at de fleste har endnu mindre tid, så i stedet for at foreslå rejseruter for hele landet, som jeg plejer, finder du herunder rejseruter for de enkelte øer, som let kan kombineres til rejser af varierende længde.
Som i ethvert land findes der ikke en perfekt rejserute, der passer til alle. Se derfor det følgende som et udgangspunkt: tilpas det, eller lav din egen rute ud fra dine interesser og dit budget!
Harau-dalen.
To ugers rejserute på Sumatra
Især hvis du ikke har planlagt flere dage ved havet på din rejse i Indonesien, tror jeg, det kan betale sig at begynde rejsen i Banda Aceh, så du kan tilbringe nogle dage på øen Pulau Weh. Ellers kan du flyve direkte til Medan.
Banda Aceh (1 nat)
Dag 1:
Afhængigt af dit ankomsttidspunkt kan du tage direkte til Pulau Weh; ellers kan du, uden at forlade byen, besøge et par seværdigheder om tsunamien og moskeen.
Pulau Weh (3 nætter)
Dag 2:
Færge fra Banda Aceh til Pulau Weh. Tilbring resten af dagen på stranden.
Dag 3:
Snorkling ved Pantai Iboih, bådtur eller dykning.
Dag 4:
Tur rundt på øen på scooter.
Medan (1 nat)
Dag 5:
Færge fra Pulau Weh til Banda Aceh. Fly til Medan eller natbus. Hvis du ankommer med flyet om eftermiddagen, kan du tilbringe resten af dagen i Medan og måske besøge Tjong A Fie Mansion og Masjid Raya Medan-moskeen.
Bukit Lawang (4 nætter)
Dag 6:
Bus fra Medan til Bukit Lawang. Arranger trekkingturen til dagen efter. Du kan kigge forbi det lokale marked og flagermushulen eller blot tilbringe resten af dagen ved floden.
Dag 7:
Første dag på trekkingturen.
Dag 8:
Anden dag på trekkingturen.
Dag 9:
Tredje dag på trekkingturen.
Berastagi (2 nætter)
Dag 10:
Transfer fra Bukit Lawang til Berastagi. Kig forbi det lokale marked og besøg det lille museum.
Dag 11:
Vandretur op til vulkanen Sibayak og derefter besøg ved de varme kilder.
Tobasøen (2 nætter)
Dag 12:
Transfer fra Berastagi til Tobasøen. Tilbring resten af dagen med at slappe af.
Dag 13:
En dag med udforskning af Tobasøen.
Dag 14:
Tilbage til Medan.
Solnedgang i Harau-dalen.
Tre ugers rejserute på Sumatra
Med en ekstra uge anbefaler jeg at følge den netop beskrevne to ugers rejserute og derefter overveje at flyve fra Medan til Padang (eller tage bussen) og besøge Mentawai-øerne. Hvis du har et par dage til overs, er det helt sikkert også værd at besøge Harau-dalen.
To ugers rejserute på Java
I betragtning af de mange fly til Jakarta er dette en forholdsvis populær rejserute, og den kan let kombineres med nogle dage på naboøen Bali.
Jakarta (1 nat)
Dag 1:
Helt ærligt tror jeg ikke, det kan betale sig at blive mere end én nat i Jakarta, især hvis du har knap med tid. Hvis du har tid, kan du være med på en gratis walking tour.
Yogyakarta (4 nætter)
Dag 2:
Tog eller indenrigsfly fra Jakarta til Yogyakarta. Hvis du har tid til overs, kan du udforske byen.
Dag 3:
Borobudur-templet og Prambanan-templet.
Dag 4:
Lej en scooter. Kør til vandfaldet Air Terjun Kedung Kayang og derefter videre til Nepal Van Java.
Dag 5:
Opstigning til Sumbing-bjerget. Tilbage til Yogyakarta.
Karimun Jawa (5 nætter)
Dag 6:
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du besøge Yogyakarta om formiddagen og derefter tage transfer til Jepara om eftermiddagen. Hvis du vil, kan du rejse om natten og forlade Yogyakarta dagen før.
