Thailand var sandsynligvis det første land i Sydøstasien, der åbnede dørene for rejsende, og er i dag en af verdens mest populære turistdestinationer.
Nogle egne af landet er med årene måske blevet alt for turistprægede, men hvis du leder efter en eksotisk, billig og sikker destination, så er det det perfekte sted at besøge. Netop fordi millioner af turister hvert år besøger Thailand, er det virkelig nemt at rejse rundt i landet … også for de mindre erfarne rejsende.
Fra buddhistiske templer og markeder til smukke strande og det lækre køkken har Thailand noget at byde på for enhver smag. Gennem årene har jeg brugt omkring tre måneder på at rejse med rygsæk (her finder du videoen fra min seneste rejse, på italiensk, men du kan slå undertekster til) rundt i landet, og i denne guide finder du en hel masse nyttige oplysninger og tips til at planlægge din rejse til Thailand bedst muligt.
Hurtigmenu

Wat Arun-templet.
I Thailand kan man groft sagt skelne mellem tre årstider: regntiden (maj–oktober), den »kolde« sæson (november–februar) og den varme sæson (marts–maj).
Regntiden (maj–oktober) er den mindst forudsigelige af dem alle. Som udgangspunkt regner det hver dag, men ofte er nedbøren koncentreret til nogle få timer om eftermiddagen eller om natten, og den bliver tættere fra juli–august og når sit højdepunkt i september–oktober.
Den »kolde« sæson (november–februar) er ikke så kold endda; den regnes faktisk for højsæson og er desuden den bedste periode at rejse til Thailand i, med temperaturer, der i løbet af dagen sagtens kan nå 30 grader.
Den varme sæson (marts–maj) er faktisk rigtig varm, med temperaturer, der især i byerne kan komme over 35 grader. Hvis du besøger landet i den periode, helt præcist fra den 13. til den 15. april, så gå ikke glip af Songkran, kendt som vandfestivalen – det er den vigtigste fest, der holdes i Thailand!
Der er nogle regionale forskelle, som man bør tage med i betragtning. For eksempel er den sydlige del af landet mere udsat for regntiden, som nogle gange strækker sig til november–december, mens temperaturerne i nord, især i de bjergrige områder, har tendens til at svinge mere voldsomt fra den ene årstid til den anden og også fra dag til nat.
Indehavere af et italiensk pas med mindst seks måneders restgyldighed, som ankommer med fly – eller krydser grænsen over land – får et gratis turistvisum på 60 dage (reglerne afhænger af dit statsborgerskab, så tjek, hvad der gælder for dig).
Det gratis visum på 60 dage kan højst opnås to gange inden for samme kalenderår, hvis man indrejser over land eller til søs. Der er derimod ingen begrænsninger, hvis man ankommer med fly.
Udover at forlade landet og rejse ind igen – den klassiske »visa run« – kan du på immigrationskontoret i de større byer forny dette visum med yderligere 30 dage, altså 90 dage i alt, til en pris på 1.900 THB (omkring 50 €).
Thailand kræver ingen obligatoriske vaccinationer, men hepatitis A og hepatitis B anbefales altid.
For opdaterede oplysninger om visum og andet anbefaler jeg, at du tjekker rejsevejledningen fra udenrigsministeriet i dit eget land (for eksempel Udenrigsministeriets rejsevejledninger i Danmark). På denne side finder du den officielle immigrationsside, som for en gangs skyld faktisk er rigtig godt lavet.

NB: I løbet af guiden finder du links til https://www.alltrails.com/. Hvis du vil bruge offline-navigation direkte fra Alltrails-appen, skal du opgradere til pro-versionen. Du kan dog omgå problemet ved at downloade koordinaterne fra hjemmesidens desktopversion i formatet »Google Earth KML« og derefter uploade dem til Organic Maps, som er en af mine allerstørste favoritter blandt rejseapps.
I denne guide er priserne ofte angivet i lokal valuta. Thailands officielle valuta hedder »thailandsk baht« og forkortes »THB« eller bare »B«.
Kursen er omkring 1€ = 38 THB. For den aktuelle valutakurs anbefaler jeg, at du kigger på denne side.
Som du også kan se på kortet, kan landet inddeles i tre klart adskilte regioner, hvor det centrale og nordlige Thailand er mest interessant historisk og kulturelt, og syd er der, hvor vi finder de berømte strande, som har gjort Thailand så kendt. I denne guide har jeg derfor inddelt de forskellige destinationer efter region, startende med den centrale del af landet.
Bangkok er Thailands hovedstad, og med sine over 11 millioner indbyggere er den også klart landets største by. Byen er præget af tæt trafik, intens varme og et løsslupnet natteliv. Men du finder også charmerende templer, paladser og markeder.
Nedenfor koncentrerer jeg mig om de vigtigste turistmål, som hovedsageligt er kongelige residenser, paladser og buddhistiske templer opført af det siamesiske dynasti. Hvis du er mere interesseret i natteliv, så er Khao San Road (Google Maps) uden tvivl gaden at holde til i. Her er der masser af klubber og barer, men der er også folk, der nøjes med bare at drikke de berømte »buckets« på gaden.
Det store kongelige palads og templet med Smaragdbuddhaen
Det store kongelige palads (Google Maps) og det tilstødende tempel med Smaragdbuddhaen (Google Maps) er sandsynligvis de to mest besøgte og imponerende steder i byen. Der kan være ekstremt mange mennesker, og jeg anbefaler at besøge dem tidligt om morgenen, så du undgår både varmen og mængden. Regn med at bruge mindst et par timer. Den mest praktiske og billigste måde (hvis man deler) at komme til paladset på er sandsynligvis en taxa.
Åbningstid 8:30–15:30, entré 500 THB (gælder begge steder).

Wat Phra Kaew-templet.
Wat Pho
Wat Pho eller templet med den liggende/sovende Buddha (Google Maps) ligger ikke langt fra det kongelige palads, og du kan sagtens gå derhen. Engang var det et uddannelsescenter for traditionel medicin og stedet, hvor den klassiske thailandske massage opstod. I dag finder du her en gigantisk gylden Buddha på 46 meter, som befinder sig inde i et lige så stemningsfuldt tempel.
Åbningstid 8:00–18:30, entré 100 THB.
Wat Arun
Fra flodbredden ved Wat Pho kan du tage færgen (4 THB) fra dette punkt og komme over til den anden side, hvor Wat Arun (daggryets tempel) (Google Maps) ligger. Det er byens højeste tempel, og udsigten, når du er kommet op til toppen, er fremragende.
Åbningstid 8:30–17:30, entré 50 THB.
De steder, jeg lige har nævnt, er de mest populære, og de kan sagtens besøges i løbet af samme dag, da de bekvemt ligger rigtig tæt på hinanden.
Flydende marked
Jeg har kun besøgt det flydende marked i Damnoen Saduak (som ligger omkring 100 km væk og er det største og mest turistprægede). Jeg tog med på en tur, og alt i alt var det ikke så ringe endda. Hvis du vil, kan du også besøge det på egen hånd, som beskrevet i denne guide. Hvis du vil have en mere autentisk oplevelse, anbefaler jeg, at du overvejer andre muligheder. Du finder en guide på denne side (på italiensk).

Det flydende marked i Damnoen Saduak.
Chatuchak-markedet
Der er mange markeder i Bangkok, men med over 200.000 mennesker, der besøger det hver weekend, er Chatuchak-markedet (Google Maps) verdens største weekendmarked. Der er over 15.000 boder og 26 sektioner, der spænder fra mad til antikviteter. Nogle sektioner har også åbent i hverdagene, men hele markedet er kun åbent lørdag og søndag fra 9:00 til 18:00, og derfor synes jeg, det kun er virkelig umagen værd at besøge det de dage. For at komme dertil er det nemmeste og billigste at tage metroen; stoppestedet »Kamphaeng Phet« ligger helt bogstaveligt ved markedets indgang. Under alle omstændigheder finder du alle relevante oplysninger på den officielle hjemmeside.
Hvis du ikke er i Bangkok i weekenden, er et hyggeligt alternativ, selv om det bestemt ikke er helt så imponerende, natmarkedet Jodd Fairs (Google Maps). Også her kan du sagtens tage metroen takket være stoppestedet i nærheden.
Khao Yai Nationalpark
Jeg vil lige sige med det samme, at jeg ikke personligt har besøgt parken, som ligger omkring 3 timer nord for Bangkok, men da den er Thailands næststørste nationalpark og har været UNESCO-verdensarvsområde siden 2005, er den helt sikkert værd at nævne.
Parken ligger langs vejen, der forbinder Bangkok med Nakhon Ratchasima (Korat). Ud fra det, jeg har læst på internettet, er det bedst at stå af i Pak Chong (den nærmeste by ved parkens indgang). Der er 3–4 timers busrejse, og bussen afgår fra sejrsmonumentet i Bangkok.
Fra Pak Chong kan du leje en motorcykel for at udforske parken på egen hånd eller blaffe, hvilket ser ud til at være forholdsvis nemt inde i parken. Alternativt kan du leje en bil i Bangkok.
Hvis du er interesseret, finder du her (på italiensk) en artikel om parken. Hvis du vælger en organiseret tur, anbefaler jeg at booke den direkte på stedet.
Til sidst anbefaler jeg at besøge Chinatown (Google Maps), en rigtig dejlig bydel at gå rundt i, især om aftenen. Yaowarat Road (Google Maps) er hovedgaden. Hvis du ved et tilfælde ikke har fået nok af templer, anbefaler jeg at besøge Wat Traimit (Google Maps) nær Chinatown og Wat Saket (Google Maps), som ikke ligger langt fra Khaosan Road.

Khao Yai Nationalpark.
Overnatning i Bangkok
Mange vælger at bo i nærheden af Khao San Road. Personligt sov jeg under mit første besøg i Bangkok på Mind Day Hostel Khaosan, ikke noget særligt, men det er billigt, og beliggenheden er fremragende, stedet er rent, og der er aircondition på værelset. Hvis budgettet ikke er et problem, så tag et kig på Nappark, som vandt prisen som Asiens bedste hostel i 2011. Jeg fik lov at komme ind, fordi en veninde boede der, og det er faktisk rigtig fedt.
Under mine seneste besøg i Bangkok har jeg altid boet på Ama Hostel, og jeg kan varmt anbefale det: moderne og rent i et roligt område et stenkast fra Chinatown og frem for alt godt forbundet med de vigtigste knudepunkter i den offentlige transport takket være den nærliggende metrostation. Et andet rigtig godt hostel, hvor jeg for nylig har boet, er Pinto Hostel.
Rejsen til Bangkok
Praktisk talt alle destinationer i landet har direkte forbindelser til hovedstaden. Hvis du kommer fra lufthavnen, burde en taxa til Khao San Road koste 350–400 THB. Med offentlig transport er den hurtigste metode at tage toget til Makkasan station, hvorfra du kan stå på »BTS« eller »Skytrain« og metroen »MRT«, som forbinder centrum af Bangkok. Her (på italiensk) finder du en interessant artikel om, hvordan begge fungerer.
Kanchanaburi er ikke en del af den klassiske turistrute og besøges hovedsageligt af rygsækrejsende, der leder efter et sted at slappe af i nogle dage. Selve byen er ikke noget særligt, hovedattraktionen er helt sikkert broen over floden Kwai, som er blevet berømt gennem filmen af samme navn.
Broen er en del af den berømte Burma–Thailand-jernbane, kaldet dødsbanen. Under dens bygning omkring 2. verdenskrig døde der nemlig cirka 13.000 krigsfanger, og deres lig blev begravet langs jernbanen. Her finder du en interessant artikel om broens og jernbanens historie (på engelsk), og i byen er der desuden mange steder, der har med emnet at gøre.

Den berømte bro over floden Kwai.
Udover at se den berømte bro er der en række aktiviteter, som kan holde dig beskæftiget i et par dage.
Det er en udgravning gennem bjerget, lavet nærmest i hånden for at give plads til dødsbanen, og den er blevet omdannet til mindesmærke takket være midler fra den australske regering. Du kan gå en kort selvguidet rundtur til fods (4 km), som starter fra dette punkt (Google Maps), og besøge museet på stedet (Google Maps). Stedet er bestemt ikke spektakulært, men uden tvivl dybt meningsfuldt, og der er gratis adgang.
For at komme til passet fra Kanchanaburi kan du, hvis du vil, tage bussen mod Sangkhlaburi (50 THB), stå af ved mindesmærkets indgang og så bare vente på returbussen på den anden side af vejen. Den sidste burde være 17:00.
Alternativt kan du nyde togturen fra Kanchanaburi til Nam Tok (2 og en halv time) og derefter tage bussen til mindesmærket (cirka 20 minutter). Eller du kan leje en scooter. Hvis du vil, kan du i løbet af samme dag besøge de varme kilder Hin Dat (Google Maps), som ligger cirka 40 km længere mod nord, også langs hovedvejen, der forbinder Kanchanaburi med Sangkhlaburi.
Erawan-vandfaldene (Google Maps) regnes for nogle af Thailands smukkeste vandfald. Der er i alt syv niveauer, og for at udforske dem alle skal du bruge mindst et par timer; entréen koster 300 THB. Du kan gå op langs vandløbet til vandfaldenes syvende niveau (Google Maps).
Derhen kører den offentlige bus 8170, som afgår fra Kanchanaburis busterminal (du kan også stå på bussen langs hovedvejen, spørg på dit overnatningssted) cirka hvert 50.–60. minut fra 8:00 til 17:00, 50 THB, cirka 90 minutter. Prøv at tage tidligt af sted, så du undgår turisterne.
Alternativt kan du leje en scooter. Udover at give dig mere frihed er det, hvis man deler, også billigere end bussen.