Dag 7:
Færge eller speedbåd til Karimun Jawa. Eftermiddag på stranden.
Dag 8:
En afslappende dag på stranden.
Dag 9:
Bådtur.
Malang (1 nat)
Dag 10:
Færge eller speedbåd til Jepara. Transfer til Malang.
Bromo-bjerget (1 nat)
Dag 11:
Du kan besøge rainbow village om formiddagen og derefter leje en scooter til rundturen Bromo – Tumpak Sewu eller være med på en organiseret tur. Om eftermiddagen kan du tage til krateret på Bromo-bjerget. Overnat i Cemoro Lawang.
Vandfaldet Tumpak Sewu (1 nat)
Dag 12:
Solopgang fra King Kong Hill. Transfer og besøg ved vandfaldet Tumpak Sewu om eftermiddagen.
Kawah Ijen (2 nætter)
Dag 13:
Tilbage til Malang og tog til Banyuwangi.
Dag 14:
Vandretur til Kawah Ijen.
Tre ugers rejserute på Java
Med en uge mere til rådighed kan du inkludere et par dage i Bandung og, hvis du er interesseret i at surfe, et af stederne Cimaja eller Batukaras.
Broken Beach.
To ugers rejserute på Bali
Jeg tror, det er den ideelle rejserute for alle, der besøger Indonesien for første gang, vil have det rette kompromis mellem templer, strande og trekking og ikke har noget imod at besøge mange særligt turistprægede steder.
Det sydlige Bali (3 nætter)
Dag 1:
Kom dig over jetlaget og tilbring en afslappende dag på stranden.
Dag 2:
Udforsk Bukit-halvøen og Uluwatu-templet.
Dag 3:
Udforsk området mod nord; Tegenungan-vandfaldet og Taman Ayun kan, hvis du vil, erstattes af en anden aktivitet. Tanah Lot ved solnedgang.
Ubud (3 nætter)
Dag 4:
Transfer fra det sydlige Bali til Ubud om formiddagen, udforsk centrum af Ubud, det centrale marked og paladset i Ubud. Om eftermiddagen kan du tage til Monkey Forest.
Dag 5–6:
Besøg risterrasserne i Tegalalang og vælg derefter måske et par templer eller vandfald alt efter dine interesser og især efter, hvor meget du har lyst til at køre scooter.
Det centrale Bali (2 nætter)
Dag 7:
Besøg rismarkerne i Jatiluwih, vandfaldet Air Terjun Leke Leke og templet Ulun Danu Beratan. Overnat i Munduk.
Dag 8:
Besøg vandfaldene omkring Munduk.
Kintamani (2 nætter)
Dag 9:
Transfer til Kintamani.
Dag 10:
Opstigning til Batur-bjerget.
Amed (2 nætter)
Dag 11:
Besøg Besakih-templet. Transfer til Amed.
Dag 12:
Snorkling eller dykning i Amed. Solnedgang ved Lahangan Sweet.
Amlapura (2 nætter)
Dag 13:
Transfer til Amlapura. Besøg den traditionelle landsby Bugbug og tilbring resten af dagen ved Virgin Beach.
Dag 14:
Solopgang ved Bukit Cinta. Tilbage til det sydlige Bali.
Tre ugers rejserute på Bali
Hvis du har et par ekstra dage til rådighed, kan du tilføje et besøg i Lovina, på Nusa-øerne eller endda på Gili-øerne.
Kelingking Beach.
To ugers rejserute på Lombok
Hvis du slet ikke har tænkt dig at bestige Rinjani-bjerget, er to uger på Lombok virkelig lang tid.
Gili-øerne (3 nætter)
Dag 1:
Speedbåd fra Bali. Afslapning på stranden.
Dag 2:
Snorkeltur.
Dag 3:
Afslapning på stranden.
Senaru (4 nætter)
Dag 4:
Båd fra Gili-øerne til Bangsal. Lej en scooter eller arranger en transfer til Senaru. Besøg vandfaldene. Arranger trekkingturen til dagen efter.
Dag 5:
Trekking på Rinjani-bjerget.
Dag 6:
Trekking på Rinjani-bjerget.
Dag 7:
Sidste dag på trekkingturen. Overnat i Senaru.
Sembalun Lawang (1 nat)
Dag 8:
Transfer fra Senaru til Sembalun Lawang. Kig forbi Bukit Selong om eftermiddagen.
Tetebatu (3 nætter)
Dag 9:
Hvis dine ben ikke allerede er i dårlig stand efter Rinjani, kan du bestige Pergasingan Hill ved solopgang. Transfer fra Sembalun Lawang til Tetebatu. Afslapning.
Dag 10:
Besøg vandfaldene Benang Stokel og Benang Kelambu.
Dag 11:
Udforsk Tetebatu og omegn. Vandfald, monkey forest og rismarker.
Kuta Lombok (3 nætter)
Dag 12:
Transfer fra Tetebatu til Kuta Lombok. Strand og udsigtspunkt ved solnedgang.
Dag 13:
Surf eller en dag på stranden.
Dag 14:
Surf eller en dag på stranden.
Tre ugers rejserute på Lombok
Med en uge mere til rådighed kan du overveje at tilbringe nogle dage i området omkring Ekas og Senggigi.
Rinjani-bjerget.
To ugers rejserute på Flores
Mange rejsende kommer til Flores ved at tage bådturen fra Lombok, som beskrevet i guiden, så for nemheds skyld begynder jeg rejseruten netop på den måde.
Komodo Nationalpark (3 nætter)
Dag 1:
Første dag på turen.
Dag 2:
Anden dag på turen.
Dag 3:
Tredje dag på turen.
Labuan Bajo (1 nat)
Dag 4:
Fjerde dag på turen. Overnat i Labuan Bajo.
Wae Rebo (1 nat)
Dag 5:
Lej en scooter og kør til parkeringspladsen ved foden af Wae Rebo. Gå op ad stien og overnat i landsbyen.
Ruteng (2 nætter)
Dag 6:
Kør til Ruteng og stop ved risterrasserne Lingko Spider Web.
Dag 7:
Udforsk Ruteng og omegn.
Bajawa (2 nætter):
Dag 8:
Kør til Bajawa. Besøg et par landsbyer og måske et af udsigtspunkterne ved solnedgang.
Dag 9:
Opstigning til Inerie-bjerget. Afslapning ved de varme kilder.
Riung (2 nætter)
Dag 10:
Kør til Riung. Udsigtspunkt ved solnedgang.
Dag 11:
Tur til nationalparken.
Moni (1 nat)
Dag 12:
Kør til Moni. Udforsk vandfaldene og de varme kilder.
Koka Beach (1 nat)
Dag 13:
Solopgang fra toppen af Kelimutu. Kør til Koka Beach. Slap af på stranden og overnat her.
Maumere (1 nat)
Dag 14:
Formiddag på stranden og kør derefter til Maumere.
Tre ugers rejserute på Flores
Med en ekstra uge til rådighed kan du blive et par dage længere i Labuan Bajo for at dykke og måske besøge Rangko Cave. Andre muligheder kunne være et par dages afslapning på Koka Beach eller bådturen ved Maumere.
Tololela.
To ugers rejserute på Sumba
To uger på Sumba er efter min mening det rette kompromis for at se alt, hvad øen har at byde på, og samtidig give dig en hel del dage med total afslapning.
Waingapu (2 nætter)
Dag 1:
Ankomst til Sumba. Lej en scooter. Tilbring resten af dagen ved Pantai Walakiri for at beundre de dansende træer.
Dag 2:
Stranden Puru Kambera, vandfaldet Tanggedu og landsbyen Wunga.
Pantai Tarimbang (2 nætter)
Dag 3:
Kør til Pantai Tarimbang. Resten af dagen på stranden.