En del af Erawan-vandfaldssystemet.
Overnatning i Kanchanaburi
Asleep Hostel er et rigtig godt hostel med en afslappet atmosfære, et pænt og rent miljø og meget god valuta for pengene.
Rejsen til Kanchanaburi
Fra Bangkok er der flere muligheder: den offentlige bus (linje 81), som afgår fra den sydlige terminal (Sai Tai Taling Chan) (Google Maps), med afgange cirka hvert 20. minut og 2 timers rejsetid. Der er desuden turistminibusser, som afgår fra Khao San Road 13:30 og 18:30.
Ayutthaya blev grundlagt i 1350 og blev det siamesiske riges anden hovedstad efter Sukhothai. Gennem århundrederne blev den, takket være sin strategiske beliggenhed, først Asiens handelshovedstad og omkring 1700 verdens største by med cirka en million indbyggere.
I dag er der virkelig meget lidt tilbage af det, der må have været glansen fra de gyldne år, men man kan stadig se mange templer og paladser, de eneste bygninger opført i sten i de år.
Fra Bangkok kan byen også besøges som dagstur.

Ruinerne af templet Wat Chaiwatthanaram i Ayutthaya.
Det vigtigste arkæologiske område ligger på øen midt i byen, og det er bedst at udforske det på cykel (40–50 THB), eller, for de dovne, kan man også komme rundt i tuk tuk. På cykel kan man også køre uden for hovedøen, hvor der er andre interessante steder.
Når du ankommer til busterminalen (den ligger uden for øen), kunne du leje cyklen med det samme, men det er bedre at tage en tuk tuk ind til midten af øen, mere præcist til Wat Maha That (Google Maps), hvorfra du kan starte følgende rute, som kommer forbi de vigtigste bygninger (adgang til de forskellige templer koster som regel 50 THB):
Wat Maha That: Berømt for et Buddhahoved omviklet af træer (Google Maps).
Wat Ratchaburana: Et af de bedst bevarede templer, du kan gå ned i kryptaen (Google Maps).
Wat Thammikarat: Dette tempel bruges stadig af munke, og der er hundredvis af statuer af haner, som lokale bringer som ofring på grund af en legende om en hanekamp, hvor en burmesisk prins blev besejret af en ayutthayaner. Ved templet er der desuden en bygning med en liggende Buddha indeni (Google Maps).
Wat Phra Ram: Ikke det mest imponerende tempel, men da det ofte overses af de store ture, kan du udforske det i ro og mag (Google Maps).
Wat Phra Si Sanphet: Dette var byens vigtigste tempel (Google Maps).
Hvis du vil, kan turen i Ayutthaya slutte her. Som sagt er det alle steder på hovedøen, men uden for øen er der mange andre steder. De mest imponerende efter min mening er Wat Phu Khao Thong (Google Maps) og Wat Chaiwatthanaram (Google Maps). Du kan også cykle hen til Queen Sri Suriyothai Memorial, som ikke ligger for langt væk og er mindre besøgt. Her ligger et monument over dronningen (Google Maps), bygget i 2000.
Jeg vil lige sige med det samme, at jeg ikke selv har været der, men det er under alle omstændigheder en af Thailands ældste byer, og den var hovedstad i en periode.
Byen er berømt for de hundredvis af krabbespisende makakker, som lever i den gamle bydel, hvor man finder alle de vigtigste historiske steder og banegården. Da den kun ligger en times togtur fra Ayutthaya, kunne det være en rigtig god dagstur for at se noget andet.
Her kan du finde en kort guide om det.

Makakaber ved ruinerne i Lopburi.
Overnatning i Ayutthaya
Hvis du beslutter dig for at overnatte her og måske fortsætte din rejse mod nord uden at vende tilbage til Bangkok, så er Early bird Hostel et rigtig godt overnatningssted midt på øen, med god pris og morgenmad inkluderet. De udlejer også cykler.
Rejsen til Ayutthaya
Fra Bangkok – Hualamphong station (Google Maps) – er toget den billigste og mest maleriske måde at komme til byen på. Rejsen varer cirka to timer, og i tredje klasse (pladserne er ikke garanterede) koster det kun 15–20 THB, mens det i anden klasse med aircondition er 250–350 THB.
Med bus fra den nordlige terminal Mon Chit (Google Maps) er der afgange cirka hvert 20. minut, 50–60 THB, cirka 2 timer.
Sukhothai er i dag en lille by med cirka 30.000 indbyggere i det centrale-nordlige Thailand, men den var det siamesiske riges første hovedstad og har stadig mange templer og monumenter fra 1200-tallet.
Sukhothai historiske park (Google Maps) ligger cirka 12 km vest for New Sukhothai og er et af Thailands UNESCO-verdensarvssteder. Parken, som strækker sig over cirka 70 kvadratkilometer, er kendt for sine velbevarede ruiner af det gamle Sukhothai-kongerige. Du kan tage til parken med en lokal bus eller en songthaew (delt taxa) fra New Sukhothai. Ved indgangen kan man leje cykler for cirka 30–60 THB om dagen, hvilket gør det lettere at komme rundt i det store område.
Parken åbner officielt fra 6.00 til 18.00 hver dag. Den er inddelt i tre hovedzoner: den centrale, den nordlige og den vestlige. Hver zone kræver en separat entrébillet på 100 THB, med et tillæg på 10 THB for cykler, 30 THB for motorcykler og 50 THB for biler.
Selv om den officielle åbningstid er fra 6 om morgenen, kan man komme gratis ind, hvis man ankommer lidt før. På samme måde giver det gratis adgang, hvis man går ind i parken lidt før lukketid, især efter 17:30, så man kan beundre solnedgangen.
Den centrale zone: Det er det mest besøgte område, med det ikoniske Wat Mahathat (Google Maps), parkens største og vigtigste tempel, kendt for sine imponerende Buddhastatuer og sin indviklede arkitektur. Det er også et meget populært sted at se solopgangen. Andre bemærkelsesværdige steder i denne zone er Wat Si Sawai (Google Maps), Wat Sa Si (Google Maps) og King Ramkhamhaeng Monument (Google Maps).
Den nordlige zone: Den nordlige zone rummer Wat Si Chum (Google Maps), berømt for sin store siddende Buddha, og Wat Phra Phai Luang (Google Maps), som stammer fra tiden før Sukhothai og har betydelige khmerinfluenser i arkitekturen.
Den vestlige zone: Denne zone er mindre besøgt på grund af den tætte skov og færre bemærkelsesværdige ruiner, med Wat Saphan Hin (Google Maps) som en bemærkelsesværdig undtagelse. For at komme op til dette tempel skal man gå en kort tur opad, og derfra er udsigten rigtig flot, men hvis du har kort tid, kan du også springe det over.

Ruinerne af Sukhothai.
Overnatning i Sukhothai
Aenguy Hostel er et godt hostel i centrum af den nye by, med morgenmad inkluderet i prisen. Perfect Resort Sukhothai tilbyder billige private værelser.
Rejsen til Sukhothai
Fra Mo Chit-terminalen i Bangkok (Google Maps) er det cirka 6–7 timer. Fra Arcade-terminalen i Chiang Mai (Google Maps) er det derimod cirka 4 timer.
Chiang Mai regnes for den vigtigste by i det nordlige Thailand og samtidig den mest besøgte. Med over 1 million indbyggere i storbyområdet er den landets femtestørste by. Byen er omgivet af skove og bjerge, og her bor mange expats og digitale nomader, som foretrækker den frem for det mere kaotiske Bangkok.
Chiang Mai er især berømt for sit gigantiske natmarked (Google Maps), som holdes hver aften, og hvor du bogstaveligt talt kan finde alt. Hvis du er i nærheden i weekenden, kan du overveje at besøge to andre markeder, det langs Wualai-gaden om lørdagen (Google Maps) og det langs Ratchadamnoen (Google Maps) om søndagen, som af nogle anses for mere »autentiske«.
Den gamle bydel, som er let at genkende, fordi den er afgrænset af en kanal og visse steder af resterne af de gamle mure, kan sagtens besøges til fods, og – som sædvanlig! – er der masser af templer, man kan besøge (over 300 i Chiang Mai og omegn). De mest populære er Wat Phra Singh (Google Maps) og Wat Chiang Man (Google Maps), men der er mange andre spredt inden for og uden for byen. Under alle omstændigheder finder du her en udtømmende liste (på italiensk) med fotos og detaljer.
Dette regnes for byens symbolske tempel, og det ligger på toppen af en bakke, cirka 15 km uden for byen (Google Maps). Du kan komme derop på scooter, i taxa eller med en songthaew (de røde pickupper med bænke bagpå), som kører regelmæssigt fra lige uden for zoo, eller, for de mere aktive, kan man gå op til fods på cirka to timer ad »munkenes sti« (All Trails).
Entréen til templet koster kun 30 THB, og det er åbent for publikum fra 8:30 til 15:30. Selve templet er virkelig imponerende, ligesom udsigten over byen.

Templet Wat Phra That Doi Suthep.
Jeg vil lige sige med det samme, at jeg ikke personligt har besøgt noget elefantreservat, især på grund af de mange historier om mishandling og elendige levevilkår for dem, men det må siges, at nogle steder bruger markant mere etiske metoder end andre og udelukkende beskæftiger sig med at pleje og genoptræne disse væsner; i nogle tilfælde er det muligt at arbejde som frivillig.
Jeg opfordrer dig til at lave din egen research, og her er linket til dette sted, som nogle unge havde anbefalet mig.
Det, der nu kaldes en canyon, er i bund og grund et tidligere stenbrud fyldt med vand. Det ligger lige uden for Chiang Mai og er et ekstremt populært sted at tilbringe en afslappet dag og slippe væk fra byens hede (Google Maps).
Det er absolut ikke en attraktion, der er et must, men det er klart en rigtig god måde at tilbringe en dag på ved at springe ud fra »canyonens« vægge eller bare sole sig. Der er også en række restauranter. Jeg tog derhen på scooter, men jeg er sikker på, at man også kan komme derhen med taxa / songthaew; entréen koster 50 THB.
Opdatering: dette sted har ændret sig markant siden mit første besøg. Nu tager de 800 THB, men området er fyldt med oppustelige attraktioner, og de tilbyder også wakeboarding. Selv om det ser meget sjovt ud, er det ikke ligefrem billigt.
Til sidst var jeg ved Huay Tung Tao-søen (Google Maps), som jeg dog ikke fandt ligefrem spændende. Andre populære aktiviteter i og omkring Chiang Mai er madlavningskurser, ture til den nærliggende Doi Inthanon Nationalpark og til Bua Thong-vandfaldene (Google Maps).