Dag 4:
Du kan besøge et af vandfaldene eller blot tilbringe dagen på stranden.
Det sydøstlige Sumba (3 nætter)
Dag 5:
Tilbage til Waingapu og kør derefter til vandfaldet Wai Marang. Overnat i nærheden.
Dag 6:
Besøg den traditionelle landsby Kampung Adat Praiyawang og kør derefter til øens yderste sydspids. Sumba Adventure Resort og Wajonata Sumba er to gode muligheder for overnatning.
Dag 7:
Afslapning på stranden. Du kan også kigge forbi Pantai Watuparunu.
Waingapu (1 nat)
Dag 8:
Hvis du tager af sted tidligt om morgenen, kan du vende tilbage til Waingapu samme dag, eller du kan også tilbringe formiddagen på stranden, vende tilbage til Waingapu om eftermiddagen, aflevere scooteren og overnatte her.
Waikabubak (3 nætter)
Dag 9:
Transfer fra Waingapu til Waikabubak. Besøg landsbyen Prai Ijing, som du, afhængigt af hvor du bor, kan nå direkte til fods.
Dag 10:
Lej en scooter og kør ned til strandene; jeg anbefaler især Pantai Watu Bella. Hvis du vil, kan du stoppe ved vandfaldene Lapopu og Matayangu.
Dag 11:
Kig forbi Wee Kacura og fortsæt derefter til vandfaldet Lokomboro.
Tambolaka (3 nætter)
Dag 12:
Transfer Waikabubak – Tambolaka. Lej en scooter og tilbring resten af dagen ved Pantai Oro.
Dag 13:
Lagunen Waikuri, Pantai Mandorak og Pantai Pero.
Dag 14:
Den traditionelle landsby Ratenggaro eller Wainyapu i nærheden og Pantai Mbawana.
Tre ugers rejserute på Sumba
Medmindre du vil tilbringe en hel del dage på stranden eller på surfbrættet, er tre uger nok »for mange«, og jeg ved virkelig ikke, hvilken anden destination jeg skulle tilføje. Selv den to ugers rejserute kan for nogle være mere end tilstrækkelig.
Wainyapu.
Transport rundt i Indonesien
Først og fremmest anbefaler jeg stærkt, som nævnt flere gange i løbet af guiden, at du downloader Organic Maps. Jeg har brugt de uvurderlige offlinekort i mange år og synes, det er et fantastisk værktøj at rejse med. Under alle omstændigheder er det generelt ret nemt at komme rundt i Indonesien, i hvert fald på de vigtigste turistøer.
Bemos i Indonesien
Bemos er den traditionelle transportform til korte og mellemlange afstande. Det er i bund og grund minibusser, der hovedsageligt bruges af lokale, og de er langt den billigste form for offentlig transport. Normalt har de faste stoppesteder og terminaler, men i bund og grund kan de stoppes hvor som helst langs den strækning, de dækker.
Shuttlebusser i Indonesien
Shuttlebusser er især populære på Bali, hvor ethvert overnatningssted eller turistkontor kan tilbyde billetter. Perama Bus, som kører på Bali og Lombok, er nok den mest populære; priser og køreplaner kan roligt tjekkes online på deres hjemmeside.
Traditionel bemo på Bali.
Busser i Indonesien
I Indonesien findes der et tæt net af busforbindelser, især på de mest folkerige øer som Sumatra og Java. I modsætning til i andre lande har hver by som regel sin egen terminal, hvorfra alle selskaberne kører, hvilket gør livet nemmere for den rejsende. Mange langdistancebusser kan bookes online på sider som RedBus og Traveloka.
Grab, Gojek, Indrive og taxaer
Brugen af de forskellige »ride-hailing«-apps er meget udbredt i hele Indonesien, og priserne på turene er, sammenlignet med europæiske standarder, helt latterligt lave; alle chaufførerne er registreret via appen, og det er mere sikkert end almindelige taxaer, og desuden er der ikke brug for at prutte, da taxachaufførerne som udgangspunkt ville bruge markant højere priser over for turister. Pas dog på, for så snart man forlader storbyområderne og turistområderne, er de næsten ikke i brug, og meget ofte tillader den »lokale mafia« ikke nogen at bruge dem og danner i praksis et kartel. Hvis du beslutter dig for at tage en almindelig taxa, så sørg for at aftale prisen, før du stiger ind, så du undgår unødige diskussioner.
Grab og Gojek kan også bruges til at bestille motorcykeltaxaer, som de lokale kalder »Ojek«. På korte og mellemlange afstande er de ikke bare ekstremt billige, men også meget hurtige. Chaufførerne ved helt klart, hvordan man kommer rundt i trafikken, og kan spare dig en hel del tid. Hvis du rejser ret let, kan du desuden bruge dem til transport mellem to destinationer.
Privatchauffør i Indonesien
Den såkaldte »driver« er en forholdsvis almindelig transportform i Indonesien blandt dem, der vil have maksimal komfort. Du kan søge efter nogle numre online på sider som Reddit, Facebook-grupper eller på stedet ved at spørge på et rejsebureau eller guesthouse. I nogle tilfælde består en langt mere praktisk metode, som jeg selv har brugt flere gange, simpelthen i at bestille en taxa med Grab eller Ojek og, så snart chaufføren kommer, forhandle en fast pris uden for appen for hele dagen eller flere dage eller måske blot for at få chaufføren til at vente under et besøg. Hver gang jeg har brugt denne »teknik«, har chaufførerne altid været hjælpsomme og ærlige, også fordi de sparer de gebyrer, de ellers skulle betale til de forskellige apps, og sørger for at arbejde længere end den enkelte tur.
Scooterleje i Indonesien
For dem, der har mod på at køre selv, tror jeg, at det at leje en scooter er den absolut bedste mulighed til at udforske hele øer som Bali og Lombok. Scooteren er ofte ikke bare det billigste transportmiddel, men også det, der giver størst frihed. Lejepriserne varierer enormt alt efter, hvor du er, og hvor længe du vil leje den. På Bali, hvor konkurrencen er hård, kunne du bogstaveligt talt leje scooteren i en måned for et par euro om dagen, mens jeg på Sumba endte med at betale mere end ti euro om dagen.
Hvis du har til hensigt at krydse Indonesien på scooter/motorcykel, er det helt sikkert værd at overveje at købe et køretøj, som du så sælger ved afrejsen; jeg har mødt flere, der valgte denne mulighed. En meget interessant tjeneste, som jeg også har omtalt i løbet af guiden og selv har brugt på Flores, er den, der tilbydes af Motor Adventure Bali, som har kontorer på Java, Bali, Lombok og Flores. I bund og grund kunne du leje et køretøj i Jakarta og aflevere det i Maumere og dermed krydse Java, Bali, Lombok, Sumbawa og Flores. Priserne er ikke blandt de billigste, men det er en tjeneste, der er mildt sagt enestående, og køretøjerne er i fremragende stand.
Selv aberne kører scooter!
NB: Teknisk set kræves der et internationalt kørekort for at køre i Indonesien. I praksis er det ikke noget stort problem, for hvis man bliver stoppet, nøjes det ofte korrupte politi med få småpenge. Prøv bare ikke at have for mange kontanter på dig, eller i hvert fald ikke at have dem alle i pungen. Det egentlige problem opstår ved alvorlige ulykker, som din forsikring højst sandsynligt ikke ville dække, men det er en anden snak. Hvis du allerede er i udlandet eller blot vil få det internationale kørekort online, kan du gøre det på denne side.
Sembalun.
Tog i Indonesien
Bortset fra nogle sjældne undtagelser på korte strækninger på Sumatra giver det kun mening at tale om tog på øen Java, hvor jernbanenettet alt i alt slet ikke er dårligt. Alle øens vigtigste byer er forbundet med jernbane, og du kan roligt booke online på Traveloka. At tage bussen er ikke verdens undergang, men togrejser er, hvor det er muligt, ikke bare mere komfortable og hurtigere, men ofte også billigere. Book i god tid.