Canyonen ved Chiang Mai med nogle unge fra hostellet.
Overnatning i Chiang Mai
Potae’s House er et rigtig godt og virkelig billigt hostel et stenkast fra centrum. Jeune Hostel er et andet rigtig godt hostel lige uden for centrum, kun tre sovesale, ekstremt roligt og rent; vasketøj koster kun 30 THB, og så kan man hænge tøjet til tørre på terrassen.
Rejsen til Chiang Mai
Fra Bangkok er det cirka 12 timer med bus, 400–800 THB afhængigt af servicetype. Det er også værd at kigge på flyvninger, især med Nok Air, da de kan være virkelig billige. Toget er absolut den billigste mulighed, men det er næsten 16 timers rejse. Fra Sukhothai er det kun 4 timer, mens det fra Chiang Rai er cirka 3 timer.
I mange år var Pai en lille landsby gemt væk i bjergene i det nordlige Thailand, men den blev i første omgang en populær destination, især blandt hippier, og nu er den en populær destination på en rejserute i landet. Selv om turismen er steget markant gennem årene, er stemningen stadig ret afslappet.
Landsbyen er desuden et af stoppene på »Mae Hong Son-rundturen«, som er virkelig populær især blandt motorcyklister og forbinder Chiang Mai, Pai og andre destinationer i regionen; her finder du en virkelig detaljeret artikel (på engelsk).
Du behøver ikke nødvendigvis at være hippie for at nyde dit ophold i Pai, der er nemlig mange spændende aktiviteter i omegnen. Mit råd er at leje en scooter for at få maksimal bevægelsesfrihed; der er meget lidt trafik, og selv de mindre erfarne burde ikke få problemer.
Den ligger cirka 8 km fra Pai (Google Maps) og er mere en kam af rød jord på op til 50 meters højde end en egentlig canyon, med skoven som baggrund på begge sider. Der er en række ruter at følge og nogle udsigtspunkter, hvorfra udsigten over omgivelserne er fremragende.
Det er ikke ligefrem Grand Canyon, men det er helt sikkert værd at besøge. Regn med at bruge højst et par timer der; jeg anbefaler at besøge det sidst på eftermiddagen, så du kan beundre solnedgangen herfra; der er gratis adgang. Et andet populært sted at se solnedgangen er baren Two Huts Pai (Google Maps), mens mange vælger at tage til Yun Lai Viewpoint (Google Maps) ved solopgang.

Solnedgang ved Pai Canyon.
Der er tre vandfald i nærheden af Pai:
Mo Paeng (Google Maps) er det mest populære. Her kan man gå op til vandfaldets andet niveau og derefter glide ned ad klippen. Mae Yen (Google Maps) er det »sværeste« at nå, for hvis du kører på scooter til stiens start, er gåturen på 4–5 timer tur-retur. Hvis du derimod går fra Pai til fods, skal du lægge mindst en time til; vandfaldet er bestemt ikke imponerende, men gåturen er behagelig.
Endelig ligger Pam Bok (Google Maps) ikke alt for langt fra canyonen; man skal gå et kort stykke til fods, men intet alt for krævende.
NB: Det ideelle ville være at besøge vandfaldene i slutningen af regntiden, da de er langt mindre imponerende i den tørre sæson.
Tha Pai Hot Springs (Google Maps): forvent ikke de store faciliteter, der er simpelthen nogle bassiner, hvor det varme kildevand møder det koldere vand fra en bæk, så vandet bliver mere udholdeligt; du kan desuden tage mudderbade. Entréen koster 300 THB. Hvis du leder efter noget mere velholdt, anbefaler jeg at besøge resortet (Google Maps) ikke langt derfra; du kan bruge faciliteterne uden nødvendigvis at overnatte der, entréen koster 150 THB.
Dette gigantiske grottesystem (Google Maps) ligger cirka fyrre minutter fra Pai på scooter. Vejen gennem bjergene er virkelig spektakulær, og selve grotten er ret imponerende. Indeni er der en række trækonstruktioner, som gør det muligt at gå ind i grotterne. Der er desuden »guider«, som mere end gerne følger dig indenfor og viser dig alle de mest mærkværdige klippeformationer. Hvis du vil, kan du stige ombord på bambusflåder og sejle ad vandløbet, der løber indeni.
Opdatering: Det ser ud til, at det er blevet obligatorisk at have en guide. 1 grotte = 300 baht, 2 grotter = 500 og 3 grotter = 600 for en gruppe på højst tre personer.
Til sidst anbefaler jeg, at du tager forbi Boon Ko Ku So, en bambusbro (Google Maps) mellem rismarkerne, som fører til et lille buddhistisk tempel, virkelig flot at fotografere! Og om aftenen kan du tage forbi Pai Circus (Google Maps), et hostel placeret på toppen af en bakke lige uden for Pai, hvor der hver aften er en dejlig festlig stemning med ildshows ligesom i et cirkus; du behøver ikke bo på hostellet for at komme ind.

Indgangen til Tham Lod-grotten.
Rejsen til Pai
For at komme til Pai skal man i bund og grund via Chiang Mai, hvor der er offentlige busser (kun én ved 7 om morgenen, 80 THB) og minibusser (150 THB), som afgår hyppigt; det er også muligt at arrangere »pick up« direkte fra dit overnatningssted. Det er 3–4 timers rejse ad en virkelig spektakulær vej, og derfor vælger mange at tage turen på motorcykel. Du finder en guide på denne side.
Overnatning i Pai
UP2U Guesthouse er et rigtig godt og billigt overnatningssted lige uden for centrum.
Mindre turistpræget end Chiang Mai er den en rigtig god destination, hvis du leder efter noget mere autentisk i det nordlige Thailand. Chiang Rai har en afslappet atmosfære og nogle interessante attraktioner, herunder nogle nutidige buddhistiske templer, der er helt anderledes end de andre i landet.
Selv om den ikke når op på størrelse med markedet i Chiang Mai, er aftenbasaren i Chiang Rai (Google Maps) helt sikkert et besøg værd, både til de klassiske indkøb og for at spise lækker street food.
De tre mest imponerende (og turistprægede) templer er:
Det hvide tempel (Wat Rong Khun) er helt sikkert symbolet på Chiang Rai; det er et moderne tempel dækket af tusindvis af stykker glas, som giver det et virkelig unikt udseende (Google Maps). Det, der gør det ekstremt særligt, er nogle murmalerier med billeder af »Hello Kitty« og »Neo« fra Matrix, for blot at nævne nogle få … man skal se det med egne øjne! Midt i haven står der også en statue af en af figurerne fra »The Predator«! Her (på italiensk) finder du en interessant artikel.
Templet er åbent hver dag fra 8:00 til 17:00, entréen koster 100 THB, og for at komme derhen skal du bare tage den offentlige bus fra perron 8 på stationen, cirka 30 minutter, 20 THB.
Det blå tempel (Wat Rong Suea Ten) (Google Maps) er stadig under opførelse, men hovedskibet er færdigt. Det er endnu et eksempel på samtidskunst med en mere afdæmpet stil end det hvide tempel.
Entréen er gratis, men man kan ikke komme derhen med offentlig transport; lej en scooter eller tag en tuk tuk.
Templet Det sorte hus (Baan Dam Museum) (Google Maps) er teknisk set ikke engang et tempel, selv om det bestemt har udseendet; det er en bygning, der dels er atelier og dels museum. Det er også skabt af en lokal kunstner.
Det er åbent hver dag fra 9:00 til 17:00 (lukket fra 12:00 til 13:00), entréen koster 80 THB, og for at komme derhen skal du bare tage den offentlige bus fra perron 5/6 på stationen, cirka 30 minutter, 20 THB. Fra stoppestedet er det cirka 500 meter.
Et andet interessant tempel, som ikke mange besøger, er Huay Pla kang, det ligger lidt uden for byen, og du kan gå derhen, hvis du vil, men det er bedre at have en scooter; anbefales især ved solnedgang.

Det hvide tempel i Chiang Rai.
Det er en lille landsby cirka 40 minutter fra byen i bjergene, der omgiver Chiang Rai, og hvorfra der er fremragende udsigt over dalen nedenfor. Grundlagt i 1949 af nogle kinesiske oprørere har landsbyen den dag i dag bevaret en stærk indflydelse.
I landsbyen er der ikke meget at lave, men vejen derhen (jeg anbefaler at leje en scooter) er virkelig spektakulær og går gennem teplantager, og jeg tror, det er muligt at deltage i nogle lærerige ture som denne og denne. Det er bestemt en rigtig god måde at tilbringe en dag i sadlen på en scooter og udforske omgivelserne omkring Chiang Rai.
To timer øst for Chiang Rai, langs grænsen til Laos, ligger en bjergkæde, der byder på virkelig imponerende udsigt over dalen nedenfor og floden Mekong. Det bedste tidspunkt at beundre dette panorama er ved solopgang, hvor der ofte dannes skyer/tåge i lav højde, hvilket skaber en meget stemningsfuld effekt.
Det mest populære udsigtspunkt er helt sikkert det ved Phu Chi Fa, selv om Phu Chi Dao, Doi Pha Tang og Phu Pha Sawan – ud fra det, jeg har læst – er rigtig gode alternativer. Det er en oplevelse, der slet ikke er billig, fordi man ikke kan komme til nogen af disse steder med offentlig transport. Man må derfor benytte sig af organiserede ture eller privat transport, eller alternativt tage bussen i løbet af dagen, overnatte i et guesthouse og tage tilbage dagen efter.
Til sidst tilbydes der fra Chiang Rai mange vandreture i byens omegn med ophold i lokale landsbyer og forskellige aktiviteter; mulighederne går fra en enkelt dag til tre dage og to nætter.

Solopgang ved Phu Chi Fa.
Overnatning i Chiang Rai
Mercy Hostel er et rigtig godt hostel med dejlige fællesområder og aircondition i sovesalene. Stay in Chiang Rai er en anden rigtig god løsning, lidt billigere og ikke langt fra stationen, fremragende personale og en rigtig god morgenmad inkluderet i prisen.
Rejsen til Chiang Rai
Det er godt at vide, at der er to terminaler i Chiang Rai: den første, i centrum, er den indenlandske (Google Maps) og betjener destinationer inden for regionen samt Chiang Mai med selskabet Green Bus, mens den anden ligger cirka 7 km uden for byen (Google Maps) og hovedsageligt betjener mere fjerne destinationer i landet. Der er en songthaew (minibus), som forbinder de to terminaler hyppigt, 15 THB.
NB: Fra Chiang Rai (hvis du vil, er det muligt at arrangere transfer også fra Chiang Mai og Pai) er det muligt at krydse grænsen til Laos ombord på en »slow boat«. Det er en rejse, som mange gør, og man siger, at det er en dejlig oplevelse (det har jeg ikke gjort); her er linket til denne side (på italiensk), hvor alt forklares i detaljer.
Chanthaburi er ikke ligefrem et turistmål, men jeg tror, det er en interessant destination især for dem, der vil dele rejsen op fra Cambodja til Koh Chang-øgruppen.

Wat Pailom.
Området kendt som Waterfront (Google Maps) har en masse historiske bygninger, og beliggenheden ved floden gør det særligt hyggeligt. Jeg anbefaler desuden at besøge Chanthaburi-katedralen (Google Maps) og Wat Pailom (Google Maps), et tempelkompleks ikke langt derfra.

Waterfront.
Rejsen til Chanthaburi
Fra Bangkok er der direkte busser, som afgår fra Ekkamai-terminalen (Google Maps). Til grænsen til Cambodja ved Ban Laem er der fire daglige afgange 8:00, 11:00, 14:00 og 17:00, turen varer cirka 1:30, og jeg tror faktisk, at minibussen kører tilbage kort efter, så ret dig efter det, hvis du vil rejse i den modsatte retning. 200 baht. Hvis du kommer fra Koh Kood eller Koh Chang, er der ved molen songthaews, som venter på bådenes og færgernes ankomst og kører dig til stationen i Trat for 70 baht; fra stationen i Trat er der for 80 baht hyppige afgange med minibus til Chanthaburi.
Overnatning i Chanthaburi
Jeg overnattede på Chernchan Hostel og anbefaler det. Bogstaveligt talt et af de hyggeligste hostels, jeg har overnattet på i Thailand, og utroligt nok, i betragtning af Chanthaburis ringe popularitet som destination, var jeg den eneste gæst i sovesalen!

Chanthaburi-katedralen.
Det sydlige Thailand kan inddeles i to regioner:
Nedenfor oplister jeg nogle af de mest tilgængelige og populære øer og øgrupper; det er naturligvis utænkeligt at opliste dem alle … der er næsten 1.500!

White Sand Beach, Koh Chang.
Denne øgruppe, bestående af en gruppe øer placeret nær grænsen til Cambodja, er mindre populær og kendt end øerne, vi finder længere mod syd. Jeg brugte næsten to uger mellem Koh Chang og Ko Kut eller Koh Kood og må sige, at de overraskede mig positivt, især Ko Kut. Andre øer i øgruppen er Koh Mak, den tredjestørste ø, fuldstændig privat og ejet af en gruppe familier, der fremmer bæredygtig turisme, Koh Wai og andre mindre øer, som hovedsageligt besøges som dagsture.
Koh Chang, øgruppens største ø og samtidig den tredjestørste i hele Thailand, er forholdsvis udviklet og tiltrækker helt sikkert et pænt antal turister hvert år. Den er under alle omstændigheder stor nok til også at byde på en god del strande, hvor der ikke er mange mennesker. De bedste ligger alle langs vestkysten og ligner hinanden meget, især ved at være meget smalle ved højvande. Det ideelle til at komme rundt mellem de forskellige steder er at leje en scooter, de starter fra 200 baht om dagen.

Lonely Beach, Koh Chang.
Strandene på Koh Chang
White Sand Beach (Google Maps) er den nordligste af dem alle og måske min favorit. Den mest praktiske adgang, jeg har fundet, er på dette sted (Google Maps).
Klong Prao Beach (Google Maps): du kan efterlade scooteren på dette sted (Google Maps) og fortsætte til fods. Chai Chet Beach (Google Maps), lidt nord for Klong Prao Beach (teknisk set tror jeg, at den bør regnes for den samme strand), du kan efterlade scooteren på dette sted (Google Maps) og fortsætte til fods. Kai Bae Beach (Google Maps): du kan bogstaveligt talt efterlade scooteren langs stranden på dette sted (Google Maps). Fra en hvilken som helst af disse tre strande kan du nemt komme ud til de to småøer, man kan se ude i havet, Koh Rom og Koh Suwan; jeg har ikke været der, men tilsyneladende er snorklingen slet ikke dårlig.

Solnedgang ved Lonely Beach.
Endelig Lonely Beach (Google Maps), hvor den mest praktiske adgang, som så ofte er tilfældet, går gennem et resort; parker på dette sted (Google Maps) og fortsæt til fods. Dette er den mest populære strand blandt backpackere, den er bredere end de andre, men efter min mening mindre hyggelig. Om aftenen eller i hvert fald omkring aperitiftid er der en hel del liv, eller i hvert fald langt mere end på de andre strande.

Kai Bae Beach, Koh Chang.
Vandfaldene på Koh Chang
Der er en del bemærkelsesværdige vandfald på øen, det mest populære er Klong Plu Waterfall (Google Maps), som dog, fordi det ligger inde i nationalparken, kræver, at der betales en entré på 200 baht – hvilket for ordens skyld er fem gange så meget, som lokale betaler. Jeg har ikke været der, men jeg har fået at vide, at der i løbet af dagen er ekstremt mange mennesker, så hvis du beslutter dig for at tage derhen, så prøv at komme tidligt om morgenen. Det andet vandfald i nationalparken er Than Mayom Waterfall (Google Maps); her kan man, ud fra hvad man kan læse, ikke engang bade.

Khlong Nonsi Waterfall.
Det vandfald, jeg anbefaler at besøge, er Khlong Nonsi Waterfall (Google Maps); jeg kom om morgenen ved ni-tiden, og der var ingen, entréen er gratis, og det er virkelig fint. Stop ikke ved det første vandfald, fortsæt ad stien til venstre til det store vandfald!
Klong Jao Leuam Waterfall (Google Maps) skuffede mig derimod lidt; det er en række små vandfald (syv, ifølge skiltningen), ikke ligefrem imponerende, og som om det ikke var nok, bliver stien på et tidspunkt virkelig svær at følge, så meget at jeg ikke nåede op til det sidste niveau, som på Organic Maps er markeret som »level 7«. Entréen koster 40 baht. Det sidste stykke vej er grusvej, men intet umuligt på scooter.
Kai Bae Waterfall (Google Maps) er min favorit og også det, der ligger tættest på det område, hvor de fleste vælger at bo; på dette sted (Google Maps) er der en parkeringsplads, hvor man skal betale en entré på 40 baht. Derfra er det 15–20 minutter til fods til vandfaldet. Jeg kom tidligt om morgenen omkring 8:30 og havde det helt for mig selv. Anbefales!

Kai Bae Waterfall.
Bådtur med snorkling
Jeg har ikke deltaget i nogen form for tur, men jeg forestiller mig, at de slet ikke er dårlige, især hvis du ikke har snorklet andre steder i Thailand. Den mest populære rute ser ud til at være halvdagsturen, der går til Koh Yakyai, Koh Rang Beach, Koh Maping og Koh Yak Lek, den koster omkring 600 baht + 200 baht til adgang til nationalparken.
Den flydende landsby Bang Bao
Mere end en flydende landsby er det en landsby, der har udviklet sig langs molen, som strækker sig over nogle hundrede meter. Der er ikke meget tilbage af det, der sandsynligvis engang var en simpel fiskerlandsby, da der nu mest er souvenirbutikker og restauranter, men den er alligevel fascinerende, især hvis den fotograferes ovenfra.

Den flydende landsby Bang Bao.
Udsigtspunkter
Kai Bae View Point (Google Maps) er øens mest populære udsigtspunkt og samtidig et rigtig godt sted at beundre solnedgangen. Der er en lille restaurant/bar på stedet og en stor parkeringsplads. Mange er ikke klar over, at der, hvis man vil, er en anden platform lidt højere oppe. Et andet fint udsigtspunkt ligger på dette sted (Google Maps).
Til sidst: hvis du er i eventyrlyst, er der en sti, der når toppen af Khao Salak Phetch, øens højeste bjerg, og som du finder beskrevet i detaljer på denne side. De seneste kommentarer beskrev den som tilgroet med vegetation, og de afskrækkede mig i lyset af nogle oplevelser, jeg havde haft ugerne før, men det kunne alligevel være en interessant tur.

Kai Bae View Point.
Overnatning på Koh Chang
Jeg overnattede på 7 Guesthouse og betalte omkring 10 € pr. nat for en privat bungalow takket være et tilbud på Booking, til den pris kan jeg absolut anbefale det. Hvad angår hostels, er Cafe del sunshine en populær mulighed, ikke alt for langt fra Lonely Beach. Generelt gælder det, at hvis du har tænkt dig at leje en scooter (som jeg anbefaler), er det ene sted lige så godt som det andet.
Rejsen til Koh Chang
Der tilbydes transfers fra Bangkok, som inkluderer minibus og færge med afgang fra Khao San Road, men du kan spare nogle hundrede baht ved at tage den praktiske bus 999. Bussen har to afgange, 7:45 og 9:45, fra Bangkok Ekkamai Bus Terminal (Google Maps), som du nemt kan komme til med BTS Skytrain, 292 baht inklusive vand og snacks, cirka 6 timers rejse. Bussen bliver hurtigt fyldt, så ideelt set er det bedst at købe billetten dagen før ved at tage direkte til stationen eller booke online. Bussen stopper også ved Suvarnabhumi-lufthavnen og i Chanthaburi.
Du bliver sat af ved molen i Ao Thammachat (Google Maps), ofte kaldet »Laem Ngop«, som i virkeligheden er navnet på byen. Herfra afgår færgen cirka hver time, 80 baht. Når du er gået i land på Koh Chang, venter der songthaews, som kører dig, hvorhen du vil; prisen varierer efter destination, jeg betalte 150 baht. Hvis du vil direkte til Koh Kood, skal du blive i bussen og stå af ved »den næste mole«; chaufføren og hans hjælper er under alle omstændigheder virkelig tydelige, og når man kører, spørger de, hvor man vil hen.
En sidste mulighed er at tage til Trat, hvor der ved busstationen er minibusser direkte til molen og omvendt; denne mulighed er praktisk, hvis 999 skulle være fuld, eller hvis du på hjemvejen fra Ko Chang eller Koh Kood ikke vil vente på dens ankomst.

Solnedgang på Ko Chang.
Koh Kood eller Koh Kut er klart mindre udviklet og turistpræget end Koh Chang, men efter min mening meget smukkere. Sammen med Koh Lipe er den min yndlingsø i Thailand. For at komme rundt mellem de forskellige steder er det ideelle at leje en scooter, de starter fra 200 baht om dagen.
Også på Koh Kood består hovedaktiviteten for mange i at slappe af på stranden, og ligesom på Koh Chang ligger de bedste strande alle langs vestkysten; for at sige det som det er, kommer man kun til en stor del af østkysten med båd.

Stranden Ao Takhian.
Strandene på Koh Kood
Secret Beach eller Klong Han (Google Maps) er den nordligste strand, den er virkelig fin og rolig, der er praktisk talt kun hotellets gæster. Da den dog ikke ligger i en beskyttet bugt, er den ikke ideel, hvis havet er bare en smule urolig.
Yai Kee (Google Maps) ligger lidt længere sydpå; du kan parkere på dette sted (Google Maps) og fortsætte ad den korte sti til venstre, som fører til stranden, hvor man, hvis man vil, kan leje en kajak for at komme til Koh Rat, som jeg skriver om længere nede.
Ao Tapao (Google Maps) er min yndlingsstrand, der er masser af gynger, en hængekøje midt i havet og en platform, hvor man kan sole sig eller springe ud.

Stranden Ao Tapao.
Khlong Chao (Google Maps) er måske den strand på øen, hvor der er flest mennesker, for landsbyen af samme navn kan regnes for Koh Koods vigtigste turistcenter, men den er alligevel behagelig og bestemt ikke alt for fyldt med folk, og den er desuden virkelig nem at gå til, hvis man bor i nærheden, som mange gør.
Bang Bao (Google Maps) er meget fin og beskyttet i en bred bugt. Det er en virkelig smal strand, som ved højvande efterlader meget lidt plads. Desuden, måske var det bare den forkerte dag, men en fyr på hostellet blev bogstaveligt talt ædt levende af sandfluer.
Ao Takhian (Google Maps) er, bortset fra ét enkelt resort, i bund og grund en øde strand. Bestemt ikke øens smukkeste, men alligevel fin og anbefalet til enhver, der vil have et hjørne af paradis helt for sig selv.
Ao Khlong Hin (Google Maps), lidt længere sydpå og placeret i en bugt, er klart den smukkeste. Der er meget skygge, og vandet er meget lavt, også langt fra kysten. Måske endda for lavt ved lavvande!

Stranden Ao Khlong Hin.
Ao Jak (Google Maps) ligner Ao Khlong Hin, beskyttet bugt og lavt vand i adskillige meter fra vandkanten. Desuden er snorklingen langs den nordlige del af stranden, selv om den ikke er noget særligt, ikke så ringe endda.
Ao Phrao (Google Maps) er øens sydligste strand; ud over at der kun er få mennesker, og at den er ekstremt bred og vidtstrakt, er den perfekt til enhver, der gerne vil have fornemmelsen af at være delvist isoleret fra verden!
Til sidst: Hvis du er på en af disse strande i syd, er Ban Cheongkao en god restaurant med ærlige priser (Google Maps).

Stranden Ao Phrao.
Vandfaldene på Koh Kood
Khlong Chao Waterfall (Google Maps) er øens mest populære vandfald og samtidig det mest imponerende. Der er en stor naturlig pool ved dets fod, og ud fra det, jeg har fået at vide, løber der vand hele året. Man når vandfaldet efter en kort gåtur på cirka 10 minutter gennem skoven. Alternativt kan du sejle op ad floden i kajak og kun gå det allersidste stykke. Hvis det er muligt, så kom tidligt om morgenen, så har du det helt for dig selv. Der er gratis adgang.

Khlong Chao-vandfaldet.
Khlong Yai Kee (Google Maps) er mindre populært end Khlong Chao, men alligevel meget fint, jeg vil dog gerne understrege, at der allerede midt i december ikke var meget vand, og – ud fra det, jeg har fået at vide – tørrer vandfaldet i en stor del af den tørre sæson helt ud. Der er gratis adgang. Hvis du beslutter dig for at tage derhen, eller du alligevel er i nærheden, anbefaler jeg at spise hos Mr. & Mrs. Coconut (Google Maps), fremragende mad og ærlige priser. De laver også god kokosis!

Vandfaldet Khlong Yai Kee.
Huang Nam Keaw Waterfall (Google Maps) er det mest besværlige af de tre at nå, og selv om det er meget smukt, er den naturlige pool ved vandfaldets fod slet ikke indbydende, så meget at jeg ikke badede. Også her tror jeg faktisk, at det tørrer helt ud, efterhånden som sæsonen skrider frem. Hvis du har tid, anbefaler jeg alligevel at tage forbi og også at gøre holdt ved Macca Tree (Google Maps). Det er et virkelig stort træ, som, så vidt jeg har forstået, har en religiøs betydning. Det sidste stykke vej er grusvej, men intet umuligt.

Vandfaldet Huang Nam Keaw.
Sejl til Koh Rat i kajak
Det er en god måde at tilbringe en halv dag på og snorkle rigtig godt uden at tilslutte sig en organiseret tur. For at gøre det anbefaler jeg at tage til stranden Yai Kee som beskrevet tidligere. Her lejede jeg en kajak for 100 baht, maske og snorkel havde guesthouset lånt mig. På cirka 20 minutter kommer man til Koh Rat. At lægge kajakken til er lidt en plage: mange sten, kun lidt strand, og man skal passe på søpindsvin. Mens jeg snorklede, lod jeg den i hvert fald ligge præcis på dette sted (Google Maps). Det bedste område er afgrænset af bøjer, så man kan virkelig ikke tage fejl. Alternativt kan du bare slutte dig til en af de mange snorkelture, der tilbydes; på PD Guesthouse blev de solgt for 800 baht, alt inklusive.