Indenrigsfly i Indonesien
Indenrigsfly kan være meget billige og er, især for dem, der har knap med tid, næsten altid den bedste mulighed til at komme mellem to øer eller endda inden for den samme ø. At tilbagelægge lange afstande over land i Indonesien kan nogle gange tage meget længere tid, end man tror. Der er mange lavprisselskaber i landet, og de dukker op, når du søger i de forskellige flysøgemaskiner.
Tiu Kelep.
Færger i Indonesien
En billigere mulighed end indenrigsfly er helt sikkert de mange færger, der forbinder øgruppens forskellige øer. Det nationale selskab ASDP dækker de fleste ruter, og i de seneste år har der været en betydelig indsats i retning af digitalisering, og i dag kan billetterne til mange ruter kun købes online på platformen ferizy. Desværre kræves der i skrivende stund en lokal bankkonto for at gennemføre betalingen. Ved et par lejligheder accepterede personalet på det guesthouse, hvor jeg boede, mod kontanter at betale for mig; i nærheden af hver eneste havn er der under alle omstændigheder altid nogen, der tilbyder denne service mod et lille gebyr.
Jeg vil til sidst gerne understrege, at mens der på korte og meget trafikerede ruter som Java – Bali eller Bali – Lombok er flere daglige afgange, kan færgen på længere ruter som for eksempel Flores – Sumba eller måske Flores – Sulawesi kun afgå én gang om ugen. Især i regntiden, hvor havet generelt er mere uroligt, kan afgangene blive forsinket eller aflyst. I bund og grund bør du forsøge at planlægge den slags rejser i god tid og, når du er fremme, få bekræftet afgangstiderne.
Gurusina.
Rejse til Indonesien: udgifter
Hvad koster en rejse til Indonesien? Lidt, rigtig lidt. Indonesien er uden tvivl et af de billigste lande, jeg nogensinde har besøgt. Det afhænger naturligvis meget af, hvordan du rejser, og hvor du vælger at tage hen, men for en backpacker er det absolut muligt at holde et budget på 30 € om dagen eller mindre uden virkelig at undvære noget.
Udgifter til overnatning i Indonesien
Generelt kan man roligt bo på et godt hostel for under 10 € pr. nat, og uden for de største turistdestinationer kan man let nøjes med omkring 5 €. Også for private værelser på guesthouses og små hoteller betaler man sjældent mere end 10–15 € pr. nat.
Udgifter til transport i Indonesien
Det er ret billigt at rejse over land i Indonesien; busser, minibusser og tog giver mulighed for virkelig billig transport. I det øjeblik man begynder at foretrække privat transport og indenrigsfly, stiger udgifterne, og de vil sandsynligvis udgøre en vigtig post på dit budget.
Udgifter til mad i Indonesien
Det afhænger naturligvis af, hvilken slags restaurant du leder efter, men hvis du ikke stiller for store krav, er »Warung« – altså små lokale restauranter, hvor man nogle gange vælger, hvad man vil spise, direkte fra gryderne, eller hvor maden serveres buffetagtigt – en fremragende mulighed. Man betaler efter, hvad man lægger på tallerkenen, og et måltid koster som regel omkring 20.000–40.000 IDR. Selv på restauranter, der er mindre besøgt af lokale, betaler man sjældent mere end 50.000 IDR for en ret Nasi Goreng eller Mie Goreng (stegte ris og stegte nudler).
En af mine første retter i Indonesien til under en euro.
Andre udgifter (hævninger og SIM-kort)
Udgifterne til hævninger kan, hvis du bruger de bedste rejsekort, bringes ned til nul. Der er nemlig nogle lokale banker, hvor man kan hæve gratis; medmindre tingene har ændret sig, har jeg altid hævet gratis med Mandiri, BSI og Maybank.