Koh Rat.
Ao Salat
Ao Salat er landsbyen i den nordøstlige del af øen, der hvor de fleste både fra fastlandet ankommer. Kysten er for det meste klippefyldt, der er ingen betagende strande, og derfor foretrækker de fleste rejsende at bo andre steder. Men hvis du har tid, kan du tage en tur dertil på scooter. Der er en kæmpe Buddhastatue (Google Maps), og lidt ligesom Bang Bao på Koh Chang ligner den en slags flydende landsby. Jeg tilbragte nogle timer der for at tage et par billeder og endte med at spille fodbold med nogle lokale børn, det var behageligt, men bestemt ikke en destination, der er et must. Man kan dog fornemme en mere autentisk atmosfære end i andre områder af øen.

Ao Salat.
Til sidst byder øen ikke på det store natteliv, og måske er det netop derfor, jeg blev forelsket i den, men jeg anbefaler stærkt at tage en tur til Tawan Eco Bar (Google Maps). Hver aften spiller ejeren livemusik, og ofte slutter nogle rejsende sig til, der er ikke noget personale af nogen art, man betjener sig selv og lægger pengene i kassen; hvis man vil, kan man spise aftensmad efter samme selvbetjeningsmodel, fremragende atmosfære.
Overnatning på Koh Kood
Jeg tilbragte den første nat på BB Dorm Koh Kood (på stedet forlanger de 250 baht), og alt i alt er det ikke så ringe endda, men resten af mit ophold på øen delte jeg et dobbeltværelse på PD Guesthouse med en fyr, jeg havde mødt på hostellet. Det var både en smule billigere (450 baht for værelset) og klart mere komfortabelt. Bungalows med udsigt til den indre have koster 650 baht, hvis jeg ikke tager fejl. I højsæsonen åbner de sovesalen for 250 baht pr. person. Ejeren »Pat« er virkelig sympatisk og hjertelig. En anden interessant mulighed er Cozy House, 750 baht inklusive morgenmad og gratis kajakker, du kan bruge på floden. Uanset om du vælger at bo på PD Guesthouse eller ej, anbefaler jeg stærkt restauranten Koh Kood Aroi Aroi i nærheden (Google Maps), maden er fremragende, priserne er ærlige, og personalet er dejligt.

Macca Tree på vejen, der fører til vandfaldet Huang Nam Keaw.
Rejsen til Koh Kood
Hvis du vil til Koh Kood uden at komme forbi Koh Chang, kan du, som nævnt tidligere, bare blive i bus 999, som efter at have sat de passagerer af, der skal til Koh Chang, kører videre til molen, hvorfra bådene til Koh Kood afgår. Den billigste mulighed burde koste 350 baht, eller i hvert fald er det, hvad jeg betalte, da jeg rejste i den modsatte retning, da jeg forlod øen; i prisen var også transfer fra guesthouset til molen inkluderet.
Fra Koh Chang tog jeg »wooden boat«, som afgår hver dag 9:00 fra Bang Bao, den koster 700 baht inklusive transport fra molen til dit overnatningssted på øen, turen varer cirka 4 timer. Det er også den båd, man skal tage, hvis man vil til Koh Wai (cirka en time) og Koh Mak (cirka 2 timer). Hvis du vil, er der speedbåde, men de koster cirka det dobbelte.

Solopgang ved den flydende landsby Bang Bao.
Planlægger du rejsen? Hvis du endnu ikke har tegnet en forsikring, finder du her min guide til de bedste rejseforsikringer. Når du køber den via linkene i guiden, støtter du denne side uden ekstra omkostninger.
Khao Sok-parken regnes for en af de mest spektakulære i landet; landskabet, som man ofte ser på fotos, er præget af en stor sø og gigantiske kalkstensmonolitter, der rejser sig fra vandet og den tætte skov. Desuden er det fra januar til februar muligt at se verdens største blomst, rafflesia!
Parken kan inddeles i to dele: området med den ikoniske sø Cheow Lan og området omkring »Khao Sok village«, hvor stort set alle rejsende bor.
Trekking i Khao Sok Nationalpark
Hvis du vil nøjes med trekking i parken, kan du gøre det helt på egen hånd med udgangspunkt i Khao Sok Village, men jeg anbefaler absolut at downloade Organic Maps, især hvis du vil nå de mere afsidesliggende vandfald. Indgangen til nationalparken ligger for enden af vejen på dette sted (Google Maps).
Herfra har du en del muligheder; den mest populære ser ud til at være bare at nå dette punkt (Google Maps), som på kortet ved parkens indgang er nummer 6, her ligger en lille café/rangerstation, og langs ruten er der et par små vandfald og muligheder for at bade.

Et af de små vandfald, før man kommer til caféen/rangerstationen.
Ved caféen/rangerstationen er der et skilt, som venligt beder om kun at fortsætte, hvis man er ledsaget af en guide, men uden et ord om, at det skulle være obligatorisk, så jeg fortsatte til vandfaldet Ton Kiol (Google Maps), men stien er faktisk ikke ligefrem i god stand og visse steder svær at følge. Uden hjælp fra gps tvivler jeg stærkt på, at jeg var nået frem, og jeg brugte i hvert fald næsten tre og en halv time. På vejen tilbage, hvor jeg vidste, hvad der ventede mig, og gik i rask tempo uden at tage omveje for at fotografere, brugte jeg alligevel lidt over to timer. For at nå Tan Sawan (Google Maps) skal man endda vade over floden, som i slutningen af regntiden stadig var ret dyb, og med fotoudstyret turde jeg ikke. Kort sagt er det ikke en tur, jeg vil anbefale til alle, og især uden guide tror jeg, at mange ikke ville føle sig trygge.
Det andet, lidt mere tilgængelige vandfald er Sip et Chang (Google Maps). Stien starter ved parkens indgang i modsat retning af Ton Kiol; jeg prøvede at nå det i løbet af samme dag, og efter at have gået i cirka en time nåede jeg cirka 1 km fra vandfaldet, men det begyndte at regne, og det var ved at blive mørkt, så jeg foretrak at vende om. Også her er stien, bortset fra den første del, ikke ligefrem i fremragende stand.
Til sidst: Det kan være, at det var slutningen af regntiden, så der stadig var meget vand og fugt, men i løbet af dagen må jeg have fjernet mindst 30 igler!

Vandfaldet Ton Kiol.
Bådtur på Cheow Lan-søen
Ud fra min egen erfaring vælger 99 % af de rejsende bådturen uden overhovedet at overveje de trekkingture, jeg lige har talt om. Søen ser faktisk ud til at være et virkelig unikt sted, mens trekking i regnskoven, selv om den er behagelig, er en oplevelse, man også kan få andre steder. Jeg regnede med at tage turen som dagstur på egen hånd som beskrevet nedenfor, men af hensyn til tid og vejr måtte jeg opgive det og tog af sted uden at have set den berømte sø.
Hvis du under alle omstændigheder foretrækker at gøre det selv, kan du komme til molen, som ligger på dette sted (Google Maps), ved at leje en scooter for 200–300 baht, cirka en times kørsel, og når du er kommet frem, burde båden koste 1.700 baht, som skal deles med antallet af deltagere – så hvis man er en gruppe, kan det blive virkelig billigt. Hertil skal lægges adgang til parken på 200 baht.
Hvis du er alene og ikke vil prøve lykken ved molen i håb om at finde nogen at dele båden med, koster dagsturen i landsbyen Khao Sok 1.500 baht + 200 baht for adgang til parken. Afgang omkring 9:00 og hjemkomst omkring 18:00. Inkluderet er transport til molen, hvorfra man tager båden ud til de berømte flydende bungalows, badning eller kajaktur, frokost, kort vandretur til vandfald/skov, eftermiddagssnack og tilbagekørsel til Khao Sok village.
Den allermest populære tur er den på to dage og én nat, som inkluderer overnatning i de flydende bungalows, afgang omkring 9:00 og hjemkomst omkring 14:00 dagen efter. Programmet for den første dag er det samme som på dagsturen, mens man på den anden dag tager en bådtur lige efter solopgang, morgenmad, afslapning/kajak/badning, frokost, tilbagekørsel til Khao Sok village, alt sammen for den beskedne sum af 2.500 baht + 200 baht for adgang til parken.
Endelig kan du besøge elefantreservatet (Google Maps), som ikke ligger langt fra landsbyen Khao Sok.

Cheow Lan-søen.
Rejsen til Khao Sok Nationalpark
Du kan komme til parken fra de fleste turistdestinationer i det sydlige Thailand (her finder du et overblik), herunder en direkte bus fra Bangkok. Minibusstationen ligger lige uden for landsbyen på dette sted (Google Maps), og der tilbydes helt sikkert transfers til Surat Thani, som du kan booke på egen hånd.
Overnatning i Khao Sok
Hostellerne er virkelig billige, og det skyldes, tror jeg, at de fleste rejsende ender med at booke de dyre ture, der tilbydes, så jeg tror, der er et kapløb mod bunden for overnatning, som opvejes af provisionerne på turene. Jeg overnattede på Coco Khao Sok Hostel og anbefaler det; en anden populær og endnu billigere mulighed er Khao Sok Jungle Hostel.
Byen Krabi er ikke ligefrem interessant for turister, men de nærliggende strande (cirka 15 km uden for byen) er virkelig fine og præget af enorme klinter og kalkstensmonolitter, der rejser sig lodret fra havet; de to mest ikoniske er Ao Nang og Rai Leh (Railay).
Når de fleste mennesker taler om Krabi, mener de i virkeligheden Ao Nang og Rai Leh. Det følgende forudsætter, at du vælger at bo i Ao Nang (som jeg anbefaler), men ingen forbyder dig at vælge Krabi eller Rai Leh.

Rai Leh Beach.
Rai Leh Beach
Til Rai Leh kommer du kun med båd fra stranden i Ao Nang, 10–15 minutter, 200 THB, hvis båden er fuld. Billetten skal købes på kontoret på dette sted (Google Maps), og så snart båden er fuldt besat, sejler den. Især i højsæsonen venter man virkelig kort. Returen er inkluderet i billetten, og man skal bare vise den for at stige om bord på en af de mange både, der venter i Rai Leh. Teknisk set, hvis jeg husker ret, senest 18:00. Her er stranden fin, men jeg anbefaler at gå hen til Phra Nang Beach (Google Maps), som efter min mening er smukkere, og hvis du har lyst til et eventyr, så gå absolut ikke glip af Princess Lagoon (Google Maps) og udsigtspunktet (Google Maps).

Princess Lagoon.
Stien starter her og går op gennem junglen, til tider næsten lodret, så der er reb til at lette op- og nedstigningen, 20–25 minutter. Nogle vil måske finde den virkelig krævende, så meget at jeg den dag, jeg tog derhen, mødte folk, der havde besluttet at vende om. Jeg anbefaler absolut at gøre det med et par sko og undgå det lige efter kraftig regn. Desuden: hvis muligt, så prøv at tage derhen ved højvande, når lagunen fyldes; jeg var der ved lavvande, og selv om det alligevel er et fascinerende sted, så lad os sige, at forholdene ikke var optimale. En anden interessant sti er den, der fører til Bat Cave (Google Maps); også her kan nogle finde stien for krævende.

Phra Nang Beach.
Til sidst er området berømt for klatring, og der er mange skoler, som tilbyder undervisning, eller alternativt kan du bare leje udstyret og prøve en af de mange ruter.

Solnedgang ved Pai Plong Beach.
Pai Plong Beach
Pai Plong Beach (Google Maps) når man for enden af en kort sti kaldet »Monkey Trail«, som starter for enden af stranden i Ao Nang. Turen gennem skoven er virkelig behagelig, og når man er fremme, er stranden ikke bare pænere end Ao Nang, men også med færre mennesker; anbefales.

Pai Plong Beach.
Dragon Crest Mountain
Det er vandreturen inde i nationalparken Mount Khao Ngon Na, hvor det indtil for nogle år siden var muligt at tage det ikoniske foto på klippefremspringet, hvis adgang er lukket for offentligheden af sikkerhedshensyn. Man kan ikke længere tage seje fotos, men jeg synes alligevel, det er værd at tage derhen, panoramaet er betagende, og stien, der stiger op gennem junglen, er behagelig.

På toppen af Dragon Crest Mountain.
Indgangen til parken ligger på dette sted (Google Maps), herfra og til toppen af bjerget Hang Nak (Google Maps) er der cirka to timer, en lille times tid at gå ned, du finder stien beskrevet på denne side. Der er mindst et par afstikkere, som ikke tager mere end en halv snes minutter, den første fører til vandfaldet Hang Nak (Google Maps), mens den anden fører til en kilde, som en legende knytter sig til (Google Maps). Vandfaldet er sødt, kilden er det ikke. For at komme til parkens indgang anbefaler jeg at leje en scooter for 200 baht. Adgang til parken koster yderligere 200 baht.

Vandfaldet Hang Nak.
Nogle kombinerer vandreturen med Tha Pom Son Nam (Google Maps), hvor man kan leje kajakker for at sejle rundt i kanalsystemet, men efter hvad jeg har forstået, kan man ikke engang bade, så jeg foretrak at lave noget andet. Adgang koster 100 baht. Du kunne desuden starte din dag ved solopgang ved at tage til Din Daeng Doi (Google Maps), som er blevet et ret populært udsigtspunkt.

Et af de mange udsigtspunkter på toppen.
Tiger Temple
I stedet for at tage til Tha Pom Son Nam foretrak jeg at nå toppen af Tiger Temple (Google Maps), præcis 21 minutter, men sikke en anstrengelse!!! Cirka 15 minutter at komme ned. For nogle mennesker kan det være ren og skær tortur, nogle trappeopgange er næsten lodrette, men når man først er kommet op, bliver man belønnet med en fremragende udsigt! Adgang er gratis, og ved foden ligger andre søde templer, som man kan besøge. Personligt har jeg ikke været der, men mange kombinerer besøget ved Tiger Temple med vandfaldet Huay To (Google Maps) længere mod nord, adgang koster 100 baht plus 20 baht for at parkere scooteren.

Tiger Temple.
Hot spring og Emerald Pool
I løbet af endnu en dag på scooter kunne du kombinere et besøg ved Emerald Pool, også kendt som Crystal Pool (Google Maps), og de varme kilder (Google Maps). Jeg har ikke været der, så jeg udtaler mig ikke, men fotoene ser virkelig søde ud, adgang til Emerald Pool koster 200 baht, mens de varme kilder koster 100 baht plus 10 baht for parkering.

Solnedgang fra Tiger Temple.
Bådtur til øerne med snorkling
En anden populær udflugt er den klassiske bådtur til nogle øer i nærheden af Ao Nang, jeg deltog ikke, for selv om de er søde, begynder disse ture efter et stykke tid at ligne hinanden alle sammen! En kær ven fortalte mig dog, at Koh Hong er virkelig smuk, mens Koh Lao er lille og ekstremt fyldt med folk, så det er noget, du kunne tage i betragtning, når du skal vurdere en potentiel tur.
Til sidst: Hvis du leder efter en god restaurant med ærlige priser i Ao Nang, anbefaler jeg Family Thaifood & Seafood (Google Maps), den er virkelig populær, så prøv at undgå myldretiden, ellers får du næsten helt sikkert kø for at få et bord.

Solnedgang ved Pai Plong Beach.
Rejsen til Krabi / Ao Nang
Hvis du ikke vælger en turisttransfer, skal man ofte komme forbi Krabi eller i hvert fald dens station/havn/lufthavn for at nå Ao Nang. Forbindelserne er under alle omstændigheder virkelig hyppige og billige i løbet af dagen. Der kører songthaews, som pendler ofte mellem busstationen og Ao Nang for 60 baht.
Overnatning i Ao Nang
Jeg tilbragte et par nætter på Pop-In Aonang og alt i alt er det ikke så ringe endda, men hvis budgettet tillader det, anbefaler jeg TAN Hostel x Cafe, klart et bedre hostel. Baren i stueetagen er ikke ligefrem billig, men maden er fremragende.

Udsigtspunkt på stien, der fører til Princess Lagoon.
Phuket kan i enhver henseende betragtes som hovedstaden for masseturisme i Thailand og uden tvivl den mest besøgte ø i hele landet. Jeg har ikke selv været der, men strande som Patong, Kata og Karon bør undgås, medmindre du vil være fuldstændig omgivet af turister. Til gengæld siges strandene længere mod nord som Nai Yang, Nai Thon og Mai Khao stadig at være relativt mindre turistprægede. Hvis du er interesseret, finder du her en komplet guide til øen (på engelsk).
Phuket, og måske endnu bedre Khao Lak længere mod nord, er dog den ideelle base til at udforske de nærliggende Similan-øer, et sandt paradis, der regnes for et af verdens bedste steder til dykning og snorkling. Når det er sagt, blev en dykkerven af mig, der har rejst en hel del, slet ikke imponeret, så jeg anbefaler dig at undersøge det grundigt, før du lægger planer.
Desværre har jeg ikke været der; hvis du er interesseret, finder du her (på engelsk) lidt flere oplysninger.
Det er en øgruppe (sandsynligvis den mest berømte) midt i Andamanhavet, nogenlunde mellem Phuket og Koh Lanta, som i årevis blev regnet for en af verdens mest spektakulære og tilgængelige øgrupper. I dag har den desværre mistet meget af sin skønhed.
Masseturismen har bogstaveligt talt ødelagt denne øgruppe, så den berømte »Maya Bay«, stedet hvor filmen »The Beach« med Leonardo DiCaprio blev optaget, blev lukket i juni 2018 og først genåbnet i januar 2022 med et begrænset antal besøgende og forbud mod at bade.
Jeg havde den »fornøjelse« at besøge bugten cirka et år før, og jeg må sige, at forfaldet var mildt sagt tydeligt, men stadig et sted af absolut skønhed.
Øgruppen er stadig bestemt spektakulær, men forvent ikke et uberørt paradis, Koh Phi Phi Don, hovedøen og den eneste, der er beboet, er ekstremt udbygget; størstedelen af bebyggelsen er koncentreret langs en smal landstrimmel, ikke ligefrem en paradisisk udsigt, med andre ord.
Selv om jeg tror, at der findes bedre destinationer i Thailand, er Koh Phi Phi alligevel en god mulighed, især for dem, der ikke ser ned på lidt natteliv.
Hvis du beslutter dig for at besøge Koh Phi Phi, anbefaler jeg alligevel at tage den klassiske bådtur til Maya Bay og besøge et af udsigtspunkterne (nummer 1, nummer 2, nummer 3). En anden smuk strand, som er nem at nå, er Long Beach (Google Maps). Desuden anbefaler jeg at tage en tur til Nui Beach (Google Maps). Vær opmærksom på, at adgangen kan være vanskelig ved højvande. Man kan også nå den med båd eller kajak.

Solnedgang fra udsigtspunktet på øen Koh Phi Phi.
Rejsen til Koh Phi Phi
Der er flere daglige forbindelser over havet fra alle de vigtigste destinationer i området, herunder Phuket, Ao Nang, Krabi og Koh Lanta.
Overnatning på Koh Phi Phi
Overnatning har tendens til at være dyrere her end i resten af landet. Jeg delte et billigt værelse med en ven på et guesthouse, som ikke var opført online, og hvis navn jeg ikke kan huske. Personligt vil jeg anbefale at undgå hovedområdet og vælge at bo lidt længere væk, som på Sweed Dee Hostel.
Koh Lanta er måske ikke lige så visuelt spektakulær som andre øer i regionen, da den mangler imponerende kalkstensformationer og klinter, der falder stejlt ned i havet. Til gengæld byder den på behagelige strande, lave priser og en afslappet stemning.
Øen er ret stor og udforskes bedst på scooter. Long Beach, som regnes for den »primære« strand (Google Maps), er den mest udbyggede og livlige. Jeg har tidligere besøgt »tigerhulen«, nu er den lukket, men det er alligevel muligt at besøge den nærliggende Tham Khao Mai Khew (Google Maps), en anden populær grotte, som dog kræver en guide til en pris af 300 baht.
Fortsætter man mod syd, kan man tage en kort tur til vandfaldet Khlong Chak (Google Maps), langs stien kan man besøge Flagermushulen (Google Maps). Adgang til stien koster 200 baht. Jeg har ikke besøgt det, men også det nærliggende Elephant Sanctuary anbefales ofte (Google Maps). Efter at have været ved vandfaldet er det værd at smutte forbi stranden Khlong Chak (Google Maps).
Selv om jeg ikke selv har besøgt det, kører mange rejsende helt hen til fyrtårnet inde i nationalparken (Google Maps), som kræver en entrébillet på 200 baht. Hvis du beslutter dig for at tage derhen, er der en kort natursti, som går i en sløjfe (All Trails).
Alt i alt er Koh Lanta en ideel destination for budgetbevidste rejsende, som leder efter en tilgængelig ø med fine strande og en afslappet stemning.

Solnedgang ved Long Beach på øen Koh Lanta.
Rejsen til Koh Lanta
Med båd/færge er der forbindelser til Koh Phi Phi, Ao Nang og Krabi, men også til Malaysia eller Koh Lipe mod syd. Til de to sidstnævnte steder er det dog stadig billigere at rejse over land til provinsen Satun og tage et fartøj derfra. Fra Bangkok er der også direkte busser, mens der fra Hat Yai, nær grænsen til Malaysia, er minibusser: du kan booke dem på 12go.
Overnatning på Koh Lanta
Hub of Joys Hostel god billig overnatning med aircondition på værelset få skridt fra »Long Beach«, den mest populære strand.
Koh Lipe er en lille ø nær grænsen til Malaysia, som i årevis har været i vid udstrækning fri for masseturisme og først for nylig er begyndt at opleve et egentligt »boom«.
Heldigvis – eller uheldigvis, afhængigt af synspunkt – ligger den uden for jurisdiktionen for den nærliggende nationalpark Tarutao, og det har muliggjort en turismeudvikling, der ikke ligefrem er bæredygtig.
Under alle omstændigheder er øen et sandt tropisk paradis: hvide strande og krystalklart vand er normen, der er ingen biler, og stemningen er mildt sagt afslappet. Desuden er koralrevet, da det ikke led skade under tsunamien i 2004, stadig i fremragende stand. Det kan være, at der på det hostel, jeg boede på, opstod en dejlig sammentømret gruppe, det kan være, at øen simpelthen er virkelig smuk, faktum er, at Koh Lipe er en af de destinationer i Thailand, der ligger mit hjerte nærmest.

Sanom Beach, Koh Lipe.
Øen er virkelig kompakt og kan fint udforskes til fods. For mange består hovedaktiviteten i at tilbringe dagen på stranden. Den smukkeste er uden tvivl Sunrise Beach (Google Maps), hvor der desværre er en masse både, men hvis du går mod den nordlige del af stranden, er der et sødt område afgrænset af bøjer, hvor man kan bade.
Den anden populære strand på øen er Pattaya Beach (Google Maps), det er her, speedbådene og færgerne lægger til, der er meget mere liv, især om aftenen med mange barer og restauranter ud til stranden. Hvis du leder efter lidt mere ro, anbefaler jeg at gå hen til Sanom Beach (Google Maps), som man når for enden af en kort sti, der starter fra Pattaya Beach.
Hvis du leder efter en strand, der er endnu mere afsidesliggende, så tag til Pollo/Galah beach (Google Maps), den eftermiddag, hvor jeg tog derhen med nogle fyre fra hostellet, var der kun to andre mennesker. Desværre ligger der en hel del affald, men det er alligevel et henrivende sted. På den sidste strækning ned til stranden skal man gå ad en sti gennem skoven, men det er ikke noget krævende.

Pollo/Galah beach.
Endelig er Sunset Beach (Google Maps), som navnet antyder, det ideelle sted at se solnedgangen, men det er sandsynligvis øens grimmeste strand, så jeg anbefaler kun at tage derhen sent på eftermiddagen, lige i tide til at nyde dagens sidste lys.

Sunrise Beach.
Ro i kajak til Koh Jolona
Koh Jolona (Google Maps) er en af de to små øer, man kan se fra Sunrise Beach, og du kan fint komme derud i kajak (eller endda svømme derud, hvis du vil), og det er en rigtig god måde at tilbringe en halv dag på. Der er mindst et par butikker, der udlejer kajakker på Sunrise Beach, sammen med to andre fyre betalte vi 200 baht hver for 3 timer plus 100 baht for maske og snorkel.
Snorkling, især langs den side, der vender væk fra Koh Lipe, er fremragende, så godt, at stedet er et stop på mange bådture. Kort sagt: parkér kajakken på stranden og svøm så rundt om den lille ø. Vi nøjedes med Koh Jolona, men efter hvad jeg har fået at vide, er også den anden lille ø lige så sød.

Sunset Beach.
Udflugt til Koh Adang
En dejlig dagstur er turen til den nærliggende ø Koh Adang. Øen ligger inde i nationalparken, der er kun et par overnatningssteder, og den er langt mere vild end Koh Lipe. Taxabådene afgår fra Sunrise Beach og koster 200 baht pr. person, medmindre du beder om andet, bliver man sat af ved rangerstationen (Google Maps). Til hjemturen kan man aftale tidspunktet, eller man kan alternativt bare ringe efter båden, under alle omstændigheder ikke senere end 18:00, hvis jeg husker rigtigt. Jeg anbefaler at tage af sted tidligt om morgenen, og hvis du holder øje med budgettet, så tag vand og mad med, der er mindst én restaurant i nærheden af rangerstationen, men den er ret dyr.