Hvad angår SIM-kort, er Telkomsel, som staten ejer en stor andel af, langt det selskab med den bedste dækning i landet, og især i det landlige Indonesien er det meget ofte bogstaveligt talt den eneste mulighed, der virker. I bund og grund bør du ikke overveje andre operatører, medmindre du vil tilbringe to uger i Indonesien på det sydlige Bali.
Sidste gang jeg ankom til Bali, kunne jeg ikke finde en eneste butik, der ville sælge mig et SIM-kort uden de datapakker til turister, som har priser, der er helt ude af proportioner. Hvis det også bliver din oplevelse, så tag den absolut billigste pakke og køb derefter gigabyte direkte i appen til markedspriser. Desværre ved jeg med sikkerhed, at de udnytter det, for på en anden rejse i Indonesien, der begyndte på Sumatra, registrerede de i den officielle butik et SIM-kort til mig uden at tvinge mig til at købe nogen datapakke.
Hvis du har en telefon, der understøtter eSIM, og gerne vil have det bekvemme i at kunne surfe på nettet med det samme uden at skulle købe et lokalt SIM-kort, så anbefaler jeg, at du bruger de tjenester, der tilbydes af Airalo og Ubigi. Hvis du vælger denne løsning, er der dog mindst et par ting, du bør overveje. For det første betaler man, bortset fra sjældne undtagelser, meget mere for gigabyte, end hvad det ville koste med et lokalt SIM-kort; for det andet er deres lokale partner ikke altid den med den bedste dækning i landet.
I bund og grund tror jeg, at de fleste rejsende ville gøre klogt i at købe et lokalt SIM-kort (eller måske prøve at købe et eSIM fra en lokal udbyder), men jeg opfordrer dig til selv at overveje det, da der ikke mangler undtagelser. For eksempel var den plan, som Ubigi tilbød, da jeg besøgte Japan, mere fordelagtig end noget lokalt SIM-kort, som jeg kunne købe uden at bevise, at jeg var bosat der.
Dream Beach.
Rejse til Indonesien: sikkerhed
Indonesien anses generelt for at være et sikkert land; de mest almindelige former for kriminalitet er heldigvis tasketyveri og tyveri (hold øje med dine ting, især på steder med mange mennesker), mens voldelig kriminalitet er ekstremt sjælden, lidt ligesom i hele Asien.
Hvis du beslutter dig for at leje en scooter, så pas særligt på trafikken, som alt efter hvor du er, kan være virkelig kaotisk. Desuden er vejene ofte ikke i perfekt stand, og folk ser ud til helt at ignorere færdselsloven. En anden ting, som jeg anbefaler at undgå, er at komme i kontakt med enhver form for stoffer; i Indonesien gælder der dødsstraf for import og eksport af stoffer, og selv bare at blive taget med små mængder kan føre til ikke ubetydelige problemer, herunder fængsel.
Til sidst er svindel noget, man skal være særligt opmærksom på; vær mistænksom over for folk, der henvender sig til dig på gaden og tilbyder hjælp, »obligatoriske guides«, fiktive entrébilletter, opskruede priser og så videre. Desværre er det ofte almindelig praksis i Indonesien, og selv om det i sig selv ikke bringer din sikkerhed i fare, er der ingen, der bryder sig om at blive snydt.
Under alle omstændigheder skal du ikke være bange; de farlige lande er helt andre, brug din sunde fornuft, kig på mine råd om, hvordan du rejser sikkert overalt i verden, så vil du se, at du ikke får nogen problemer.
Planlægger du en rejse til Indonesien? Kig på disse indlæg:
Hvilken rygsæk skal du vælge til rejsen
Hvad skal du have med på rejsen
Har du spørgsmål? Opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar eller sende mig en besked på Instagram!
Da jeg ikke længere har annoncer på siden: Hvis du fandt artiklen nyttig, kan du købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde, uden at det koster dig noget ekstra. Bor du i EU eller Storbritannien, anbefaler jeg True Traveller. Til alle andre anbefaler jeg HeyMondo, som giver 5 % rabat. Tak for støtten!
Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂
Kunne du lide indlægget? Pin det!