Koh Lipe set fra udsigtspunktet på Koh Adang.
Når du er på øen, kunne du simpelthen tilbringe dagen på stranden i selskab med aberne (pas på maden!), men jeg synes, det er værd at gå op til udsigtspunktet (Google Maps), hvorfra man har fremragende udsigt over Koh Lipe. Det tager cirka en halv time, og jeg gjorde det i klip-klappere/barfodet, men jeg tror, det er tilrådeligt at tage et par sko med. Egentlig er der tre udsigtspunkter, så hvis du ikke har lyst til at gå helt op til det sidste, kunne du stoppe tidligere, men jo højere du kommer, jo bedre bliver udsigten, det er op til dig.

Abe på Koh Adang.
En anden måde at bruge et par timer på er at gå til Pirate Waterfall (Google Maps), et rigtig sødt vandfald midt i skoven, som ligger cirka 45 minutters gang fra rangerstationen.

Pirate Waterfall.
Bådtur med snorkling
Der tilbydes mindst et par forskellige »standard«-ruter, hvor man besøger 4–5 øer, jeg kan ikke huske præcist, hvilken jeg tog, også fordi vi på grund af ikke særlig godt vejr måtte ændre den undervejs. Under alle omstændigheder sælges turene for 600–800 baht pr. person inklusive frokost, maske og snorkel. Med tre andre fra hostellet valgte vi en privat tur, da den ironisk nok var billigere, og vi betalte 500 baht hver (2.000 baht for båden).
Til slut kan det være relativt dyrt at spise på øen, især sammenlignet med fastlandet, to billige restauranter, som jeg kan anbefale, er Madam Yoo Hoo (Google Maps) og Banana tree restaurant (Google Maps). Desuden skal du prøve de coconut donuts, som manden foran 7-Eleven ved siden af Banana tree sælger, dem kan du ikke gå fejl af! 🙂

Sanom Beach og Pattaya beach, Koh Lipe.
Overnatning på Koh Lipe
Jeg boede på Nest Hostel Lipe og kan ikke anbefale det nok! »Pino«, ejeren, er en kvinde med en venlighed og gæstfrihed uden sidestykke. I receptionen er der drikkevand, te, kaffe, kiks og bananer gratis. En anden fremragende mulighed bogstaveligt talt få skridt væk er Bloom Cafè & Hostel, jeg tog et kig på det, da jeg ankom, før jeg valgte Nest Hostel, og jeg var et par gange henne for at spise morgenmad, personalet virkede virkelig venligt, og sovesalen er ikke ringe. Endelig er Sang Chan hostel en lidt billigere mulighed, som ligger bogstaveligt talt midt i det hele, det er et godt hostel, men i hvert fald under mit besøg havde sovesalen ikke aircondition, hvilket kan være et problem.
Rejsen til Koh Lipe
Der er direkte forbindelser med speedbåd eller færge til Koh Lanta og Koh Phi Phi mod nord, men der sælges transfers til stort set enhver anden destination. Mod syd kan man til gengæld komme direkte til øen Langkawi i Malaysia. I så fald er der nær Koh Lipes hovedmole et lille immigrationskontor, hvor man kan få passet stemplet for at forlade landet eller få visum ved ankomst, hvis du kommer fra Langkawi.
Hvis du kommer over land, skal du nødvendigvis forbi Hat Yai, hvorfra man så skal fortsætte mod Pak Bara, hvor molen med speedbådene til Koh Lipe ligger, minibusstationen i Hat Yai ligger uden for byen på dette sted (Google Maps), men jeg tror helt bestemt, at det er en af de lejligheder, hvor det er mere praktisk at tage en turisttransfer, og ikke nødvendigvis dyrere. Over for togstationen i Hat Yai på dette sted (Google Maps) er der et rejsebureau, som fanger en god del af de rejsende, der kommer med tog, de ville have 1.100 baht for derefter at gå ned til 1.000 baht for kombinationen minibus + speedbåd, det forekom mig alligevel at være for meget ud fra det, jeg havde læst, og desuden var de slet ikke venlige. Efter at have gået lidt rundt fandt jeg et rejsebureau på dette sted (Google Maps), som tilbød mig nøjagtig den samme transfer for 800 baht. Under alle omstændigheder er det cirka to timer i minibus plus cirka to timer i speedbåd.
Hvis du kommer fra Malaysia uden at komme forbi Langkawi, er den mest praktiske måde at tage toget direkte til grænsebyen »Padang Besar«. Der er også direkte minibusser fra Penang, som du kan booke på 12go. Når du er kommet over grænsen, er der både tog og minibusser direkte til Hat Yai. På denne side finder du en masse oplysninger. Under alle omstændigheder skal man, når man træder ind i afgangsområdet i havnen i Pak Bara, betale både adgang til nationalparken på 200 baht og havneafgiften på 20 baht.

Pattaya beach om aftenen.
Samui-øgruppen ligger inde i Thailandsbugten og har derfor en kortere regntid end øerne i Andamanhavet, der er tre hovedøer: Koh Phangan, Koh Samui og Koh Tao.
Koh Tao har den højeste koncentration af dykkerskoler på det asiatiske kontinent og måske i verden. På grund af den høje grad af konkurrence er det sandsynligvis et af de billigste steder i verden at tage et dykkercertifikat. Under mit seneste besøg var prisen for et open water-certifikat cirka 9.000 baht. Hvis du får certifikatet, så prøv at arrangere en tur til Sail Rock. Det er lidt dyrt på grund af afstanden, men det regnes for områdets bedste dykkersted.

John-Suwan-udsigtspunktet på Koh Tao.
Øen er mindre udbygget og har en mere afslappet stemning end de større øer, Koh Samui og Koh Phangan. Selv om du ikke har tænkt dig at dykke, synes jeg, at øen er den smukkeste og byder på de bedste strande. Der er også et habilt natteliv langs Sairee Beach (Google Maps).

Aow Luek Beach.
Nogle strande, jeg anbefaler at besøge, er Freedom Beach (Google Maps), hvor adgang koster 50 baht og omfatter adgang til det nærliggende John-Suwan Viewpoint (Google Maps). Ao Hin Wong (Google Maps) er en sød bugt med god snorkling på venstre side, og Ao Leuk (Google Maps) ligner den ret meget. Haad Sai Daeng (Google Maps) drives af et resort, men adgangen er fri. Shark Bay (Google Maps) garanterer næsten altid, at man får øje på små hajer på bugtens venstre side. Stranden Ao Laem Thian (Google Maps) når man efter en kort vandretur, og meget sandsynligt vil den være helt din egen. Til sidst anbefaler jeg Aow June Juea (Google Maps), især ved solnedgang; den er meget stille. Jeg tog stien langs kysten, men jeg tror, at man også kan komme derhen på scooter. Apropos solnedgang er to fremragende barer/restauranter, jeg anbefaler, Secret Bar (Google Maps) og Horizon Bar (Google Maps). Der er mange andre udsigtspunkter på øen; du kan finde et overblik på denne side.

Koh Tao.
Til sidst: Selv om jeg har været på Koh Tao to gange og har tilbragt flere uger på øen, har jeg aldrig deltaget i nogen af de snorklebådture, de tilbyder, men jeg er ret sikker på, at det er en god måde at bruge dagen på. Turene starter normalt omkring 10:00 og slutter omkring 17:00, man besøger fem forskellige steder med frokost inkluderet, til en pris på cirka 650 baht. En anden meget populær bådtur er den til det ikoniske udsigtspunkt på Koh Nang Yuan (Google Maps), som jeg personligt ikke synes er værd at tage, når man tænker på, hvor mange mennesker der er på hele den lille ø.
Overnatning på Koh TaoJeg anbefaler på det varmeste at bo på The Dearly Koh Tao Hostel. Det er et af de bedste hosteller, jeg nogensinde har boet på. Men hvis du foretrækker at være tættere på natlivet ved Sai Ri Beach, foreslår jeg Savage Hostel Koh Tao.
Aow June Juea.
Berømt for den legendariske Full Moon Party, som tiltrækker titusindvis af mennesker hver måned, er Koh Phangan en destination, som jeg også anbefaler til dem, der ikke er til den slags events og leder efter noget andet.
Full Moon Party, Half Moon Party og Jungle Party finder kun sted nogle få dage om måneden og berører kun en lille del af øen. Resten af øen, især mod nord, er stadig kun relativt lidt udbygget, med mange strande uden mange mennesker og nogle vandfald, som er værd at besøge.
Strandene er måske ikke så paradisiske som dem på Koh Lipe, men de er alligevel fremragende. Min favorit er Bottle Beach (Google Maps), som ligger i den nordlige del af øen, og hvor du kun kan komme til fods eller med båd.
Lej en scooter og kør hen til stiens startpunkt. Derfra har du to muligheder for at nå Bottle Beach: en længere kystrute, der tager cirka 2 timer, eller en kortere gennem skoven, der tager cirka 1 time. Når man er kommet til stranden, kan man også gå op til udsigtspunktet og nyde en storslået udsigt (All Trails). Hvis du ikke vil gå tilbage, kan du tage en taxabåd for 150 baht til stranden Haad Khom (Google Maps).
Zen Beach (Google Maps) er en anden behagelig og populær strand, især ved solnedgang, med en meget hippieagtig stemning. Også Haad Yao (Google Maps) og Haad Salad (Google Maps) er virkelig flotte strande langs vestkysten.
Der er også tre vandfald, som er værd at besøge, forudsat at regntiden netop er slut. Selv om de bestemt ikke er imponerende, er de et godt sted at tage et forfriskende bad. Paradise Waterfall (Google Maps) har en indgangspris på 30 baht, men holdes ren, vandfaldet Phaeng Noi (Google Maps) er det største og det mest populære, har en indgangspris på 30 baht, og endelig har vandfaldet Wang Sai (Google Maps) en indgangspris på 20 baht.

Udsigt ovenfra over Bottle Beach på Koh Phangan.
Ang Thong National Marine Park
Cirka en times sejlads fra både Phangan og Samui ligger Ang Thong National Marine Park, en virkelig populær øgruppe af små øer. Selv om jeg aldrig har besøgt marineparken, anses snorkling og dykning for at være fremragende. Bådture, der varer cirka syv timer og omfatter frokost, snorkling og andre aktiviteter, tilbydes både fra Koh Phangan og fra Koh Samui.
Overnatning på Koh Phangan
Hvis du vil bo tæt på havneområdet, anbefaler jeg Hao Norn Hostel. Ellers tag direkte til Sarana Bungalow. Selv om det er lidt dyrt, har det alligevel et godt forhold mellem pris og kvalitet, når man ser på, hvad det tilbyder.

Koh Samui.
Koh Samui er den næstmest besøgte ø i Thailand efter Phuket. Efter at have undgået den i mange år besluttede jeg endelig at give den en chance, men den skuffede.
Seværdigheder og oplevelser på Koh Samui
Hvis du alligevel beslutter dig for at besøge øen, anbefaler jeg at leje en scooter og besøge følgende:
Efter min mening er den bedste strand Crystal Beach (Google Maps). Andre almindeligt anbefalede strande som Lamai Beach (Google Maps) og Choengmon Beach (Google Maps) er for udbyggede og fyldt med folk efter min smag, men det afhænger naturligvis af, hvad du leder efter.
Du kan også besøge vandfaldet Na Mueang (Google Maps) og vandfaldet Na Mueang 2 (Google Maps), som ligger meget tæt på hinanden. Hvis du besøger øen langt ind i den tørre sæson, så forvent ikke ret meget vand. Et andet vandfald, der er værd at besøge, er Hin Lat (Google Maps).
Wat Khunaram Ko Samui (Google Maps) er øens mest berømte tempel, kendt for den mumificerede munk, der er udstillet der. Mumien er liget af en tidligere højt æret abbed i templet, han var også meditationsmester og skal efter sigende have været i stand til at forudsige sin egen død.
Endelig kan du beundre solnedgangen fra den store Buddha (Google Maps) og derefter spise noget i gågaden i Fisherman’s Village (Google Maps), som om aftenen bliver meget livlig.
Overnatning på Koh Samui
Jeg boede på KoHabitat Samui og anbefaler det. Rigtig godt forhold mellem pris og kvalitet.

Bang Kao Beach.
Rejsen til Koh Phangan, Koh Samui og Koh Tao
Alle tre øer er forbundet med hinanden dagligt af færger. Kun Koh Samui har en lufthavn med daglige fly til Bangkok. Den billigste måde at komme derhen på er dog over land/hav; der tilbydes pakker, som omfatter bus, transfer til havnen og færge fra stort set enhver turistdestination i landet.
Hvis du er til at gøre tingene selv, er den oplagte havn for Koh Tao Chumphon, mens den for Koh Phangan og Koh Samui er Surat Thani. Hvis du kommer fra Bangkok, anbefaler jeg at booke nattoget til Chumphon. Ved ankomsten til Chumphon om morgenen kan man tage en kombineret bus- og færgeforbindelse direkte uden for jernbanestationen, som tilbydes af Lomprayah. Afhængigt af tidspunktet på året tilbyder selskabet Songserm den samme service.
I mit tilfælde kom toget med næsten en times forsinkelse, men jeg nåede alligevel 7:00-båden; der var en pick-up fra Lomprayah, som kørte i hast for at nå molen. Transferen afgår officielt 6:00. 900 baht i alt (750 båd + 150 minibus). Busforbindelsen fra Bangkok koster 1.500 baht.
Hvis du vil til Koh Phangan eller Koh Samui, anbefaler jeg at booke toget til Surat Thani, hvor du kan få den samme type transfer (minibus til havnen + færge). Til sidst: hvis du ankommer til Koh Samui med båd fra Koh Tao med Lomprayah, tilbyder de en transfer til et hvilket som helst punkt på øen for 150 baht, når man er kommet til molen i Pralarn (Google Maps). Jeg prøvede at booke en Grab-motorcykel uden held, så jeg endte med at tage den »dyre« transfer.
Nedenfor oplister jeg mulige rejseruter på 2, 3 og 4 uger. Tag naturligvis det følgende som inspiration og tilpas ruten efter dine interesser/budget, og husk at tage højde for tidspunktet på året, hvor du besøger Thailand!

Denne rejserute dækker i det væsentlige højdepunkterne i det nordlige Thailand.
Bangkok (3 nætter)
Dag 1:
En afslappet dag, måske med en gåtur gennem det kinesiske kvarter.
Dag 2:
Følg den klassiske turistrute: Det Kongelige Palads -> Wat Pho -> Wat Arun. Khaosan Road om aftenen?
Dag 3:
Besøg et flydende marked, eller deltag måske i en organiseret tur til Khao Yai-parken (på egen hånd på én dag risikerer man at bruge hele dagen i bus).
Nattog/natbus mod Sukhothai for at spare tid.
Sukhothai (1 nat)
Dag 4:
Udforsk ruinerne i Sukhothai.
Chiang Mai (4 nætter)
Dag 5:
Transfer til Chiang Mai om formiddagen. Udforsk den historiske bymidte.
Dag 6:
Besøg Wat Phra That Doi Suthep, tag måske en dukkert i kløften om eftermiddagen. Besøg natmarkedet.
Dag 7:
Besøg elefantreservatet.
Dag 8:
Brug dagen, som du foretrækker, du kunne besøge nationalparken Doi Inthanon, vandfaldene Bua Thong, deltage i et madlavningskursus osv. osv.
Pai (3 nætter)
Dag 9:
Transfer til Pai.
Dag 10:
Besøg Tham Lod-grotten.
Dag 11:
Udforsk vandfaldene og tag hen og se kløften ved solnedgang.
Chiang Rai (2 nætter)
Dag 12:
Transfer Pai -> Chiang Mai -> Chiang Rai. Besøg natbasaren.
Dag 13:
Besøg byens templer.
Dag 14:
Tilbage til Bangkok.

Denne rejserute dækker i det væsentlige højdepunkterne i det sydlige Thailand. Jeg har antaget, at start- og slutpunktet er Bangkok, men jeg råder dig til også at overveje Phuket, nogle gange er flyene virkelig billige.
Undgå denne rejserute, når regntiden er på sit højeste (juli–november), især øerne i Andamanhavet.
Bangkok (3 nætter)
Dag 1:
En afslappet dag, måske med en gåtur gennem det kinesiske kvarter.
Dag 2:
Følg den klassiske turistrute: Det Kongelige Palads -> Wat Pho -> Wat Arun
Dag 3:
Besøg et flydende marked, eller deltag måske i en organiseret tur til Khao Yai-parken (på egen hånd på én dag risikerer man at bruge hele dagen i bus).
Nattog/natbus mod Surat Thani for at spare tid.
Khao Sok Nationalpark (2 nætter)
Dag 4–5:
Bus Surat Thani -> Khao Sok. Du kan tilslutte dig en organiseret tur eller tage dagsture på egen hånd med udgangspunkt i landsbyen Khao Sok.
Krabi (2 nætter)
Dag 6:
Bus Khao Sok -> Krabi -> Ao Nang beach. Tilbring resten af dagen på stranden.
Dag 7:
Dagstur til Rai Leh, gå ikke glip af udsigtspunktet og lagunen.
Koh Lanta (3 nætter)
Dag 8 – 9 – 10:
Jeg anbefaler tre dage ved havet på Koh Lanta frem for på Koh Phi Phi (medmindre du er interesseret i natteliv).
Koh Tao eller Koh Phangan (3 nætter)
Dag 11 – 12 – 13:
Del rejsen tilbage til Bangkok op ved at besøge en af disse to øer, jeg foretrækker selv Koh Tao, men valget er naturligvis dit.
Dag 14:
Tilbage til Bangkok.
Med tre uger til rådighed er mit råd at følge rejseruten for det nordlige Thailand beskrevet ovenfor og tilføje en uge ved havet på øerne i Thailandsbugten (Samui-øgruppen eller Koh Chang) eller på øerne i Andamanhavet (Koh Phi Phi, Koh Lanta osv.).
Jeg anbefaler de første – især i regntiden fra maj til september, hvor vejret er markant bedre – frem for dem i Andamanhavet. I oktober og november er det bedst at undgå det sydlige Thailand.
Med fire uger til rådighed anbefaler jeg simpelthen at kombinere rejseruten på to uger i nord med den på to uger i syd.
At komme rundt er virkelig nemt, også for de mindre erfarne, ethvert overnatningssted eller rejsebureau (der findes bogstaveligt talt et på hvert hjørne i enhver destination, der er bare en smule turistisk) kan booke dine transfers til stort set enhver anden destination i landet.
For dem, der ikke gider besværet, tilbydes der nemlig pakker, som også omfatter flere transportmidler, som for eksempel bus + færge til en bestemt ø og så videre, ofte er der også »pick up« direkte på overnatningsstedet inkluderet. Den slags pakker tilbydes også af AirAsia i kombination med indenrigsfly.
Naturligvis er det en virkelig praktisk måde at komme rundt på, men bestemt ikke den billigste. Med lidt research er det nemlig muligt at lave alle de samme strækninger udelukkende med offentlig transport eller i hvert fald ved at springe mellemmanden over, som, om end kun lidt, skal tjene noget – valget er som altid dit.

Dobbeltdækkerbus mod Chiang Mai.
Busser er generelt et godt kompromis mellem de langsommere og billigere tog og de dyrere rejser med fly. Som hovedregel kan man booke busserne online, selv om det næsten altid er billigere at møde op direkte i terminalen og købe billetten på stedet.
Afgangene er hyppige, og du risikerer formentlig ikke at blive stående uden transport. For at få et indtryk af priser og køreplaner kan du kigge på 12go, men husk, at visse muligheder måske ikke dukker op i søgningen.
Jernbanenettet er relativt udbygget og er ofte den billigste og mest komfortable mulighed. Det anbefales at booke dine billetter et par dage i forvejen, især hvis du vil rejse om natten med sovevogn (sleeper train), og i højsæsonen.
Den vigtigste side er jernbanernes egen, som du finder her for at se køreplaner og afgange, mens det endelig er muligt at booke direkte online uden at betale ekstra gebyrer (forudsat at du bruger et kort uden valutaomkostninger) på dette link, du skal bare registrere dig, og så er den hjemme. Hold dig fra dem, der siger, at det ikke er muligt, og som anbefaler at bruge tjenester fra tredjepart.
Hvis du rejser om natten, synes jeg, at det bedste forhold mellem pris og kvalitet er sovevognen i anden klasse med aircondition, hvis du vil have lidt ekstra plads, så vælg den nederste køje, men jeg har altid haft det godt også i den øverste.
I mange tilfælde, især hvis man booker i god tid, kan flyene være relativt billige, med strækningen Bangkok–Chiang Mai, der kan koste helt ned til under 30 €, hvis du kun rejser med håndbagage. De to lavprisselskaber par excellence er NokAir og AirAsia.
Andre selskaber, der flyver indenrigs, er BangkokAir og ThaiAirways.
Taxaer, tuk tuk og songthaew (det er pickupper med to bænke bagpå) findes bogstaveligt talt overalt og er billige efter europæiske standarder. Taksametrene bruges sjældent og under alle omstændigheder kun i Bangkok og Chiang Mai, så husk at aftale prisen, før du stiger ind, så du undgår overraskelser.
Songthaew fungerer nogle gange som taxa, men bruges ofte som minibusser og er i enhver henseende en del af den offentlige transport og har derfor faste takster.

En songthaew i Chiang Mai.
Hvad koster en rejse til Thailand? Ikke ret meget efter europæiske standarder, selv om landet bestemt ikke længere er så billigt, som det var for omkring tyve år siden. Bangkok er endda for nylig blevet kåret til den næstdyreste by i Sydøstasien efter Singapore.
Der er desuden en tydelig forskel mellem nord (langt billigere) og syd, hvor nogle øer har priser, der er 3–4 gange højere end i Chiang Mai, især i højsæsonen.
Under alle omstændigheder burde et dagsbudget på 30 € (sandsynligvis nærmere 40 €, hvis du koncentrerer dig om den sydlige del af landet) være tilstrækkeligt, når du rejser billigt, forudsat at man spiser på lokale restauranter, hvor et billigt måltid generelt koster omkring 40–50 baht på fastlandet og 80–100 baht på øerne, sover på billige hosteller/guesthouses og bruger offentlig transport til at komme rundt. For eksempel brugte jeg på mit seneste ophold på 32 dage præcis 942,93 €, altså 29,47 € om dagen.
Andre udgifter (hævninger og SIM-kort)
Desværre er Thailand et af de lande, hvor det er umuligt at undgå de hævegebyrer, som lokale banker opkræver, og som i dag generelt ligger omkring 220 baht pr. hævning. Jeg anbefaler at bruge et godt kort for at begrænse de gebyrer, din egen bank opkræver, mest muligt og at hæve store beløb på én gang. De fleste banker har en hævegrænse på 20.000 baht, men Krungsri bank tillader at hæve op til 30.000 baht ad gangen. En anden mulighed er at tage kontanter med hjemmefra; Superrich har vekselkontorer spredt ud over hele Bangkok med fremragende vekselkurser.
Hvad angår lokale SIM-kort, anbefaler jeg at vælge mellem AIS og True, som har den bedste dækning i landet. Du kan nemt købe et SIM-kort i en af de mange 7-Eleven, der findes rundt omkring i landet, eller direkte i deres officielle butikker. Tag passet med. Turistpakker plejer at være dyrere end at købe et SIM-kort og tegne abonnementer direkte fra appen.
Thailand er bestemt en sikker destination (også med børn), naturligvis sker der, som i alle lande, kriminelle episoder, men hvis du bruger lidt sund fornuft, er jeg sikker på, at du aldrig vil få den fornemmelse af »fare«, som du for eksempel kunne få i nogle byer i Latinamerika.
Det eneste, som du efter min mening skal være særligt opmærksom på, er svindel mod turister, der spænder fra simple oppustede taxapriser til såkaldte »dobbelte menuer« for lokale og turister, over ekstremt uhæderlig praksis hos dem, der udlejer scootere og lignende, og som, når køretøjet er afleveret, kræver, at allerede eksisterende skader repareres, eller får dig til at betale astronomiske beløb for skader af ringe omfang. Sørg derfor for at inspicere køretøjet grundigt, måske ved at optage en video, og hvis du er sikker på, at du har ret, så stå fast! Desværre er det svært at leje noget uden at efterlade passet, og derfor udnytter de det ofte. Disse praksisser er bestemt ikke normen, og med lidt omtanke burde du ikke få nogen problemer.
Planlægger du en rejse til Thailand? Tag et kig på disse indlæg:
Hvilken rejserygsæk skal du vælge
Har du spørgsmål? Har du opdaterede oplysninger? Tøv ikke med at skrive en kommentar, eller skriv til mig på Instagram!
Da jeg ikke længere har annoncer på siden: Hvis du fandt artiklen nyttig, kan du købe din rejseforsikring via et af linkene her på siden. På den måde støtter du mit arbejde, uden at det koster dig noget ekstra. Bor du i EU eller Storbritannien, anbefaler jeg True Traveller. Til alle andre anbefaler jeg HeyMondo, som giver 5 % rabat. Tak for støtten!
Til donationer/virtuelle pizzaer og øl 🙂